Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
• Kvote 1: 5. juli kl. 12
• Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Er der væsentlige fællestræk ved alle sprog? Hvorfor ændrer sprog sig med tiden? Hvad er relationen mellem tale- og skriftsprog?
For at søge ind på lingvistik skal du opfylde det generelle adgangskrav:
Desuden skal du have bestået disse fag:
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
• Kvote 1: 5. juli kl. 12
• Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Se dine muligheder, hvis du ikke opfylder adgangskravene.
Læs om adgangskrav og supplering
Læs kriterier og søg støtte, hvis du har en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent.
Vær opmærksom, når du søger optagelse som tidligere studerende.
| Optagelsestal lingvistik 2026 | |
|---|---|
| Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 80% / 20% |
| Ansøgninger (heraf i kvote 2) | (72) |
| Optagelsestal lingvistik 2025 | |
|---|---|
| Adgangskvotient | 8,3 |
| Standby-kvotient | Alle optaget |
| Optagne | 34 |
| Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 80% / 20% |
| Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 140 (73) |
| Aldersgennemsnit | 23,1 |
| Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 44% / 56% |
På bacheloruddannelsen har du 12 timers ugentlig undervisning. Den resterende tid op til en fuld arbejdsuge bruger du på at forberede dig ved at læse, reflektere over det læste, løse hjemmeøvelser, finde kilder og indsamle materiale.
I begyndelsen af uddannelsen får du en læsegruppe, som du kan bruge aktivt i forberedelsen til dine kurser, og når du skal læse op til eksamen.
På nogle af kurserne vil du også komme ud for at I sammen i læsegruppen skal forberede et oplæg til undervisningen, hvor I præsenterer en tekst for resten af holdet eller måske endda har forsøgt at lave en lille undersøgelse selv.
Efter det første studieår vælger du specialisering. Undervisningsformerne på det andet studieår minder meget om dem, du kender fra første år, men holdene på den indoeuropæiske specialisering er typisk mindre, og der er meget direkte kontakt med underviseren.
Dette gælder dog for de fleste hold: lingvistik er en relativt lille uddannelse, og derfor er der god kontakt mellem studerende og undervisere.
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Introduktion til lingvistik (7,5 ECTS) | Fonetik og fonologi (15 ECTS) |
| Dansk grammatik (7,5 ECTS) | |
| Introduktion til sproghistorie (15 ECTS) | Typologisk grammatisk analyse (15 ECTS) |
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Indoeuropæisk og indoeuropæerne (15 ECTS) | Græsk sproghistorie (15 ECTS) |
| Germansk sproghistorie (7,5 ECTS) | Sanskrit sproghistorie (15 ECTS) |
| Latinsk sproghistorie (7,5 ECTS) |
| 5. semester | 6. semester |
|---|---|
| Frie valgfag (30 ECTS) | Frie valgfag (15 ECTS) |
| Bachelorprojekt (15 ECTS) |
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Introduktion til lingvistik (7,5 ECTS) | Fonetik og fonologi (15 ECTS) |
| Dansk grammatik (7,5 ECTS) | |
| Introduktion til sproghistorie (15 ECTS) | Typologisk grammatisk analyse (15 ECTS) |
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Semantik og pragmatik (15 ECTS) | Lingvistiske metoder (15 ECTS) |
| Akustisk og artikulatorisk fonetik (15 ECTS) | Lingvistiske teorier (7,5 ECTS) |
| Fra teori til analyse (7,5 ECTS) |
| 5. semester | 6. semester |
|---|---|
| Frie valgfag (30 ECTS) | Frie valgfag (15 ECTS) |
| Bachelorprojekt (15 ECTS) |
De fleste kurser foregår som holdundervisning, som du kender det fra din ungdomsuddannelse. En gang i mellem vil der være større forelæsninger. I undervisningen diskuterer de studerende det læste stof sammen med underviseren. På de fleste kurser er der også øvelser i at anvende de metoder, du har læst om, så du får erfaring med at lave lingvistiske analyser. I de kurser, der er fælles for specialiseringerne i funktionel-kognitiv lingvistik og indoeuropæisk, herunder hele første studieår, læser alle lingvistikstuderende sammen. Herefter bliver årgangen opdelt i nogle af kurserne på baggrund af specialiseringsvalg.
På bacheloruddannelsen har du minimum 12 timers ugentlig undervisning. Den resterende tid op til en fuld arbejdsuge bruger du på at forberede dig ved at læse, reflektere over det læste, finde kilder og indsamle materiale. I begyndelsen af uddannelsen får du en læsegruppe, som du kan bruge aktivt i forberedelsen til dine kurser, og når du skal læse op til eksamen.
Du har også mulighed for at bruge dine tilvalg på bacheloruddannelsen eller på din kandidatuddannelse til at tilrettelægge et udlandsophold. Du kan søge om en plads på en af universitetets udvekslingsaftaler eller du kan arrangere dit ophold selv.
Når du er optaget på uddannelsen, kan du finde information om udvekslingsaftaler på KU's intranet.
Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.
Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.
Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i lingvistik. Du kommer igennem 11 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Når du har afsluttet din bacheloruddannelse, vil du opnå titlen bachelor i lingvistik.
Uddannelsen i lingvistik giver indsigt i forskellige teoretiske tilgange til sprogs struktur og sprog som kommunikation. På uddannelsen bliver der anvendt både naturvidenskabelige og humanistiske metoder, og du kommer til at arbejde med uddragelse af mønstre og tendenser fra store datamængder. Du kommer til at arbejde med udtale såvel som med andre udtryksmidler.
Færdiguddannede lingvister har en god generel viden om sprog og om sammenhængen mellem sprog og kultur samt en evne til selvstændigt at behandle store datamængder og til at videreformidle såvel data som analyseresultater, der gør dem attraktive for både akademiske som øvrige arbejdspladser.
Eli arbejder som sprogspecialist hos et oversættelsesbureau. Hør om hendes vej ud i karrieren.
Mads underviser i lingvistik på Københavns Universitet. Hør om hans karriereplaner.
Ida arbejder meget direkte med lingvistik i sin hverdag på Det danske sprog- og litteraturselskab.
Uddannelsen har to specialiseringsmuligheder, hhv. specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik og specialisering i indoeuropæisk.
På sidstnævnte dykker du dybere ned i det sammenlignende og historiske studium af de indoeuropæiske sprog - verdens mest udbredte sprogfamilie, hvortil også dansk hører. Sprogfamilien omfatter de germanske, italiske (herunder romanske), keltiske, balto-slaviske, indo-iranske og anatoliske sprog samt græsk, armensk, albansk og tokharisk. Du får desuden sprogundervisning i klassisk græsk, latin, hittitisk og vedisk sanskrit.
På specialiseringen i funktionel-kognitiv lingvistik kommer du til at gå i dybden med at analysere, hvordan mennesker bruger sprog, og hvordan vores kommunikative behov er med til at forme sprogets grammatik, samt hvad det er, der gør mennesket i stand til at tale og forstå sprog.
Med bacheloruddannelsen i lingvistik får du direkte adgang til:
Du kan også søge andre kandidatuddannelser, f.eks.:
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang til
De fleste studerende har allerede i løbet af studiet opnået erhvervserfaring som oversættere, undervisere (fx i dansk som andetsprog), på forlag eller med forskellige former for formidling. Der er også flere studerende, der har arbejde hos sprogteknologiske virksomheder.
Færdige kandidater har en god generel viden om sprog og om sammenhængen mellem sprog og kultur samt en evne til selvstændigt at behandle store datamængder og til at videreformidle såvel data som analyseresultater, der gør dem attraktive for både akademiske sog øvrige arbejdspladser.
Udviklingen i informationsteknologien og kunstig intelligens har betydet, at kandidater med en solid viden om sprog i dag efterspørges i mange nye sammenhænge både i det offentlige og i det private erhvervsliv. Kandidater i lingvistik kan med deres kombination af naturvidenskabelige og humanistiske kompetencer finde ansættelse inden for sprogteknologiske virksomheder med fx maskinoversættelse og intelligente søgesystemer.
Det er også muligt at komme til at arbejde med undervisning i fremmedsprog eller dansk som andetsprog og inden for forlagsbranchen med udgivelser af ordbøger og leksikon, hvor der kræves viden om sprogs struktur og funktion og evne til at danne sig et hurtigt overblik over komplekse sproglige sammenhænge.
Endelig er der en del kandidater, der vælger en karriere i forskningsverdenen via en ph.d.-uddannelse – enten i Danmark eller i udlandet.
Uddannelsen i lingvistik er forskningsbaseret. Afhængigt af hvilken profil du vælger, vil du blive undervist af lingvistiske og indoeuropæiske forskere, der inddrager deres egne og kollegers forskningsresultater i undervisningen.
Lingvistik beskæftiger sig med sprog generelt snarere end med enkeltsprog, men råmaterialet til sprogvidenskabelige teorier er trods alt beskrivelser af enkeltsprog. Undertiden drejer det sig om sprog, der ikke forskes i ved andre institutter på fakultetet. I øjeblikket forskes der bl.a. i døves tegnsprog, ligesom et større forskningsprojekt arbejder med at undersøge hvordan den menneskelige hjerne analyserer sprogets grammatik, mens vi taler. Lingvister der specialiserer sig i fonetik, forsker blandt andet i, hvordan intonationen bruges til at binde ord sammen i fraser og sætninger og forsker også i de udtaleudviklinger, der foregår lige nu i verdens sprog.
Lingvistik beskæftiger sig med sprog generelt snarere end med enkeltsprog, men råmaterialet til sprogvidenskabelige teorier er trods alt beskrivelser af enkeltsprog.
Undertiden drejer det sig om sprog, der ikke forskes i ved andre institutter på fakultetet. I øjeblikket forskes der bl.a. i grønlandsk, ligesom et større forskningsprojekt arbejder med at undersøge, hvordan den menneskelige hjerne analyserer sprogets grammatik, mens vi taler.
Lingvister der specialiserer sig i fonetik, forsker blandt andet i, hvordan intonationen bruges til at binde ord sammen i fraser og sætninger og forsker også i de udtaleudviklinger, der foregår lige nu i verdens sprog.
Årgangene på Lingvistik tæller cirka 35 studerende. Det betyder, at der er en hyggelig stemning og en god kontakt mellem de studerende. Miljøet er aktivt - både socialt og fagligt. I fagrådet engagerer de studerende sig i faglige og sociale spørgsmål, og du kan også få indflydelse på kursusudbuddet på uddannelsen. Det sociale liv blomstrer, for eksempel ved institutfesterne, som bliver holdt sammen med de øvrige studerende fra instituttets fag.
Nordisk Kaffebar er det daglige samlingspunkt for alle studerende på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Her serveres kaffe, te, kakao, søde sager, frugt og øl til studievenlige priser. Mens du nyder frirummet fra studiebøgerne, kan du læse Politiken, Information og Weekendavisen, eller slappe af med et spil Hint eller en omgang bordfodbold.
Frebaren er NorS’ fredagsbarudvalg. Fire gange hvert semester forvandles Kaffebarens lokale til en hyggelig bar, hvor du kan hygge dig og nyde en øl med andre studerende fra dit institut. Sodavand, øl og drinks sælges til studentervenlige priser, og aftenerne er fulde af hygge, spil og dans. Det er en perfekt måde at slutte sin uge af på og chille med studiegruppen, mens man spiller Bezzerwizzer.
Festudvalget sørger for, at alle studerende på NorS har et godt sted at samles med lækre drinks, god plads på floor og musik der passer til temaet. Der afholdes normalt to temafester i festsalen hvert semester for alle studerende på NorS, så der er plads til at tage et par venner med også (og resten af de studerende på HUM er også velkomne).
Undervisningen foregår på Søndre Campus, som ligger på Islands Brygge på Amager.
Cirka 15.000 studerende læser på en af de godt 100 uddannelser, der hører hjemme på Søndre Campus.
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet?
Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Er du nysgerrig på studiestarten?
Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.


Det lyder cheesy, men det har overrasket mig, hvor glad jeg er for det. Jeg kan nogle gange stadig sidde med sommerfugle i maven til en forelæsning, fordi jeg synes, det er så fedt!
Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i lingvistik.
Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
