Uddannelsen i sprogpsykologi integrerer elementer fra sprogvidenskab og psykologi. Vi undersøger fænomenet fælles forståelse: i hvilket omfang forstår vi hinanden, når vi kommunikerer? Hvad er de væsentligste udfordringer i forhold til at forstå hinanden?
For søge optagelse på kandidatuddannelsen skal du være i gang med eller have afsluttet enten en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant.
Du søger optagelse via ansøgningsportalen.
Du kan læse mere om adgangskravene til uddannelsen og se, hvilke dokumenter du skal uploade sammen med din ansøgning herunder.
For at søge ind på kandidatuddannelsen skal du opfylde en række adgangskrav. Du kan læse om de forskellige adgangskrav herunder.
Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i sprogpsykologi:
NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen.
Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til
Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:
Du skal dokumentere, at du opfylder sprogkravene Dansk A og Engelsk B, med mindre du har retskrav til uddannelsen.
Vær opmærksom på, at du skal have dokumentationen klar ved ansøgningsfristen.
Denne uddannelse havde sidste optag med studiestart september 2026.
Uddannelsen lukker som en del af omlægningerne i forbindelse med implementering af kandidatreformen. Den er ved at blive revideret/gentænkt og opstår i et nyt format med forventet første optag i 2028.
Her kan du se hvor mange studiepladser, vi udbyder på uddannelsen, samt fordelingen af optagne studerende sidste år.
| Optagelsestal sprogpsykologi 2026 | |
|---|---|
| Antal studiepladser | 40* |
| Optagelsestal sprogpsykologi 2025 | |
|---|---|
| Optaget (heraf med start i februar) | 35 (0) |
| Adgangsfordeling (retskrav/andet) | 0% / 100% |
| Ansøgere | 105 |
| Aldersgennemsnit | 26 |
| Nationalitet (dk/international) | 97% / 3% |
*Uddannelsen er dimensioneret, så antal udbudte studiepladser gælder for studieåret 2026/27.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end udbudte studiepladser, prioriteres ansøgerne efter følgende kriterier:
Fra 2028 kan du søge fokuserede 1‑årige kandidatuddannelser, 2‑årige kandidatuddannelser og flere nye typer erhvervskandidater, hvor studie og relevant arbejde kombineres.
De nye kandidatmuligheder er relevante for dig, der vil søge ind på en kandidatuddannelse fra og med 2028.
For at søge ind på en kandidatuddannelse skal du søge inden ansøgningsfristerne.
| Ansøgningsfrist | Ansøgere | Studiestart |
|---|---|---|
| 15. januar kl. 23:59 | Statsborgere uden for EU, EØS og Schweiz | September |
| 1. marts kl. 23:59 | Statsborgere inden for EU, EØS og Schweiz (inkl. ansøgere med retskrav) | September |
| 15. oktober kl. 23:59 | Ansøgere med retskrav | Februar |
Desuden er der andre frister, du bør være opmærksom på. Herunder fristen for at takke ja til din studieplads.
Hvis du er statsborger i et land uden for EU, EØS eller Schweiz, skal du betale ansøgningsdepositum og studieafgift.
Hvis du vil søge optag på en kandidatuddannelse eller søge om genoptagelse, studieskift, overflytning eller genindskrivning på Københavns Universitet, skal du søge via ansøgningsportalen.
Når du har indsendt din ansøgning, kan du følge ansøgningen i ansøgningsportalen.
Se vejledning til ansøgningsportalen
Læs mere om at søge om genoptagelse, studieskift, overflytning og genindskrivning
Din bacheloruddannelse er grundlaget for vurderingen af, hvorvidt du opfylder adgangskravene til kandidatuddannelsen.
I studieordningen kan du se, hvor mange ECTS-point fra andre kurser der kan indgå ud over din bacheloruddannelse. Disse kurser skal være bestået, inden du afslutter bacheloruddannelsen. Kurser, der gennemføres mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, indgår ikke i vurderingen.
Kandidatuddannelsen i sprogpsykologi er på to år. Uddannelsen afsluttes med et speciale.
Uddannelsen har tre obligatoriske elementer som udbydes kontinuerligt: Sprogpsykologisk analyse og metode, Sprogpsykologisk formidling og det afsluttende speciale. Derudover har uddannelsen to andre kontinuerligt udbudte, men ikke obligatoriske kurser: Indføring i sprogpsykologi: det tværfaglige grundlag og Indføring i sprogpsykologi: forståelsens psykologi. Uddannelsen tilbyder også kurser, hvis titler og indhold kan variere fra semester til semester (i studieordningen hører disse kurser under de sprogpsykologiske emner). De sprogpsykologiske emner er tilpasset forskningsaktuelle områder.
Hvis du gerne vil til udlandet i forbindelse med din kandidatuddannelse, er det oplagt at rejse ud på 3. semester. Dette semester er også det oplagte i tilfælde af, at du ønsker at komme i praktik i forbindelse med et projektorienteret forløb. Du har også mulighed for at læse kandidattilvalg (op til 30 ECTS) uden for det centrale fag.
Kandidaten får på dette modul styrket sine sprogbrugsanalytiske såvel som metodiske kompetencer gennem indgående gennemgang af sproglige fænomener, analysetilgange og metoder, der er centrale i studiet af forståelsesprocesser i kommunikation.
På dette modul lærer kandidaten om, hvilke muligheder man opnår ved at integrere sprogvidenskabelige og psykologiske indsigter med henblik på at undersøge i hvilket omfang og hvordan individer etablerer fælles forståelse. Dette læringsmål sikres ved at kandidaten introduceres til række nedslag i især centrale psykologiske teorier, hvis pointer efterprøves gennem nærgående analyser af udvalgte sproglige fænomener.
På dette modul opnår kandidaten en indsigt i psykologiske og filosofiske teoridannelser om menneskers evne til at forstå andres mentale tilstande. Kandidaten bliver i stand til at reflektere over og diskutere hvordan evnen til at forstå mentale tilstande hænger sammen med de relationer der etableres mellem mennesker, ikke mindst i professionelle kommunikationssammenhænge. Kandidaten introduceres for og arbejder selv aktivt med forskellige metoder der kan inddrages i studier af professionelles evne til at forstå mentale tilstande.
Målet er at de studerende kan foretage teoretiske og metodiske diskussioner der knytter sig til mentaliseringsprocesser og desuden arbejde analytisk med studiet af mentaliseringsevner og deres relevans i professionelle kommunikationssammenhænge.
Dette modul anlægger teoretiske og praktiske perspektiver på emnet formidling. Eksempler på formidling analyseres og deres forståelsespotentiale diskuteres. De studerende trænes i selv at opspore instruktive eksempler på formidling. Kurset sigter mod udformningen af og kritisk refleksion over en selvvalgt formidlingsopgave. Arbejdet med at give og at modtage brugbar feedback trænes både i grupper og på holdet som helhed.
Herunder kan du se det strukturerede forløb for kandidatuddannelsen i sprogpsykologi:
Indføring i sprogpsykologi - tværfaglige grundlag
eller
Sprogpsykologisk emne A
Indføring i sprogpsykologi – forståelsens psykologi
eller
Sprogpsykologisk emne B
Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.
På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.
Forskningen på sprogpsykologi retter sig mod at belyse menneskers muligheder for at opnå fælles forståelse gennem sproglig udveksling. Det foregår ved at integrere teoretiske perspektiver og metoder fra henholdsvis sprogvidenskab og psykologi.
Forskningen retter sig blandt andet mod ansigt-til-ansigt kommunikation i sundhedsfaglige sammenhænge. Eksempler på forskningsspørgsmål er: hvordan kommunikerer henholdsvis praktiserende læger og psykiatere med patienter om patienternes indre følelsesmæssige tilstande? Hvordan indgår tanke- og talegengivelse i henholdsvis lægers og psykiateres redegørelser for forståelse af patienter med depression? Hvordan opnår læger og patienter i almen praksis fælles forståelse omkring patienternes somatiske lidelser, herunder symptomer som evt. kræver antibiotisk behandling?
Forskningen retter sig også mod ansigt-til-ansigt kommunikation i andre sammenhænge. Forskningsspørgsmålene tæller blandt andet: Hvilken betydning har sprogskifte for fælles forståelse? Hvordan kan en interviewer og en interviewet opnå fælles forståelse omkring rammen for aktiviteten? Hvordan etableres forståelse i sprogligt mangfoldige miljøer? Hvordan skabes og vedligeholdes fælles forståelse om sociale grupperinger og identitetskategorier gennem sprogbrug?
Forskerne arbejder med sprogvidenskabelige tilgange som konversationsanalyse, funktionel lingvistik, pragmatik og sociolingvistik. Forskerne arbejder endvidere med psykologiske teoridannelser som socialpsykologi, symbolsk interaktionisme, psykodynamik og mentaliseringsteori.
Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.
Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.
Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.
Når du har afsluttet din kandidatuddannelse, vil du opnå titlen cand.mag i sprogpsykologi.
Færdiguddannede kandidater i sprogpsykologi har indgående viden om kommunikationsprocesser, psykologiske dynamikker og sprogbrug, samt kompetencer til at omsætte denne viden til arbejde med kommunikation i praksis. Sprogpsykologisk viden bruges bl.a. når man vurderer behovet for en kampagne og tilrettelægger den, når man vejleder ledere og HR-personale i at afholde vigtige samtaler, når man udvikler teknologiske løsninger på kommunikative behov og når man skal vurdere kommunikations vellykkethed.
Rebecca er kommunikationsrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk og oplever at hendes uddannelse i sprogpsykologi føjer en ekstra dimension til arbejdet med kommunikation.
I løbet af kandidatuddannelsen tilegner de studerende sig fire overordnede kompetencer i relation til sprogpsykologisk faglighed: teori, analyse, metode og formidling. Hvert af de faste moduler på uddannelsen retter sig særligt mod en af disse kompetencer:
Der er en tæt kontakt mellem underviserne og studerende på sprogpsykologi og de færdige kandidater blandt andet gennem et årligt karrierearrangement på uddannelsen.
Kandidaternes stillingsbetegnelser fordeler sig i fem overordnede kategorier, som du kan læse mere om her:
De fleste kandidater i sprogpsykologi er ansat i stillinger inden for kommunikation. Et gennemgående stillingsindhold er strategisk kommunikation til specifikke målgrupper, hvilket indebærer at afdække og analysere målgrupper, vurdere deres vaner, behov og interesser, at forholde sig analytisk til kommunikationen, fastlægge en strategi for tekstudformningen og at opstille mål og effektkriterier.
Eksempler på opgaver:
En anden type kommunikationsopgave er kommunikation om aktiviteter til flere målgrupper igennem kanaler som pressemeddelelser, statusbreve, evalueringer, dagsordener/referater og opslag på Facebook. Det forudsætter forståelse for målgruppers forskelligheder, evne for kort og præcise formidling, viden om grammatik, imageforståelse og generel forståelse for at vi skaber virkeligheden med vores sprog.
Andre arbejdsopgaver fordrer mundtlige kompetencer og kendskab til mundtlig sprogbrug. Fx består en kandidats opgave som kommunikationsansvarlig i at ”gøre et speak til en promotionsvideo ’talesprogsagtig’”, hvilket bl.a. kræver ”Sprogpsykologisk forståelse af hvilken tone og sproglig stil modtagerne vil reagere bedst på”.
Eksempler på stillingstitler indenfor kommunikation, fx i privat virksomhed, offentlig instans fx kommune, NGO:
Et gennemgående stillingsindhold for projektkoordinatorer består af projektledelse og betjening af ledelseslag og mange interessenter. Funktionen forudsætter overblik, almene akademiske kompetencer og evner for systematik, -analyse, struktur og optimering.
Eksempler på opgaver:
Andre typiske opgaver er af kommunikativ art, der fordrer sproglige og kommunikative kompetencer, evner til at udlede og opsummere det vigtigste stof samt at formidle vanskeligt stof på tilgængelig vis.
Eksempler på opgaver:
Flere kandidater oplyser, at de anvender sprogpsykologisk viden i jobfunktionen fx til samtaleanalytisk sparring om mødedeltageres kommunikation og til opmærksom, empatisk sprogbrug i forbindelse med ledelsesrådgivning.
Eksempler på stillingstitler indenfor projektkoordination og projektledelse fx i privat virksomhed, offentlig instans, halvoffentlig virksomhed, interessentforening:
HR-medarbejdere løser arbejdsopgaver, der trækker på kompetencer inden for kommunikation, målgruppeforståelse og koordination.
Eksempler på opgaver:
Kandidater i HR-stillinger peger på, at der er en tæt sammenhæng til konkrete kurser på uddannelsen sprogpsykologi. Arbejdet med målinger er understøttet af sprogpsykologis kommunikationsanalyse og introduktion til udformning af spørgeskemaer og tematisering af kompleksiteten i at ”måle” abstrakte størrelser. En kommunikativ basis er lagt i Sprogpsykologis kommunikationsanalyse, Systemisk Funktionel Lingvistik og i uddannelsens sprogindsigt og indføring i konversationsanalyse og mentaliseringsteori.
Eksempler på stillingstitler indenfor Human Resource Management fx i privat virksomhed, offentlig instans fx styrelse eller ministerium:
Vejledere arbejder typisk enten inden for uddannelsesvejledning eller karriere-/erhvervsvejledning (dvs. jobkonsulenter). Uddannelsesvejledere kan fx være ansat som studie- og karrierevejledere eller vejledere for psykisk sårbare studerende på et universitet eller de højere læreanstalter i landet. Udover vejledning er mundtlig og skriftlig kommunikation en central del af arbejdet.
Eksempler på opgaver:
Vejlederen skal kunne afdække modtagers behov, sammenholde det med regler og lovgivning på området og afspejle det i formidlingen. En kandidat beskriver at hun trækker på viden fra Systemisk Funktionel Lingvistik og Sprogpsykologis generelle fokus på at udtrykke sig klart i skrift for at undgå misforståelser, og at hun i vejledningssamtaler trækker på viden om ”narrativ teori og metode, mentalisering og den motiverende samtale”. En anden kandidat beskriver forskellige opmærksomhedspunkter ved forskellige formidlingskanaler: kommunikationen skal være troværdig og empatisk og sproget skal være relevant og tilpasset til modtageren, hvilket udfordres pr. e-mail, hvor modtagerens reaktion ikke kan ses eller høres. I vejledning på sociale medier skal mediets mindre formelle kommunikationsform afstemmes i forhold til vejledning om regler.
Jobkonsulenter, beskæftigelseskonsulenter mv. har som hovedopgave at vejlede jobsøgende ved jobformidlinger, hvilket forudsætter evner for motiverende vejledning. En kandidat beskriver hvorledes samtaler indebærer at ”møde borgeren, der hvor borgeren er i livet og skabe tillid gennem kommunikationen”. En anden kandidat beskriver at konsulenten bør ”afdække borgerens kompetencer, interesser og muligheder for fremtiden [og] kommunikere empatisk også selvom borgeren ikke er motiveret for den målsætning, der er opstillet”. En del af arbejdet består også i sagsbehandling som fordrer hurtigt at kunne sætte sig ind i nye, komplicerede områder og formidle omhyggeligt og klart om lovgivning, og sikre sagsdokumentering gennem notater, der opsummerer vejledningssamtaler.
Andre væsentlige opgaver er af mere kommunikativ og analytisk art og forudsætter målgruppeanalyse og klar og præcis formidling.
Eksempler på opgaver:
Eksempler på stillingstitler indenfor vejledning fx i offentlige instanser som jobcenter og universitet
Forskeres arbejdsopgaver består for manges vedkommende hovedsageligt i indsamling og analyse af data.
En forsker fremhæver de metodiske og teoretiske valg forskeren skal gøre i den forbindelse, de kontakter der skal skabes til deltagere og arbejdet med at orientere sig om eksisterende forskning inden for feltet, hvilket kræver overblik til at foretage velovervejede valg og prioriteringer. En anden kandidat beskriver at ”feltarbejde” i hendes tilfælde bl.a. kræver at hun behersker video-observation, kan tage ”gode noter”, opnår en passende ”spørgehorisont” og har ”forståelse for forskellige menneskers forskellige biodynamiske og makrosociale ressourcer”.
Undervisernes arbejdsopgaver består i undervisning, valg og evt. produktion af undervisningsmateriale samt test af færdighedsniveau hos elever på fx danskuddannelsen for udlændinge. Flere kandidater, der underviser udlændinge i dansk, beskriver at forudsætningerne for at undervise udlændinge i dansk er indgående viden om sprog og kommunikation, løbende tilpasning af formidlingen til det enkelte hold, ”forståelseskompetence”, dvs. at forstå hvad det er kursisterne ikke forstår, samt endelig relationel kompetence, dvs. evne for nærvær, empati, tryghed og opmærksomhed på, hvor kursisterne befinder sig mentalt. En kandidat beskriver, at hun i sin undervisning på læreruddannelsen trækker på viden fra sprogpsykologis metoder (interview, spørgeskemaer, observation) og psykologisk og socialpsykologisk indsigt, når hun underviser i akademiske arbejdsmetoder og inklusion og mobning.
Udvikling af undervisningsmateriale kræver evne for informationssøgning, overblik over store materialemængder, relevante materialevalg, kendskab til kursisternes måde at tilegne sig dansk samt deres sprogbehov og interesser. Valg af tekster, opgaver og øvelser skal tilpasses elevernes sprogniveauer og være i overensstemmelse med bekendtgørelsen på området. Test af færdighedsniveau forudsætter, at underviseren har viden om basale sproglige funktioner, kommunikative sprogfærdigheder samt bedømmelseskriterier i test på de forskellige niveauer i danskuddannelsen for udlændinge.
Eksempler på stillingstitler indenfor undervisning og forskning i offentlige instanser som universitet, seminarium, gymnasium, sprogskole:
Studiemiljøet på sprogpsykologi er levende, spændende og dynamisk. Faget nyder godt af at kandidatstuderende kommer til uddannelsen fra mange forskellige studieretninger, bl.a. sprogvidenskabelige, psykologiske, kommunikationsorienterede, sociologiske, pædagogiske og filosofiske studier. Sprogpsykologi hører til institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS).
Fagligt Forum for Sprogpsykologi (FAFOS) er de studerendes fagråd og repræsenterer dermed de studerende i studienævnet og andre styrende organer med relation til faget. Igennem fagrådenes repræsentanter i studienævnet har de studerende direkte indflydelse på undervisningsplaner, udvikling af studieordninger, eksaminer, fagudbud og sociale arrangementer. FAFOS indkalder løbende til fagrådsmøder, som er åbne for alle studerende på faget. FAFOS er samtidig en forening, der danner ramme om forskellige faglige og sociale aktiviteter på sprogpsykologi. FAFOS arrangerer både temaaftener med forskellige foredragsholdere og andre faglige og sociale aktiviteter.
Fagligt Forum for Sprogpsykologi (FAFOS) står bag udgivelsen af tidsskriftet ”Spindet - Sprogpsykologisk information og debat”, der udkommer mindst én gang hvert semester. Der nedsættes en redaktion blandt de studerende, og Spindet kan fx udgives i samarbejde med undervisere. Spindet indeholder alt fra interessante artikler om sprogpsykologiske emner til boganmeldelser, debat og nyheder om selve studiet.
Der er meget fokus på at sikre sammenhængen mellem uddannelsen i sprogpsykologi og det arbejde, der venter de færdige kandidater. Ét af tiltagene, som understøtter denne bestræbelse, er den årligt tilbagevendende karriereaften, hvor færdige kandidater fra uddannelsen kommer og fortæller nuværende studerende om, hvad de laver, hvordan de fik deres arbejde og giver gode råd til at blive klar til arbejdslivet.
Kaffebaren er det sociale samlingspunkt for alle på instituttet. Her kan du nyde en kop økologisk kaffe og slappe af fra det intellektuelle stress og jag. I Kaffebaren kan du også købe te, øl, vand og snacks til studievenlige priser og læse Politiken, Information, Weekendavisen og forskellige faglige tidsskrifter. Du kan også slappe af med et af de mange spil eller være med til et af de mange arrangementer i baren som fx konkurrencer i Trivial Pursuit, turneringer i bordfodbold eller mere kulturelle tiltag som ferniseringer i Galleri Kaffebaren, hvor både in- og eksterne kunstnere kan udstille i en måned. Der holdes fredagsbar i Kaffebaren ca. én fredag om måneden.
Tårnværelset i lokale 22.3.04 fungerer som socialt og fagligt samlingspunkt for studerende på sprogpsykologi, lingvistik og køn, seksualitet og forskellighed.
Festudvalget består af en flok engagerede danskstuderende fra alle årgange, der inviterer til fest på instituttet ca. to gange i semesteret.
Undervisningen foregår på Søndre Campus, som ligger på Islands Brygge på Amager.
Cirka 15.000 studerende læser på en af de godt 100 uddannelser, der hører hjemme på Søndre Campus.
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet?
Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.
Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
Har du brug for hjælp til at udfylde eller indsende din digitale ansøgning?
Se guiden til ansøgningsportalen
Oplever du tekniske problemer, kan du kontakte IT-support:
Mail: it-service@adm.ku.dk
Telefon: 35 32 32 32
