Studiestart i september
1. marts kl. 23:59
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 15. maj.
Psykologi er studiet af menneskets tanker, følelser og adfærd. På faget undersøger vi, hvordan vi udvikler os, og hvordan vi påvirkes af både indre processer og de relationer, fællesskaber og kulturelle sammenhænge, vi indgår i.
På kandidatuddannelsen i psykologi kommer psykologens praksis i fokus, blandt andet i form af en praktikperiode og praksishold med mulighed for klientforløb. Uddannelsen har dermed særligt fokus på at udvikle dine praktiske færdigheder og kompetencer som psykolog.
For søge optagelse på kandidatuddannelsen skal du være i gang med eller have afsluttet enten en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant.
Du søger optagelse via ansøgningsportalen.
Du kan læse mere om adgangskravene til uddannelsen og se, hvilke dokumenter du skal uploade sammen med din ansøgning herunder.
For at søge ind på kandidatuddannelsen skal du opfylde en række adgangskrav. Du kan læse om de forskellige adgangskrav herunder.
Du er retskravsbachelor til kandidatuddannelsen i psykologi på Københavns Universitet når
Du kan kun bruge dit retskrav én gang. Det betyder, at hvis du bliver tilbudt optagelse og du takker ja til pladsen, har du brugt dit retskrav. Det gælder også hvis du senere ombestemmer dig og takker nej til pladsen/udmelder dig. Du skal dog være opmærksom på, at dit retskrav bortfalder, hvis du i løbet af de 3 år afslutter en anden kandidatuddannelse.
Eksempel:
Du kan søge optagelse på kandidatuddannelsen i psykologi på Københavns universitet, hvis du opfylder sprogkravene og har gennemført nedenstående bacheloruddannelse:
Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret optag på uddannelsen.
Har du en anden uddannelse, skal du uploade ekstra dokumentation, så optagelsesudvalget kan vurdere, om du opfylder adgangskravene, før vi kan tilbyde dig en studieplads.
Andre ansøgere fra danske eller udenlandske universiteter kan optages på baggrund af en konkret, individuel, faglig vurdering, såfremt de kan dokumentere en bestået bacheloruddannelse, der i niveau og omfang svarer til en dansk bacheloruddannelsen i psykologi på 180 ECTS og som minimum lever op til følgende forudsætninger:
Bemærk desuden at kun fag, der lever op til EuroPsy-kriterierne for psykolog-fagligt curriculum, regnes som en del af det psykologiske fagområde og kan medtages i den faglige vurdering.
Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en individuel faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovenstående krav.
De eksaminer, der skal indgå som forudsætning for optagelse, kan vurderes forældede i forhold til uddannelsens aktuelle indhold og progressionen mellem bachelor- og kandidatniveau. En vurdering af om et eller flere fagelementer må vurderes som forældet som ansøgningsgrundlag, foretages altid på baggrund af konkret faglig vurdering. Ansøges der om optagelse på kandidatuddannelsen med baggrund i eksaminer aflagt for mere end 15 år siden, er det gældende praksis at uddannelsens indhold som udgangspunkt vurderes at være forældet.
Ansøgningsgrundlag som består af professionsbacheloruddannelser
Der optages ikke ansøgere med et ansøgningsgrundlag, som består af følgende professionsbacheloruddannelser:
Du skal dokumentere, at du opfylder sprogkravene Dansk A og Engelsk B, med mindre du har retskrav til uddannelsen.
Vær opmærksom på, at du skal have dokumentationen klar ved ansøgningsfristen.
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 15. maj.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger 15. august. Du vil modtage svar senest 10. december.
Her kan du se hvor mange studiepladser, vi udbyder på uddannelsen, samt fordelingen af optagne studerende sidste år.
| Optagelsestal psykologi 2026 *** | |
|---|---|
| Antal studiepladser | 154 |
| Optagelsestal psykologi 2025 | |
|---|---|
| Optaget (heraf med start i februar) | 251 (103) |
| Adgangsfordeling (retskrav/andet) | 95% / 5% |
| Ansøgere | 544 |
| Aldersgennemsnit | 26 |
| Nationalitet (dk/international) | 97% / 3% |
*** Antal studiepladser dækker kun studiepladser med studiestart september 2026.
Retskravsbachelorer bliver altid optaget. I tabellen ovenfor kan du se fordelingen mellem retskravsansøgere og andre ansøgere ved seneste optagelse.
Hvis der efter optag af retskravsbachelorer er flere kvalificerede ansøgere end udbudte studiepladser, prioriteres ansøgerne efter følgende kriterier:
Vælg den kategori, der passer på dig, og læs mere om, hvordan du søger om optagelse. Du kan også finde information om ansøgningsfrister og dokumentation.
Fra 2028 kan du søge fokuserede 1‑årige kandidatuddannelser, 2‑årige kandidatuddannelser og flere nye typer erhvervskandidater, hvor studie og relevant arbejde kombineres.
De nye kandidatmuligheder er relevante for dig, der vil søge ind på en kandidatuddannelse fra og med 2028.
For at søge ind på en kandidatuddannelse skal du søge inden ansøgningsfristerne.
| Ansøgningsfrist | Ansøgere | Studiestart |
|---|---|---|
| 15. januar kl. 23:59 | Statsborgere uden for EU, EØS og Schweiz | September |
| 1. marts kl. 23:59 | Statsborgere inden for EU, EØS og Schweiz (inkl. ansøgere med retskrav) | September |
| 15. oktober kl. 23:59 | Ansøgere med retskrav | Februar |
Desuden er der andre frister, du bør være opmærksom på. Herunder fristen for at takke ja til din studieplads.
Hvis du er statsborger i et land uden for EU, EØS eller Schweiz, skal du betale ansøgningsdepositum og studieafgift.
Hvis du vil søge optag på en kandidatuddannelse eller søge om genoptagelse, studieskift, overflytning eller genindskrivning på Københavns Universitet, skal du søge via ansøgningsportalen.
Når du har indsendt din ansøgning, kan du følge ansøgningen i ansøgningsportalen.
Se vejledning til ansøgningsportalen
Læs mere om at søge om genoptagelse, studieskift, overflytning og genindskrivning
Din bacheloruddannelse er grundlaget for vurderingen af, hvorvidt du opfylder adgangskravene til kandidatuddannelsen.
I studieordningen kan du se, hvor mange ECTS-point fra andre kurser der kan indgå ud over din bacheloruddannelse. Disse kurser skal være bestået, inden du afslutter bacheloruddannelsen. Kurser, der gennemføres mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, indgår ikke i vurderingen.
På kandidatuddannelsen i psykologi toner du din faglige profil gennem dine valg undervejs. Det giver dig gode muligheder for at fordybe dig i et område, der interesserer dig særligt. Du vælger to programmer, sammensætter dit studie med valgfag og metodefag og har indflydelse på både praktiksted og speciale. Du kan også tage en del af uddannelsen i udlandet.
Uddannelsen er samtidig en generalistuddannelse. Uanset dine valg får du titlen cand.psych. Det kommer således ikke til at fremgå af din titel, hvad du på din kandidatuddannelse har beskæftiget dig med, ligesom det heller ikke vil få indflydelse på, hvilke stillinger du kan søge, når du er færdiguddannet.

På kandidatuddannelsen i psykologi vælger du to hovedprogrammer, som du fordyber dig i. Du kan vælge mellem:
Samtidigt følger du de teoretiske fag:
Uddannelsen har også fokus på psykologi i praksis. Det sker gennem praksishold på dit valgte program, et demonstrationshold i faget Psykologisk testning og et praktikforløb, hvor du afprøver dine faglige kompetencer.
Det projektorienterede forløb er en obligatorisk del af kandidatuddannelsen i psykologi. Forløbet svarer til 30 timer om ugen i 14 uger og du kan tidligst begynde på forløbet fra dit andet semester.
Du har stor indflydelse på, hvor du gennemfører dit projektorienterede forløb. Du kan søge blandt instituttets faste aftaler med psykologfaglige arbejdspladser. Projektpladserne dækker forskellige psykologfaglige områder, men fælles for dem er, at de er arbejdspladser for psykologer.
Du kan for eksempel komme i projektorienteret forløb:
Du har også mulighed for at tage dit projektorienterede forløb i udlandet eller selv finde en projektplads. I begge tilfælde skal projektstedet godkendes af instituttet.
Et studieophold i udlandet giver dig mulighed for at styrke både din faglige profil og din personlige udvikling. Du oplever et nyt studiemiljø og får erfaring med andre akademiske traditioner, sprog og kulturer.
Et udlandsophold kræver, at du selv er aktiv i planlægningen, også selv om der findes faste aftaler. Det er i høj grad et projekt i sig selv at planlægge et udlandsophold, men det er alle anstrengelserne værd, og der er masser af hjælp at hente.
Du kan tage en del af din kandidatuddannelse i psykologi i udlandet på flere måder:
Udvekslingsophold varer typisk ét eller to semestre og giver ikke en selvstændig akademisk grad. På de fleste aftaler betaler du ikke undervisningsafgift, mens individuelt arrangerede ophold er selvfinansierede.
Selve studiestrukturen på uddannelsen er opbygget i fire semestre med et afsluttende speciale.
Vil du tæt på arbejdet som klinisk psykolog i psykiatrien?
Du kan vælge et professionsorienteret kandidatspor i klinisk psykologi i psykiatrien. Sporet udbydes sammen med Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien.
Her udvikler du stærke kliniske kompetencer gennem tæt kobling til den psykiatriske praksis. Du bliver uddannet psykolog med brede muligheder, men får samtidig en særlig forståelse for arbejdet i psykiatrien - og et stærkt afsæt for en karrierevej inden for området.

Vælger du kandidatsporet i klinisk psykologi i psykiatrien, følger du et fast forløb med både undervisning og praksis i psykiatrien.
På første semester følger du seminar‑ og praksishold og tager psykologisk testning. Undervisningen foregår primært i Psykiatrien i Slagelse og Roskilde.
På andet og tredje semester gennemfører du dit projektorienterede forløb på et psykiatrisk afsnit to til tre dage om ugen, samtidig med at du tager valgfag på Københavns Universitet.
På fjerde semester skriver du speciale, typisk med afsæt i erfaringer og empiri fra dit projektorienterede forløb.
Se hvordan sporets fagelementer er struktureret her:
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Klinisk psykologi - forelæsningsrække (7,5 ECTS) | Projektorienteret forløb I (15 ECTS) |
| Klinisk psykologi - seminarhold (7,5 ECTS) | Bi-program forelæsningsrække eller valgfag (7,5 ECTS) |
| Klinisk psykologi - praksishold (7,5 ECTS) | Avanceret metode (7,5 ECTS) |
| Psykologisk testning (7,5 ECTS) |
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Projektorienteret forløb II (15 ECTS) | Speciale (30 ETCS) |
| Bi-program forelæsningsrække eller valgfag (7,5 ECTS) | |
| Valgfag (7,5 ECTS) |
Undervisningen på kandidatuddannelsen i psykologi er forskningsbaseret. Det betyder, at du møder den nyeste viden indenfor psykologi i undervisningen.
Du har også mulighed for selv at være med på et eller flere forskningsprojekter under din uddannelse - for eksempel som valgfagsaktivitet eller i din praktikperiode.
Emilie læser psykologi på KU og fortæller i videoen, hvordan en forskningspraktik gav hende praktisk erfaring og inspiration til hendes speciale.
Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.
Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.
Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.
Når du har afsluttet din kandidatuddannelse i psykologi, vil du opnå titlen cand.psych. og har mulighed for at søge om autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Med en autorisation må du bruge den beskyttede titel ’Psykolog’.
Psykologiuddannelsen åbner døre til mange forskelligartede jobmuligheder indenfor både det offentlige og private arbejdsmarked.
Som psykolog kan du fx arbejde inden for:
At studere psykologi som en videnskabelig disciplin vil sige, at man beskæftiger sig med det psykiske ud fra den særlige systematik, logik og argumentation, der karakteriserer universitetsstudier generelt.
Det betyder, at du lærer at forstå, analysere og diskutere teorier om for eksempel bevidsthed og erkendelse, personlighed, udvikling, psykiske lidelser samt interaktion mellem individ, samfund, kultur og institutioner.
De fleste psykologer er ansat i det offentlige, hvor de arbejder med behandling, rådgivning, evaluering og undervisning. Det betyder, at du for eksempel kan arbejde på:
Psykologer bliver dog i stigende grad ansat på det private arbejdsmarked som konsulenter eller i virksomheders uddannelses-, personale- og videnskabsafdelinger. Andre vælger forskningsvejen.
Simon er uddannet fra psykologi og arbejder på Kalundborg Kommunes jobcenter. I interviewet fortæller han om springet fra studielivet til arbejdsmarkedet og deler gode råd til dig, der overvejer, hvad du vil bruge din uddannelse til efter studiet.

Kerneopgaven er at hjælpe folk med psykiske udfordringer med at komme stabilt og sundt tilbage til arbejdsmarkedet
Nadja Thorbek Uldall, Cand.psych
Arbejdsplads: Encounter
Det gjorde jeg fem måneder efter, at jeg havde afsluttet. Jeg søgte ca. 100 stillinger i den periode, men jeg blev ikke kaldt til én eneste samtale før efter fire måneder, hvor jeg pludselig blev kaldt til fire samtaler på to uger. Jeg blev tilbudt to stillinger, og takkede ja til den første, som var som psykolog på en dagbehandlingsskole.
Ved at søge en stilling, som var slået op på en jobdatabase. Jeg havde jobsamtalen over Skype, da jeg var ude at rejse i den periode.
I min nuværende stilling arbejder jeg med psykoterapi (kognitiv adfærdsterapi). Jeg arbejder primært med voksne mennesker, men jeg har dog også par og børn/unge i terapi. Herudover laver jeg supervision af andre faggrupper samt undervisning.
Jeg bruger særligt det, som jeg lærte i klinisk psykologi og psykiatri, herunder viden om udredning, psykopatologi og behandling af psykisk sygdom.
Det der overraskede mig mest i min første stilling var, hvor hurtigt jeg blev “kastet ud i det.” Der var ikke megen oplæring og vejledning, og jeg havde en oplevelse af, at forventningerne til mine konkrete faglige kompetencer og evne til at løse opgaverne fra start af var meget høje. Jeg fik dog god supervision og oplæring i forbindelse med opstart i min nuværende stilling.
Jeg har været utrolig glad og taknemmelig for mine to udlandsophold. Jeg var på udveksling i Belfast og i praktik i London. Disse ophold er klart noget af det, som har været mest udviklende på studiet. Det var blandt andet i min praktik, at jeg fandt ud af, at jeg gerne ville arbejde med kognitiv adfærdsterapi og blev særligt interesseret i behandling af angst. Herudover var det en spændende personlig udfordring at flytte til udlandet og lærerigt at være i internationale studiemiljøer.
Jeg oplevede, at det meget hurtigt gik fra “Yes, jeg er færdiguddannet!” til “Åh, jeg er arbejdsløs.” Jeg havde gennem min studietid fundet mig til rette i en identitet som studerende med alt, hvad det indebar af læsning, eksaminer, socialliv og studiejob. Jeg kendte min rolle og forventningerne til mig, og jeg følte, at jeg levede op til dem. Pludselig stod jeg i en helt ny position som jobsøgende og skulle finde rundt i den verden. Jeg syntes, det var vanskeligt, og jeg var i tvivl, om jeg mon greb det rigtigt an. Jeg havde især overvejelser omkring, om jeg skulle have været mere taktisk omkring mit valg af praktiksted og studiejob, og om jeg i det hele taget gjorde nok for at komme i arbejde? Det gjorde jeg heldigvis, men særligt uvisheden om hvornår, det ville lykkes, var svær for mig.
Af studiejob har jeg arbejdet i Angstforeningen, hos Ung på Linje og hos Psykologisk Korttidsterapi Nørrebro. Jeg arbejdede desuden som lærervikar, var mentor for de internationale psykologistuderende og var aktiv i EFPSA (den europæiske forening for psykologistuderende). Da jeg var på udveksling i Belfast, var jeg frivillig i en støttegruppe for børn med autisme. Min praktik var på The Centre for Anxiety Disorders and Trauma i London, England.
Når jeg ser tilbage på min tid som jobsøgende, ville jeg ønske, at jeg havde stolet mere på processen, haft tillid til at det nok skulle komme og accepteret, at det ofte tager tid at få det første job.
I forbindelse med opstart i det første job, er det vigtigt at huske på, at man ikke skal kunne det hele på forhånd, og at læringskurven er stejl.
Jeg ville desuden anbefale at gå efter det, der interesserer en mest, og som man brænder mest for. Ja, det kan være nødvendig at være fleksibel og ikke for kræsen i sin første jobsøgningsproces, men jeg er glad for at det er lykkedes mig at holde fast i mit ønske om primært at arbejde med psykoterapi.
Jeg vil anbefale, at man taler med medstuderende og venner i samme situation (fx i forbindelse med jobsøgning eller udfordringer i første stilling). Det er meget værd at have nogle ligesindede at dele sine drømme, ønsker, tvivl og udfordringer med.
Den kan være en stor omvæltning at skulle ind på arbejdsmarkedet, men man finder sin hylde med tiden, og det er fantastisk at begynde for alvor at kunne anvende den teori i praksis, som man i årevis har lært om. Vejen til det rette job er dog sjældent snorlige, og det er godt, hvis man kan finde en form for ro i det.
Sarah Aske Wolf
Konsulent, Internationalt Samarbejde
Arbejdsplads: Danske Handicaporganisationer (DH)
Jeg var så heldig, at jeg blev ansat allerede 2 måneder efter, jeg dimitterede.
I mit specialeforløb var Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) tredjepart, og det blev derfor muligt, at jeg kunne startede direkte i en virksomhedspraktik hos DUF, da jeg dimitterede. Her sad jeg gennem flere år i et internationalt bevillingsudvalg. Denne virksomhedspraktik førte til en lønnet opgave, der strakte sig over et par måneder.
Mit nuværende job hos Danske Handicaporganisationer (DH) fik jeg oveni det andet job. Dette job hors DH fik jeg ligeledes gennem mit netværk: jeg havde været ansat i en af DH’s medlemsorganisationer det sidste halvandet år som studerende, og jeg kendte desuden den internationale chef fra noget frivilligt arbejde år tilbage. Jeg startede i et vikariat, som efter ca. et år førte til en fastansættelse.
Jeg har mange forskellige opgaver, som blandt andet dækker over:
Jeg bruger generelt mine akademiske kompetencer og min konkrete landeviden. Derudover bruger jeg kulturmødeforståelsen og den kendskab til udviklingsarbejde, som jeg fik gennem mit specialeforløb.
Det har overrasket mig ret meget, hvor vigtigt det er også at prioritere ting udenfor og rundt om selve arbejdsopgaverne. Det er især vigtigt at fokusere på arbejdsmiljøet, kollegafællesskabet, relationen til sin leder osv.
Jeg har nok altid interesseret mig for udviklingssamarbejde, men denne interesse blev især forstærket under et valgfag på min udveksling. Siden dette valgfag opsøgte jeg selv forskellige udviklingssamarbejder til praktik, valgfag, specialeforløbet, frivilligt arbejde og studiejob.
Personligt glædede jeg mig meget til at holde helt fri (i hovedet) om aftenen og i weekenderne, og til kun at være ét sted i løbet af en uge i stedet for at navigere rundt mellem flere forskellige steder, mails og telefoner. Det tog dog lidt tid at lande i et enkelt fuldtidsjob, og det var ret hårdt at jonglere i to jobs i flere måneder. Jeg kunne se, at der var flest muligheder hos DH, men jeg ville samtidig ikke brænde nogen broer hos DUF, som jeg allerede havde skrevet kontrakt med. Heldigvis var begge parter fleksible, så det kunne lade sig gøre at være begge steder på én gang.
Jeg har været ansat ved Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og ved Center for Afrikastudier. Derudover har jeg været i praktik hos Ungdommens Røde Kors.
Brug mindre tid på at skrive ansøgninger bag computeren, og kom ud i stedet og snak med folk – deltag i arrangementer, møder og kurser, og opsøg relevante netværk. For mig har dét været meget mere givende i forhold til at finde praktik og arbejde.
Thomas Kann
Business Psychologist
Arbejdsplads: Cubiks Denmark A/S
Det gjorde jeg 6 måneder, før jeg afsluttede mit speciale. Her blev jeg lønansat på 20 timer om ugen, hvilken blev ændret til fuldtid, efter jeg dimitterede.
Ved at bruge mit netværk og foretage uopfordrede opringninger til de virksomheder, som jeg gerne ville arbejde hos.
Jeg har mange forskellige opgaver, og de dækker blandt andet over:
Primært vil jeg sige, at jeg anvender Klinisk psykologi og Arbejds- og Organisationspsykologi. Mit job handler om at forstå mennesker og deres handlinger, og herudfra arbejde med at ændre disse til mere gunstige handlinger. Derfor er den absolut vigtigste kompetence for mig at kunne afdække både kandidaters og kunders behov.
Det har overrasket mig utrolig meget, hvor meget den virkelige verden egentligt adskiller sig fra den skærmede verden på universitetet. Det er en ny og spændende verden, men også en verden, hvor mange af de ting, man har lært og normalt kan trække på, kommer til at ligge i baggrunden et langt stykke hen ad vejen.
Et valgfag som hed AO-psykologi praksisfag. Derudover også min praktikperiode (jeg var i praktik på min nuværende arbejdsplads).
For mig var den glidende, i og med at de to flød lidt sammen. Og det var en rar måde at gøre det på. Jeg har også altid arbejdet meget ved siden af studiet, så for mig var det på en måde rart at kunne hellige mig noget fuldt ud. Men man skal altså forvente en stor portion træthed.
Jeg har været privat ABA træner og arbejdet ved Falck Healthcare. Og så var jeg, som sagt, i praktik på min nuværende arbejdsplads, Cubiks.
Kom ud og lav noget, som du synes er interessant – under studietiden. Få en føling med den virkelige verden og luk bøgerne lidt. Det er uden for universitetets mure, at den egentlige uddannelse til psykolog starter og i særdeleshed i de relationer, vi er så dygtige til at danne.
Samtlige sociale aktiviteter på studiet (Torsdagsbar, Pavlovs Køtere osv.) har givet mig et Netværk, som jeg trækker på i arbejdsmæssig sammenhæng i dag. Tit flere gange om ugen.
Thomas Lange
Trivsels- og udviklingskonsulent
Arbejdsplads: AS3 Transition
Jeg var så heldig at lande jobbet 1 måned, før jeg skulle aflevere mit speciale. Jeg bad dog om en måneds mellemrum efter afleveret speciale, før jeg ville starte op. Det fik jeg heldigvis lov til.
Det gjorde jeg ved at bruge mit netværk til en tidligere frivilligkollega fra PKR Vesterbro. Jeg havde en kaffeaftale med hende i kalenderen, og til det møde nævnte hun stillingen, hvorefter jeg søgte den. Herefter var jeg gennem 3 runder af samtaler + test og case.
Jeg har forskellige arbejdsopgaver, som blandt andet dækker over:
Det er meget bredt, synes jeg. Jeg var meget klinisk orienteret i mange år på studiet og arbejder nu som AO-psykolog. Det kliniske fundament er en kæmpe styrke, da størstedelen af mine opgaver indebærer at analysere mennesker og situationer, stille effektive spørgsmål og lytte efter det ellers overhørte. Det kognitionspsykologiske bruger jeg også en del til at tilrettelægge læringsprocesser. Alt det vi ved om opmærksomhed, indlæring, bias osv.
Derudover har jeg undervist meget på KU under mit studie, hvilket er en kæmpe fordel, da meget af mit arbejde indebærer at stå på gulvet foran mange mennesker og være tydelig og engagerende i min kommunikation uanset indholdet.
Respekten for titlen ”Psykolog”. Den åbner virkelig nogle døre. Samtidig er jeg også blevet overrasket over, hvor meget vi kan byde ind med, uanset om vi snakker ledersparring, medarbejdercoaching eller rådgivning af direktioner. Vi står som faggruppe meget stærkere, end vi tror inden for AO. Det kræver dog en interesse og evne til at tillære sig forretningsforståelse. Ellers forsvinder respekten hurtigt i direktionslokalet, hvis psykologen ikke kender forskel på en top- og bundlinje, eller ved hvad en go-to-market strategi er.
4 år på Livslinien gjorde mig bevist om, at 20 kliniske samtaler om ugen ikke ville være det rigtige for mig. Derimod var mig praktikophold hos Implement Consulting Group afgørende for, at jeg opdagede, hvor interesseret AO-området er.
Væsentlig mindre frihed. Meget større ansvar for selv at kunne definere opgaver og prioritere ud fra værdiskabelse. I skoleregi er der mere tydelige og faste rammer for, hvad der skal til for, at du er en succes, og hvordan du når dertil. I praksis har man i min optik et større ansvar for at håndtere dette, end studiet forbereder en på.
Jeg har haft en del forskellige studiejobs, herunder hos Implement Consulting Group, på Københavns Universitet, Roskilde Festival, Livslinien, PKR Vesterbro og Angstforeningen.
Tænk ud over uddannelsens 4 søjler. Der er så meget relevant at trække på fra alle søjler – i hvert fald hvis du vil arbejde som AO-psykolog.
Kaffe og netværk er så vigtigt. Jeg har drukket meget kaffe med uddannede psykologer inden for mit område, flere år før jeg dimitterede. For mig har det givet mig en særlig indsigt i, hvad vi kan, og hvad en forretning er. Hver gang jeg hørte et forretningsmæssigt begreb, jeg ikke kendte, gik jeg hjem og slog det op. Det har været meget givende for mig.

På psykologi er der en række sociale organer, der laver arrangementer for de studerende. Det betyder, at du ud over at kunne deltage i mange forskellige arrangementer også har gode muligheder for selv at være aktiv. Mulighederne er mange, uanset om man er til de traditionsrige fest- og barudvalg, fodbold, symfoniorkester, caféer eller har lyst til at lave journalistisk arbejde.
Da psykologistudiet er en del af CSS (Center for Sundhed og Samfund), er en stor del af studiemiljøet også tværfagligt. Rundt omkring i bygningerne og ved mange af de sociale arrangementer vil du derfor også møde studerende fra statskundskab, antropologi, sociologi, økonomi og folkesundhedsvidenskab.
Omgivelserne på og uden for CSS er selvfølgelig også en del af de psykologistuderendes studieliv. For eksempel bruger mange studerende en del tid på stedets læsesale og - når det er godt vejr - i de forskellige hyggelige haver, der er gemt imellem bygningerne.
Undervisningen foregår på City Campus – mellem søerne og Botanisk Have, tæt på Nørreport.
På City Campus finder du uddannelser indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab.
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet?
Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
Har du brug for hjælp til at udfylde eller indsende din digitale ansøgning?
Se guiden til ansøgningsportalen
Oplever du tekniske problemer, kan du kontakte IT-support:
Mail: it-service@adm.ku.dk
Telefon: 35 32 32 32