Om uddannelsen
Psykologi er studiet af menneskets tanker, følelser og adfærd. Desuden forsøger psykologien at forstå, hvordan individet udvikles og påvirkes både af indre processer og ydre omgivelser såsom de relationer og kulturelle kontekster individet er del af.
På kandidatuddannelsen i psykologi kommer psykologens praksis i fokus, blandt andet i form af en praktikperiode og praksishold med mulighed for klientforløb. Kandidaten har dermed særligt fokus på udvikling af psykologens praktiske færdigheder og kompetencer.
Hvad er det særlige ved psykologi på KU?
På kandidatuddannelsen i psykologi arbejder du med psykologiens praksis og anvendelse. Gennem teoretisk og metodisk orienteret undervisning lærer du at analysere og tage fagligt stilling til komplekse problemstillinger i praksis. Kandidatuddannelsen bygger videre på bacheloruddannelsen i psykologi og kvalificerer dig til mere specialiserede erhvervsfunktioner.Hvad bidrager man med som kandidat?
De studerende opnår med denne kandidat en bred og dybdegående forståelse af psykologiens teorier og metoder. De udvikler praktiske færdigheder, der gør dem i stand til at planlægge, evaluere og løse komplekse problemstillinger inden for psykologiens discipliner. Kandidatuddannelsen åbner døre til forskellige karrieremuligheder, herunder arbejde som certificeret psykolog, forsker eller praktiserende psykolog.Adgangskrav og optagelse
For at søge optagelse på denne kandidatuddannelse skal du være i gang med, eller have afsluttet, en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant. Du søger optagelse gennem ansøgningsportalen.
Nedenfor kan du læse mere om adgangskrav og hvilke dokumenter du skal uploade i ansøgningsportalen.
Kandidatreform
Der arbejdes for øjeblikket på en national reform af universiteternes kandidatuddannelser, der vil træde i kraft fra kandidatoptaget 2028. Se hvad det betyder for KU's kandidatuddannelser og for dig.
Adgangskrav
Hvis du har afsluttet, eller forventer at afslutte, en adgangsgivende uddannelse inden studiestart, kan du søge ind på en kandidatuddannelse.
Akademiske adgangskrav
Du er retskravsbachelor til kandidatuddannelsen i psykologi på Københavns Universitet når
- din bacheloruddannelse i psykologi er fra Københavns Universitet
- du påbegynder din kandidatuddannelse senest 3 år efter, du har afsluttet din bacheloruddannelse
Du kan kun bruge dit retskrav én gang. Det betyder, at hvis du bliver tilbudt optagelse og du takker ja til pladsen, har du brugt dit retskrav. Det gælder også hvis du senere ombestemmer dig og takker nej til pladsen/udmelder dig. Du skal dog være opmærksom på, at dit retskrav bortfalder, hvis du i løbet af de 3 år afslutter en anden kandidatuddannelse.
Eksempel:
- Hvis du bliver færdig i juni 2024, så gælder dit retskrav indtil september 2027, forudsat at kandidatuddannelsen har september-start.
- Hvis du bliver færdig i december 2024, så gælder dit retskrav indtil februar 2028, forudsat at kandidatuddannelsen har februar-start.
- Hvis du bliver færdig i december 2024, og kandidatuddannelsen alene har september-start, så gælder dit retskrav indtil september 2028.
Du kan søge optagelse på kandidatuddannelsen i psykologi på Københavns universitet, hvis du opfylder sprogkravene og har gennemført nedenstående bacheloruddannelse:
- Bacheloruddannelse i psykologi, Københavns Universitet (ikke retskrav)
- Bacheloruddannelse i psykolog, Aarhus Universitet
- Bacheloruddannelse i psykologi, Aalborg Universitet
- Bacheloruddannelse i psykologi, Syddansk Universitet
Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret optag på uddannelsen.
Har du en anden uddannelse, skal du uploade ekstra dokumentation, så optagelsesudvalget kan vurdere, om du opfylder adgangskravene, før vi kan tilbyde dig en studieplads.
Andre ansøgere fra danske eller udenlandske universiteter kan optages på baggrund af en konkret, individuel, faglig vurdering, såfremt de kan dokumentere en bestået bacheloruddannelse, der i niveau og omfang svarer til en dansk bacheloruddannelsen i psykologi på 180 ECTS og som minimum lever op til følgende forudsætninger:
Forudsætninger
- Den adgangsgivende bacheloruddannelse skal indeholde mindst 150 ECTS psykologiske kurser, der dækker samtlige af følgende fagområder:
- Introduktion til Psykologi og videnskabsteori (mindst 5 ECTS)
- Socialpsykologi (mindst 10 ECTS)
- Personlighedspsykologi (mindst 10 ECTS)
- Biologisk psykologi og neuropsykologi (mindst 5 ECTS)
- Kognitionspsykologi (mindst 10 ECTS)
- Udviklingspsykologi (mindst 10 ECTS)
- Pædagogisk psykologi (mindst 7,5 ECTS)
- Arbejds- og organisationspsykologi (mindst 10 ECTS)
- Klinisk psykologi (mindst 10 ECTS)
- Omfattende selvstændig skriftlig opgave (svarende til BA-projekt), der behandler en psykologisk problemstilling med anvendelse af psykologiske teorier og metoder fra bacheloruddannelsens kerneområder (fx personlighedspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, anvendt psykologi og/eller almenpsykologi) (mindst 15 ECTS)
- Den adgangsgivende bacheloruddannelse skal indeholde mindst 25 ECTS kurser i psykologisk metode og forskningsdesign, hvoraf mindst 10 ECTS skal være rettet mod statistik og kvantitative metoder, 7,5 ECTS rettet mod kvalitative metoder, samt 7,5 ECTS rettet mod avanceret forskningsdesign.
Bemærk desuden at kun fag, der lever op til EuroPsy-kriterierne for psykolog-fagligt curriculum, regnes som en del af det psykologiske fagområde og kan medtages i den faglige vurdering.
Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en individuel faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovenstående krav.
De eksaminer, der skal indgå som forudsætning for optagelse, kan vurderes forældede i forhold til uddannelsens aktuelle indhold og progressionen mellem bachelor- og kandidatniveau. En vurdering af om et eller flere fagelementer må vurderes som forældet som ansøgningsgrundlag, foretages altid på baggrund af konkret faglig vurdering. Ansøges der om optagelse på kandidatuddannelsen med baggrund i eksaminer aflagt for mere end 15 år siden, er det gældende praksis at uddannelsens indhold som udgangspunkt vurderes at være forældet.
Ansøgningsgrundlag som består af professionsbacheloruddannelser
Der optages ikke ansøgere med et ansøgningsgrundlag, som består af følgende professionsbacheloruddannelser:
- Sygeplejerske
- Lærer
- Pædagog
- Diakoni og socialpædagogik
- Socialrådgiver
- Fysioterapeut
- Ergoterapeut
- Jordemoder
- Bioanalytiker
- Psykomotorisk terapeut
- Ernæring og sundhed / Global nutrition and health
Sprogkrav
Du skal dokumentere, at du opfylder sprogkravene Dansk A og Engelsk B, med mindre du har retskrav til uddannelsen.
Vær opmærksom på, at du skal have dokumentationen klar ved ansøgningsfristen.
Ansøgningsfrister
Studiestart i september
1. marts kl. 23:59
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 15. maj.
Studiestart i februar (kun for retskrav)
15. oktober kl. 23:59
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger 15. august. Du vil modtage svar senest 10. december.
Information om studieoptaget til studiestart i februar 2027 offentliggøres senest 1. juli 2026.
Sådan prioriterer vi din ansøgning
Her kan du se hvor mange studiepladser, vi udbyder på uddannelsen, samt fordelingen af optagne studerende sidste år.
| Optagelsestal psykologi 2026 *** | |
|---|---|
| Antal studiepladser | 154 |
| Optagelsestal psykologi 2025 | |
|---|---|
| Optaget (heraf med start i februar) | 251 (103) |
| Adgangsfordeling (retskrav/andet) | 95% / 5% |
| Ansøgere | 544 |
| Aldersgennemsnit | 26 |
| Nationalitet (dk/international) | 97% / 3% |
*** Antal studiepladser dækker kun studiepladser med studiestart september 2026.
Retskravsbachelorer bliver altid optaget. I tabellen ovenfor kan du se fordelingen mellem retskravsansøgere og andre ansøgere ved seneste optagelse.
Hvis der efter optag af retskravsbachelorer er flere kvalificerede ansøgere end udbudte studiepladser, prioriteres ansøgerne efter følgende kriterier:
- Generelle bedømmelser/standpunkter/karakterer i den relevante, adgangsgivende uddannelse.
- Standpunkt/karakterer i store psykologiske grundfag (Socialpsykologi, Personlighedspsykologi, Kognitionspsykologi, Udviklingspsykologi).
- Faglig relevant erfaring, herunder erhvervs- og forskningserfaring, hvor ansøger har beskrevet både erfaringen, samt relevansen af denne for kandidatuddannelsen i Psykologi.
Sådan ansøger du
Vælg den kategori, der passer på dig, og læs mere om, hvordan du søger om optagelse. Du kan også finde information om ansøgningsfrister og dokumentation.
Undervisning og opbygning
På kandidatuddannelsen i psykologi vælger du to hovedprogrammer, som du fordyber dig i. Du kan vælge mellem:
- Klinisk psykologi
- Arbejds- og organisationspsykologi
- Neuropsykologi
- Social-, udviklings- og integrationspsykologi
Derudover følger du de teoretiske fag:
- Psykologisk testning
- Avanceret metode
- Valgfag
Uddannelsen har også fokus på psykologi i praksis. Det sker gennem praksishold på dit valgte program, et demonstrationshold i faget Psykologisk testning og et praktikforløb, hvor du afprøver dine faglige kompetencer.

Opbygning
På kandidatuddannelsen i psykologi kan du tone din faglige profil gennem dine valg undervejs. Det giver dig gode muligheder for at fordybe dig i et emne eller område, der interesserer dig særligt. Du vælger to programmer, sammensætter dit studie med valgfag og metodefag og har indflydelse på både praktiksted og speciale. Du kan også tage en del af uddannelsen i udlandet.
Uddannelsen er samtidig en generalistuddannelse. Uanset dine valg får du titlen cand.psych. Det kommer således ikke til at fremgå af din titel, hvad du på din kandidatuddannelse har beskæftiget dig med, ligesom det heller ikke vil få indflydelse på, hvilke stillinger du kan søge, når du er færdiguddannet.
Selve studiestrukturen på uddannelsen er opbygget i fire semestre med et afsluttende speciale.
1. år
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Videregående anvendt teori og metode (Hovedprogram) | Videregående anvendt teori og metode (Bi-program) |
| Seminarhold (Hovedprogram) | Valgfag |
| Praksishold (Hovedprogram) | Valgfag |
| Psykologisk testning | Avanceret metode |
2. år
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Praktik | Speciale |
Projektorienteret forløb
Det projektorienterede forløb er en obligatorisk del af kandidatuddannelsen i psykologi. Forløbet svarer til 30 timer om ugen i 14 uger og du kan tidligst begynde på forløbet fra dit andet semester.
Du har stor indflydelse på, hvor du gennemfører dit projektorienterede forløb. For at gøre det lettere for de studerende at finde gode projektorienteret forløb pladser har Institut for Psykologi faste aftaler med en række arbejdspladser, der tager imod psykologistuderende. Projektpladserne dækker forskellige psykologfaglige områder, men fælles for dem er, at de er arbejdspladser for psykologer.
Du kan for eksempel komme i projektorienteret forløb:
- i pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR-enheder)
- i psykiatrien
- i terapeutiske konsultationer
- i erhvervspsykologiske konsulentfirmaer
- som del af et forskningsprojekt
Du har også mulighed for at tage dit projektorienterede forløb i udlandet eller selv finde en projektplads. I begge tilfælde skal projektstedet godkendes af instituttet.
Udlandsophold
Et studieophold i udlandet giver dig mulighed for at styrke både din faglige profil og din personlige udvikling. Du oplever et nyt studiemiljø og får erfaring med andre akademiske traditioner, sprog og kulturer.
Et udlandsophold kræver, at du selv er aktiv i planlægningen, også selv om der findes faste aftaler. Det er i høj grad et projekt i sig selv at planlægge et udlandsophold, men det er alle anstrengelserne værd, og der er masser af hjælp at hente.
Muligheder for udlandsophold
Du kan tage en del af din kandidatuddannelse i psykologi i udlandet på flere måder:
- Erasmus‑aftaler med institutter i Europa
- Nordplus‑aftaler med instituttet i Norden
- Københavns Universitets bilaterale aftaler med universiteter verden over, herunder Nordlys
- Kulturudvekslingsaftaler med ikke‑engelsktalende lande
- Individuelt arrangerede ophold, hvor du selv finder et universitet
(du kan søge taxameterpenge til undervisningsafgift gennem udlandsstipendieordningen)
Udvekslingsophold varer typisk ét eller to semestre og giver ikke en selvstændig akademisk grad. På de fleste aftaler betaler du ikke undervisningsafgift, mens individuelt arrangerede ophold er selvfinansierede.
Kandidatspor i klinisk psykologi
På kandidatuddannelsen kan du vælge et professionsorienteret kandidatspor i klinisk psykologi i psykiatrien. Sporet udbydes sammen med Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien.
Kandidatsporet i psykiatrien er en unik mulighed for at opnå stærke kliniske kompetencer gennem en tæt tilknytning til Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien. Efter to år på kandidatsporet vil du som færdiguddannet psykolog kunne bruge din uddannelse bredt, men vil have en særlig indsigt i, hvad det vil sige at være klinisk psykolog i psykiatrien. Det gør en karrierevej i psykiatrien oplagt.

Sporets opbygning
Vælger du kandidatsporet i klinisk psykologi i psykiatrien, følger du et fast forløb med både undervisning og praksis i psykiatrien.
På første semester følger du seminar‑ og praksishold og tager psykologisk testning. Undervisningen foregår primært i Psykiatrien i Slagelse og Roskilde.
På andet og tredje semester gennemfører du dit projektorienterede forløb på et psykiatrisk afsnit to til tre dage om ugen, samtidig med at du tager valgfag på Københavns Universitet.
På fjerde semester skriver du speciale, typisk med afsæt i erfaringer og empiri fra dit projektorienterede forløb.
Se hvordan sporets fagelementer er struktureret her:
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Klinisk psykologi - forelæsningsrække (7,5 ECTS) | Projektorienteret forløb I (15 ECTS) |
| Klinisk psykologi - seminarhold (7,5 ECTS) | Bi-program forelæsningsrække eller valgfag (7,5 ECTS) |
| Klinisk psykologi - praksishold (7,5 ECTS) | Avanceret metode (7,5 ECTS) |
| Psykologisk testning (7,5 ECTS) |
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Projektorienteret forløb II (15 ECTS) | Speciale (30 ETCS) |
| Bi-program forelæsningsrække eller valgfag (7,5 ECTS) | |
| Valgfag (7,5 ECTS) |
Forskning på faget
Undervisningen på kandidatuddannelsen i psykologi er forskningsbaseret. Det betyder, at du møder den nyeste viden indenfor psykologi i undervisningen.
Du har også mulighed for selv at være med på et eller flere forskningsprojekter under din uddannelse - for eksempel som valgfagsaktivitet eller i din praktikperiode.
Udvalget af forskningsprojekter, du som studerende kan blive assistent på, varierer. Fælles for de fleste projekter er dog, at du som studerende typisk bidrager ved at indsamle eller behandle empiri.
Hvis du deltager i et projekt som valgfag, skal der være et tydeligt læringsudbytte. Det kan være i form af deltagelse i teoretiske seminarer, eller en opgave om den forskning, du har deltaget i.
Fra forskningspraktik til speciale
Emilie læser psykologi på KU og fortæller i videoen, hvordan en forskningspraktik gav hende praktisk erfaring og inspiration til hendes speciale.
Studieordning
Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.
Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.
Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.
Karrieremuligheder
Når du har afsluttet din kandidatuddannelse i psykologi, vil du opnå titlen cand.psych. og har mulighed for at søge om autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Med en autorisation må du benytte den beskyttede titel ’Psykolog’.
Psykologiuddannelsen åbner døre til mange forskelligartede jobmuligheder indenfor både det offentlige og private arbejdsmarked.
Som psykolog kan du fx arbejde inden for:
- psykopatologi og behandling
- organisationspsykologi
- sundhedspsykologi og gerontopsykologi
- neuropsykologi og psykotraumatologi
- pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR)
- forskning og undervisning
- som selvstændig psykolog
FAQ Karrieremuligheder
At studere psykologi som en videnskabelig disciplin vil sige, at man beskæftiger sig med det psykiske ud fra den særlige systematik, logik og argumentation, der karakteriserer universitetsstudier generelt.
Det betyder, at du lærer at forstå, analysere og diskutere teorier om for eksempel bevidsthed og erkendelse, personlighed, udvikling, psykiske lidelser samt interaktion mellem individ, samfund, kultur og institutioner.
De fleste psykologer er ansat i det offentlige, hvor de arbejder med behandling, rådgivning, evaluering og undervisning. Det betyder, at du for eksempel kan arbejde på:
- hospitaler/sygehuse
- virksomheder
- skoler
- klinikker
- fængsler
- universiteter
Psykologer bliver dog i stigende grad ansat på det private arbejdsmarked som konsulenter eller i virksomheders uddannelses-, personale- og videnskabsafdelinger. Andre vælger forskningsvejen.
Mød psykologer i arbejde
Simon er psykolog på et jobcenter
Simon er uddannet fra psykologi og arbejder på Kalundborg Kommunes jobcenter. I interviewet fortæller han om springet fra studielivet til arbejdsmarkedet og deler gode råd til dig, der overvejer, hvad du vil bruge din uddannelse til efter studiet.

Kerneopgaven er at hjælpe folk med psykiske udfordringer med at komme stabilt og sundt tilbage til arbejdsmarkedet
Læs flere interviews med psykologer
Nadja Thorbek Uldall, Cand.psych
Arbejdsplads: Encounter
Dimittendår: 2016
Hvornår blev du lønansat, efter du dimitterede?
Det gjorde jeg fem måneder efter, at jeg havde afsluttet. Jeg søgte ca. 100 stillinger i den periode, men jeg blev ikke kaldt til én eneste samtale før efter fire måneder, hvor jeg pludselig blev kaldt til fire samtaler på to uger. Jeg blev tilbudt to stillinger, og takkede ja til den første, som var som psykolog på en dagbehandlingsskole.
Hvordan fik du dit første job?
Ved at søge en stilling, som var slået op på en jobdatabase. Jeg havde jobsamtalen over Skype, da jeg var ude at rejse i den periode.
Hvad er dine typiske arbejdsopgaver?
I min nuværende stilling arbejder jeg med psykoterapi (kognitiv adfærdsterapi). Jeg arbejder primært med voksne mennesker, men jeg har dog også par og børn/unge i terapi. Herudover laver jeg supervision af andre faggrupper samt undervisning.
Hvilke fag og kompetencer fra studiet bruger du i dit nuværende job?
Jeg bruger særligt det, som jeg lærte i klinisk psykologi og psykiatri, herunder viden om udredning, psykopatologi og behandling af psykisk sygdom.
Hvad har overrasket dig mest i dit første job?
Det der overraskede mig mest i min første stilling var, hvor hurtigt jeg blev “kastet ud i det.” Der var ikke megen oplæring og vejledning, og jeg havde en oplevelse af, at forventningerne til mine konkrete faglige kompetencer og evne til at løse opgaverne fra start af var meget høje. Jeg fik dog god supervision og oplæring i forbindelse med opstart i min nuværende stilling.
Hvad har på uddannelsen haft størst indflydelse på dine overvejelser om karriere?
Jeg har været utrolig glad og taknemmelig for mine to udlandsophold. Jeg var på udveksling i Belfast og i praktik i London. Disse ophold er klart noget af det, som har været mest udviklende på studiet. Det var blandt andet i min praktik, at jeg fandt ud af, at jeg gerne ville arbejde med kognitiv adfærdsterapi og blev særligt interesseret i behandling af angst. Herudover var det en spændende personlig udfordring at flytte til udlandet og lærerigt at være i internationale studiemiljøer.
Hvordan vil du beskrive overgangen fra at være studerende til at være færdiguddannet/fuldtidsansat?
Jeg oplevede, at det meget hurtigt gik fra “Yes, jeg er færdiguddannet!” til “Åh, jeg er arbejdsløs.” Jeg havde gennem min studietid fundet mig til rette i en identitet som studerende med alt, hvad det indebar af læsning, eksaminer, socialliv og studiejob. Jeg kendte min rolle og forventningerne til mig, og jeg følte, at jeg levede op til dem. Pludselig stod jeg i en helt ny position som jobsøgende og skulle finde rundt i den verden. Jeg syntes, det var vanskeligt, og jeg var i tvivl, om jeg mon greb det rigtigt an. Jeg havde især overvejelser omkring, om jeg skulle have været mere taktisk omkring mit valg af praktiksted og studiejob, og om jeg i det hele taget gjorde nok for at komme i arbejde? Det gjorde jeg heldigvis, men særligt uvisheden om hvornår, det ville lykkes, var svær for mig.
Hvor har du tidligere været ansat ifbm studiejob/praktikforløb?
Af studiejob har jeg arbejdet i Angstforeningen, hos Ung på Linje og hos Psykologisk Korttidsterapi Nørrebro. Jeg arbejdede desuden som lærervikar, var mentor for de internationale psykologistuderende og var aktiv i EFPSA (den europæiske forening for psykologistuderende). Da jeg var på udveksling i Belfast, var jeg frivillig i en støttegruppe for børn med autisme. Min praktik var på The Centre for Anxiety Disorders and Trauma i London, England.
Hvad er dit råd til andre kommende dimittender?
Når jeg ser tilbage på min tid som jobsøgende, ville jeg ønske, at jeg havde stolet mere på processen, haft tillid til at det nok skulle komme og accepteret, at det ofte tager tid at få det første job.
I forbindelse med opstart i det første job, er det vigtigt at huske på, at man ikke skal kunne det hele på forhånd, og at læringskurven er stejl.
Jeg ville desuden anbefale at gå efter det, der interesserer en mest, og som man brænder mest for. Ja, det kan være nødvendig at være fleksibel og ikke for kræsen i sin første jobsøgningsproces, men jeg er glad for at det er lykkedes mig at holde fast i mit ønske om primært at arbejde med psykoterapi.
Anden erfaring eller viden, du gerne vil dele med studerende?
Jeg vil anbefale, at man taler med medstuderende og venner i samme situation (fx i forbindelse med jobsøgning eller udfordringer i første stilling). Det er meget værd at have nogle ligesindede at dele sine drømme, ønsker, tvivl og udfordringer med.
Den kan være en stor omvæltning at skulle ind på arbejdsmarkedet, men man finder sin hylde med tiden, og det er fantastisk at begynde for alvor at kunne anvende den teori i praksis, som man i årevis har lært om. Vejen til det rette job er dog sjældent snorlige, og det er godt, hvis man kan finde en form for ro i det.
Sarah Aske Wolf
Konsulent, Internationalt Samarbejde
Arbejdsplads: Danske Handicaporganisationer (DH)
Dimittend år: 2017
Hvornår blev du lønansat, efter du dimitterede?
Jeg var så heldig, at jeg blev ansat allerede 2 måneder efter, jeg dimitterede.
Hvordan fik du dit første job?
I mit specialeforløb var Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) tredjepart, og det blev derfor muligt, at jeg kunne startede direkte i en virksomhedspraktik hos DUF, da jeg dimitterede. Her sad jeg gennem flere år i et internationalt bevillingsudvalg. Denne virksomhedspraktik førte til en lønnet opgave, der strakte sig over et par måneder.
Mit nuværende job hos Danske Handicaporganisationer (DH) fik jeg oveni det andet job. Dette job hors DH fik jeg ligeledes gennem mit netværk: jeg havde været ansat i en af DH’s medlemsorganisationer det sidste halvandet år som studerende, og jeg kendte desuden den internationale chef fra noget frivilligt arbejde år tilbage. Jeg startede i et vikariat, som efter ca. et år førte til en fastansættelse.
Hvad er dine typiske arbejdsopgaver?
Jeg har mange forskellige opgaver, som blandt andet dækker over:
- Udvikling af forskellige initiativer på det internationale område
- Kontakt med frivillige og ansatte i medlemsorganisationer
- Forskellige kommunikationsopgaver
- Koordinering af kapacitetsopbygning og afholdelse af arrangementer
- Strategiudvikling
- Planlægning og afrapportering til Danida
- Forvaltningsopgaver relateret til en pulje
- En delmødeaktivitet
- Et par rejser
Hvilke fag og kompetencer fra studiet bruger du i dit nuværende job?
Jeg bruger generelt mine akademiske kompetencer og min konkrete landeviden. Derudover bruger jeg kulturmødeforståelsen og den kendskab til udviklingsarbejde, som jeg fik gennem mit specialeforløb.
Hvad har overrasket dig mest i dit første job?
Det har overrasket mig ret meget, hvor vigtigt det er også at prioritere ting udenfor og rundt om selve arbejdsopgaverne. Det er især vigtigt at fokusere på arbejdsmiljøet, kollegafællesskabet, relationen til sin leder osv.
Hvad har på uddannelsen haft størst indflydelse på dine overvejelser om karriere?
Jeg har nok altid interesseret mig for udviklingssamarbejde, men denne interesse blev især forstærket under et valgfag på min udveksling. Siden dette valgfag opsøgte jeg selv forskellige udviklingssamarbejder til praktik, valgfag, specialeforløbet, frivilligt arbejde og studiejob.
Hvordan vil du beskrive overgangen fra at være studerende til at være færdiguddannet/fuldtidsansat?
Personligt glædede jeg mig meget til at holde helt fri (i hovedet) om aftenen og i weekenderne, og til kun at være ét sted i løbet af en uge i stedet for at navigere rundt mellem flere forskellige steder, mails og telefoner. Det tog dog lidt tid at lande i et enkelt fuldtidsjob, og det var ret hårdt at jonglere i to jobs i flere måneder. Jeg kunne se, at der var flest muligheder hos DH, men jeg ville samtidig ikke brænde nogen broer hos DUF, som jeg allerede havde skrevet kontrakt med. Heldigvis var begge parter fleksible, så det kunne lade sig gøre at være begge steder på én gang.
Hvor har du tidligere været ansat ifbm studiejob/praktikforløb?
Jeg har været ansat ved Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og ved Center for Afrikastudier. Derudover har jeg været i praktik hos Ungdommens Røde Kors.
Hvad er dit råd til andre kommende dimittender?
Brug mindre tid på at skrive ansøgninger bag computeren, og kom ud i stedet og snak med folk – deltag i arrangementer, møder og kurser, og opsøg relevante netværk. For mig har dét været meget mere givende i forhold til at finde praktik og arbejde.
Thomas Kann
Business Psychologist
Arbejdsplads: Cubiks Denmark A/S
Dimittend år: 2017
Hvornår blev du lønansat, efter du dimitterede?
Det gjorde jeg 6 måneder, før jeg afsluttede mit speciale. Her blev jeg lønansat på 20 timer om ugen, hvilken blev ændret til fuldtid, efter jeg dimitterede.
Hvordan fik du dit første job?
Ved at bruge mit netværk og foretage uopfordrede opringninger til de virksomheder, som jeg gerne ville arbejde hos.
Hvad er dine typiske arbejdsopgaver?
Jeg har mange forskellige opgaver, og de dækker blandt andet over:
- Undervisning i brug af testværktøjer
- Rekrutterings- og udviklingssamtaler
- 360-feedback
- Samtaler og udviklingsforløb
- Ledelsesudvikling
- Account management og salg
Hvilke fag og kompetencer fra studiet bruger du i dit nuværende job?
Primært vil jeg sige, at jeg anvender Klinisk psykologi og Arbejds- og Organisationspsykologi. Mit job handler om at forstå mennesker og deres handlinger, og herudfra arbejde med at ændre disse til mere gunstige handlinger. Derfor er den absolut vigtigste kompetence for mig at kunne afdække både kandidaters og kunders behov.
Hvad har overrasket dig mest i dit første job?
Det har overrasket mig utrolig meget, hvor meget den virkelige verden egentligt adskiller sig fra den skærmede verden på universitetet. Det er en ny og spændende verden, men også en verden, hvor mange af de ting, man har lært og normalt kan trække på, kommer til at ligge i baggrunden et langt stykke hen ad vejen.
Hvad har på uddannelsen haft størst indflydelse på dine overvejelser om karriere?
Et valgfag som hed AO-psykologi praksisfag. Derudover også min praktikperiode (jeg var i praktik på min nuværende arbejdsplads).
Hvordan vil du beskrive overgangen fra at være studerende til at være færdiguddannet/fuldtidsansat?
For mig var den glidende, i og med at de to flød lidt sammen. Og det var en rar måde at gøre det på. Jeg har også altid arbejdet meget ved siden af studiet, så for mig var det på en måde rart at kunne hellige mig noget fuldt ud. Men man skal altså forvente en stor portion træthed.
Hvor har du tidligere været ansat ifbm studiejob/praktikforløb?
Jeg har været privat ABA træner og arbejdet ved Falck Healthcare. Og så var jeg, som sagt, i praktik på min nuværende arbejdsplads, Cubiks.
Hvad er dit råd til andre kommende dimittender?
Kom ud og lav noget, som du synes er interessant – under studietiden. Få en føling med den virkelige verden og luk bøgerne lidt. Det er uden for universitetets mure, at den egentlige uddannelse til psykolog starter og i særdeleshed i de relationer, vi er så dygtige til at danne.
Anden erfaring eller viden, du gerne vil dele med studerende?
Samtlige sociale aktiviteter på studiet (Torsdagsbar, Pavlovs Køtere osv.) har givet mig et Netværk, som jeg trækker på i arbejdsmæssig sammenhæng i dag. Tit flere gange om ugen.
Thomas Lange
Trivsels- og udviklingskonsulent
Arbejdsplads: AS3 Transition
Dimittend år: 2018
Hvornår blev du lønansat, efter du dimitterede?
Jeg var så heldig at lande jobbet 1 måned, før jeg skulle aflevere mit speciale. Jeg bad dog om en måneds mellemrum efter afleveret speciale, før jeg ville starte op. Det fik jeg heldigvis lov til.
Hvordan fik du dit første job?
Det gjorde jeg ved at bruge mit netværk til en tidligere frivilligkollega fra PKR Vesterbro. Jeg havde en kaffeaftale med hende i kalenderen, og til det møde nævnte hun stillingen, hvorefter jeg søgte den. Herefter var jeg gennem 3 runder af samtaler + test og case.
Hvad er dine typiske arbejdsopgaver?
Jeg har forskellige arbejdsopgaver, som blandt andet dækker over:
- Undervisning inden for trivsel
- Stress
- Ledelse
- Forandringer
- Facilitering af processer
- Coaching
- Kundemøder
- Udarbejdelse af content
- Tilbudsskrivning
Hvilke fag og kompetencer fra studiet bruger du i dit nuværende job?
Det er meget bredt, synes jeg. Jeg var meget klinisk orienteret i mange år på studiet og arbejder nu som AO-psykolog. Det kliniske fundament er en kæmpe styrke, da størstedelen af mine opgaver indebærer at analysere mennesker og situationer, stille effektive spørgsmål og lytte efter det ellers overhørte. Det kognitionspsykologiske bruger jeg også en del til at tilrettelægge læringsprocesser. Alt det vi ved om opmærksomhed, indlæring, bias osv.
Derudover har jeg undervist meget på KU under mit studie, hvilket er en kæmpe fordel, da meget af mit arbejde indebærer at stå på gulvet foran mange mennesker og være tydelig og engagerende i min kommunikation uanset indholdet.
Hvad har overrasket dig mest i dit første job?
Respekten for titlen ”Psykolog”. Den åbner virkelig nogle døre. Samtidig er jeg også blevet overrasket over, hvor meget vi kan byde ind med, uanset om vi snakker ledersparring, medarbejdercoaching eller rådgivning af direktioner. Vi står som faggruppe meget stærkere, end vi tror inden for AO. Det kræver dog en interesse og evne til at tillære sig forretningsforståelse. Ellers forsvinder respekten hurtigt i direktionslokalet, hvis psykologen ikke kender forskel på en top- og bundlinje, eller ved hvad en go-to-market strategi er.
Hvad har på uddannelsen haft størst indflydelse på dine overvejelser om karriere?
4 år på Livslinien gjorde mig bevist om, at 20 kliniske samtaler om ugen ikke ville være det rigtige for mig. Derimod var mig praktikophold hos Implement Consulting Group afgørende for, at jeg opdagede, hvor interesseret AO-området er.
Hvordan vil du beskrive overgangen fra at være studerende til at være færdiguddannet/fuldtidsansat?
Væsentlig mindre frihed. Meget større ansvar for selv at kunne definere opgaver og prioritere ud fra værdiskabelse. I skoleregi er der mere tydelige og faste rammer for, hvad der skal til for, at du er en succes, og hvordan du når dertil. I praksis har man i min optik et større ansvar for at håndtere dette, end studiet forbereder en på.
Hvor har du haft studiejobs?
Jeg har haft en del forskellige studiejobs, herunder hos Implement Consulting Group, på Københavns Universitet, Roskilde Festival, Livslinien, PKR Vesterbro og Angstforeningen.
Hvad er dit råd til andre kommende dimittender?
Tænk ud over uddannelsens 4 søjler. Der er så meget relevant at trække på fra alle søjler – i hvert fald hvis du vil arbejde som AO-psykolog.
Anden erfaring eller viden, du gerne vil dele med studerende?
Kaffe og netværk er så vigtigt. Jeg har drukket meget kaffe med uddannede psykologer inden for mit område, flere år før jeg dimitterede. For mig har det givet mig en særlig indsigt i, hvad vi kan, og hvad en forretning er. Hver gang jeg hørte et forretningsmæssigt begreb, jeg ikke kendte, gik jeg hjem og slog det op. Det har været meget givende for mig.
Studieliv

På psykologi er der en række sociale organer, der laver arrangementer for de studerende. Det betyder, at du ud over at kunne deltage i mange forskellige arrangementer også har gode muligheder for selv at være aktiv. Mulighederne er mange, uanset om man er til de traditionsrige fest- og barudvalg, fodbold, symfoniorkester, caféer eller har lyst til at lave journalistisk arbejde.
Da psykologistudiet er en del af CSS (Center for Sundhed og Samfund), er en stor del af studiemiljøet også tværfagligt. Rundt omkring i bygningerne og ved mange af de sociale arrangementer vil du derfor også møde studerende fra statskundskab, antropologi, sociologi, økonomi og folkesundhedsvidenskab.
Omgivelserne på og uden for CSS er selvfølgelig også en del af de psykologistuderendes studieliv. For eksempel bruger mange studerende en del tid på stedets læsesale og - når det er godt vejr - i de forskellige hyggelige haver, der er gemt imellem bygningerne.
Studielivet på KU
Lær City Campus at kende
Undervisningen foregår på City Campus – mellem søerne og Botanisk Have, tæt på Nørreport.
På City Campus finder du uddannelser indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab.
Læs om studielivet på KU
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet?
Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Kontakt vejledningen
Spørgsmål om studievalg og optagelse
Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
- ansøgningsprocedurer og den digitale ansøgningsportal
- adgangskrav, sprogkrav og dokumentation
- uddannelsernes faglige indhold og opbygning
- studielivet
- karrieremuligheder
- studievalg eller studietvivl
Har du spørgsmål til den digitale ansøgning?
Find quickguides, vejledninger og FAQ i vores guide til ansøgningsportalen
Ved tekniske problemer kontakt IT-support på:
Mail: it-service@adm.ku.dk // Tel: 35 32 32 32
Her ligger uddannelsen
- City Campus, Øster Farimagsgade 5, 1357 København.







