Om uddannelsen
Hvorfor læse historie?
For at kunne forstå vores samtid, må vi kende historien. På historie lærer du at arbejde analytisk og kritisk med problemstillinger, litteratur og kilder, og søge forklaringer på menneskers adfærd, der kræver indsigt i den tid, de levede i.Hvad kan jeg blive med historie?
Du kan fx komme til at arbejde på museer eller i arkiver, i kommuner og i staten. Du kan også blive underviser eller ansat inden for markedsføring, medier, kommunikation eller administration.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på historie skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Fransk begynder A/fortsætter B
- Tysk begynder A/fortsætter B
- Spansk A
- Øvrige fremmedsprog A
- Historie A
- Samfundsfag B og Historie B
- Samfundsfag B og Idéhistorie B
- Samfundsfag B og Samtidshistorie B
- Historie B og Samfundsfag C og Religion C
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal historie 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | 6,7 |
Standby-kvotient | Alle optaget, ledige pladser |
Optagne | 155 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 559 (256) |
Aldersgennemsnit | 23,2 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 53% / 47% |
Undervisning og opbygning
Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Fagelementerne tæller et bestemt antal ECTS-point. Læs om de enkelte fagelementer
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
Metode 1: historisk kildekritik (15 ECTS) | Metode 2: politik og økonomi (15 ECTS) |
Område 1: introduktion til historie med humanistisk videnskabsteori (15 ECTS) | Område 2: arkivkundskab og forskningsområde (15 ECTS) |
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Metode 3: kultur og samfund (15 ECTS) | Område 4: akademisk skriftlighed (15 ECTS) |
Område 3: historieformidling og forskningsområde (15 ECTS) | Metode 4: Globalhistorie og forskningsområde (15 ECTS) |
3. år
5. semester | 6. semester |
---|---|
Bachelorprojekt (15 ECTS) | Tilvalg (15 ECTS) |
Tilvalg (15 ECTS) |
Undervisningen på historie
På de to første år af bachelorforløbet på historie er der undervisning 12 timer om ugen. Undervisningen foregår primært som holdundervisning med 30-40 studerende på holdet. Holdene skifter i løbet af uddannelsen alt efter de emnekurser, du vælger. Læs om de enkelte fagelementer
Til holdundervisningen veksler arbejdsformen typisk mellem oplæg fra underviseren, gruppeøvelser, studenteroplæg og diskussion. Desuden vil der i kombination med holdundervisningen være fælles forelæsninger på tværs af holdene. På de enkelte hold vil der være mulighed for at arbejde konkret med de perspektiver og teorier, der er blevet introduceret ved forelæsningerne.
Forberedelse og studieformer
Et fuldtidsstudium med 12 timers undervisning kræver, at du strukturerer din hverdag, og du skal forvente at bruge den resterende tid op til en fuld arbejdsuge på forberedelse. Forberedelsen til undervisningen omfatter både læsning af pensum, diskussion af de læste tekster i studiegruppen, forberedelse af oplæg til undervisningen, informationssøgning og skriftlige øvelser. Når du starter på uddannelsen, bliver du sat sammen med nogle af dine medstuderende i en studiegruppe. Studiegruppen er vigtig både i den daglige forberedelse til undervisningen, og når du læser til eksamen.
Litteratur og undervisningssprog
På bacheloruddannelsen foregår det meste af undervisningen på dansk, men undervisning på engelsk forekommer også, og du skal være forberedt på at læse rigtig mange akademiske tekster på engelsk. Introduktionen fra bogen A History Manifesto er et typisk eksempel på en tekst på akademisk engelsk, som har indgået i undervisningen på første semester. Teksten er skrevet af de to historikere Jo Guldi (Brown University) og David Armitage (Harvard University) og har skabt debat inden for det historiske forskningsfelt.
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i historie. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Faget historie deler emner med mange fag, både humanistiske og samfundsvidenskabelige. Fra dagligdagen til den store politik. Fra industriproduktion til teologiske stridigheder. Fra videnskabsmænd og kunstnere til bønder og arbejdere. Fra de store teorier og abstrakte modeller til helt konkrete begivenheder. Fra det nære til det fjerne i både tid og rum.
Margit er kandidat i historie. Her fortæller hun om, hvordan det er at være færdiguddannet.
FAQ Karrieremuligheder
Når du læser historie, får du en bred viden om historiens hovedlinjer, epoker og udvikling gennem kendskab til de overordnede linjer i verdenshistorien og danmarkshistorien. Du lærer at arbejde med historiske kilder, fx historiske håndskrifter, men også digitaliseret tekst og talmateriale og bliver dygtig til at behandle både historiske og nutidige tekster kritisk med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed.
Du opbygger en teoretisk og metodisk viden, der gør dig i stand til at gennemføre en analyse af et historisk emne inden for fx politiske, sociale eller kulturelle forhold på grundlag af varieret materiale.
Du får selvfølgelig også mulighed for at gå i dybden med en periode eller problemstilling undervejs. Hvert semester følger du et emnekursus, der er bundet op på undervisernes aktuelle forskning.
Læs om forskningen i historie.
De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i historie, har du retskrav på at kunne fortsætte på:
Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser, men du kan vælge at undersøge om følgende uddannelser kunne være interessante for dig:
- Anvendt kulturanalyse (engelsksproget)
- It og kognition (engelsksproget)
- Migrationsstudier (engelsksproget)
Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang
Historikere er efterspurgt på arbejdsmarkedet på grund af deres gode analytiske evner og deres evne til at danne sig overblik over store mængder af information og formidle denne. Derfor arbejder mange kandidater fra historie også på museer eller i arkiver, i kommuner og i staten. Rigtig mange arbejder også som undervisere på de gymnasiale uddannelser. Det er dog en myte, at hvis du studerer historie, så kan du udelukkende blive gymnasielærer, forsker eller arbejde på et museum. De færdige kandidater fra historie bliver idag ansat inden for mange forskellige brancher, fx markedsføring, medier og kommunikation samt administration.
Studieliv
Historie er et af de største fag på Det Humanistiske Fakultet. Med 750-800 medstuderende er der selvfølgelig et aktivt studiemiljø på uddannelsen med både café, stort bibliotek, fester samt mulighed for at være med til at lave såvel studenterpolitik som foredrag. Hvad du har lyst til at deltage i og hvor meget, er helt op til dig, men mulighederne er der.
Når du læser historie i København, har du historien lige rundt omkring dig – og det er bestemt ikke nogen ulempe! Du har hele statsapparatet og de største kulturinstitutioner, museer og arkiver inden for rækkevidde, ligesom der også ligger rigtig mange gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i nærheden. Både i forhold til at få studiejob, praktikpladser og job efterfølgende er det en stor fordel at gøre aktivt brug af alle disse muligheder i løbet af studiet.
Studiemiljø på tværs af Saxo-Instituttet
Uddannelsen hører hjemme på Saxo-Instituttet, som omfatter uddannelses- og forskningsaktiviteter inden for fagområderne forhistorisk og klassisk arkæologi, græsk, latin, middelalderfilologi, europæisk etnologi samt historie. Instituttet tilbyder studie- og erhvervsvejledning, forskelligartede studiefaciliteter og et righoldigt videnscenter, der dækker alle de nævnte fagområder, og som dagligt betjener instituttets studerende og forskere.
Instituttet prioriterer et godt studiemiljø - både mellem undervisere og studerende og de studerende imellem. Studiemiljøet er kendetegnet ved en god og behagelig omgangstone, gensidigt engagement og ønsket om at skabe et imødekommende, videnbegærligt og vidensudvekslende sted at være. Har man brug for råd eller vejledning har Saxo-Instituttet en studievejledning.
På Saxo-Instituttet findes, udover bibliotek med læseplader, en række andre faciliteter for de studerende. Fagets og afdelingens studerende omgås på tværs af studier og årgange i et levende og intimt studiemiljø og har fælles café. Der arrangeres med jævne mellemrum faglige seminarer, foredrag og andre arrangementer.
Herudover er der masser af muligheder på fakultetet for både at benytte sig af de andre fags kurser og biblioteker samt at bruge grupperum, læsepladser, trådløst internet, it-lokaler, få en specialeplads eller kurser i, hvordan du kommer fra studiet til dit første job.
SAXO
Studielivet på KU
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.Læs om studielivet på KU
Den første tid på uddannelsen
Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?
Hvis du bliver optaget på uddannelsen, vil du have god tid til at forberede dig på studiestarten. Når du takker ja til studiepladsen, får du besked om alt det, du skal vide om den første tid på din nye uddannelse.
Introugen i uge 35
Det er vigtigt at få en god studiestart, så man føler sig sikker og tilpas, når uddannelsen rigtigt går i gang. I uge 35 vil du derfor blive inviteret til en introuge på din uddannelse. Her møder du dine nye medstuderende og kommer godt i gang på studiet både fagligt og socialt.
I introugen vil ældre studerende, også kaldet tutorer, stå for et program sammen med studievejledningen, der klæder dig på til dit studie. I introugen vil der både være fokus på det faglige og det tekniske, men også på det sociale, så du lærer dine medstuderende at kende. Det er ikke obligatorisk at deltage i introugen, men det er en rigtig god idé, da det er med til at give en god start og et godt tilhørsforhold på uddannelsen.
Det er universitetets politik, at alkohol skal holdes helt uden for det sociale og faglige program for nye studerende i dagstimerne.
Se Søndre Campus
Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:
Mød de studerende
Besøg os
Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i historie.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Studiepraktik (HUM)
Kontakt vejledningen
KU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Spørgsmål om uddannelsen
Hos studievejledningen på Saxo-Instituttet på Det Humanistiske Fakultet kan du svar på spørgsmål om
- uddannelsens faglige indhold og opbygning
- studieplanlægning
- muligheder undervejs i uddannelsen m.m.
Her ligger uddannelsen
- Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.
Spørgsmål og svar om studiet - historie
Det gælder ikke om at blive bedst til at huske en masse forskellige årstal eller om at have styr på hele verdenshistorien. Historiestudiet handler derimod om at lære at arbejde analytisk og kritisk med problemstillinger, litteratur og kilder, der vedrører historien. Formålet med studiet er også at lære at kunne formulere nogle problemstillinger og at søge og behandle litteratur og kilder. Derfor kommer du til at beskæftige dig med forskellige historiske emner og perioder, så du får et bredt kendskab til Danmarks- og verdenshistorien, men du kommer også til at have metodiske og teoretiske fag, som forbereder dig på at arbejde med al slags historie.
Historie er et fuldtidsstudium, og du skal bruge lige så lang tid på studiet hver dag, som du skulle bruge, hvis du havde et fuldtidsarbejde. Planen er lagt ud fra, at en gennemsnitlig studerende bruger 37 timer om ugen på sit studie. De timer dækker både undervisning, forberedelse og opgaveskrivning.
Antallet af undervisningstimer er ca. 12 om ugen. Det lyder måske umiddelbart som meget lidt sammenlignet med det timetal, du har været vant til fra eksempelvis gymnasiet. Det skal man dog ikke lade sig snyde af, for timerne på universitetet forudsætter en mere omfattende forberedelse. Denne forberedelse kan både bestå i at læse og forstå de mange tekster, men også i at diskutere teksterne i en læsegruppe sammen med nogle af sine studiekammerater.
Du skal dog være forberedt på, at historiestudiet byder på en del læsning, da du gennem studiet beskæftiger dig med kildemateriale og historiske tekster. Du skal med andre ord have lyst til at læse – og læse meget - da det er en læsetung uddannelse.
Der vil både være gruppearbejde og selvstudie på historiestudiet. Hvert semester vil du i dine fag blive tildelt en studiegruppe, hvor I kan læse eller snakke om tekster sammen. Til nogle kurser vil der være gruppeafleveringer, men til eksamen vil man altid blive vurderet individuelt. Med andre ord vil du på studiet selv kunne bestemme, hvor meget selvstudie og hvor meget gruppearbejde, du vil have. Men du kan ikke komme uden om noget af det fuldstændigt. Det første semester vil du få gode råd til, hvordan du bruger en studiegruppe bedst muligt.
Historie har et livligt studiemiljø, og som det største fag på Saxo-Instituttet, er der en række foreninger, du kan engagere dig i som ny studerende.
Historie rummer en bred vifte af forskellige faglige og sociale foreninger. Café Helga er Saxo-Instituttets studenterstyrede studiecafé, hvor du kan få stillet kaffe- og sodavandstørsten. Her kan du komme og sidde og studere, spille Bezzerwizzer med din studiegruppe, eller hvis du bare kunne tænke dig en lille pause mellem forelæsninger. I caféen kan du møde ligesindede studerende, der studerer på en af Saxos seks bacheloruddannelser. Hver fredag i semestret, omdanner Café Helga sig til Helga After Dark, hvor Saxo-Instituttets festudvalg sørger for hyggen, musikken og dansegulvet.
Der findes også forskellige faglige foreninger på Historie, hvor du kan engagere dig i det faglige arbejde. Her kan bl.a. nævnes Historisk Fagråd, Metodecirklen, Middelaldercirklen og Tidsskiftet Passé.
De første to år på din uddannelse har du obligatoriske kurser på din uddannelse. På dit 3. studieår derimod får du en masse valgfrihed, som du kan bruge på mange forskellige ting.
Du kan fx tage på et udlandsophold, hvor du læser i Norden, Europa eller resten af verden via de mange udvekslingsaftaler, Københavns Universitet har. Det er en måde at tone sin uddannelse på.
Du kan også tone din uddannelse ved at tage et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation, hvor du får mulighed for at afprøve din faglighed i praksis.
At tage tilvalgskurser eller sidefag er en sidste måde, man kan tone sin uddannelse på. Dvs. du kan tage tilvalgskurser på en anden uddannelse eller tage et sidefag, så får du mulighed for at undervise i to fag i gymnasiet.
Ja, der er mange, der har et studiejob ved siden af studiet. Hvis man kommer meget over 12 timer om ugen, kan det dog være svært at kombinere med et fuldtidsstudium. Det er en god idé at vælge sit studiejob med omhu. Når man efter endt uddannelse skal søge arbejde, bliver der lagt vægt på den erhvervserfaring, man har fra sine studiejobs. Et studiejob kan fx være job i offentlige eller private virksomheder, fagrelevante jobs på museer og arkiver eller praktisk arbejde, som kan få tankerne lidt væk fra bøgerne.
Fordelen ved et studiejob er ikke kun, at man får noget erhvervserfaring. Det er også en oplagt måde at få skabt sig et fagligt netværk, som man kan benytte sig af, når man som færdiguddannet skal ud på arbejdsmarkedet.
Dine karrieremuligheder efter endt uddannelse afhænger langt hen ad vejen af, hvordan du har tonet din uddannelse undervejs. Herunder eventuelle studiejobs, udlandsophold, projektorienteret forløb (praktik), tilvalg, valg af kandidatuddannelse osv. Det vigtigste er, at man dygtiggør sig inden for sit fag, og at man afprøver nogle ting undervejs i løbet af uddannelsen. Man kan sige, at man dels får nogle fagspecifikke kompetencer men til dels også nogle brede humanistiske kompetencer på historiestudiet.
Færdiguddannede får typisk jobs på museer, arkiver, gymnasier eller i fx medieverdenen i kraft af de fagspecifikke kompetencer. Men man får også nogle brede humanistiske kompetencer, som åbner døre inden for ministerier, kommuner, EU, administration, forlag og presse, personaleforvaltning og så videre. Uddannelsen peger ikke på én bestemt jobfunktion, men kan føre til mange forskellige jobs. Du får med andre ord et godt fundament på uddannelsen, som du kan bruge i mange forskellige sammenhænge.
Historiestudiet kan byde på en spændende, dynamisk karrierevej, som i stor grad afhænger af egen interesse og hvilke behov, der efterspørges på arbejdsmarkedet.