Bachelor i klassisk arkæologi

Uddannelsen i klassisk arkæologi har et praktisk udgangspunkt. Under en bachelor i klassisk arkæologi kommer du nemlig til at beskæftige dig med analyse af materielle levn og udgravningsteknikker. Du kommer også på en obligatorisk udgravning.

Selvom uddannelsen har flere praktiske elementer end mange humanistiske uddannelser, er der dog stadig krav om læsning af videnskabelige artikler på de europæiske hovedsprog og skriftlige opgaver og mundtlige oplæg. Du skal eksempelvis skrive et længere bachelorprojekt. 

Når du læser klassisk arkæologi, skal du også have propædeutik (intensiv sprogundervisning) i hhv. latin og græsk sprog.

Uddannelserne i forhistorisk og klassisk arkælogi arbejder inden for forskellige geografiske områder. 

Uddannelsen i klassisk arkæologi har fokus rettet på Middelhavsområdet og dets materielle kulturer og udvikling. Klassisk arkæologer arbejder med et stort og mangeartet kildemateriale, som også inddrager skriftligt materiale og historiske kilder. De antikke kulturer var komplekse samfund, som benyttede både skrift- og billedsprog som kommunikation. Klassiske arkæologer har særlige forudsætninger for at arbejde med billeders anvendelse og betydning.

Forhistorisk arkæologi giver et indgående kendskab til den forhistoriske kulturudvikling og materielle levn i Norden og Nordeuropa. På trods af de forskellige forskningsområder, er der en del samundervisning mellem forhistorisk og klassisk arkæologi, da meget af teorien og metoden er den samme. Derfor er der også et tæt sammenhold mellem de to uddannelser.

På andet semester skal man på en fire-ugers seminarudgravning, som typisk finder sted i sommerferien i forlængelse af semestret. 

På klassisk arkæologi kommer du på udgravning i Middelhavsområdet – fx i Italien eller Grækenland. Du skal være forberedt på, at udgravninger kan være et hårdt, fysisk arbejde, og vejret kan have indvirkning på oplevelsen.

Udgravningen er en central og obligatorisk del af uddannelsen. Samtidigt er udgravningen for mange studerende dér, hvor man rigtig får prøvet kræfter med arkæologien i praksis, og hvor man får mulighed for at få et tættere sammenhold med sine medstuderende.  

Det er også muligt at komme i praktik eller på et udlandsophold, hvor udgravning også er en mulighed.

Bacheloruddannelsen i klassisk arkæologi tager fire år, da det sidste år skal bruges på propædeutik. Propædeutik er intensiv sprogundervisning, der svarer til græsk og latin på gymnasialt A-niveau.

Undervisningen i propædeutik er ifølge det anbefalede studieforløb det, som afslutter bacheloren i klassisk arkæologi. 

Det kan virke mærkeligt, når man igennem hele uddannelsen beskæftiger sig med levn fra den romerske og græske verden og først til sidst beskæftiger sig med sproget. Det er dog bevidst tilrettelagt sådan, fordi du først i praksis skal bruge dit kendskab til det latinske og græske sprog, når du læser videre på kandidaten i klassisk arkæologi.

Klassisk arkæologi er et fuldtidsstudie, så du skal bruge lige så lang tid på studiet hver dag, som du skulle bruge, hvis du havde et fuldtidsarbejde. Planen er lagt ud fra, at en gennemsnitlig studerende bruger 37 timer om ugen på sit studie. De timer dækker både undervisning og forberedelse.

Antallet af undervisningstimer er ca. 12 om ugen. Det lyder måske umiddelbart som meget lidt sammenlignet med det timetal, du har været vant til fra eksempelvis gymnasiet. Det skal man dog ikke lade sig snyde af, for timerne på universitetet forudsætter en mere omfattende forberedelse. Denne forberedelse kan både bestå i at læse videnskabelige artikler på fremmedsprog, som især i starten kræver flere gennemlæsninger for at forstå indholdet, men også i at diskutere teksterne i en læsegruppe sammen med nogle af sine studiekammerater og forberede mundtlige oplæg.

Der vil både være gruppearbejde og selvstudie på arkæologistudiet. I første semester vil du blive tildelt en studiegruppe, hvor I kan læse og diskutere tekster sammen. Til nogle kurser vil der være gruppeafleveringer, men til eksamen vil man altid blive bedømt individuelt. Med andre ord vil du på studiet selv kunne bestemme, hvor meget selvstudie og hvor meget gruppearbejde du vil have. Men du kan ikke komme uden om noget af det fuldstændigt. Det første semester vil du få gode råd til, hvordan du bruger en studiegruppe bedst muligt.

Klassisk arkæologi har et livligt studiemiljø med en masse foreninger, du kan engagere dig i som ny studerende.

Sammen med de andre fag på Saxo-Instituttet favner klassisk arkæologi en bred vifte af forskellige faglige og sociale foreninger. Café Helga er Saxo-Instituttets studenterstyrede studiecafé, hvor du kan få stillet kaffe- og sodavandstørsten. Her kan du komme og sidde og studere, spille Bezzerwizzer med din studiegruppe, eller hvis du bare kunne tænke dig en lille pause fra mellem forelæsninger. I caféen kan du møde ligesindede studerende, der studerer på en af Saxos fem bacheloruddannelser. Hver fredag i semestret, omdanner Café Helga sig til Helga After Dark, hvor Saxo-Instituttets festudvalg sørger for hyggen, musikken og dansegulvet.

Der findes også forskellige faglige foreninger og tilbud på klassisk arkæologi, hvor du kan engagere dig i det faglige arbejde. Her man bl.a. nævne Fredagsforelæsninger, Klassisk Arkæologisk Forening, Klassisk Arkæologisk Fagråd og meget mere.

De første to år på din uddannelse har du obligatoriske kurser med et valgfrit element på din uddannelse. På dit 3. studieår har du stor valgfrihed, som du kan bruge på mange forskellige ting. Du kan fx tage på et udlandsophold, hvor du læser i Norden, Europa eller resten af verden via de mange udvekslingsaftaler, Københavns Universitet har. Det er en måde at tone sin uddannelse på.

Du kan også tone din uddannelse ved at tage et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation, hvor du får mulighed for at afprøve din faglighed i praksis.

At tage tilvalgskurser er en sidste måde, man kan tone sin uddannelse på. Du kan  tage tilvalgskurser på en anden uddannelse. Det kan fx være museumsstudier, kunsthistorie og meget mere.

Det 4. studieår er til propædeutikken, men det er muligt at blande elementerne fra 3. og 4. studieår, så du følger propædeutik sideløbende med f.eks. tilvalg.

De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Dine karrieremuligheder efter endt uddannelse afhænger langt hen ad vejen af, hvordan du har tonet din uddannelse undervejs. Herunder eventuelle studiejobs, udlandsophold, projektorienteret forløb (praktik), tilvalg, valg af kandidatuddannelse m.m. Det vigtigste er, at man dygtiggør sig inden for sit fag, men afprøver nogle ting undervejs i løbet af uddannelsen for at komme tættere på afklaring. Man kan sige, at man både tilegner sig fagspecifikke og brede humanistiske kompetencer.

Kandidatuddannelsen giver dig brede humanistiske kompetencer, som åbner døre inden for ministerier, kommuner, EU, administration, forlag og presse, personaleforvaltning og meget andet. Kandidaternes internationale erfaring og evne til at sætte sig ind i store mængder svært stof og formidle det er centrale kvalifikationer på det akademiske arbejdsmarked.

Kandidatuddannelsen kan også kvalificere dig til forskningsbaserede ansættelser, men så skal du være indstillet på projektansættelser efter endt uddannelse, som fx afhænger af aktuelle forskningsprojekter, museumsudstillinger og/eller arkæologiske fund, som munder ud i udgravninger. Nogle kandidater fortsætter med en ph.d.-grad for at kvalificere sig til en af de få faste stillinger som museumsinspektør eller universitetslærer inden for faget.

Uddannelsen peger ikke på én bestemt jobfunktion, den kan føre til mange forskellige jobs. Du får med andre ord et godt fundament på uddannelsen, som du kan bruge i mange forskellige sammenhænge. At læse klassisk arkæologi kan føre til en spændende, dynamisk karrierevej, som forudsætter stor selvstændighed, fordi den i høj grad afhænger af egen interesse, og hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når du er færdiguddannet.