Kandidat i filosofi

Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har nedenstående uddannelse og søger rettidigt: 

• Filosofi fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)

Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet.

Læs om hvordan du søger ind.

Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i filosofi:

• Filosofi fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
• Filosofi fra Aarhus Universitet
• Filosofi fra Syddansk Universitet
• Idéhistorie fra Aarhus Universitet

NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.

Læs om hvordan du søger ind.

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har en dansk eller udenlandsk bacheloruddannelse inden for humaniora (Arts and Humanities), samfundsvidenskab (Social Sciences), naturvidenskab inkl. matematik (Sciences), sundhedsvidenskab (Health Sciences/Medicine), teologi (Theology) eller jura (Law) som indeholder minimum 45 ECTS inden for filosofi.

De 45 ECTS skal have et fagligt indhold svarende til fagelementer på bacheloruddannelsen i filosofi på Københavns Universitet og skal vise en faglig spredning inden for filosofi ved at dække minimum to af nedenstående fagområder fra bacheloruddannelsen i filosofi på Københavns Universitet. Disse to fagområder skal dækkes med mindst 15 ECTS hver:

1. Teoretisk filosofi

2. Praktisk filosofi

3. Filosofihistorie

Læs mere om hvordan du søger ind.

Nana Cecilie Halmsted Kongsholm har læst en kandidat i filosofi. Hun afsluttede sin ph.d. i 2017. I dag er hun ansat som postdoc-forsker i bioetik på Københavns Universitet.

Her kan du læse om Nanas veje til sin nuværende stilling.

Hvad arbejder du med?

Jeg er postdoc-forsker på Afdeling for Filosofi ved Københavns Universitet, hvor jeg er en del af forskningsprojektet ’Convergent Ethics and Ethics of Controversy’ (CEEC) der undersøger folkelig skepsis angående nye bioteknologier.

Bredere set arbejder jeg med forskellige spørgsmål og emner inden for bioetik – det kan f.eks. være de etiske problematikker der opstår i kølvandet på nye bioteknologier såsom biobankforskning, medicinsk optimering og personlig medicin; spørgsmål vedrørende vores sygdoms-/normalitetsbegreber, eller spørgsmål om hvordan vi skal indrette sundhedsvæsnet hvad angår procedurer og prioriteringer.

Hvordan er du endt der?

Jeg skrev mit speciale på filosofi om etiske problematikker angående ’hjernedoping’, og blev ad denne vej tændt på forskning i de filosofiske spørgsmål der opstår i forbindelse med nye biologiske og medicinske teknologier. Jeg talte med min specialevejleder og andre af mine undervisere om mulighederne, og udarbejdede i samråd med dem ansøgninger til flere forskellige ph.d.-stipendier. Jeg endte med at få et stipendium på filosofi, i regi af et stort tværfagligt forskningsprojekt omhandlende transnational biobankforskning. 

Under den sidste del af min ph.d.-periode var vi en lille gruppe forskere og studerende på Afdeling for Filosofi, der alle på forskellige måder arbejde med spørgsmål inden for bioetik, og vi besluttede os for at søge Novo Nordisk Fonden om støtte til et fælles forskningsprojekt. Vi fik bevillingen, og CEEC-projektet startede op i februar 2018.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi?

Når man ser på befolkningens holdninger til nye bioteknologier og praksisser inden for medicin og hospitalsvæsenet, bliver man ofte mødt af stærke holdninger med rod i mere eller mindre diffuse begreber og værdier – eksempler kan være når det hævdes at visse genteknologier er ”unaturlige”, eller at medicinsk optimering kan underminere solidariteten i samfundet. 

Det er dog ofte meget uklart hvad der præcis menes med sådanne udtalelser, hvorfor begrebsanalyse er et nyttigt værktøj til at gå i dybden med hvad der præcis menes med fx naturlighed eller solidaritet. Herfra kan man så diskutere hvorfor eller hvorvidt disse er vigtige værdier (om de i så fald er det af intrinsiske eller instrumentelle grunde), om de kan trumfes af andre værdier, og om de overhovedet har plads i en regulering af f.eks. nye bioteknologier. På denne måde indgår også en god portion analytisk tænkning i mit arbejde.

Jeg vil også mene, at man generelt gennem filosofistudiet opnår en veltrænet evne til at se en sag fra flere sider på én gang, og nøgternt forholde sig til begge siders styrker og svagheder og veje dem over for hinanden. Denne evne er særdeles nyttig når man arbejder med emner der har tendens til at dele befolkningen, som det jo ofte er tilfældet med nye bioteknologier.

Har du nogle gode råd eller personlig erfaring, som du vil dele med filosofi-studerende, som ønsker at arbejde indenfor samme branche? 

Første skridt på vejen til en forskerkarriere i filosofi vil ofte være at skrive en ph.d.-afhandling inden for feltet. Når jeg bliver spurgt, om jeg kan anbefale at søge en ph.d., svarer jeg gerne, at det kommer an på hvordan man har/havde det med at skrive sit speciale: Hvis man synes at det at grave sig ned i et afgrænset emne i et halvt år og til slut skulle levere et større værk herom er/var en fed oplevelse, vil man højst sandsynligt også synes om at skrive en ph.d. (og omvendt; var specialet det værste halve år af ens liv, ville jeg nok fraråde ph.d.-vejen). 

Man skal dog være opmærksom på, at en ph.d. i filosofi ikke bare er et udvidet speciale: Udover at skrive selve ph.d.-afhandlingen forventes det at man underviser i filosofi i hvad der svarer til cirka et helt semester, man skal deltage i ph.d.-kurser for i alt minimum30 ECTS-point, og herudover kommer deltagelse i forskningsgrupper og afdelingsmøder, samt diverse administration.

Hvis man har lyst til at gå forskervejen, kan jeg kun anbefale at forsøge at være en del af miljøet allerede i løbet af kandidatuddannelsen – fx ved at deltage i forskningsgrupper og faglige arrangementer, og tale med de af sine undervisere, der beskæftiger sig med emner man er interesseret i. Ad denne vej får man let viden om hvad der forskes i på afdelingen og derfor hvad man bør søge at lægge sit eget potentielle ph.d.-projekt op ad, alternativt om der er nye forskningsprojekter på vej, som man kan søge at blive en del af. Man skaber her også netværk med etablerede forskere, der kan hjælpe én på den videre vej.

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?

Tal med dine medstuderende! Det er vigtigt både fagligt og socialt/personligt. Man læser ofte nogle temmelig svære og kryptiske tekster på filosofi, og det at skulle forklare pointerne med sine egne ord – og ikke mindst at sige det højt foran andre – hjælper til at højne ens egen forståelse af materialet, og gør at det hænger bedre fast. Ydermere kan det opklare tvivlsspørgsmål og misforståelser at høre andres udlægning af en tekst, et argument eller en pointe. Så deltag i læsegrupper, og snak gerne om ugens undervisning over en øl i fredagsbaren.

At være studerende på filosofi kan til tider føles som en ensom ørkenvandring. Man kan have oplevelsen af at alle ens medstuderende (især de tre der sidder på forreste række og diskuterer højlydt med underviseren) har fanget hvad Heidegger mener, mens man selv har givet fortabt. Men den slags er svært at sige højt: man har ikke lyst til at udtrykke følelsen af at man er den eneste der åbenlyst ikke egner sig til det man ellers troede var drømmestudiet, mens alle andre har succes. 

Virkeligheden er dog den, at alle filosofistuderende har denne oplevelse, i større eller mindre grad – inklusiv de tre højlydte herrer på forreste række. Så brug også stunderne i studentercafeen og i fredagsbaren på at tale om det der er svært, og hav modet til at tale om at det er svært – bare det at vide at ens medstuderende kæmper med det samme som en selv, kan gøre en kæmpe forskel for hvordan ens egen situation opleves.

Mads Schou Nissen afsluttede sin kandidatuddannelse i filosofi i 2017. I dag er han ansat som alumni relations coordinator hos Louis August Jonas Foundation.

Her kan du læse om Mads' veje til sin nuværende stilling.

Hvad arbejder du med?

Jeg arbejder for en forholdsvis lille not-for-profit organisation, der hedder the Louis August Jonas Foundation (L.A.J.F). Vi driver to sommerlejre i New York. Selve organisationen ligger på Manhattan. 

Mit arbejde består i at varetage vores alumnerelationer og at bistå organisationskoordinering og den strategiske planlægning for organisationen. Sommerlejrene er internationale lederskabslejre for unge i alderen 15-17. Vi har deltagere fra ca. 30 forskellige lande og 10 forskellige amerikanske stater. Jeg arbejder fra København i Danmark, men tilbringer ca. 30% af året i New York, som funktion af mit arbejde.

Hvordan er du endt der?

Kort fortalt deltog jeg selv som 15-årig på sommerlejren i USA. Da jeg senere læste på universitetet og manglede noget at give mig til over sommerferien, besluttede jeg mig for at søge om et job som ungdoms-rådgiver på lejren. Jeg tilbragte derefter et par somre som en del af personalet, både som rådgiver ('conselor') og som en del af administrationen. 

Da jeg under min kandidatuddannelse fik den tanke, at jeg godt kunne tænke mig at lave et projektorienteret forløb (praktik), kontaktede jeg organisationen, der driver lejrene, og spurgte om de kunne være interesseret i et samarbejde. De var meget begejstrede for idéen, og vi fik udarbejdet et projekt, som jeg kunne arbejde med som en del af min kandidatuddannelse. 

Efter projektforløbet var endt, blev jeg tilbudt at assistere med forefaldne projekter hos organisationen, der mestendels drejede sig om kommunikation, alumnerelationer, organisationsstrategi og pædagogisk/filosofisk sparing. 

Jeg arbejdede deltid for organisationen, imens jeg færdiggjorde det sidste år af min kandidat. Inden jeg påbegyndte specialeperioden blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at min stilling blev fuldtid efter endt uddannelse, hvilket jeg takkede ja til.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi?

Jeg bruger min uddannelse i filosofi på flere forskellige måder. Jeg tror, at man skal forstå, at det er få steder udenfor universitetet, hvor man reelt kommer til at sidde og anvende forskellige fortolkninger af filosofiske teoretikere som Hegel, Heidegger, Aristoteles osv., som jeg gjorde under studiet. 

Selvom min arbejdsgiver er enormt interesseret i inputs fra filosofiske begreber, tanker og tænkere, så er de mindre interesseret i hvor og hvordan jeg kommer frem til mine fortolkninger. Derfor bruger jeg faktisk min uddannelse meget til at bringe et perspektiv fra filosofien over på andre emner, uden umiddelbart at det altid gøres klart og stringent, hvorledes koblingen laves. 

Helt konkret beskæftiger jeg mig i mit daglige arbejde med organisationsstyring og strategi, hvor en stor del af det jeg arbejder med er at udtænke forskellige mekanismer hvorved man kan demokratisere organisationsstyring. Der benytter jeg mig meget af nogle af de tanker, som jeg gjorde mig om Aristotiles, da jeg skrev mit speciale. Om hvordan demokratiet forstås – og misforstås. 

Et andet eksempel er den amerikanske filosof John Dewey. Jeg bruger ofte Dewey som teoretisk sparringspartner for udarbejdelsen af det pædagogiske arbejde jeg bistår, så som planlægning af elevplaner, træning og uddannelse af ungdoms-counselors og generel planlægning af sommerlejren, som jeg også assistere med.

Min hovedkompetence, jeg har taget med mig fra mit studie, er evnen til at tilegne sig forholdsvis kompleks information på relativ kort tid. Samtidig har jeg også fået en evne til at skelne mellem, hvilke informationer der er væsentlige for det forestående spørgsmål/problem, og hvilke der ikke direkte relateres. Værd at nævne er også evner såsom systemtænkning, argumentationsopbygning og -analyse, mundtlig- og skriftlig fremstilling samt logik og semantik.

Har du nogle gode råd eller personlig erfaring, som du vil dele med filosofi-studerende, som ønsker at arbejde indenfor samme branche?

Hvis man gerne vil arbejde i non-profitsektoren tror jeg det er enormt vigtigt at gøre sig klart, at man ikke nødvendigvis bliver ansat til at være – eller blive – specialist. Ofte er budgetterne stramme, og antallet af ansatte lige få nok i forhold til det forestående arbejde. Det handler altså om at kunne applicere sine kompetencer bredt, og nogle gange lige gå den ekstra mil for at tilegne sig lidt baggrundsviden i et felt man ikke ellers har beskæftiget sig med. Samtidig må man have en ydmyg attitude i forhold til arbejdsdeling, og man bør kunne varetage enhver opgave med lige stolthed – uanset om det er at indhente SoMe-data eller større projekter om strategi og organisationsarbejde.

Jeg vil også sige, at det er vigtigt at man vælger en organisation, hvis overordnede sag man brænder for. Det kan nogle gange være svært at se skoven for bare træer, og så er det vigtigt at man kan minde sig selv om sin oprindelige interesse og passion for det overordnede mål – uanset om det er at redde grindehvaler eller bygge brønde i tørkeramte områder.

Hvad er dit råd til nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?

Et gennemgående råd som jeg ville ønske jeg selv havde fået, og som jeg forsøger at videregive til andre er, at man skal gøre sig klart hvorfor man læser filosofi. I den forstand tænker jeg ikke, at man skal pragmatisere filosofien og kun tænke, hvordan den kan benyttes – men hvis man fx ved at man godt kunne tænke sig at komme til at arbejde i det private – eller det offentlige – indenfor en bestemt branche etc., så er det en god idé at vælge et sidefag som giver nogle specifikke kompetencer som kan bistå én med at komme derhen. Når man vælger sidefag – både på bacheloren og på kandidaten, vælger man måske ofte efter hvad man teoretisk synes er en god kombination med filosofien. Jeg vil i stedet foreslå at man overvejer at kombinere filosofien med et fag, der giver mere konkrete, håndgribelige værktøjer som man kan gå ud og applicere mere direkte – det tror jeg giver den mere teoretiske tilgang man har fra filosofien en rigtig god modpart, og skaber gode og spændende resultater. Personligt læste jeg psykologi som sidefag på min bachelor, og selvom det smerter mig at sige er den del af mit sidefag jeg bruger mest nu faktisk dele så som statistik, arbejds- og organisationspsykologi og metode. Emner som jeg under selve uddannelsen svor ikke ville have relevans for mig – jeg var jo filosof.

Til sidst har jeg én anbefaling til filosofi-studerende (og fagfilosoffer generelt). Drop den snobbede attitude mange har om filosofien i forhold til dens praktiske/pragmatiske anvendelse udenfor akademiet. Jeg ved godt, at man skal gå på kompromis i en grad hvor folk vender sig i graven for at applicere store filosofier direkte på mere pragmatiske problemstillinger udenfor akademiet. Og jeg ved samtidig også, at der er rigeligt af eksempler på filosoffer, der stolt træder frem i mediebilledet og udtaler sig som filosofiske eksperter på alt mellem himmel og jord – uden nødvendigvis lige at tænke over hvad der giver dem ekspertisen til det. Men der er ingen skam i at forsøge at benytte filosofien helt lavpraktisk – ofte giver det bedre resultater end hvis ingen filosofi er indblandet, om end det ikke i sig selv er en stringent læsning eller fortolkning af selve filosofien man anvender. Hug en hæl og klip en tå – selv en smule filosofi i erhvervslivet er langt bedre end ingen! 

Maline Gehrt-Bendixen afsluttede sin kandidatuddannelse i filosofi (med sidefag i dansk) i 2013. I dag er hun ansat som gymnasielærer i filosofi og dansk på Solrød Gymnasium. I 2018 udgav hun en lærebog til filosofifaget.

Her kan du læse om Malines veje til sin nuværende stilling.

Hvad arbejder du med?

Jeg underviser i dansk og filosofi på Solrød Gymnasium, hvor jeg har været ansat siden 2013. Ved siden af mit job som gymnasielærer skriver jeg på en lærebog til filosofifaget (2018).

Jeg synes, at jobbet som gymnasielærer er meningsfuldt og givende på så mange områder. Der er den sociale del af arbejde, som er at være sammen med eleverne og skabe relationer til dem, som jo fylder en stor del af arbejdet. 

Som gymnasielærer skal man kunne lide at være sammen med - og have lyst til at påvirke - unge mennesker. Det er fantastisk at dele ud af den nysgerrighed og fascination, jeg selv bærer for faget, og at mærke filosofien nå ud til eleverne. Derudover er der den faglige del, som giver mig muligheden for - stadig - at dyrke mit fag på et højt niveau: kernestoffet, som eleverne skal undervises i. '

Der er rig mulighed for selv at tænke i forløb ud fra egne interesser. Jeg nørder mindst ligeså meget, som jeg gjorde, da jeg læste på universitetet og udvikler mig selv fagligt - hele tiden. Med jobbet følger også en fantastisk fleksibilitet, som passer godt ind i mit liv. Som gymnasielærer bestemmer man meget selv; både indholdet i timerne samt ens arbejdsrytme. Jeg har skemalagte timer, men derudover vælger jeg selv, hvor og hvornår jeg vil forberede undervisning.

Hvordan er du endt der?

Jeg søgte en del jobs som gymnasielærer, da jeg skrev speciale i 2012 og var så heldig at få et årsvikariat i filosofi og dansk relativt hurtigt. Jeg var tre måneder inde i mit speciale, da jeg startede på Solrød Gymnasium i en 75% stilling. Jeg arbejdede på gymnasiet i dagtimerne og skrev speciale i de sene aften- og nattetimer. Når jeg ser tilbage var de første tre måneder år som nyansat lærer og specialeskrivende hektisk på alle måder. Alt foregik i raketfart; jeg skulle sætte mig ind i læreplaner og bekendtgørelser, planlægge forløb og lære mine elever at kende, sideløbende med mit speciale. 

Ideen om at blive lærebogsforfatter opstod, da jeg i en periode var optaget af filosofi om ondskab. Det inspirerede mig til at forme et ondskabsforløb til mine elever, men jeg kunne ikke finde grundbøger om emnet, og jeg måtte derfor selv på arbejde. Jeg fandt elevvenlige primærtekster og formulerede mine egne sekundærtekster, som kunne føre eleverne ind i blandt andre Platon, Augustin og Leibniz' forsøg på at forklare ondskabens eksistens. 

Samme år var jeg på et fagdidaktisk kursus i filosofi, hvor jeg mødte Uffe Hansen, som i øvrigt også har læst filosofi på KU og er gymnasielærer. Han havde også tænkt i et ondskabsforløb til sine elever, så vi endte med at dele tekster og ideer og inspirerede hinanden til at skrive en lærebog. Vi præsenterede vores idé for forlaget Systime, som udgiver lærebøger og underskrev kontrakt. I disse dage finpudser vi materialet, får læst korrektur osv. Bogen hedder Tanker om ondskab og udkommer til efteråret. 

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?

Det giver sig selv, at jeg bruger min uddannelse i filosofi – i filosofi. Derudover bruger jeg også min uddannelse i filosofi i min danskundervisning. Filosofi beriger undervisningen ved at give eleverne et dybere indblik i hvilket menneske- eller livssyn f.eks., der kan have præget en litterær strømning, og hvorfor. Det ligger fx helt naturligt til mig at introducere Platon og hulelignelsen, når vi læser tekster fra Romantikken, Nietzsche, når vi når til det Det moderne gennembrud, Sartre og Camus når vi arbejder med litteratur fra efterkrigstiden og Simone de Beauvoir som optakt til 70’ernes kvindelitteratur. 

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?

Hvis du ved, at du gerne vil være gymnasielærer og har filosofi som hovedfag, så bliver du nødt til at være pragmatisk i dit valg af sidefag. Filosofi er et lille fag i gymnasieskolen. Det er ikke alle gymnasier, der udbyder filosofi, og de der gør, har som oftest kun et valghold. Vælg et solidt sidefag ved siden af filosofi, og her tænker jeg et fag, som der undervises i på A-niveau. På den måde vil din profil være mere attraktiv. 

Studentercaféen deles og drives i fællesskab med instituttets andre fag. Caféen sælger til dagligt billig kaffe og kage og tilbyder uformelle rammer for gruppemøder, forberedelse, et spil bordfodbold eller afslapning. Derudover lægger caféen lokaler til fredagsbarer, fester og andre arrangementer i løbet af semesteret i selskab med de studerende fra pædagogik, informationsvidenskab og kulturformidling, retorik, film- og medievidenskab og kommunikation og it.

Filosofi udgiver studiebladet "Tanken", som skrives af og til studerende. Magasinet er et godt sted at afprøve sin faglighed og dygtiggøre sig uden for den traditionelle undervisning.

Filosofis fagråd er stedet, hvor de filosofistuderende mødes på tværs af årgangene for at diskutere spændende faglige og politiske problemstillinger i forbindelse med faget. Fagrådet er således med til at beslutte mange vigtige sager omkring uddannelsen og dens fremtid. Filosofis fagråd har mange forskellige underudvalg som fx internationalt udvalg, aktivitetsudvalget, mentorordningsudvalg osv., så der er noget for alle.

Der er også en foredragsklub (FSK), hvor studerende hver fredag holder oplæg for medstuderende om emner, de har en særlig interesse i. Alle kan holde oplæg til FSK, og det er et godt sted at øve sine faglige formidlingsevner og få nye faglige inputs fra medstuderende.

Netværk for Kvinder i de filosofiske fag er en fagligt funderet filosofisk forening. Hovedformålet er gennem åbne arrangementer at prioritere synligheden af og samarbejdet mellem kvindelige studerende, forskere og undervisere i Danmark. Med semesterstartsforelæsninger, speciale workshops, ph.d.-orienteringsmøder og en årlig konference i forbindelse med generalforsamlingen er netværket et sted at orientere sig, blive inspireret og knytte kontakt til filosoffer over hele landet. 

I instituttets videnscenter finder du læsepladser, hvor du i selskab med dine I instituttets videnscenter finder du fagrelevant litteratur og læsepladser, hvor du i selskab med dine medstuderende kan læse i et roligt og uforstyrret miljø. Med studiekort har du adgang til videnscentret hele døgnet. Ud over instituttets eget videnscenter har du også mulighed for at benytte dig af Det Kongelige Biblioteks faciliteter. Det Humanistiske Fakultet har ca. 80 specialepladser samlet i "Specialistfabrikken", som stilles til rådighed for fakultetets specialestuderende.

Studiebladet skrives og redigeres af de filosofistuderende. Bladet indeholder faglige artikler og fungerer som oplysningskanal for faglige og sociale arrangementer på instituttet. Tanken Live er debataftener for filosofistuderende ved KU. Det tager udgangspunkt i studiebladet Tanken og afholdes to gange i semestret.