Om uddannelsen
Hvorfor læse kunsthistorie?
På kunsthistorie beskæftiger du dig med visuelle kunstarter i alle former og medier. Du kommer til at arbejde teoretisk med kunstens historie, visuel kultur, æstetik og videnskab fra antikken og frem til i dag. Du vil også lære at forstå kunstværkerne ud fra deres samspil med den historiske periode, det samfund og kultur, den er skabt i og er en del af.Hvad kan jeg blive med kunsthistorie?
Med denne baggrund kan du fx komme til at arbejde på museer og i undervisningssektoren eller give kunsthistorisk rådgivning til firmaer, private kunstforeninger eller gallerier. Der er også mulighed for at finde beskæftigelse på auktionshuse, på forlag og i forbindelse med kulturel forvaltning i det offentlige og private.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på kunsthistorie skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Historie B
- Idéhistorie B
- Samtidshistorie B
- Fransk begynder A/fortsætter B
- Tysk begynder A/fortsætter B
- Spansk A
- Øvrige fremmedsprog A
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal kunsthistorie 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | 9,0 |
Standby-kvotient | 8,0 |
Optagne | 60 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 80% / 20% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 344 (202) |
Aldersgennemsnit | 23,3 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 22% / 78% |
Undervisning og opbygning
Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point.
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
Samtidskunst (15 ECTS) | Kunsthistorie 1400-1800 (15 ECTS) |
Kunsthistorie før 1400 (15 ECTS) | Introduktion til metode og teori 1 (15 ECTS) |
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Kunsthistorie 1800-1960 (15 ECTS) | Kunsthistorisk formidling (15 ECTS) |
Analytisk praksis (15 ECTS) | Kulturteori og æstetik (15 ECTS) |
3. år
5. semester | 6. semester |
---|---|
Bachelorprojekt (15 ECTS) | Tilvalg (15 ECTS) |
Tilvalg (15 ECTS) | Tilvalg (15 ECTS) |
Undervisningen på kunsthistorie
Undervisningen foregår hovedsagelig på universitetet, men også på forskellige museer og samlinger. De første par år af studiet er der først og fremmest tale om forelæsninger og holdøvelser.
Forberedelse og studieformer
En væsentlig del af studiet består af selvstændige studier, men også arbejde i læsegrupper, som danner udgangspunkt for faglige diskussioner og løsning af opgaver.
Størstedelen af arbejdet består i at læse, reflektere over og diskutere det læste, finde kilder og indsamle materiale. Det meste af din dagligdag går med at forberede dig til undervisningen. Du kan arbejde alene derhjemme, på biblioteker og arkiver, eller du kan mødes med din læsegruppe.
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i kunsthistorie. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Studiet i kunsthistorie arbejder med kunstværker og omfatter de visuelle kunstarters historie, æstetik og videnskab fra antikken til det 21. århundrede. Hovedkategorierne er maleriet, skulpturen og arkitekturen, men der fokuseres også på design, museologi, fotografi, video og massekommunikative visuelle medier.
Uddannelsen i kunsthistorie er et teoretisk studium. Det betyder, at der ikke vil være oplæring i kunstudøvelse.
FAQ Karrieremuligheder
Uddannelsen er historisk orienteret, men er samtidig engageret i nutidig og fremtidig praksis inden for kunsten, kulturen og den kunsthistoriske aktivitet. Du kommer til at arbejde mest med den vestlige kulturs historie, men også med ikke-vestlige kunst- og kulturstudier.
Du opnår et bredt kendskab til kunstens kategorier og historie, og du bliver i stand til at analysere forskellige kunstværker som æstetiske og samfundsmæssige objekter ved at benytte fagets metoder og teorier kritisk reflekteret. Du lærer også at sætte en konkret begivenhed ind i dens historiske kontekst.
Langt de fleste færdiguddannede bachelorer i kunsthistorie vælger at forsætte på kandidatuddannelsen.
Som bachelor i Kunsthistorie har du retskrav på at kunne fortsætte på:
Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser, men du kan undersøge om følgende uddannelser kunne være interessante for dig:
Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang
Langt de fleste færdiguddannede bachelorer i kunsthistorie vælger at forsætte på kandidatuddannelsen. Kandidatgraden giver en række forskellige jobmuligheder.
Uddannelsen i kunsthistorie kvalificerer kandidater til at arbejde i både kulturelle institutioner og i erhvervsorganisationer. Du kan blive ansat på museer og i undervisningssektoren fx på gymnasier eller voksenundervisning, ligesom kandidater kan give kunsthistorisk rådgivning til firmaer, private kunstforeninger eller gallerier. Der er også mulighed for at finde beskæftigelse på auktionshuse, på forlag og i forbindelse med kulturel forvaltning i det offentlige og private.
Mange kandidater fra kunsthistorie beskæftiger sig, ligesom kandidater fra andre musisk-æstetiske fag, med markedsføring og formidling i kulturbranchen - ikke mindst formidlingen af samtidskunst. Museerne arbejder i større og større grad med at blive synlige og få formidlet samlinger og aktiviteter til alle befolkningsgrupper fra børnehaveklasser til det voksne publikum.
Studieliv
Uddannelsen hører hjemme på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK). Studiemiljøet på instituttet underbygges gennem både faglige og sociale tilbud. Tilbud, der spænder fra faglig indflydelse gennem fagråd og fordybelse på læsepladser til hyggeligt samvær i fagrådscaféen Roland Bar og redaktionelt arbejde med IKK’s fagblade.
Fagråd - indflydelse og sociale aktiviteter
Fagrådene på instituttet fungerer som demokratiske systemer, hvor studerende har stor indflydelse på uddannelserne - større indflydelse end mange af jer nok har været vant til fra gymnasiet, HF eller lignende. Støder du undervejs i dine studier på ting, der ikke fungerer, har du visioner for, hvordan du synes uddannelserne burde se ud, eller er du bare interesseret i at vide mere om, hvad der sker på studierne generelt, så burde du kigge forbi til et fagrådsmøde.
ROLAND BAR – Instituttets café og bar
ROLAND BAR er drevet af og for de studerende. Caféen består af et stort cafélokale med panoramavinduer og udsigt over kanalen samt et lobbyområde uden for caféen med sofaer, bordfodboldbord og det til stedet producerede installationskunstværk "Gravitypull (tourist) why thee implodes" af Ivan Perard og Marcus von Platen.
Fagblade og tidsskrifter på IKK
Mange af fagområderne på instituttet har deres eget uafhængige fagblad eller tidsskrift, hvor studerende deltager i eller står for hele produktionen:
IKK Artist Talks
IKK Artist Talks er en række uformelle samtaler mellem kunstnere fra den danske såvel som den internationale kunstscene og studerende ved IKK. IKK Artist Talks' primære formål er at skabe kontakt mellem den akademiske og den udøvende del af kunstverdenen, mellem de studerende og kunstnerne.
IKK Artist Talks arrangeres af Fagrådet for Kunsthistorie og Visuel Kultur.
Studielivet på KU
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.Læs om studielivet på KU
Den første tid på uddannelsen
Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?
Hvis du bliver optaget på uddannelsen, vil du have god tid til at forberede dig på studiestarten. Når du takker ja til studiepladsen, får du besked om alt det, du skal vide om den første tid på din nye uddannelse.
Introugen i uge 35
Det er vigtigt at få en god studiestart, så man føler sig sikker og tilpas, når uddannelsen rigtigt går i gang. I uge 35 vil du derfor blive inviteret til en introuge på din uddannelse. Her møder du dine nye medstuderende og kommer godt i gang på studiet både fagligt og socialt.
I introugen vil ældre studerende, også kaldet tutorer, stå for et program sammen med studievejledningen, der klæder dig på til dit studie. I introugen vil der både være fokus på det faglige og det tekniske, men også på det sociale, så du lærer dine medstuderende at kende. Det er ikke obligatorisk at deltage i introugen, men det er en rigtig god idé, da det er med til at give en god start og et godt tilhørsforhold på uddannelsen.
Det er universitetets politik, at alkohol skal holdes helt uden for det sociale og faglige program for nye studerende i dagstimerne.
Se Søndre Campus
Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:
Mød de studerende
Besøg os
Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i kunsthistorie.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Studiepraktik (HUM)
Kontakt vejledningen
KU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Spørgsmål om uddannelsen
Hos studievejledningen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Det Humanistiske Fakultet kan du svar på spørgsmål om
- uddannelsens faglige indhold og opbygning
- studieplanlægning
- muligheder undervejs i uddannelsen m.m.
Her ligger uddannelsen
- Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.
Spørgsmål og svar om studiet
Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.
Nej, det gør man ikke! Kunsthistorie er et teoretisk fag, og derfor indgår der ingen praktiske elementer på grunduddannelsen. Praktiske elementer findes, men kun hvis du ønsker at blive gymnasieunderviser.
Forskellen er stor. På kunsthistorie er tilgangen til værkerne 100% teoretisk funderet, hvilket ikke er tilfældet på Kunstakademiet. Der er ikke samarbejde mellem de to institutioner, som man fx kender det fra udlandet, hvor studerende kan sammensætte studiet med både praktiske og teoretiske elementer. Men der er dialog mellem de to institutioner.
Du kan godt komme til udlandet med kunsthistorie. Afdelingen har samarbejdsaftaler med flere universiteter i Europa.
Det kan du ikke umiddelbart. Dvs. du kan ikke få overført året til fag på kunsthistories grunduddannelse. Men hvis du ønsker at opnå undervisningskompetence i kunsthistorie, skal du følge det praktiske modul på overbygningen, og her kan du ansøge studienævnet om at få godkendt hele, eller dele af din praktiske uddannelse.
Nej, det er det ikke. For det første er der stor forskel på at kunne tale et sprog flydende og at have læsefærdighed i det pågældende sprog. Det er rigtigt, at vi anbefaler, at du har læsefærdighed i engelsk, tysk og fransk, men du kan sagtens læse kunsthistorie, selvom du ikke kan et ord tysk.
De fleste tekster er oversat til engelsk, og skulle det ske, at en enkel tekst kun findes på tysk, er der som regel andre fra din læsegruppe, der kan tysk. Desuden er det faktisk nemmere, end man skulle tro at opnå læsefærdighed i et sprog inden for et specifikt fagområde. Det er jo den samme terminologi, der bruges igen og igen.