Kandidat i visuel kultur

Om uddannelsen

Kan du forestille dig en smartphone eller en politisk diskussion uden billeder? Billeder er afgørende for kommunikation, medier og underholdning og også for innovation og den kreative industri i Danmark.

Hvem kan læse visuel kultur?

For at læse visuel kultur skal du have en vis grundlæggende viden om kulturteori og billedmedier (som står i adgangskravene). Dertil er det en fordel, at du interesserer dig for hverdagens visuelle fænomener og kommunikation og evt. selv er aktiv inden for visuel praksis (fotografi, grafisk design, SoMe kampagner). Visuel kultur-studerende kommer fra mange forskellige uddannelser.

Hvad indeholder visuel kultur?

På uddannelsen lærer du at analysere visuelle aspekter af digital kommunikation og kultur som f.eks. sociale medier, algoritmer og AI. Du vil komme til at arbejde med kritiske tilgange til brugen af billeder i medier bl.a. for at afdække magtstrukturer og billedmanipulation. Du får mulighed for at udvikle erhvervsrelevante cases indenfor f.eks. branding- og kampagneudvikling, ligesom du kan komme i praktik i en virksomhed eller organisation

Adgangskrav og optagelse

For søge optagelse på kandidatuddannelsen skal du være i gang med eller have afsluttet enten en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant.

Du søger optagelse via ansøgningsportalen.

Du kan læse mere om adgangskravene til uddannelsen og se, hvilke dokumenter du skal uploade sammen med din ansøgning herunder.

Uddannelsesbaggrund

For at søge ind på kandidatuddannelsen skal du opfylde en række adgangskrav. Du kan læse om de forskellige adgangskrav herunder.

Akademiske adgangskrav

Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i visuel kultur:

Kunsthistorie fra Københavns Universitet
Kunsthistorie fra Aarhus Universitet
Kunsthistorie fra et universitet i de nordiske lande fx Lunds Universitet eller Islands Universitet
Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet
Litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet
Litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet
Teater- og performancestudier fra Københavns Universitet
Dramaturgi fra Aarhus Universitet
Musikvidenskab fra Københavns Universitet
Musikvidenskab fra Aarhus Universitet
Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet
Medievidenskab fra Aarhus Universitet
Medievidenskab fra Syddansk Universitet
Medievidenskab fra Aalborg Universitet
Æstetik og kultur fra Aarhus Universitet
En humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med mindst 15 ECTS tilvalg i visuel kultur fra Københavns Universitet eller Aarhus Universitet.

NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen.

Læs om hvordan du søger ind

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:

en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 15 ECTS inden for fagområdet visuel kultur, herunder kulturteoretiske og analytiske tilgange til visuelle fænomener. Disse krav kan eksempelvis opfyldes ved at aflægge eksamen i visuel kultur (15 ECTS), visualisering og analyse (15 ECTS) eller kulturteori og æstetik (15 ECTS) på bachelortilvalg på Københavns Universitet.

Læs om hvordan du søger ind

Sprogkrav

Du skal dokumentere, at du opfylder sprogkravene Dansk A og Engelsk B, med mindre du har retskrav til uddannelsen.

Vær opmærksom på, at du skal have dokumentationen klar ved ansøgningsfristen.

Læs mere om hvordan du dokumenterer sprogkravene

Ansøgningsfrist

Lukket for optag i 2027

Denne uddannelse havde sidste optag med studiestart september 2026, da den er ved at blive revideret/gentænkt.

Uddannelsen forventes at have første optag i det nye format i 2028.

Sådan prioriterer vi din ansøgning

Her kan du se hvor mange studiepladser, vi udbyder på uddannelsen, samt fordelingen af optagne studerende sidste år.

Optagelsestal visuel kultur 2026
Antal studiepladser	34*

Optagelsestal visuel kultur 2025
Optaget (heraf med start i februar)	24 (0)
Adgangsfordeling (retskrav/andet)	0% / 100%
Ansøgere	76
Aldersgennemsnit	26
Nationalitet (dk/international)	79% / 21%

*Uddannelsen er dimensioneret, så antal udbudte studiepladser gælder for studieåret 2026/27.

Se mere om dimensionering ifm. antal udbudte studiepladser

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end udbudte studiepladser, prioriteres ansøgerne efter følgende kriterier:

Antal ECTS i kurser inden for fagområdet visuel kultur på bacheloruddannelsen
Redegørelse for akademisk relevans
Relevant erhvervserfaring

Der lægges vægt på dokumenterede uddannelsesaktiviteter, der modsvarer 15 ECTS studieelementer med fokus på kulturteoretiske og analytiske tilgange til visuelle fænomener, såsom fagelementerne visuel kultur, visuel analyse eller tilsvarende elementer fra Københavns eller Aarhus Universitet.

Sådan ansøger du

Uddannelser der opfylder adgangskravene

Anden dansk eller udenlandsk uddannelse

Ansøg som studerende/tidligere studerende

5 hurtige spørgsmål svar om optagelse

Fra 2028 kan du søge fokuserede 1‑årige kandidatuddannelser, 2‑årige kandidatuddannelser og flere nye typer erhvervskandidater, hvor studie og relevant arbejde kombineres.

De nye kandidatmuligheder er relevante for dig, der vil søge ind på en kandidatuddannelse fra og med 2028.

Læs mere om kandidatreformen

For at søge ind på en kandidatuddannelse skal du søge inden ansøgningsfristerne.

Ansøgningsfrist	Ansøgere	Studiestart
15. januar kl. 23:59	Statsborgere uden for EU, EØS og Schweiz	September
1. marts kl. 23:59	Statsborgere inden for EU, EØS og Schweiz (inkl. ansøgere med retskrav)	September
15. oktober kl. 23:59	Ansøgere med retskrav	Februar

Desuden er der andre frister, du bør være opmærksom på. Herunder fristen for at takke ja til din studieplads.

Få et overblik over alle frister og vigtige datoer

Hvis du er statsborger i et land uden for EU, EØS eller Schweiz, skal du betale ansøgningsdepositum og studieafgift.

Læs mere om ansøgningsdepositum og studieafgift

Hvis du vil søge optag på en kandidatuddannelse eller søge om genoptagelse, studieskift, overflytning eller genindskrivning på Københavns Universitet, skal du søge via ansøgningsportalen.

Når du har indsendt din ansøgning, kan du følge ansøgningen i ansøgningsportalen.

Se vejledning til ansøgningsportalen

Læs mere om at søge om genoptagelse, studieskift, overflytning og genindskrivning

Din bacheloruddannelse er grundlaget for vurderingen af, hvorvidt du opfylder adgangskravene til kandidatuddannelsen.

I studieordningen kan du se, hvor mange ECTS-point fra andre kurser der kan indgå ud over din bacheloruddannelse. Disse kurser skal være bestået, inden du afslutter bacheloruddannelsen. Kurser, der gennemføres mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, indgår ikke i vurderingen.

Læs mere om reglerne for supplering

Undervisning og opbygning

Den toårige kandidatuddannelse i visuel kultur er sammensat af:

et grundlæggende obligatorisk kursusforløb om teori
et grundlæggende obligatorisk kursusforløb om analyse
et grundlæggende obligatorisk kursusforløb om praksis
et grundlæggende obligatorisk kursusforløb om kunst- og kulturforskning
kandidattilvalg

Uddannelsen afsluttes med et speciale.

Studiestruktur

I skemaet kan du se det anbefalede studieforløb på kandidatuddannelsen i visuel kultur.

1. år

1. semester	2. semester
Visuel kultur og teori (15 ECTS)	Visuel praksis (15 ECTS)
Visuel analyse (15 ECTS)	Kunst- og kulturforskning (15 ECTS)

2. år

3. semester	4. semester
Kandidattilvalg (30 ECTS)	Speciale (30 ECTS) eller Speciale med produkt (30 ECTS)

3. semester

4. semester

Kandidattilvalg (30 ECTS)

Speciale (30 ECTS)

eller

Speciale med produkt (30 ECTS)

Udlandsophold

Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.

På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.

Forskning på faget

Visuel kultur er et bredt og mangfoldigt forskningsfelt, der undersøger billeder og visuelle fænomener. Forskningen fokuserer på centrale teoretiske begreber som visualitet, digitalitet og imagination ligesom visuel kultur undersøger billeddannelsesprocesser og billedets betydning i kulturel, social og og historisk kontekst.

Visuel kultur trækker på en række analytiske, metodiske og teoretiske felter, der spænder fra den angloamerikanske tradition i visuelle studier og kulturstudier til den kontinentale tradition inden for billedvidenskab og desuden design og arkitektur, nye medier, mediekunst, Bio Art, performancestudier, japansk samtidskunst, visuel antropologi og etnometodologi, non-repræsentationel teori, ANT og New Materialism.

Forskningsaktiviteterne på visuel kultur er forankret i fagfællebedømt produktion på internationalt niveau og inkluderer en række tidssvarende projektorienterede aktiviteter, der er knyttet til de enkelte forskeres profil og deres netværk.

Eksempler på specialer

Undervejs i studiet i visuel kultur kan du arbejde selvstændigt med forskellige aktuelle kulturelle og samfundsmæssige emner, der er knyttet til visuelle fænomener. Du kan trække på dine faglige interesser fra både din bacheloruddannelse og tilvalgsfag og sætte dem i sammenhæng med visuel kultur, eksempelvis i dit speciale.

Her kan du læse lidt mere om udvalgte specialer på Visuel Kultur

Et studie af den virtuelle influencer Miquelas visuelle performance på Instagram

To studerende arbejdede sammen om at undersøge en populær influencer på Instagram, som ikke er et rigtigt menneske, men en digital avatar. Gennem analyser af Miquelas profilbilleder og kommentarfelter afdækker specialet forskellige aspekter af ”autenticitet” i krydsfeltet mellem fankultur, branding og parasocial interaktion på sociale medier.

Et casestudie af streamingtjenesten Netflix

Den studerende udførte et omfattende indsamlings- og analysearbejde af forskellige brugeres personliggjorte Netflix-interfaces og kombinerede det med fokusgruppeinterview. Hermed kunne den studerende foreslå, hvordan streamingtjenesten kan tilbyde en bredere vifte af valgmuligheder til den enkelte bruger, der rækker ud over algoritmernes beregning af brugerens formodede smag.

En visuel antropologisk undersøgelse af hverdagslivets adfærdsmekanismer mellem hjemløse og folk i det offentlige rum

Med udgangspunkt i et samarbejde med en hjælpeorganisation for hjemløse udførte den studerende fotodokumentation af forskellige sociale adfærdsmekanismer i det offentlige rum. Gennem visuel analyse af fotografierne identificerede den studerende forskellige former for kropssprog og blikretninger, og peger ved hjælp af sociologen Erving Goffmans teorier på, hvordan mange personer udøver ”høflig uopmærksomhed” overfor hjemløse.

Specialet tog udgangspunkt i fotoboksen ”kussomaten,” hvor kvinder kan fotografere deres vulva og donere billedet til en fælles hjemmeside. Kombineret med kønsteoretiske perspektiver undersøger den studerende, hvordan kunst- og billedhistoriens repræsentationer af den kønnede krop har bidraget til at forme kropsidealer i samtidens visuelle felt.

En fotografisk udforskning af Roland Barthes’ punctum-begreb i samarbejde med fire kvinder i sorg

Et produktspeciale, hvor den studerende samarbejdede med fire unge kvinder, der har mistet deres mor. Ved at anvende foto-elicitering som metode kunne den studerende få frem, hvordan kulturteoretiker Roland Barthes’ begreb om punctum i fotografiet på mange måder minder om følelsen af sorg. De fire kvinders fotografier blev inddraget i udstillingen I sorgens tegn som en del af projektet.

Studieordning

Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.

Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.

Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.

Læs studieordningen

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet din kandidatuddannelse, vil du opnå titlen cand.mag i visuel kultur.

Faglig profil og job

Studiet fokuserer på undersøgelser af billedmedier og visuelle former inden for samtidskultur. Uddannelsen har tre centrale områder: teori, analyse og praksis med fokus på, hvordan visuelle udtryk og kommunikation påvirker os i en digital kultur – i nutidigt og historisk perspektiv.

Visuel kultur benytter sig af et bredt spektrum af teoretiske positioner og inddrager f.eks. kulturstudier, digital kommunikation, sociologi, medieæstetik, design thinking og oplevelsesøkonomi. Vi fokuserer på, hvordan det visuelle påvirker mennesker i deres dagligdag og sociale relationer. Vi ser på, hvordan det visuelle skaber forskellige ideologier og magtstrukturer på det samfundsmæssige niveau, f.eks. i forbindelse med mediebilleder af krig, klimakatastrofer eller andre geopolitiske konflikter. Teoretiske problemstillinger afprøves gennem analyser af visuelle fænomener. Der arbejdes med projekt- og konceptudvikling indenfor visuel kommunikation, hvor formålet er at bygges bro mellem teori og praksis i samarbejde med eksterne aktører f.eks. i oplysnings- og reklamekampagner.

På studiet har du mulighed for at afprøve dine kompetencer i praksis og vælge at tage projektorienteret forløb som tilvalg hos en virksomhed eller organisation.

Jobmuligheder

Med en uddannelse i visuel kultur er du kvalificeret til at arbejde inden for en bred vifte af organisationer, virksomheder og institutioner indenfor både den private og offentlige sektor. Uddannelsen retter sig især mod områder, hvor der arbejdes med billeder og visuel kommunikation.

Jobmulighederne kan variere alt efter hvilket fag, du har valgt at kombinere uddannelsen i visuel kultur med. Uddannelsens kandidater kan f.eks. arbejde inden for visuel kommunikation med projektledelse, branding, markedsføring og PR, brugerundersøgelser, medieproduktion, festivalkoordinering, kreative industrier, undervisning samt museums- og informationsformidling, m.m.

Studieliv

Uddannelsen er en del af Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK), som rummer uddannelserne i teater- og performancestudier, kunsthistorie, musikvidenskab, visuel kultur, moderne kultur og kulturformidling og litteraturvidenskab.

Studiemiljøet på instituttet underbygges gennem både faglige og sociale tilbud. Tilbud, der spænder fra faglig indflydelse gennem fagråd og fordybelse på læsepladser til hyggeligt samvær i fagrådscaféen Roland Bar og redaktionelt arbejde med IKK’s fagblade.

IKK

Se flere videoer om studielivet på Søndre Campus

IKK-Musical

Hvert år opsætter Musicalforeningen på IKK en musical, der er skrevet, komponeret, spillet, sunget, instrueret og produceret af studerende fra instituttet. Musicalen er med til at skabe sammenhold og dele faglige erfaringer på tværs af uddannelserne på IKK.

ROLAND BAR - Instituttets café og bar

ROLAND BAR er drevet af og for de studerende. Caféen består af et stort cafélokale med panoramavinduer og udsigt over kanalen samt et lobbyområde uden for caféen med sofaer, bordfodboldbord og det til stedet producerede installationskunstværk "Gravitypull (tourist) why thee implodes" af Ivan Perard og Marcus von Platen.

IKK Festivalen

IKK Festival er en tværfaglig tilbagevendende festival, der bliver arrangeret af studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Festivalen er således skabt af frivillige kræfter ud fra ønsket om at skabe en bredere platform, hvor teori og praksis - indenfor det kulturelle felt - kan mødes og udfordre og inspirere hinanden.

Fagblade og tidsskrifter på IKK

Mange af fagområderne på instituttet har deres eget uafhængige fagblad eller tidsskrift, hvor studerende deltager i eller står for hele produktionen:

IKK Artist Talks

IKK Artist Talks er en række uformelle samtaler mellem kunstnere fra den danske såvel som den internationale kunstscene og studerende ved IKK. IKK Artist Talks' primære formål er at skabe kontakt mellem den akademiske og den udøvende del af kunstverdenen, mellem de studerende og kunstnerne.

IKK Artist Talks arrangeres af Fagrådet for Kunsthistorie og Visuel Kultur.

Fagråd - Faglig indflydelse og sociale aktiviteter

Fagrådene på instituttet fungerer som demokratiske systemer, hvor studerende har stor indflydelse på uddannelserne - større indflydelse end mange af jer nok har været vant til fra gymnasiet, HF eller lignende. Støder du undervejs i dine studier på ting, der ikke fungerer, har du visioner for, hvordan du synes uddannelserne burde se ud, eller er du bare interesseret i at vide mere om, hvad der sker på studierne generelt, så burde du kigge forbi til et fagrådsmøde.