Studiestart i september
1. marts kl. 23:59
Ansøgningsfrist for alle ansøgere
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 15. maj.
Gennem uddannelsen opnår du både brede og dybdegående kompetencer inden for arbejdet med film, medier og kommunikation i et digitaliseret og tværmedialt medielandskab.
For søge optagelse på kandidatuddannelsen skal du være i gang med eller have afsluttet enten en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant.
Du søger optagelse via ansøgningsportalen.
Du kan læse mere om adgangskravene til uddannelsen og se, hvilke dokumenter du skal uploade sammen med din ansøgning herunder.
For at søge ind på kandidatuddannelsen skal du opfylde en række adgangskrav. Du kan læse om de forskellige adgangskrav herunder.
Du er retskravsbachelor, hvis du har en bachelorgrad i:
Som retskravsbachelor er du garanteret en studieplads, hvis søger ind rettidigt. Du kan vente op til 3 år med at bruge retskravet fra du har bestået din bachelor, til du starter på kandidatuddannelsen.
Hvis du har gennemført en af nedenstående bacheloruddannelser og lever op til sprogkravene, Dansk A og Engelsk B, opfylder du automatisk alle faglige adgangskrav.
Fra Københavns Universitet:
Fra Syddansk Universitet:
Fra Aarhus Universitet:
Hvis du har en bachelorgrad, professionsbachelorgrad eller tilsvarende fra et dansk eller internationalt universitet, som ikke er nævnt ovenfor, er du kvalificeret til optag, hvis:
Du skal desuden opfylde sprogkravene Dansk A og Engelsk B.
Som en del af din ansøgning skal du vedhæfte en række dokumenter som varierer, afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund.
Hvis du vil søge ind på den gymnasierettede kandidatuddannelse, er det en forudsætning, at du har bestået den adgangsgivende bacheloruddannelse samt bachelordelen af det sidefag, du har valgt.
Du skal desuden huske at vælge centralfag og sidefag samtidig, når du sender en ansøgning i Ansøgningsportalen. Det gør du ved at vælge centralfaget “med gymnasierettet sidefag” og dernæst vælge sidefaget under “2-faglig kandidatuddannelse”.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at bytte om på centralfag og sidefag.
Ansøgningsfrist for alle ansøgere
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 15. maj.
Her kan du se hvor mange studiepladser, vi udbyder på uddannelsen, samt fordelingen af optagne studerende sidste år.
| Optagelsestal film- og medievidenskab 2026 | |
|---|---|
| Antal studiepladser | 65* |
| Optagelsestal film- og medievidenskab 2025 | |
|---|---|
| Optaget (heraf med start i februar) | 55 (0) |
| Adgangsfordeling (retskrav/andet) | 73% / 27% |
| Ansøgere | 100 |
| Aldersgennemsnit | 26 |
| Nationalitet (dk/international) | 98% / 2% |
*Uddannelsen er dimensioneret, så antal udbudte studiepladser gælder for studieåret 2026/27.
Retskravsbachelorer bliver altid optaget. I tabellen ovenfor kan du se fordelingen mellem retskravsansøgere og andre ansøgere ved seneste optagelse.
Hvis der efter optag af retskravsbachelorer er flere kvalificerede ansøgere end udbudte studiepladser, prioriteres ansøgerne efter følgende kriterier:
Fra 2028 kan du søge fokuserede 1‑årige kandidatuddannelser, 2‑årige kandidatuddannelser og flere nye typer erhvervskandidater, hvor studie og relevant arbejde kombineres.
De nye kandidatmuligheder er relevante for dig, der vil søge ind på en kandidatuddannelse fra og med 2028.
For at søge ind på en kandidatuddannelse skal du søge inden ansøgningsfristerne.
| Ansøgningsfrist | Ansøgere | Studiestart |
|---|---|---|
| 15. januar kl. 23:59 | Statsborgere uden for EU, EØS og Schweiz | September |
| 1. marts kl. 23:59 | Statsborgere inden for EU, EØS og Schweiz (inkl. ansøgere med retskrav) | September |
| 15. oktober kl. 23:59 | Ansøgere med retskrav | Februar |
Desuden er der andre frister, du bør være opmærksom på. Herunder fristen for at takke ja til din studieplads.
Hvis du er statsborger i et land uden for EU, EØS eller Schweiz, skal du betale ansøgningsdepositum og studieafgift.
Hvis du vil søge optag på en kandidatuddannelse eller søge om genoptagelse, studieskift, overflytning eller genindskrivning på Københavns Universitet, skal du søge via ansøgningsportalen.
Når du har indsendt din ansøgning, kan du følge ansøgningen i ansøgningsportalen.
Se vejledning til ansøgningsportalen
Læs mere om at søge om genoptagelse, studieskift, overflytning og genindskrivning
Din bacheloruddannelse er grundlaget for vurderingen af, hvorvidt du opfylder adgangskravene til kandidatuddannelsen.
I studieordningen kan du se, hvor mange ECTS-point fra andre kurser der kan indgå ud over din bacheloruddannelse. Disse kurser skal være bestået, inden du afslutter bacheloruddannelsen. Kurser, der gennemføres mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, indgår ikke i vurderingen.
Kandidatuddannelsen er på to år. Da de studerende på uddannelsen har forskellige faglige baggrunde, er det faglige miljø bredt, og det kan gøre diskussionerne på de enkelte kurser rigtig interessante.
NB.: Vær opmærksom på, at en betydelig del af uddannelsens kurser udbydes på engelsk. Der kan undtagelsesvis være semestre, hvor al undervisning og eventuelt også eksamen er på engelsk.
I skemaet kan du se det anbefalede studieforløb på kandidatuddannelsen i film- og medievidenskab.
De to første semestre består af fire faglige moduler, der hver kan tones mod hhv. film og bredere mediestudier, og som samlet udgør en faglig grundpakke. I 3. semester har du mulighed for at vælge et projektorienteret forløb (15 eller 30 ECTS), hvor du er i praktik på en arbejdsplads. Det projektorienterede forløb er en god måde at få prøvet dine kompetencer af i praksis. Endeligt sluttes der af med specialet, som efter den studerendes eget valg omhandler et nærmere udvalgt emne inden for de mange dimensioner af film og medier, som uddannelsen omfatter.
Du kan tage kandidatuddannelsen i film- og medievidenskab med gymnasierettet profil, hvis du har bestået bachelordelen af dit sidefag (45 ECTS tilvalg) som del af din bacheloruddannelse og du er indskrevet på kandidatdelen af sidefaget.
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Undersøgelsesdesign og empiriske metoder (15 ECTS) | Digitale mediestrukturer og Kreative film- og mediebrancher (15 ECTS) |
Filmvidenskabelig teori og analyse: film, tv og digitale billedfortællinger (15 ECTS) eller Medievidenskabelig teori og analyse: digitale mediekulturer, netværk og samfund (15 ECTS) | Digitale film- og mediestrategier (15 ECTS) |
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Kandidattilvalg (15 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
| Kandidattilvalg (15 ECTS) |
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Kandidatsidefag (15 ECTS) | Digitale mediestrukturer og kreative film- og mediebrancher (15 ECTS) |
Filmvidenskabelig teori og analyse: film, tv og digitale billedfortællinger (15 ECTS) eller Medievidenskabelig teori og analyse: digitale mediekulturer, netværk og samfund (15 ECTS) | Digitale film- og mediestrategier (15 ECTS) |
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Kandidatsidefag (15 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
| Kandidatsidefag (15 ECTS) |
Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.
På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.
Instituttets centrale forskningsområde er de audiovisuelle medier (film, tv, video, computermedier), men der forskes også i radio og i trykte medier (aviser, ugeblade, litteratur). Forskningen beskæftiger sig såvel med de særlige træk ved de forskellige medier som med tværmedialitet og mediernes konvergens. Der bliver både arbejdet teoretisk, analytisk, historisk, sociologisk og psykologisk med medierne.
Forskningen er kendetegnet ved en høj grad af tværvidenskabelighed, hvor humanvidenskabelige, psykologiske og socialvidenskabelige tilgange kombineres. Både hvad angår emneområde og teori har forskningen et internationalt perspektiv og udvikles ofte i tæt kontakt med udenlandske forskningsmiljøer.
Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.
Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.
Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.
Når du har afsluttet din kandidatuddannelse, vil du opnå titlen cand.mag i film- og medievidenskab.
Uddannelsen bygger på et teoretisk, analytisk og historisk fundament samt et praktisk formidlingsmæssigt aspekt. Når du har gennemført en kandidat-uddannelse i film- og medievidenskab, er du i stand til at anvende og reflektere over film- og medievidenskabelige teorier i analyser af de virkemidler, der bruges i bl.a. film, tv-serier, journalistik og på sociale medier. Du vil få en bred vifte af metodiske færdigheder og kunne lave komplekse analyser af de audiovisuelle mediers funktioner i samfundet og af forskellige typer af produktions- og distributionsformer, medieorganisationer og bruger- og publikumsgrupper samt æstetiske og kommunikative former. Endelig giver studiet praktiske færdigheder inden for digital audiovisuel formidling til – og på tværs af – forskellige platforme.
Film- og medievidenskab er en tværfaglig kandidatuddannelse, der omfatter både humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange. Du arbejder tværmedialt på studiet, og undervisningen dækker såvel film, tv og sociale medier som radio og trykte medier, men med et hovedfokus på de audiovisuelle medier. Formålet med kandidatuddannelsen er at få en høj faglig viden og færdigheder inden for medier, æstetik og kommunikation i digitale sammenhænge. Ved at koble teori og praksis bliver du uddannet til at løse konkrete produktions-, informations- og kommunikationsopgaver og kan arbejde med formidling til forskellige modtager- og brugergrupper.
Kandidatgraden giver forskellige jobmuligheder. Du kan blandt andet finde beskæftigelse i film-, tv-, reklame- og it-branchen. Du er også kvalificeret til at blive underviser eller informations- og kommunikationsmedarbejder. De fleste finder arbejde inden for tv-, film- og reklamebranchen, men også jobs i private virksomheder som informationsmedarbejder eller konsulent er en mulighed.
Under uddannelsen kan du specialisere dig via 2 seminarspor i de enkelte kurser:
Instituttets centrale forskningsområde er de audiovisuelle medier (film, tv, sociale medier). Forskningen beskæftiger sig såvel med de særlige træk ved de forskellige medier som med tværmedialitet og mediernes konvergens. Der bliver både arbejdet teoretisk, analytisk, historisk, sociologisk og psykologisk med film og medier.
Forskningen er kendetegnet ved en høj grad af tværvidenskabelighed, hvor humanvidenskabelige, psykologiske og socialvidenskabelige tilgange kombineres. Både hvad angår emneområde og teori har forskningen et internationalt perspektiv og udvikles ofte i tæt kontakt med udenlandske forskningsmiljøer.
Uddannelsen i film- og medievidenskab er en del af Institut for Kommunikation (KOMM). Faglig inspiration, socialt samvær og engagement er nogle af de ting, der giver et godt studiemiljø. På instituttet er der mange muligheder for at engagere sig uden for undervisningen.
Instituttet huser en studentercafé. Her mødes studerende til fredagsbar, fester, et spil bordfodbold, en kop kaffe eller en øl. Caféen drives af frivillige studerende, og hvis du vil være med, kan du melde dig ind i instituttets festudvalg.
Desuden udgiver instituttets studerende en række studenterblade; de film- og mediestuderende udgiver Ordet som print- og onlinemagasin.
Hvert år afholdes det berømte HUGO Awards for de studerendes filmproduktioner; showet har været en tradition siden 1990, og afholdes hvert år af de nye bachelorstuderende.
I instituttets videnscenter finder du fagrelevant litteratur og læsepladser, hvor du i selskab med dine medstuderende kan læse i et roligt og uforstyrret miljø. Med studiekort har du adgang til videnscentret hele døgnet. Ud over instituttets eget videnscenter har du også mulighed for at benytte dig af Det Kongelige Biblioteks faciliteter.
KOMM udgiver et eget tidsskrift, der publicerer artikler inden for fagområderne film- og medievidenskab, filosofi, kommunikation og it, informationsvidenskab og kulturformidling, pædagogik og retorik. Her er der mulighed for at indgå i forskellige samarbejder forbundet med redaktionelt arbejde i en akademisk sammenhæng.
Uniradioen har siden 1986 været en platform for studerende, som gerne vil eksperimentere med at lave original live-radio og producere podcasts. Udover de ugentlige sendinger dækker Uniradioen f.eks. diverse danske musikfestivaler. På Uniradioen får du mulighed for at styrke din faglighed og udvikle dine evner inden for at lave radio. Der er plads til alle og plads til at fejle, og så er Uniradioen ikke mindst en forening med masser af grin og gode venskaber.
UniStrøm er en uafhængig filmredaktion skabt af en håndfuld studerende på film- og medievidenskab til studerende, som har lyst til at prøve kræfter med at producere korte film-, tv- og web-produktioner til andre studerende. Produktionerne handler primært om livet som studerende, men alle forslag er velkomne. Der er ingen krav om, at du skal kunne en masse om filmproduktion på forhånd. Det vigtigste er lysten til at eksperimentere og kaste sig ud i det sammen med andre i et godt fællesskab.
Undervisningen foregår på Søndre Campus, som ligger på Islands Brygge på Amager.
Cirka 15.000 studerende læser på en af de godt 100 uddannelser, der hører hjemme på Søndre Campus.
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet?
Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
Har du brug for hjælp til at udfylde eller indsende din digitale ansøgning?
Se guiden til ansøgningsportalen
Oplever du tekniske problemer, kan du kontakte IT-support:
Mail: it-service@adm.ku.dk
Telefon: 35 32 32 32
NB. Du kan ikke på forhånd få vurderet din bacheloruddannelse i forhold til adgangskravene.
Har du spørgsmål til:
Har du spørgsmål til: