Studiestart i september
1. marts kl. 23:59
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 15. maj.
Mange store og små spørgsmål kan forklares, hvis man kender forhistorien, og det er netop det, historie handler om: At forklare sammenhængen mellem verden som den er i dag og fortiden.
For søge optagelse på kandidatuddannelsen skal du være i gang med eller have afsluttet enten en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant.
Du søger optagelse via ansøgningsportalen.
Du kan læse mere om adgangskravene til uddannelsen og se, hvilke dokumenter du skal uploade sammen med din ansøgning herunder.
For at søge ind på kandidatuddannelsen skal du opfylde en række adgangskrav. Du kan læse om de forskellige adgangskrav herunder.
Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har nedenstående uddannelse og søger ind rettidigt:
Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet.
Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i historie:
NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.
Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til
Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:
Du skal dokumentere, at du opfylder sprogkravene Dansk A og Engelsk B, med mindre du har retskrav til uddannelsen.
Vær opmærksom på, at du skal have dokumentationen klar ved ansøgningsfristen.
Hvis du vil søge ind på den gymnasierettede kandidatuddannelse, er det en forudsætning, at du har bestået den adgangsgivende bacheloruddannelse samt bachelordelen af det sidefag, du har valgt.
Du skal desuden huske at vælge centralfag og sidefag samtidig, når du sender en ansøgning i Ansøgningsportalen. Det gør du ved at vælge centralfaget “med gymnasierettet sidefag” og dernæst vælge sidefaget under “2-faglig kandidatuddannelse”.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at bytte om på centralfag og sidefag.
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 15. maj.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger 15. august. Du vil modtage svar senest 10. december.
Her kan du se hvor mange studiepladser, vi udbyder på uddannelsen, samt fordelingen af optagne studerende sidste år.
| Optagelsestal historie 2026 | |
|---|---|
| Antal studiepladser | 92* |
| Optagelsestal historie 2025 | |
|---|---|
| Optaget (heraf med start i februar) | 107 (39) |
| Adgangsfordeling (retskrav/andet) | 98% / 2% |
| Ansøgere | 147 |
| Aldersgennemsnit | 26 |
| Nationalitet (dk/international) | 100% / 0% |
*Uddannelsen er dimensioneret, så antal udbudte studiepladser gælder for studieåret 2026/27.
Retskravsbachelorer bliver altid optaget. I tabellen ovenfor kan du se fordelingen mellem retskravsansøgere og andre ansøgere ved seneste optagelse.
Hvis der efter optag af retskravsbachelorer er flere kvalificerede ansøgere end udbudte studiepladser, prioriteres ansøgerne efter følgende kriterier:
Fra 2028 kan du søge fokuserede 1‑årige kandidatuddannelser, 2‑årige kandidatuddannelser og flere nye typer erhvervskandidater, hvor studie og relevant arbejde kombineres.
De nye kandidatmuligheder er relevante for dig, der vil søge ind på en kandidatuddannelse fra og med 2028.
For at søge ind på en kandidatuddannelse skal du søge inden ansøgningsfristerne.
| Ansøgningsfrist | Ansøgere | Studiestart |
|---|---|---|
| 15. januar kl. 23:59 | Statsborgere uden for EU, EØS og Schweiz | September |
| 1. marts kl. 23:59 | Statsborgere inden for EU, EØS og Schweiz (inkl. ansøgere med retskrav) | September |
| 15. oktober kl. 23:59 | Ansøgere med retskrav | Februar |
Desuden er der andre frister, du bør være opmærksom på. Herunder fristen for at takke ja til din studieplads.
Hvis du er statsborger i et land uden for EU, EØS eller Schweiz, skal du betale ansøgningsdepositum og studieafgift.
Hvis du vil søge optag på en kandidatuddannelse eller søge om genoptagelse, studieskift, overflytning eller genindskrivning på Københavns Universitet, skal du søge via ansøgningsportalen.
Når du har indsendt din ansøgning, kan du følge ansøgningen i ansøgningsportalen.
Se vejledning til ansøgningsportalen
Læs mere om at søge om genoptagelse, studieskift, overflytning og genindskrivning
Din bacheloruddannelse er grundlaget for vurderingen af, hvorvidt du opfylder adgangskravene til kandidatuddannelsen.
I studieordningen kan du se, hvor mange ECTS-point fra andre kurser der kan indgå ud over din bacheloruddannelse. Disse kurser skal være bestået, inden du afslutter bacheloruddannelsen. Kurser, der gennemføres mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, indgår ikke i vurderingen.
Kandidatuddannelsen er et toårigt fuldtidsstudium, der bygger videre på den teoretiske/metodiske og praktiske uddannelse fra grundfagsstudiet. Den afsluttes med et speciale.
Undervisningsformen er primært dialogbaseret holdundervisning og individuel vejledning, og der forudsættes en høj grad af selvstændighed og forberedelse fra den studerendes side. Størstedelen af arbejdet på historie består i at læse, reflektere over det læste og finde kilder. Det meste af din dagligdag går altså med at forberede dig på undervisningen. Du kan arbejde hjemme, på biblioteker og arkiver, eller du kan mødes med din læsegruppe.
På kandidatuddannelsen vælger du delvist selv, hvilke historiske emner du vil specialisere dig i. Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, som du skriver på det fjerde og sidste semester. Kandidatuddannelsen består af både obligatoriske og valgfrie elementer. Til de obligatoriske hører kurset i Historiebrug og historiedidaktik (KA-område 4), det specialeforberedende kursus (KA-område 5), der typisk ligger på tredje semester, og specialet.
Det er kun muligt at vælge kandidatuddannelsen i historie med den gymnasierettede profil, hvis du allerede har taget bachelordelen af et gymnasiesidefag. Med den gymnasierettede profil kombinerer du historie med et andet fag, der undervises i på gymnasierne - de såkaldte gymnasiesidefag - og kan på denne måde blive gymnasielærer i historie.
Gymnasielæreruddannelsen består af 3 ½ års grundfag (eksempelvis historie) og 1 ½ års sidefag (90 ECTS). De første 45 ECTS af gymnasiesidefaget læses som tilvalg i bacheloruddannelsen, og de sidste 45 ECTS bliver en del af den samlede toårige kandidatuddannelse.
Kandidatuddannelsen i historie består af i alt 120 ECTS. Du kan læse mere om fagelementerne i uddannelsens studieordning.
Nedenfor ser du det anbefalede studieforløb for kandidatuddannelsen med start 1. september og 1. februar samt studiestruktur for den gymnasierettede profil.
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
Vælg to ud af tre fagelementer (i alt 30 ECTS):
| Kandidattilvalg (15 ECTS) |
| Kandidattilvalg (15 ECTS) |
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| KA-område 4: historiebrug og historiedidaktik (15 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
KA-område 5: historisk område med projektplanlægning (15 ECTS) |
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Kandidattilvalg (15 ECTS) | Vælg to ud af tre fagelementer (i alt 30 ECTS):
|
| Kandidattilvalg (15 ECTS) |
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| KA-område 4: historiebrug og historiedidaktik (15 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
KA-område 5: historisk område med projektplanlægning (15 ECTS) |
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
Vælg mellem (15 ECTS):
| KA-område 4: historiebrug og historiedidaktik (15 ECTS) |
| Kandidatsidefag (15 ECTS) | Kandidatsidefag (15 ECTS) |
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
KA-område 5: historisk område med projektplanlægning (15 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
| Kandidatsidefag (15 ECTS) |
Du har gode muligheder for at tone din uddannelse i en bestemt retning i kraft af de emnevalg, du træffer undervejs. Du har også mulighed for at erstatte et kursus med et projektorienteret forløb i en virksomhed, hvor du kan afprøve det job, du drømmer om, eller du kan lave virksomhedsprojekter, hvor du med støtte fra en vejleder på universitetet løser en konkret opgave for en virksomhed.
Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.
På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.
Faget historie er en del af SAXO-Instituttet, og med godt 50 ansatte forskes der inden for rigtig mange emner. Det betyder også, at dine muligheder for at specialisere dig i en bestemt retning er gode, fordi du næsten altid kan finde en kompetent vejleder, der forsker i lige det emne, der interesserer dig.
Forskningen i historie ved SAXO-Instituttet dækker alle perioder af historien, fra den ældste til den nyeste. Den har geografisk tyngdepunkt i Danmark og den vestlige kulturkreds, men dækker også dennes møde med bl.a. Østasien og Sydamerika. Tematisk dækker forskningen et bredt spektrum af emner bestående af bl.a. stats- og magtformer, politisk historie, kulturmøder, sociale eliter og elitekultur, teknologi, økonomi, forbrug, produktion, miljø, landskab, køn, sundhed, sygdom, medicin, biologi, befolkning, migration og historie i regioner på grænsen til Europa og i Europas periferi.
Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.
Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.
Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.
Når du har afsluttet din kandidatuddannelse, vil du opnå titlen cand.mag i historie.
På kandidatuddannelsen i historie kommer du omkring Danmarks- og verdenshistorien og ikke mindst sammenhængen mellem dem.
Uddannelsen giver dig mulighed for - gennem arbejdet med forskellige, delvist selvvalgte emner - at dygtiggøre dig i fagets teorier og metoder. Uanset hvad, du specialiserer dig i, tilegner du dig gennem uddannelsen specialviden på det højeste niveau.
Uddannelsen består af fire historiske områder, hvor du kan vælge at fokusere på forskningsdiskussion, metodiske og analytiske redskaber eller kildeanalyse, mens to obligatoriske områdekurser er rettet særligt mod henholdsvis Historiebrug og historiedidaktik (KA-område 4) og arbejdstilrettelæggelse og projektstyring (KA-område 5). Uddannelsen afsluttes med et speciale.
Der er rigtig mange forskellige jobmuligheder med en kandidatuddannelse i historie. Med en uddannelse i historie er du kvalificeret til at undervise fx i gymnasiet, på seminarier, på universiteter, på voksenuddannelser eller du kan arbejde som forsker. Du kan også arbejde som informationsmedarbejder og projektleder fx på museer, på forlag, i ministerier, faglige organisationer eller græsrodsorganisationer.
Historikere arbejder også med rådgivende konsulentvirksomheder og i medierne. Din erfaring i at fremstille historisk viden skriftligt og mundtligt er kompetencer, der er lige så anvendelige på aktuelt stof, som på det historiske. Det er kompetencer, som historikere bruger på det almene akademiske arbejdsmarked, typisk som analytikere, sagsbehandlere og ledere.
Brancher, hvor mange historikere finder arbejde, er bl.a.:
Kandidater i historie arbejder fx hos:
Historie er et af de største fag på Det Humanistiske Fakultet. Med godt 1000 medstuderende er der selvfølgelig et aktivt studiemiljø på uddannelsen med både café, stort bibliotek, fester samt mulighed for at være med til at lave såvel studenterpolitik som foredrag. Hvad du har lyst til at deltage i og hvor meget, er helt op til dig, men mulighederne er der.
Når du læser historie i København, har du historien lige rundt omkring dig – og det er bestemt ikke nogen ulempe! Du har hele statsapparatet og de største kulturinstitutioner, museer og arkiver inden for rækkevidde, ligesom der også ligger rigtig mange gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i nærheden. Både i forhold til at få studiejob, praktikpladser og job efterfølgende er det en stor fordel at gøre aktivt brug af alle disse muligheder i løbet af studiet.
Uddannelsen hører hjemme på Saxo-Instituttet, som omfatter uddannelses- og forskningsaktiviteter inden for fagområderne forhistorisk og klassisk arkæologi, europæisk etnologi, klassisk græsk, latin, græsk og latinsk middelalderfilologi samt historie. Instituttet tilbyder studie- og erhvervsvejledning, forskelligartede studiefaciliteter og et righoldigt bibliotek, der dækker alle de nævnte fagområder, og som dagligt betjener instituttets studerende og forskere.
Instituttet sætter et godt studiemiljø højt - både mellem undervisere og studerende og de studerende imellem. Studiemiljøet er kendetegnet ved en god og behagelig omgangstone, gensidigt engagement og ønsket om at skabe et rart, videnbegærligt og vidensudvekslende sted at være. Og har man brug for råd eller vejledning, kan man få hjælp hos studievejledningen.
På Saxo-Instituttet på Søndre Campus findes bibliotek, læsesal samt andre faciliteter for de studerende. Fagets og afdelingens studerende omgås på tværs af studier og årgange i et levende og intimt studiemiljø og har fælles café. Der arrangeres med jævne mellemrum faglige seminarer, foredrag og andre arrangementer. Herudover er der masser af muligheder på fakultetet for både at benytte sig af de andre fags kurser og biblioteker samt at bruge grupperum, it-lokaler, få en specialeplads eller kurser i hvordan du kommer fra studiet til dit første job.
Undervisningen foregår på Søndre Campus, som ligger på Islands Brygge på Amager.
Cirka 15.000 studerende læser på en af de godt 100 uddannelser, der hører hjemme på Søndre Campus.
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet?
Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
Har du brug for hjælp til at udfylde eller indsende din digitale ansøgning?
Se guiden til ansøgningsportalen
Oplever du tekniske problemer, kan du kontakte IT-support:
Mail: it-service@adm.ku.dk
Telefon: 35 32 32 32