Skrivepolitik på web

Skrivepolitikken gælder for ekstern digital kommunikation på KU's hjemmesider. Formålet med politikken er at sikre en sproglig ensartethed på tværs af KU's hjemmesider, som er målrettet brugerne.

Hvorfor er det vigtigt med en skrivepolitik?

Skrivepolitikken er udarbejdet for at standardisere, hvordan vi skriver på web. Det gælder både sproget og opbygningen af teksterne, men også hvordan vi skriver grundlæggende oplysninger. Det skal være med til at vise brugerne en visuel rød tråd, uanset hvilken af KU’s hjemmesider brugeren klikker sig rundt på.

Når du skriver på hjemmesider, skal du også tænke brugervenlighed ind på din side. Brugervenligt indhold hjælper brugerne med at overskue websitet og finde den information, de leder efter på KU's websites. Hvis siden ikke er brugervenlig og overskuelig, kan brugeren finde på at lede efter informationen på en anden måde - for eksempel:

  • Ringe eller skrive til administrativt personale (koster arbejdsmæssige ressourcer).
  • Lede efter viden på andre websites end vores.

Sådan skriver du gode tekster på web

Generelt er det sværere for øjnene at læse på en skærm end i en bog. Selvom vi kan forvente en vis læsefaglighed hos vores målgruppe, er et almindeligt sprog mest brugervenligt.

Det gælder også i forhold til webtilgængelighed, hvis en ordblind bruger skal læse siden. 

Skriv, hvad du mener uden unødvendige fyldord. Groft sagt kan man sige: Jo mere præcise sætninger, jo mindre indhold er der på siden.

Når der er mindre indhold på siden, er det også nemmere for brugeren at få et overblik. Det gør, brugeren potentielt skal scrolle mindre ned af en side for at finde information.

Undgå forkortelser, når du skriver til web - særligt interne forkortelser. De giver kun mening internt på KU.

Hvis du har brug for at bruge interne forkortelser, skal du først forklare forkortelserne, inden de kan bruges for sig selv. Det kan eksempelvis gøres sådan:

‘På ToRS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier) kan du læse tværkulturel forskning’.

En aktiv sætning er handlingsorienteret og det er tydeligt, hvem der gør eller skal hvad. Det gør det nemmere for brugeren at forstå tekstens budskab.

  • Eksempel på en passiv sætning: ‘Der henvises til at udfylde anviste formular med forsendelse til nedenstående emailadresse for at opnå tilmelding til det pågældende arrangement på KU’.
  • Eksempel på en aktiv sætning: ‘Udfyld formularen og send den til vores emailadresse for at melde dig til arrangementet’.

Undgå sammensatte verber

Sammensatte verber kan være med til at gøre sætningen tungere at læse. Sammensatte verber er eksempelvis ‘indsende’ og ‘opdele’. Skriv ‘send ind’ og ‘del op’ i stedet for.

Skriv direkte til brugeren

Brug gerne ord som ‘du’ og ‘I’, når du skriver. Det gør sproget mere personligt. Vi kommunikerer til individer og det må godt kunne ses i sproget, hvor det giver mening. Samtidig viser ord som ‘vi’, at der også sidder rigtige mennesker bag skærmen på KU.

Sådan opbygger du tekster på web

Hvis du har en side med meget indhold og tekst, skal du dele teksten op i kortere afsnit. Hvert afsnit skal have:

  • Sin egen korte og sigende (under)overskrift.
  • Et enkelt emne eller budskab.

Det gør teksten nemmere at læse og afkode for modtageren.

På samme måde bør du undgå alt for lange sætninger med mange delsætninger.

Gør dine overskrifter korte og præcise. Det gør overskriften hurtigere at læse, og giver brugeren en tydelig ide om, hvad indholdet under overskriften handler om.

Overskrifter skal altid have et heading-tag (H2-H5). Du må altså ikke lave en overskrift ved at gøre teksten fed.

Det skyldes webtilgængelighed; en skærmlæser skal kunne afkode din overskrift som en overskrift, så den kan læse overskriften rigtigt op for en bruger med synsudfordringer.

Skærmlæseren kan ikke tyde en overskrift rigtigt, hvis den kun er markeret med fed skrift.

Bliv klogere på webtilgængelighed

Husk at tænke brugervenlighed ind i opbygningen af et link. Der er 3 ting, du skal overveje, når du laver et link:

  1. Links skal være en sætning i sig selv: Linket må altså ikke bare være ‘Klik her’ eller ‘Link’. Det er blandt andet svært at afkode for svagtseende, der får siden læst op af en skærmlæser. Samtidig er det ikke brugervenligt, fordi brugeren ikke automatisk kan afkode, hvor linket fører dem hen eller fortæller dem om.
  2. Links skal stå i en linje for sig selv: Du må ikke lave et link som en del af en sætning. Hvis linket står midt i en sætning, er det sværere for brugeren at adskille linket fra teksten rundt om. Det skal være nemt for brugeren at finde og forstå linket.
  3. Fortæl brugeren, hvis du leder dem videre til et andet website end dit: Det er ikke altid tydeligt i link-teksten, at du som bruger ender et helt nyt sted. Derfor er det mere brugervenligt at gøre brugeren opmærksom på, hvor linket fører hen. Et eksempel kunne være: 

Læs om webtilgængelighed på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

Sådan skriver du grundlæggende oplysninger på web

Når vi skal skrive en dato på dansk, skal den skrives på følgende måde: Dato-Måned-År. 

Eksempel: 1. april 2025.  

Hvis datoen kun bliver skrevet med tal, skal den skrives på følgende måde: XX.XX.XXXX.

Eksempel: 01.04.2025.

Det samme gælder på engelsk, fordi vi retter os mod den britisk-engelske måde at skrive dato på.

Et klokkeslæt skal altid stå som 4 tal med et kolon i mellem - kl. XX:XX.

Eksempel: Kl. 08:15.  

Vi bruger et kolon for tydeligt at kunne adskille dato og klokkeslæt fra hinanden i en tekst.

Der er 2 måder at lave en kort liste: Stikord eller hele sætninger.

Oplistning i stikord

Hvis din liste er i stikordsform (et eller få ord i hvert punkt), skal du først sætte punktum efter sidste punkt. Eksempelvis:

  • Tog
  • Bil
  • Bus
  • Cykel.

Oplistning i hele sætninger

Hvis din liste er delt op i hele sætninger, skal du sætte punktum efter hver sætning i listen. Eksempelvis:

  • Du skal altid se dig for, før du går over vejen.
  • Husk at tjekke blinde vinkler, når du drejer om hjørnet.
  • Lad altid passagerer komme ud af bussen, før du går ind i den.
  • Du skal altid have lygter og reflekser på din cykel, når du kører i mørke.

Oplistning med tal i stedet for bullets

Hvis din liste er en trinvis vejledning, skal du bruge tal i stedet for bullets. Eksempelvis:

  1. Find alle ingredienser frem og tænd ovnen på 180 grader.
  2. Bland alle tørre ingredienser sammen i en skål for sig selv.
  3. Pisk æg og mælk sammen i en skål.
  4. Hæld de tørre ingredienser ned i skålen med æg og mælk lidt ad gangen, og pisk løbende for at undgå klumper.
  5. Hæld dejen i et smurt fad, og sæt fadet i ovnen i 30 minutter.

Vi skriver telefonnumre med landekode foran (+45) for at tage hensyn til vores udenlandske besøgende. 

Selve telefonnummeret skriver vi i 2 x 4 tal efter landekoden: +45 xxxx xxxx.

Eksempelvis: +45 1234 5678

Vi skriver en adresse på følgende måde:

(Enhed/afdeling)

Institut, Fakultet

Vej og nummer

Postnummer og by

Land (på engelsksprogede sider)

Vi skriver ikke forkortelser, hvis det kan undgås. Det er nemmere - og dermed mere brugervenligt, at læse sætninger, hvor alle ord er skrevet fuldt ud. 

På den måde tager vi bedre hensyn til flere potentielle brugere af KU’s hjemmesider - eksempelvis folk med ordblindhed. 

Det betyder, alt skal skrives helt ud. Det inkluderer:

  • Fx/F.eks.
  • M.m.
  • Osv.
  • Vedr.
  • E.l.

De eneste undtagelser er:

  • Kl.
  • Tlf.