Tabs
Trin 1
- Gå ind på indholdssiden i sidetræet, hvor ‘Tabs’ skal være.
- Klik på ‘+ Create new content’.
- Vælg content elementet ‘Tabs’ under fanen ‘Interactive’.
Trin 2
- Giv content elementet en overskrift og vælg, om den skal være synlig i frontend.
Efter du har givet content elementet en overskrift, skal du forholde dig til felterne:
- ‘Tab content width’: Vælg, hvor bred tabellen skal være.
- Du kan vælge ‘Default’ og ‘Wide’.
- Vi anbefaler, du lader ‘Tab content width' stå som ’Default'.
- ‘Set default tab’: Skal en bestemt fane være automatisk åben, når brugeren klikker ind på siden?
- OBS: Du kan først indstille default tab efter, du har sat dine tabs ind i content elementet. Følg de næste trin i vejledningen.
- Hvis du ikke vælger en, sætter systemet automatisk den første tab som default.
Trin 3
Du skal nu tilføje den første fane.
Klik på ‘+ Create new content’ under content elementet ‘Tabs’.
Trin 4
Giv fanen den overskrift, den skal have i frontend.
Trin 5
Når du har oprettet den første fane, skal du tilføje fanens indhold.
- Klik på ‘+ Create new content’ under ‘Add tab content’.
- Følg vejledningerne for de content elementer, du sætter ind i fanen.
- Gentag trin 3-5 for hver af de op til tre faner, du opretter i content elementet.
Eksempel på tabs
Denne første tab indeholder bare almindelig tekst i content elementet ‘Regular text’.
På det sted, hvor den nuværende hovedbygning ligger, fik kong Christian 4. i 1601 opført en ny hovedbygning til universitetet. Den nedbrændte under Københavns brand i 1728 og blev genopført, men nedbrændte igen under englændernes bombardement i 1807.
Den nuværende bygning blev opført 1829-36 med Peder Malling (1781-1865) som arkitekt og rummer i dag administration og festsal, hvor universitetets årsfest og mange andre store arrangementer bliver afholdt.
Ørnen over indgangsportalen blev opsat efter forslag fra professor i teologi M.H. Hohlenberg, som i ørnens høje flugt og skarpe blik så et symbol på tanken og videnskaben. Han forfattede den latinske indskrift COELESTEM ADSPICIT LUCEM, hvilket betyder: Den (ørnen) skuer det himmelske lys.
Mere om Hovedbygningen
Universitetet måtte i årene efter englændernes bombardement i 1807 fortsætte sin virksomhed i Regensen og på en række midlertidige adresser. Bombardementet havde medført et stort behov for offentligt nybyggeri, der langt oversteg de midler, der var til rådighed, ikke mindst efter statsbankerotten i 1813. I 1819 tog man første skridt til en ny universitetsbygning, da Konsistorium bad stadsbygmesteren i København, Peder Malling (1781-1865), om at udarbejde et projekt til det planlagte byggeri. Malling var elev af tidens store arkitekt C.F. Hansen.
Hovedbygningen på Frue Plads. Gouache udført af Peder Christian Rosengreen, 1860.
Mallings projekt var storslået og ambitiøst, men blev generelt positivt modtaget. Problemet var, at det også var et meget kostbart projekt. Derfor blev det i 1822, efter mange forhandlinger mellem regering og universitet, besluttet at udskyde projektet, til der var større klarhed om universitetets økonomiske forhold. Malling fik nu tid til andre opgaver og gjorde sig i de følgende år bemærket ved genopførelsen af Borchs Kollegium 1823-25 og opførelsen af det nye Sorø Akademi 1822-27.
Først i 1829 kom der for alvor gang i arbejdet med en ny universitetsbygning. Konsistorium nedsatte 12. januar en ”Kommission til Universitetsbygningens genopførelse”, som besluttede at bede Malling om at stå for opførelsen af en ny hovedbygning. Formentlig baseret på projektet fra 1819, men i en mere beskeden udgave. Der blev afsat en ramme på 120.000 rigsdaler, som senere blev forhøjet til 181.400 rigsdaler. Til sammenligning lå de højeste professorgager på omkring 3.000 rigsdaler om året. I 1836 blev bygningen indviet.
Man kan hævde, at med byggeriet af den nye hovedbygning indledte en byggeproces på Københavns Universitet, der aldrig siden er stoppet. Opgaven Malling fik overdraget, var svær: Han skulle på nordsiden af den nye Frue Plads opføre en bygning, der gav C.F. Hansens monumentale kirkebygning et værdigt modspil. En opgave, han løste på fornem vis. Mallings projekt er derfor, selv om det er beskåret i forhold til de første udkast, et vidnesbyrd om tidens tendens til monumentalbyggeri. Man planlagde en stor festsal, en imposant vestibule, 10 auditorier og to ganske små lærerværelser. Sådan skulle nu et universitet se ud den gang.
Men Malling forlod, efterhånden som han udarbejdede detaljerne i projektet, tidens akademiske klassicisme til fordel for sin personlige gotiske stil. Udformningen af facaden med de syv gavlpartier er et tegn på det. Malling har på den måde løst det problem, der ligger i at Vor Frue Kirke forhindrer, at man får tilstrækkelig afstand til universitetsbygningen. Mallings hus er udformet til at ses i skråperspektiv, og bygningen ses allerbedst fra hjørnet af Nørregade og Studiestræde.
Denne anden tab indeholder tekst og billeder i content elementet ‘Text and images’.
Arboretet er en samling af træer og buske, der blev etableret i forbindelse med undervisning i botanik og planteanvendelse.
Der findes over 2000 arter af træer og buske - den største samling i Danmark.
Arboretet i Hørsholm blev etableret i 1936 som en udvidelse af Forstbotanisk Have i Charlottenlund med det formål at understøtte undervisningen i skovbrugs- og havebrugsbotanik.
Arboretet bruges stadig i forbindelse med undervisning i botanik- og planteanvendelse på Københavns Universitet. Den unikke samling af træer og buske benyttes også til forskellige nationale og internationale forskningsprojekter.
Samlingen er med sine ca. 2000 arter den største samling af træer og buske i Danmark, og besøges hvert år af et stort antal gæster med interessere for træer og buske.
Arboretet har forskellige forsknings- og formidlingsaktiviteter, som bl.a. er muliggjort gennem støtte fra den private G.B. Hartmanns Forskningsfond og 15. Juni Fonden.
Arboretet i Hørsholm er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Arboretsamlingen har åbent daglig fra 7.30 til solnedgang.
Denne tredje tab indeholder tekst i content elementet ‘Regular text’ og en video i content elementet ‘video.ku.dk’.
Universitetets fangekælder eller carcer, som den også kaldes med et latinsk ord, stammer fra tiden før 1770, hvor universitetet havde egen jurisdiktion. Det betød, at konsistorium var domstol for studerende, som overtrådte universitetets eller det øvrige samfunds love. En af de straffe, studerende kunne blive idømt, var et ophold på vand og brød i universitetets fængsel.
Fængselsstraffen er nævnt i universitetsfundatsen fra 1539, og den sidste officielle dom på ophold i fængslet er fra 1712. Noget tyder dog på, at fængslet var i brug frem til midten af 1700-tallet.
Fangekælderen er beliggende i en tilbygning til Konsistoriebygningen bag ved hovedbygningens festsal. Kælderens nuværende udseende går tilbage til 1600-tallet. I forbindelse med opførelsen af den ny hovedbygning i 1836 blev fængslet kastet til, men gravet fri igen ved en restaurering i 1940’erne.
De indsatte kunne fordrive tiden med at indridse deres navne i væggenes mursten, og en række navne fra 1600-tallets sidste halvdel er stadig synlige. Forhenværende overarkivar Vello Helk fra Rigsarkivet har dechifreret et antal af dem, og de viser, at adskillige af de indsatte studenter senere blev sognepræster i Danmark og Norge. Ifølge domsprotokollerne blev fængslet især brugt til at straffe ulydige eller opsætsige studenter, samt gadeuorden i drukken tilstand. Klager over maden på Kommunitetet kunne også føre til et ophold i fængslet.
Opholdets længde varierede fra et par dage til par uger – eller indtil konsistorium fandt, at studenten havde siddet længe nok. Der er også beretninger om fangeflugt eller om at man har lukket de indsatte ud før tid, når streng frost gjorde rummet umuligt at opholde sig i.
Ikke kun studerende blev idømt fængsel på universitetet. Også bønder, som boede på universitetets jorder og derfor hørte under hørte konsistoriums myndighed, kunne blive sat i fangekælderen. Det var pedellernes opgave at arrestere lovovertræderne og holde øje med dem i fangekælderen.