Om uddannelsen
Hvorfor læse fødevarer og ernæring?
Verden har brug for, at der udvikles løsninger på de aktuelle fødevare- og klimaudfordringer. Derfor skal vi blive bedre til at producere bæredygtige fødevarer med højest mulig ernæringsværdi samt til at reducere madspild. Det bliver du ekspert i på denne uddannelse. Her lærer du om bl.a. bæredygtig fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og sundhed.Hvad kan jeg blive med fødevarer og ernæring?
Kombinationen af din viden og kompetencer giver adgang til mange job i fødevare- og biotekindustrien, hvor du kan arbejde med produktudvikling, innovation og forskning. Du kan også finde jobs som fødevarekonsulent eller medicinsk skribent.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på fødevarer og ernæring skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A
- Fysik B og Kemi B
- Fysik B og Bioteknologi A
- Kemi B og Geovidenskab A
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal fødevarer og ernæring 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | Alle optaget, ledige pladser |
Standby-kvotient | - |
Optagne | 59 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 80% / 20% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 146 (51) |
Aldersgennemsnit | 22,5 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 34% / 66% |
Undervisning og opbygning
Undervisningen foregår som en blanding af forskningsbaserede forelæsninger, gæsteforelæsninger med bl.a. repræsentanter fra fødevareindustrien, øvelser i laboratoriet, teoretiske regneøvelser, virksomhedsbesøg og projektarbejde. Du arbejder på den måde med konkrete fødevareudfordringer, både teoretisk og i praksis og ofte med tæt kontakt til erhvervslivet.
I den sidste halvdel af uddannelsen har du mulighed for at tage et halvt år til udlandet for at studere på et andet universitet. Du kan også lave et virksomhedsprojekt.
Hvis du vælger at blive fødevareingeniør, får du desuden et halvt års praktik i en virksomhed, så din bacheloruddannelse varer tre et halvt år i alt.
Opbygning
Når du læser fødevarer og ernæring, får du det første år en grundlæggende naturvidenskabelig introduktion til fødevarefremstilling og ernæring, samtidig med at du tager kurser i kemi, matematik og fysik. Herefter er du klar til at arbejde med fag som fx biokemi, fødevarekemi, råvarekvalitet og videnskabsteori.
I slutningen af første år vælger du mellem tre specialiseringer, som du følger resten af din uddannelse: Sundhed og ernæring, kvalitet og teknologi eller fødevareingeniør.
Med den rette kombination af valgfrie kurser er det muligt at skifte specialisering undervejs. Afhængig af hvilken specialisering du beslutter dig for, kan du læse videre på en række forskellige kandidatuddannelser, som beskrevet under Karrieremuligheder.
Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her
Specialiseringer på fødevarer og ernæring
De obligatoriske kurser på specialiseringen i sundhed og ernæring bygger videre på den grundlæggende viden, du har fået på første år. Du lærer, hvordan fødevarernes ernæringsmæssige sammensætning påvirker sundheden, og hvordan dette, sammen med valget af fødevarer, har indflydelse på livskvaliteten.
Din viden om human ernæring bliver udbygget og kombineret med fysiologi, så du får en forståelse af sygdomsudvikling og lægemidler. Du lærer blandt andet, hvordan fødevarernes fedtstoffer omdannes i kroppen, og hvordan de påvirker fx udviklingen af hjertesygdomme i både negativ og positiv retning.
Et andet vigtigt element er, hvordan fødevarer designes ud fra kendskab til gastronomi og forbrugernes ønsker. Du lærer, hvordan et måltid kan udvikles, så vi tager hensyn til både sundheden og den gastronomiske kvalitet af måltidet.
Projektorienteret kursus
Kurset "Sundhed, ernæring og livskvalitet" tager udgangspunkt i sammenhængen mellem menneskers livskvalitet og deres sundhed – blandt andet ved at se på biologiske forskelle og levevilkår blandt forskellige sociale grupper.
Du får brug for det meste af den viden, du har opnået tidligere på uddannelsen, og alt efter din interesse kan du vægte projektarbejdet i en biologisk retning eller en social/samfundsmæssige retning.
Begrænset valgfrie og valgfrie kurser
De begrænset valgfrie og valgfrie kurser er din mulighed for at forfølge en faglig interesse og gøre din uddannelse personlig. Du kan både vælge kurser på KU’s Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og på DTU, men du kan også tage kurser på andre universiteter. Du kan desuden vælge mere grundvidenskabelige kurser eller fx økonomiske kurser.
Bachelorprojekt
Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt. Bachelorprojektet er et selvstændigt, skriftligt arbejde. Her vælger du selv et fagligt emne, som du fordyber dig i. I bachelorprojektet skal du vise, at du har tilegnet dig faglig viden, som du kan bruge på en snæver problemstilling. Du har 8 uger til at skrive dit projekt, og du kan skrive alene eller i en gruppe.
Eksempler på både projekt- og bacheloropgaver:
- Hvordan kan man lave en plante-baseret oste-analog
- Pakningens rolle for mørning af oksekød
- God, sund og langtidsholdbar rummad til NASA
- Ændringer i mælkepulver, når der tilsættes jern
- Vegetarkosts effekt på overvægt
- Hvordan kan nudging bruges til at få folk til at spise sundere?
Hvilke kompetencer får du?
Når du har gennemført specialiseringen i sundhed og ernæring, har du blandt andet fået viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse.
Du har også fået viden om bæredygtighed og om sammenhænge mellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi og sammenhænge mellem sociale forhold og sundhed.
Derudover vil du kunne følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevare- og ernæringsforskningen. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske test og forbrugertest.
Specialiseringen i sundhed og ernæring er bygget sådan op. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
1. år
2. år
3. år
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Valgfrit kursus | Valgfrit kursus |
Begrænset valgfrit kursus | Valgfrit kursus |
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Begrænset valgfrit kursus | Bachelorprojekt |
Sundhed, ernæring og livskvalitet |
En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Begrænset valgfrie kurser
Du skal vælge to begrænset valgfrie kurser fra listen herunder:
De obligatoriske kurser på specialiseringen i kvalitet og teknologi handler om fødevarer, men med forskellige indgangsvinkler til emnet.
Du får redskaber til at løse problemer i forhold til fødevarer, fødevarefremstilling, bæredygtighed og sundhed. Fx har du fødevarekemi, fødevaremikrobiologi og fødevareteknologi, hvor du bygger videre på din grundlæggende viden fra første år.
Du lærer blandt andet om de mikrobiologiske forandringer, der sker ved fremstilling af mejeri- og plantebaserede produkter. Det gør dig i stand til selv at udvikle nye produkter. Eksempelvis kan mælk forarbejdes til mange forskellige produkter, som fx yoghurt, creme fraiche, smør og ost.
Fødevareteknologi på DTU
Kurset i fødevareteknologi (Food Technology) foregår på DTU. Det er et problemorienteret forløb, som samler al den viden, du har fra dine andre kurser. Du fordyber dig i tværfaglige teknologiske problemstillinger omkring fødevarer.
Kurset består af forelæsninger, laboratorieøvelser og regneøvelser, hvor der arbejdes med valg og anvendelse af udstyr, processer og metoder i relation til industriel produktion af fødevarer.
Valgfrie kurser
De valgfrie kurser er din mulighed for at forfølge en faglig interesse og gøre din uddannelse personlig. Du kan både vælge kurser på Københavns Universitet og på DTU, men du kan også tage kurser på andre universiteter. Kurserne kan være fødevareorienterede eller sundhedsorienterede. Du kan desuden vælge mere grundvidenskabelige kurser eller fx økonomiske kurser.
Bachelorprojekt
Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt, som er et selvstændigt, skriftligt arbejde. Her vælger du selv et fagligt emne, som du fordyber dig i.
I bachelorprojektet skal du vise, at du har tilegnet dig faglig viden, som du kan bruge på en snæver problemstilling. Du har 8 uger til at skrive dit projekt, og du kan skrive alene eller i en gruppe.
Eksempler på både temaprojekter og bacheloropgaver:
- Hvordan kan man lave en plantebaseret oste-analog
- Pakningens rolle for mørning af oksekød
- God, sund og langtidsholdbar rummad til NASA
- Ændringer i mælkepulver, når der tilsættes jern
- Vegetarkosts effekt på overvægt
- Hvordan kan nudging bruges til at få folk til at spise sundere
Hvilke kompetencer får du?
Når du har gennemført specialiseringen i kvalitet og teknologi, har du blandt andet fået viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse.
Du vil også have viden om råvarekvalitet, bæredygtighed, procesteknologiske enhedsoperationer og ernæringsmæssige sammenhænge, som påvirkes af fødevareproduktion.
Derudover vil du kunne følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og de sundhedsmæssige aspekter af produktionen og identificere og diskutere problemstillinger i forbindelse med fødevareproduktion på nationalt såvel som globalt plan.
Specialiseringen i kvalitet og teknologi er bygget sådan op. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
1. år
2. år
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Biokemi 1 | Fødevaremikrobiologi |
Fødevare-dataanalyse | Valgfrit kursus |
3. år
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Valgfrit kursus | Bachelorprojekt |
Valgfrit kursus |
En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Begrænset valgfrie kurser
Du skal vælge to begrænset valgfrie kurser fra listen herunder:
På specialiseringen som fødevareingeniør følger du samme uddannelsesforløb som på kvalitet og teknologi + et halvt års praktikophold.
Praktikopholdet er hos en fødevarevirksomhed eller i et kontrollaboratorium, hvor du bruger din viden i praksis. Samtidig får du en smagsprøve på "det virkelige liv" og oplever, hvordan fødevareproduktion foregår. Du har mulighed for at tage din praktik i udlandet.
For at komme i praktik skal du have bestået alle obligatoriske kurser på første og andet år. Dette krav sikrer, at du har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken.
Der findes to typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende:
Fra studieåret 2025/26 er der adgangsbegrænsning på mejeripraktikken
På grund af et begrænset antal praktikpladser i mejeriindustrien er der en adgangsbegrænsning på 25 pladser årligt fra og med studieåret 2025/26. Adgangsbegrænsningen gælder for studerende, der blev optaget på fødevarer og ernæring i 2022 og senere.
Begrænsningen betyder, at hvis antallet af tilmeldte overstiger 25, vil det være dit karaktergennemsnit i de obligatoriske kurser i de første seks undervisningsblokke, der afgør om du kan komme i mejeripraktik. Vurderingen af dit gennemsnit bliver vægtet i forhold til antallet af ECTS-point.
Hvis du ikke får tildelt en plads, har du mulighed for at vælge fødevareingeniørpraktik i stedet.
Dispensation fra kompetencegivende praktikforløb
Du kan blive fødevareingeniør uden at gennemgå det obligatoriske praktikforløb, hvis du har en afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter eller laborant/bioanalytiker.
Du kan blive mejeriingeniør uden at gennemgå det obligatoriske praktikforløb, hvis du har en afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknologi med mejerispeciale.
Hvilke kompetencer får du?
Når du har gennemført uddannelse som fødevareingeniør, har du fået samme viden som en bachelor, der har gennemført specialiseringen i kvalitet og teknologi.
Derudover har du været i praktik i et halvt år i en fødevarevirksomhed, og dermed prøvet at anvende din viden fra studiet i praksis og opnået forståelse af, hvordan produktion og kvalitetsstyring foregår i fødevareindustrien.
Du vil desuden kunne anvende teoretisk viden på reelle udviklings- og forskningsrelevante eller industrielle problemstillinger.
Specialiseringen som fødevareingeniør ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
1. år
2. år
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Biokemi 1 | Fødevaremikrobiologi |
Fødevare-dataanalyse | Valgfrit kursus |
3. år
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Kompetencegivende praktikforløb |
4. år
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Valgfrit kursus | Bachelorprojekt |
Valgfrit kursus |
En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Udlandsophold eller virksomhedsprojekt
Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.
Studieordninger
Bliv klogere på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring. De studerende og underviserne fortæller om uddannelsen og studielivet. Du møder desuden to færdiguddannede i job.
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring. Du kommer igennem 12 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Alle mennesker har brug for mad, og vi bliver stadig flere mennesker på Jorden. Vi skal derfor skabe og opretholde en bæredygtig produktion af sunde og sikre fødevarer i mængder, så vi kan brødføde verdens befolkning. Der er mange udfordringer at tage fat på, før det mål er nået, og der er brug for folk, som har en videregående uddannelse med en dybtgående indsigt i fødevarer og ernæring set fra et naturvidenskabeligt perspektiv.
Med en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring opnår du kompetencer inden for fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, sundhed og ernæring, som giver dig mulighed for at være med til at udvikle fremtidens bæredygtige fødevarer.
FAQ Karrieremuligheder
Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring er en naturvidenskabelig uddannelse, der går i dybden med, hvordan den mad vi spiser bliver til, hvad den består af, og hvordan den bedst forarbejdes, når man forudsætter, at fødevaren skal have en god tekstur og smag, være sund samt have et så lavt klimaaftryk som muligt. Studiet handler også om, hvordan maden bliver optaget og udnyttet i kroppen.
Med en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring får du et bredt, naturvidenskabeligt fundament inden for fødevarekemi, fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed, bæredygtighed og ernæring.
På uddannelsens første år har du en række naturvidenskabelige redskabsfag som kemi, matematik, fysik og cellebiologi, som du får brug for under resten af din uddannelse. Du bruger fx kemien til at forstå, hvorfor rødkål skifter farve under kogning. Fysik kaster bl.a. lys over, hvor meget tryk der er i tarmsystemet i forhold til at absorbere næringsstoffer, og matematik bruger du til at beregne varmeoverførsel i procesanlæg eller lave modeller for, hvordan fødevaren påvirkes under behandling og opbevaring.
De fleste, som tager en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring, vælger at læse videre på en kandidatuddannelse.
Hvis du specialiserer dig i kvalitet og teknologieller bliver fødevareingeniør, kan du bl.a. søge ind på følgende kandidatuddannelser:
Afhængigt af valgfag kan specialiseringen også give adgang til:
Hvis du tagerspecialiseringen i sundhed og ernæring kan du bl.a. søge ind på følgende kandidatuddannelser:
- Human ernæring
- Fødevarevidenskab (hvis du har bestået kurset i Fødevaremikrobiologi)
- Fødevareinnovation og sundhed
- Naturressourcer og udvikling
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til
Med en uddannelse i fødevarer og ernæring har du rigtig gode jobmuligheder inden for fødevareindustrien, der i Danmark tæller flere markante fødevarevirksomheder på det globale marked. Din viden vil typisk også kunne bruges i biotek- og i medicinalindustrierne.
Du kan f.eks. arbejde med produktudvikling og fødevareinnovation, eller du kan blive ansat i fødevareorganisationer. Derudover kan du komme til at arbejde med forskning – enten i industrien eller på universitetet. Du kan naturligvis også blive selvstændig fødevareentreprenør/iværksætter.
Udover store, kendte fødevarevirksomheder som f.eks. Chr. Hansen, Carlsberg, Novozymes og Arla har vi en lang række små og mellemstore virksomheder, og i denne ende af skalaen findes et vækstlag af innovative start-ups, hvoraf en del er stiftet af nuværende eller tidligere studerende.
Afhængig af hvilken kandidatuddannelse du vælger, kan du fx komme til at arbejde med udvikling af fremtidens sunde, velsmagende og bæredygtige fødevarer i fødevareindustriens Research & Development-afdelinger.
Du kan arbejde med design thinking og forbrugeradfærd som basis for udvikling af nye fødevarekoncepter, eller du kan blive ekspert i de nyeste fødevareteknologier og arbejde med innovation og grøn omstilling og/eller få ansvar for produktion og kvalitetsstyring i en fødevarevirksomhed. Du kan også specialisere dig i plantebaserede fødevarer, og ad den vej bidrage til et klimavenligt fødevaresystem.
Du har også mulighed for at arbejde med offentlig fødevarekontrol og forvaltning, eller som produktionskemiker, medicinsk skribent, fødevarekonsulent eller forsker.
Ja, det kan du. For at blive forsker skal du efter endt kandidatuddannelse blive optaget på og gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. både i udlandet og på danske universiteter. Du har også mulighed for at indgå i et erhvervs-ph.d.-forløb, hvor du både har en vejleder i en virksomhed og på universitetet.
Bliv klogere på jobmuligheder og praktik på uddannelsen i fødevarer og ernæring.
Studieliv
Som studerende på fødevarer og ernæring bliver du en del af et unikt studieliv. Studerende på Frederiksberg campus er kendt for at have et stærkt sammenhold på tværs af årgange og studieretninger. Du kan altid få hjælp af en ældre studerende, hvis du fx er i tvivl om, hvilke valgfag du skal vælge, eller hvilke virksomheder der er gode at skrive projekter sammen med.
Som studerende har du mulighed for at være med i mange forskellige studenterforeninger af mere eller mindre faglig karakter. Uanset om dine interesser falder inden for korsang, volleyball, madlavning, fester, jagt, grønne ideer, bæredygtighed, løsning af ligninger eller noget helt andet, er der en forening for dig.
I sommerhalvåret kan man slå et smut forbi drivhuscaféen ”Væksthuset” i den berømte have, der er tilknyttet campusområdet på Frederiksberg.
Her er nogle af de muligheder, studielivet byder på:
- FEF (Foreningen af Ernærings- og Fødevarevidenskabsstuderende) – den faglige forening for de ernærings- og fødevarevidenskabsstuderende. FEF varetager dine interesser igennem studenterpolitik og afholder faglige og sociale arrangementer. Arrangementerne spænder fra virksomhedsbesøg til gastronomiske workshops, faglige foredrag om fødevarerelevante emner og fester.
- A-vej (Acaciavej) – fredagsbaren på Frederiksberg Campus. Det er en bar med masser af stemning, sjæl og billige specialøl, drevet af de studerende. Velbesøgt og vanvittig hyggelig.
- Gastronomisk Legestue – en forening, hvor du som studerende kan tage din læring og interesse for mad og fødevarer med i gryderne og prøve kræfter med molekylær gastronomis forunderlige univers.
- VLI – en idrætsforening, hjemhørende på Frederiksberg, hvor du kan kaste dig over så forskellige aktiviteter som badminton, basketball, dans, fodbold, håndbold, svømning og volleyball.
- DairyForum – en forening for fødevarevidenskabsstuderende, der interesserer sig for mejeriteknologi og -produkter. Dairy Forum afholder karriere-aftener og deltager i nogle af mejeriindustriens mange branche-arrangementer (fx Landsmejeriudstillingen og Mejeribrugets Dag).
- Studie café – et tiltag, hvor ældre studerende hjælper førsteårsstuderende med kurserne på første studieår, typisk redskabsfagene som fx matematik og kemi.
Læs interviews med studerende fra fødevarer og ernæring
“Det overraskede mig hvor mange forskellige emner, man kommer ind på – hvor mange aspekter af fødevarer jeg slet ikke havde overvejet, og som jeg pludselig blev meget klogere på.”
"Jeg drømmer om at arbejde med mikrobiologi i forhold til fødevaresikkerhed. Det kunne fx være en virksomhed som Isi Food Protection."
"Det fine var, at man befandt sig i et laboratorium, hvor man arbejdede med kemi, men det handlede ikke om kemikalier, men om at se, hvad der var i maden. "
“Først og fremmest ville jeg i praktik, fordi jeg har lettere ved at lære praktisk end teoretisk. Jeg ville væk fra skolebænken og ud i produktionen for at teste, om det nu også virkelig var det, jeg gerne ville med min uddannelse. ”
“Uddannelsen handler blandt andet om kemi, som jeg synes er meget spændende – i kombination med mad, som jeg altid har haft en stor interesse for.”
"Jeg arbejder med gær og bakterier til vinindustrien, og mit ansvar befinder sig i det område, hvor man skal have sin viden fra laboratoriet implementeret i den virkelige verden."
Fødevarer og ernæring
Thure fortæller om livet som studerende på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring.
Frederiksberg Campus
Uddannelsen hører hjemme på Frederiksberg Campus, som ligger mellem Rolighedsvej, Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederikberg. Her finder du både en stor del af de naturvidenskabelige uddannelser og en mindre del af de sundhedsvidenskabelige uddannelser.
En studiestart for alle
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.
Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.
En snak om uddannelsen i fødevarer og ernæring
Til Åbent Hus kunne du møde Thure og Mira fra uddannelsen i fødevarer og ernæring. I videoen fortæller de om studiet.
Mød de studerende
Besøg os
Du har flere muligheder for at besøge os på fødevarer og ernæring. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Studiepraktik
Kontakt vejledningen
SCIENCE Studenterservice
Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, adgangskrav, optagelse, studiemiljø eller karrieremuligheder, er du altid velkommen til at kontakte en studie- og karrierevejleder i SCIENCE Studenterservice.
Kontakt SCIENCE StudenterserviceKU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Her ligger uddannelsen
- Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Frederiksberg Campus, Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg.
Spørgsmål og svar om studiet
Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.
Studieåret er delt op i blokke:
- Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
- Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni
Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
Det sker i undervisningsugerne
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
Det sker i eksamensugen
I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at
- forberede dig til eksamen
- deltage i eksamen.
Det sker i mellemugen
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen på at
- gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
- forberede dig til dine næste kurser
- deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
- holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.
Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nytskema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.
Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.
På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.
Sådan er skemagrupperne fordelt
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:
- Mandag kl. 8.00-12.00
- Tirsdag kl. 13.00-18.00
- Fredag kl. 8.00-13.00
Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
- forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
- øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
- undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse
- laboratorieundervisning med praktiske forsøg
- ekskursioner, fx besøg på virksomheder
Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Det er dit ansvar at deltage i undervisningen
På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.
Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.
I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om
- hvor meget undervisning de har
- hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.
Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.
Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.
Om du kommer til at bruge 26 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.
Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.
Din forberedelse kan fx bestå i, at du
- skriver opgaver
- læser undervisningsmateriale
- laver noter, så du bedre kan huske stoffet
- laver små projekter
Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.
Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.
På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.
Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Vær med i en studiegruppe
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
- forberede dig til undervisningen
- vende din tvivl om det faglige stof
- samarbejde omkring opgaver på studiet.
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.
Noget læsestof vil være
- svært, fordi det er helt nyt for dig
- lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Du vænner dig til det engelske
Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.
Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.