Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
• Kvote 1: 5. juli kl. 12
• Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
For at søge ind på medicin (København) skal du opfylde det generelle adgangskrav:
Desuden skal du have bestået disse fag:
Samt en af følgende muligheder:
På medicin er der optagelse én gang om året, men studiestart to gange om året, således at halvdelen af de optagne starter i september, og den anden halvdel starter i februar. Det er ikke muligt at få ændret den tildelte studiestartsdato.
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
• Kvote 1: 5. juli kl. 12
• Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Se dine muligheder, hvis du ikke opfylder adgangskravene.
Læs om adgangskrav og supplering
Læs kriterier og søg støtte, hvis du har en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent.
Vær opmærksom, når du søger optagelse som tidligere studerende.
Optagelsestal medicin (København 2025) | |
---|---|
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | Ansøgningsfrist 5. juli (2.402) |
Optagelsestal medicin (København 2024) | |
---|---|
Adgangskvotient | 10,6 |
Standby-kvotient | 10,4 |
Optagne | 546 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 3.334 (2.323) |
Aldersgennemsnit | 21,6 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 32% / 68% |
Der er knap 500 studerende på en årgang på medicin. Det meste af undervisningen foregår i hold, som du kender det fra gymnasiet. Du går til undervisning mellem 15 og 22 timer om ugen. Resten af tiden op til en fuld arbejdsuge på 45 timer går med forberedelse til de forskellige fag.
Undervisningen veksler mellem:
Bacheloruddannelsen varer tre år, hvor alle kurser er obligatoriske. Til sidst på uddannelsen skriver du et bachelorprojekt, som du selv vælger emnet for.
Det meste af bachelorstudiet er teoretisk tungt. Du skal huske meget, da du skal have en stor paratviden.
Teorien giver dig den baggrund, du behøver for at kunne deltage i den kliniske uddannelse på kandidatdelen, men allerede på 1. semester og 3. semester møder du patienter i korte klinikophold. Du har også dissektionskurser, hvor du håndterer lig og vævsprøver.
1. - 2. semester består af de basale medicinske fag, fx anatomi, medicinsk dataforståelse, cellebiologi og genetik.
3. - 5. semester består af organkurserne, som samler undervisningen i, biokemi og fysiologi, (fx mave, tarm og lever), farmakologi, immunologi og almen patologi.
6. semester begynder grunduddannelsen i medicin og kirurgi, der fortsætter på kandidatuddannelsen. Du får en introduktion til de kliniske sygdomsenheder, herunder infektionsmedicin, lungesygdomme, kirtelsygdomme og bevægeapparatets sygdomme, og lærer om diagnostiske fag.
Udover selve undervisningen forbereder du dig til de forskellige fag. Forberedelsen til din undervisning er både:
Undervisningen foregår primært på dansk, men du kan også møde undervisere, der taler engelsk. Du læser mange akademiske tekster på engelsk.
”Hole’s Essentials of Human Anatomy & Physiology” af Ricki Lewis, David N. Shier og Jackie L. Butler er et typisk eksempel på en fagbog på bacheloruddannelsen i medicin.
Når semestret slutter, går du til ca. 2-3 eksamener. Du vil primært gå til skriftlige eksamener både med og uden hjælpemidler, men du har i løbet af bacheloruddannelsen også enkelte mundtlige eksamener, og kurser du består ved aktiv deltagelse i undervisningen.
På sidste år af uddannelsen skriver du dit bachelorprojekt sammen med en vejleder, som du selv finder, om et emne, som I sammen afgrænser.
Børneattest
Der bliver i løbet af uddannelsen indhentet børneattest for alle studerende.
Påklædning i klinik
Når du er på hospital vil der almindeligvis være krav om fuld omklædning til kliniktøj. Det er altid hospitalets retningslinjer, du skal følge. Eksempelvis er det et krav, at kliniktøjet har korte ærmer, så du kan vaske og desinficere dine hænder og underarme.
Manuelle færdigheder
Den kliniske undervisning og patientbehandling kræver en del manuelle færdigheder. Du skal derfor kunne udføre de kliniske og manuelle opgaver for at gennemføre uddannelsen.
Udover de manuelle færdigheder, skal du kunne håndtere tæt fysisk kontakt, indgyde tillid og drage omsorg for patienten.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål så kontakt SUND Studieinformation.
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i medicin (København). Du kommer igennem 11 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Bacheloruddannelsen i medicin er første skridt på vejen til at blive læge.
Som færdiguddannet læge har du mange muligheder for specialisering. Arbejdsløsheden er lav, og du arbejder fx:
Bacheloruddannelsens primære formål er at kvalificere dig til den lægevidenskabelige kandidatuddannelse. Det er på den måde første skridt på vejen i den samlede uddannelse som læge.
Når du har gennemført bacheloruddannelsen i medicin, har du:
Du kan:
Med bacheloruddannelsen i medicin (københavn) får du direkte adgang til:
Du kan også søge andre kandidatuddannelser, f.eks.:
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang til
Som færdiguddannet læge arbejder du fx:
Beskæftigelsesmulighederne er mange og arbejdsløsheden er lav.
Når du har taget kandidatuddannelsen i medicin, skal du igennem en klinisk basisuddannelse (turnusforløb) på 12 måneder for at få tilladelse til selvstændigt at arbejde som læge (autorisation). For at blive speciallæge, skal du igennem et mindst fem års specialiseringsforløb efter den kliniske basisuddannelse. Du opnår derfor først en egentlig slutstilling sent efter selve medicinuddannelsen.
Medicinuddannelsen har et aktivt og traditionsrigt studiemiljø. Du følger det samme hold det meste af uddannelsen - dit stamhold. Der er derfor gode muligheder for tætte venskaber og sammenhold på holdene. Du har også masser af muligheder for, at du kan engagere dig på studiet i alt fra spilcafé og skitur til fredagsbar, faglige fællesskaber og studenterpolitik.
Inden studiestart bliver du som ny studerende modtaget af uddannelsens rusvejledere. Fra studiestart og gennem det første studieår tilknyttes hvert hold også tutorer (ældre studerende), der hjælper dig godt i gang på uddannelsen.
Det meste af undervisningen foregår på Panum på Nørre Campus. Du vil blandt andet have timer i Mærsk Tårnet, som er udstyret med topmoderne auditorier og undervisningslokaler.
På medicin er studiemiljøet rigtig fedt. Det har overrasket mig, at man godt kan få en følelse af sammenhold, selvom det er så stort et studie."
Er du i tvivl om hvilken uddannelse, der passer bedst til dig, eller vil du føle dig mere sikker i dit studievalg? Så kan det være en god ide at opleve uddannelsen tæt på.
Hvordan er det at gå til forelæsning? Hvor svært er studiet? Hvordan ser hverdagen ud? Er det nemt at få venner?
Der er forskellige muligheder for besøg og samtaler med studerende eller undervisere på medicin.
Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
De naturvidenskabelige fag, som matematik, fysik, kemi og biologi fylder meget på uddannelsen. Fagene er vigtige for at forstå, hvordan kroppen fungerer fra knogler og helt ned på celleniveau, og hvordan sygdomme behandles.
Matematik er fx vigtig for at kunne regne med avancerede ligninger, tolke matematiske grafer og generelt forstå matematikken bag mange forskellige processer i kroppen.
Universitetet er mere end bøger, undervisning og eksamener, og der er et stærkt socialt miljø på medicinuddannelsen, som begynder allerede i studiestarten. Her møder du mange engagerede tutorer og rusvejledere, og du bliver præsenteret for foreninger og klubber, hvor alle er velkomne.
Der er også faglige grupper, hvor du kan finde sammen med andre studerende med samme interesse for fx kirurgi, studenterpolitik, psykiatri, forskning, børnesygdomme eller tropiske sygdomme.
Der er en revy, en fredagsbar, en skitur, en gruppe der laver podcast, anmelder bøger, udgiver studenterblad og meget mere.
Medicin er et hårdt studie med stor arbejdsbelastning og pres på den studerende i perioder. De studerende hjælper hinanden med at læse til eksamen, dele noter og forstå pensum. Det er en sejlivet myte, at der er hård konkurrence mellem de studerende. Alle hjælper hinanden, og alle får både gode og dårlige karakterer i løbet af uddannelsen.
Medicinuddannelsen arbejder aktivt for et trygt og inkluderende studiemiljø, der er præget af respekt, fællesskab og nysgerrighed.
Uddannelsen af et fuldtidsstudie, med meget undervisning på campus. Det er ikke muligt at tage uddannelsen online.
Du går til undervisning mellem 15 og 22 timer om ugen. Resten af tiden op til en fuld arbejdsuge, bruger du til at forberede dig til undervisningen. I perioder er arbejdsugen på 45 timer eller mere.
Der er primært obligatorisk undervisning, dvs. på forhånd bestemte kurser, som alle skal tage. Så der er ikke valgfrihed. Der er praktik lagt ind undervejs som en del af uddannelsen.
En del af undervisningen foregår på mindre hold, hvor du arbejder sammen med andre i grupper om øvelser. Mange studerende er glade for studiegrupper og læsemakkere, så de sammen forbereder sig til undervisning og eksamener.
Medicin er et fuldtidsstudie, der kræver meget af de studerende. Når det er sagt, er det der gode muligheder for studiejob.
Du kan få studiejob allerede i starten af din uddannelse, så der er gode muligheder for tidligt at arbejde ude på hospitalerne og få kendskab til mange forskellige sundhedsfaglige jobs.
Du kan fx tage et kursus hos Foreningen for danske lægestuderende (FADL) og derefter arbejde som sygeplejevikar. Senere på studiet er der mulighed for at arbejde som lægevikar.
Det er som udgangspunkt ikke muligt at komme på udveksling på bacheloruddannelsen i medicin. Det er svært at komme ud i løbet af de første 3 år af medicinstudiet, fordi den del af uddannelsen er opbygget som integrerede kurser og eksamener. Den præcis samme studiestruktur kan være svær at finde i udlandet.
Derimod er der gode muligheder for udlandsophold, når du starter på kandidatuddannelsen, hvor det er muligt at tage på udveksling primært på 2. og 5. semester.
På uddannelsen har du dissektion, hvor du skærer i lig for at forstå kroppens anatomi. Det er naturligt at være nervøs, men du bliver forberedt grundigt til øvelserne. Du kan altid tale med dine undervisere om dine bekymringer.
På kandidaten er du ude i praksis, og der kan du komme ud for alvorlige oplevelser, hvis du fx er på akutmodtagelsen, hvor du kan opleve døden tæt på. Du har altid en erfaren læge med, og du vil aldrig stå alene med ansvaret.