Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
• Kvote 1: 5. juli kl. 12
• Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
For at søge ind på jura skal du opfylde det generelle adgangskrav:
Desuden skal du have bestået disse fag:
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
• Kvote 1: 5. juli kl. 12
• Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Se dine muligheder, hvis du ikke opfylder adgangskravene.
Læs om adgangskrav og supplering
Læs kriterier og søg støtte, hvis du har en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent.
Vær opmærksom, når du søger optagelse som tidligere studerende.
Optagelsestal jura 2025 | |
---|---|
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | Ansøgningsfrist 5. juli (2.061) |
Optagelsestal jura 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | 9,0 |
Standby-kvotient | 8,6 |
Optagne | 878 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 3.256 (1.777) |
Aldersgennemsnit | 21,9 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 34% / 66% |
Bacheloruddannelsen er normeret til 3 års studier på fuldtid. Du arbejder med forskellige grene af juraen, og du får kendskab til juraens grundlæggende metoder. Uddannelsen består af en række obligatoriske kurser samt 2-3 valgfrie kurser på 5. semester.
I løbet af uddannelsen vil du møde grundlæggende emner som:
På 5. semester kan du tage kurser med juridisk relevans på andre uddannelser i Danmark, tage på udlandsophold eller et projektorienteret forløb i en virksomhed eller organisation.
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du går i dybden med en afgrænset juridisk problemstilling og samtidig får afprøvet de kompetencer, du har lært i løbet af bacheloruddannelsen.
1. semester | 2. semester |
---|---|
Retssystemet og juridisk metode | Individets grundlæggende rettigheder |
Familie- og arveret | Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret |
Strafferet og straffeproces | Erstatning og kontrakt |
3. semester | 4. semester |
---|---|
EU-ret | Forvaltningsret |
International Law | Tings- og kreditorret |
Obligationsret |
5. semester | 6. semester |
---|---|
Vælg imellem:
| Retsfilosofi og retssociologi |
Retshistorie | |
Bachelorprojekt |
Læs en uddybende beskrivelse af de enkelte kurser i Københavns Universitets kursuskatalog.
Undervisningen på BA i jura foregår primært på hold med ca. 35 studerende. Holdene er inddelt i mindre studiegrupper, og du vil komme i gruppe med 4-6 medstuderende. Sammen med din studiegruppe forbereder du dig til undervisningen ved at arbejde med konkrete cases og opgaver.
Undervisningen tager afsæt i konkrete juridiske problemstillinger. De kan være tværfaglige eller fokusere på centrale begreber inden for juraen. Der er fokus på dialog og feedback, og arbejdsformerne veksler typisk mellem oplæg fra underviseren og studiegrupperne og diskussion på holdet. For at få det optimale udbytte af undervisningen, skal du deltage aktivt.
Ud over undervisningen på holdet og arbejdet i studiegruppen, vil der på alle kurser være enkelte forelæsninger med op til 300 studerende. Her bliver du introduceret til de juridiske fagområder. Her der tale om et oplæg fra underviser.
Jurastudiet er et fuldtidsstudium svarende til cirka 37- 40 timer om ugen. Cirka 12 af disse timer er skemalagte. Resten af tiden bruger du på at forberede dig til de forskellige former for undervisning. Det omfatter både læsning, diskussion af de læste tekster i din studiegruppe, forberedelse af oplæg til undervisningen, informationssøgning og skriftlige øvelsesopgaver.
Din studiegruppe er vigtig både i den daglige forberedelse til undervisningen, og når du læser til eksamen. For at støtte studiegruppernes samarbejde og arbejdet med cases har alle hold på 1. semester tilknyttet en ældre studerende, der fungerer som gruppevejleder, som mødes løbende med holdet.
På bacheloruddannelsen foregår undervisningen på dansk, bortset fra på to obligatoriske kurser, hvor af det ene udbydes på både dansk og engelsk. På 3. studieår har du, som studerende, mulighed for at tage på et udvekslingsophold, tage kurser på fremmedsprog og indgå i gruppearbejde med udvekslingsstuderende. Desuden er det et krav på alle kurser, at en del af den anbefalede litteratur er på fremmedsprog, hvis muligt.
De fleste eksamener på bacheloruddannelsen i jura er skriftlige. Det kan fx være i form af skriftlige prøver med tilsyn eller hjemmeopgaver. Der vil dog også være mundtlige prøver undervejs på uddannelsen.
Der er øvelsesopgaver og prøveeksamen på de fleste kurser. Opgaverne er typisk opgaver, som har været brugt ved de seneste eksamensperioder. De giver dig en fornemmelse af, hvad det vil sige at aflevere opgaver og gå til skriftlige prøver.
Se video om juridisk metode med professor i jura Karsten Naundrup Olesen
Du har mulighed for at tage på studieophold i udlandet på 5. semester. Med et studieophold i løbet af din uddannelse, kan du styrke dine sprogkundskaber, dine kompetencer til at løse juridiske problemstillinger i et internationalt perspektiv og få et indblik i andre studieformer og –kulturer.
Det Juridiske Fakultet har en lang række samarbejdsaftaler med universiteter i både Europa, USA, Australien, Sydamerika og Asien. Det er også muligt selv at arrangere et studieophold. Tilrettelæggelsen af et studieophold i udlandet er ofte en langvarig proces, men det er som regel alt det hårde arbejde værd.
Du har mulighed for at tage et Projektorienteret forløb (15 eller 30 ECTS) som led i din uddannelse. Forløbet kan gennemføres ved virksomheder, organisationer og myndigheder i både Danmark og udlandet.
Projektorienteret forløb er en god måde at afprøve dine kompetencer i praksis i løbet af studietiden. Det er derfor et meget nærliggende redskab til at få viden, erfaring og kontakter til arbejdsmarkedet. Det kan give dig nye perspektiver på din uddannelse, gøre dig mere bevidst om dine faglige styrker og hvad du vil bruge din uddannelse til.
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i jura. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Som jurist skal du være med til at identificere og finde løsninger på de retlige udfordringer, som vores samfund møder. Du skal kunne analysere en sag, identificere det relevante lovgrundlag, vurdere risici og potentialer og kunne kommunikere de juridiske muligheder til andre.
Som bachelor i jura kan du:
Med bacheloruddannelsen i jura får du direkte adgang til:
Du kan også søge andre kandidatuddannelser, f.eks.:
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang til
Med dit bachelorbevis i hånden vil du kunne søge stillinger som ba.jur. Størstedelen af vores ba.jur. vælger alligevel at læse videre, da det kun er en lille procentdel, der får en fast stilling med en ba.jur. Størstedelen bidrager til samfundets problemløsning i kraft af et studiejob ved siden af deres kandidatuddannelse i jura.
Arbejdsmarkedet for jurister er langt hen ad vejen indrettet efter, at man skal have en kandidatgrad. Med en kandidatuddannelse i jura kan du varetage mange forskellige opgaver inden for det juridiske felt. Jurister ansættes derfor bredt på arbejdsmarkedet og kan fx arbejde i:
Hvis du fortsætter på kandidatuddannelsen i jura efter din bachelor, åbner det for muligheden for at tage en ph.d.-uddannelse efterfølgende. Hvert år optages omkring 12-14 studerende på den 3-årige juridiske ph.d.-uddannelse.
Studiemiljøet på jura består af et væld af initiativer. Et af de væsentligste er dit eget bidrag! Uden de studerendes aktive deltagelse og engagement, er der intet levende studiemiljø.
Der findes mange forskellige typer studerende på jura. Det afspejler sig bl.a. i et bredt udvalg af studenterorganisationer, der drives af engagerede studerende. De arrangerer debataftener, virksomhedsbesøg, fester, middage og seminarer og er altid glade for nye medlemmer!
At være medlem af en studenterorganisation er en god måde at få dig et netværk på studiet, samtidig med at du har det sjovt og dyrker en (ny) interesse. Du kan fx være med i løbeklubben, på fodboldholdet, Jurarevyen, vin- eller ølklubben, musikforeningen eller finansklubben, for at nævne et par stykker. Gennem studenterorganisationerne har du også mulighed for at arbejde med klima, diversitet og politik.
En gruppe studerende er også initiativtagere til fakultetets studentercafé, ParaKaffen. Her kan du drikke kaffe med dine medstuderende eller mødes med dem til et af de mange sociale og faglige arrangementer.
På Det Juridiske Fakultet har vi en ambition om kontinuerligt at udvikle vores uddannelser for at sikre relevans og innovation. Du kan vælge at give dit input ved at engagere dig i et af fakultetets mange råd, nævn og udvalg. Dem får du mere at vide om, når du starter på uddannelsen.
Som studerende kan du – ud over din undervisning – også deltage i et væld af gratis faglige seminarer, som fakultetets forskningscentre arrangerer. Hold dig opdateret ved hjælp af fakultetets kalender.
Det Juridiske Fakultet har hjemme på Søndre Campus lige ved Islands Brygge Metrostation. Campus deler vi med Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, og snart også det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Søndre Campus er bygget med undervisning og forskning for øje og har gode, moderne faciliteter og mange læsepladser.
Centralt i juras bygning ligger Atriet, hvor du ud over læsepladser finder fakultetets opstillede bogsamling og mere end 100 specialepladser. I kantinen, hvor både studerende og medarbejdere spiser, kan du nyde din frokost, købe kaffe i cafeen Hava Java, eller du kan snuppe en velfortjent pause på en af tagterrasserne.
Undervisningen på jura foregår på Søndre Campus, der ligger på Islands Brygge på Amager. Det Juridiske Fakultet har ca. 4500 studerende, fordelt på bacheloren, to kandidatuddannelser og vores to efter- og videreuddannelser. Få en rundvisning på Søndre Campus her:
"Man føler hele tiden, at man kan gøre mere på jurastudiet, men det er virkelig også vigtigt at sætte grænser for, hvornår man skal stå op og få lavet noget andet også, så hele ens liv ikke bare bliver studiet."
"Fordommen om at man læser meget på jura, skal man tage med et gran salt, for man læser også rigtig meget på alle mulige andre studier."
"Det er næsten ligesom et spil. Du forbereder et oplæg i en gruppe, hvor du f.eks. er sagsøger, sagsøgte eller dommer, og så skal man ligesom i et teaterstykke indtage en rolle, der spilles ud fra den case du har fået."
"Det bedste er den faglige udfordring, og at man kan se tingene i en konkret sammenhæng."
Det fedeste ved studiet er, at man får en værktøjskasse til at løse virkelige problemer med. Det kan fx være inden for familieret og skilsmissesager eller på et advokatkontor med erhvervsretlige problemstillinger.
Er du i tvivl om hvilken uddannelse, der passer bedst til dig, eller vil du føle dig mere sikker i dit studievalg? Så kan det være en god ide at opleve uddannelsen tæt på.
Hvordan er det at gå til undervisning? Hvor svært er studiet? Hvordan ser hverdagen ud? Er det nemt at få venner?
Der er forskellige muligheder for besøg og samtaler med studerende eller undervisere på jura.
Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
Bacheloruddannelsen består primært af obligatoriske fag. På 3. studieår har du dog mulighed for at vælge valgfag og dermed tone din uddannelse i en bestemt retning. Vælger du efter din bacheloruddannelse at fortsætte på en af de juridiske kandidatuddannelser, vil du få yderligere mulighed for at specialisere dig.
Bacheloruddannelsen i jura er på fuld tid, og i nogle perioder skal du forvente at bruge mere end fuld tid - for eksempel op til eksamen. Det tager tid at komme godt i gang på universitetet. Du skal derfor ikke forvente at have så meget tid til et job ved siden af studiet på 1. studieår. Fra 2. studieår er der mange, som finder studierelevant arbejde hos bl.a. offentlige myndigheder, på advokatkontorer og i større private virksomheder.
På bacheloruddannelsen i jura er der obligatoriske studiegrupper med omkring 5 studerende fra samme hold. I studiegrupperne arbejder I med cases og fremlæggelser til undervisningen. I bestemmer selv, hvor meget tid I vil bruge, og hvor tit I vil mødes, men regn med 4-5 timer om ugen.
Der er cirka 12 skemalagte undervisningstimer om ugen, som er fordelt på holdundervisning og forelæsninger. Derudover skal du og din studiegruppe arbejde med cases og fremlæggelser til undervisningen, cirka 4-5 timer om ugen.
Du skal regne med at bruge omkring 3.500 kr. på bøger hvert semester. Du kan købe bøger både på nettet og i fysiske butikker. Flere steder tilbyder boghandlerne bogpakker med rabatordninger. Der er stor forskel på, hvad bogpakkerne indeholder, og hvad de koster. Tag altid udgangspunkt i kursusbeskrivelserne, hvor den relevante litteratur til kurserne er beskrevet, før du køber bøger.
Når du begynder på studiet, vil du få nærmere information om køb af bøger, priser, og hvor du finder dem.
Du skal sætte 15-20 timer af om ugen til læsning og forberedelse, ud over arbejdet i din studiegruppe.