Om uddannelsen

Bacheloruddannelsen i samfundsfag giver dig inblik i de beslutninger og konflikter der traffes både i det danske og de internationale samfund.

Uddannelsen er en to-faglig. Hvilket betyder, den er sammensat af et centralt fag, som er samfundsfagligt, og et sidefag, som man selv vælger. Sidefaget kan fx være historie, geografi, idræt eller filosofi.

Hvorfor læse samfundsfag?

Med uddannelsen i samfundsfag får du en unik profil med akademisk viden inden for to felter, som en af de få uddannelser på KU. Uddannelsen giver ofte mulighed for at kombinere de to faglige profiler og arbejde tværfagligt fx indenfor kommunikation og formidling af samfundsvidenskabelig viden.

Hvad kan jeg blive med samfundsfag?

Ønsker du at forstå begivenheder, beslutninger og konflikter i det danske og internationale samfund i kombination med et andet fagområde – så er samfundsfag måske noget for dig!

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på samfundsfag skal du opfylde det generelle adgangskrav:

Desuden skal du have bestået disse fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
Samt en af følgende muligheder:
  • Historie B
  • Idéhistorie B
  • Samfundsfag B
  • Samtidshistorie B

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

• Kvote 1: 5. juli kl. 12

• Kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1Læs mere om kvote 2

Optagelsestal samfundsfag 2026
Adgangskvotient 9,8
Standby-kvotient 9,6
Optagne 32
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 80% / 20%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) 505 (362)
Aldersgennemsnit 22,6
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) 41% / 59%

Undervisning og opbygning

På første studieår er der ca. 16 timers undervisning ugentligt, og på andet og tredje studieår er der ca. 12 timers undervisning ugentligt. Resten af tiden går med at forberede sig til undervisningen ved at læse pensum selv og mødes med ens studiegruppe. 

Du skal derfor være forberedt på at skulle arbejde en del selvstændigt og bruge meget tid på at læse pensumtekster.

Læs mere om undervisningsformerne

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen er opbygget af fagelementer, der måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. I skemaet nedenfor kan du se, hvordan uddannelsen er opbygget og hvor mange ECTS hvert fagelement fylder i uddannelsen.

Bacheloruddannelsen i samfundsfag består af i alt 180 ECTS fordelt over 3 år.

Læs mere om ECTS

1. år

1. semester
3,75 ECTS

Indgår i førsteårsprøven (i alt 15 ECTS)

3,75 ECTS

Indgår i førsteårsprøven (i alt 15 ECTS)

2. semester
7,5 ECTS
7,5 ECTS

Indgår i førsteårsprøven (i alt 15 ECTS)

2. år

3. semester
4. semester

3. år

5. semester
30 ECTS
6. semester
Bachelorprojekt
15 ECTS

Forberedelse og studieformer

Der er mange forskellige måder at studere på, og det kan godt tage noget tid at finde ens egen måde. De fleste finder dog ud af, at det kræver mere end blot at deltage i undervisningen. På bacheloruddannelsen i samfundsfag er der meget pensum, som skal læses til hver enkelt undervisningsgang, og der er derfor meget selvstændig forberedelse.

Derudover er der også møde med studiegruppen, løbende øvelsesopgaver og forberedelse af mundtlige oplæg til undervisningen, så en god struktur er ofte nøglen til en sammenhængende hverdag.

Forelæsninger

Langt de fleste obligatoriske kurser er forelæsninger for hele årgangen. Her gennemgår underviserne dagens pensum eller introducere et fagligt emne for alle de ca. 280 studerende på årgangen og det er i høj grad envejskommunikation, hvor du lytter og tager noter. 

Efterfølgende arbejder man videre med dagens pensum enten på mindre undervisningshold kaldet stamhold eller i ens studiegruppe. 

Holdundervisning

Til holdundervisningen vil man ofte diskutere og bygge videre på det emne, som man er blevet introduceret til på forelæsningen. Holdundervisningen er ofte foretaget af en studenterinstruktor, som er en medstuderende, der er længere på uddannelsen. 

Holdundervisning foregår på dit stamhold, som de fleste følger igennem hele deres bacheloruddannelse. Et stamhold består af ca. 45 studerende, og her vil du have mulighed for at diskutere, analysere og stille spørgsmål sammen med de andre på dit hold til underviser. 

Gruppearbejde

Allerede når man starter på studiet, får man mulighed for at komme med i en læsegruppe. Mange benytter denne mulighed til at diskutere undervisningen, de tekster, man læser, og de opgaver, man skal skrive. 

For mange er det rart både fagligt og socialt at kunne mødes med de medstuderende på denne måde, og nogle vælger også at skrive opgaver sammen. Man kan være op til 3 studerende om at skrive opgave sammen.

Eksamensformer

På nogle af kurserne vil du skulle skrive løbende øvelsesopgaver for at kunne gå til eksamen.

De fleste af eksamenerne på bacheloruddannelsen er skriftlige og må gerne laves i grupper af op imod 3 studerende. I sådanne tilfælde varer eksamen ofte flere dage, så du f.eks. har en 72-timers eksamen. Eksamensformen varierer dog de enkelte kurser imellem, da der også er nogle, som skal laves individuelt eller nogle, som har en mundtlig eksamen.

Undervisningssprog

Du vil møde en del pensum på engelsk. På stort set alle kurser vil du nemlig læse primærtekster og forskertekster, og disse er oftest på engelsk. Mange studerende oplever det som en udfordring i starten at skulle læse akademiske tekster på engelsk, men det bliver nemmere, jo flere man kommer igennem.

Undervisningssproget er oftest på dansk, men der kan være lektorer og professorer, som underviser på engelsk.

Sidefag

Bachelor i samfundsfag er to-faglig, hvilket betyder, at du skal have et sidefag ved siden af hovedfag samfundsfag. 

To-faglighed er ikke det samme som tværfaglighed. Du følger kurser på to forskellige uddannelser og du blander ikke fagene i dine kurser. Du lærer to fagligheder, som du efter din uddannelse kan arbejde tværfagligt med.

Du kan vælge mellem et forskellige sidefag, som fylder 45 ECTS af din bacheloruddannelse.

Her kan du se oversigten over de sidefag, det er muligt at kombinere med samfundsfag.

Humanistiske fag

  • dansk
  • dansevidenskab
  • engelsk
  • fransk
  • italiensk
  • spansk
  • tysk
  • russisk
  • japanstudier
  • kinastudier
  • arabisk
  • tyrkisk
  • latin
  • oldtidskundskab
  • historie
  • religionsvidenskab
  • filosofi
  • retorik
  • film- og medievidenskab
  • design
  • kunsthistorie(billedkunst)
  • teatervidenskab
  • musikvidenskab

Samfundsvidenskabelige fag

  • psykologi

Naturvidenskabelige fag

  • idræt
  • informatik
  • biologi
  • geografi
  • matematik
  • fysik
  • kemi

Valgfrihed på studiet

Bacheloruddannelsen

Da bacheloruddannelsen udelukkende har obligatoriske fagelementer, er der ikke mulighed for valgfrihed. Derfor har du på bacheloruddannelsen ikke mulighed for hverken:

  • specialiseringer,
  • valgfag,
  • udlandsophold,
  • eller projektorienteret forløb

Kandidatuddannelsen

Derimod har du på kandidatuddannelsen på samfundsfag mulighed for at vinkle din uddannelse afhængig af dine interesser. 

Der vil være rig mulighed at specialisere sig. Du må læse op til 30 ECTS-point af uddannelsen uden for instituttet, og kan derfor tage valgfag eller læse et semester i udlandet. Alternativt, kan du i stedet bruge 15 ECTS på et projektorienteret forløb.

Studieordning

Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.

Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.

Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i samfundsfag. Du kommer igennem 11 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Hvad er forskellen på samfundsfag og statskundskab?

Samfundsfag og statskundskab har mange fællestræk, og det kan være svært at gennemskue, hvad der adskiller de to fra hinanden, når du skal vælge uddannelse.

I videoen deler Pernille fra samfundsfag og Amanda fra statskundskab deres perspektiver på de to fag og fortæller, hvad der kendetegner hver uddannelse.

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet din bacheloruddannelse, får du titlen Bachelor i samfundsfag.

Med en uddannelse i samfundsfag får du en unik dobbeltkompetence, der åbner døre til forskellige karriereveje. Du vil være i stand til at kombinere dine to fagområder og arbejde på tværs af discipliner for at tackle politiske udfordringer eller deltage i kommunikation og formidling af samfundsvidenskabelig viden. 

Fx med sidefag i sprog som russisk eller arabisk kan du finde beskæftigelse i efterretningstjenesterne, mens dansk eller retorik som sidefag åbner muligheder inden for kommunikation. Samtidig giver et sidefag i psykologi adgang til HR-roller i både den private og offentlige sektor. 

Uanset sidefag er der også mulighed for undervisning fx på gymnasieniveau.

FAQ Karrieremuligheder

Mange studerende vælger at søge job i løbet af deres bacheloruddannelse, men det kan være hårdt både at læse og have studiejob ved siden af. Derfor venter flere  studerende til efter første år med at søge job, da mange især på første år har travlt med at vænne sig til læsebyrden og de nye udfordringer, som et universitetsstudie giver. 

Der er gode muligheder for at få et studierelevant arbejde, men ikke alle har overskud til det, når de samtidig passer deres studie.

Du vil være godt rustet til at arbejde i et stadigt mere internationaliseret arbejdsmiljø, både i offentlige og private organisationer og virksomheder. Din omfattende samfundsmæssige viden kombineret med dit sidefag skaber en unik akademisk profil.

Eftersom du kan have mange forskellige sidefag, så vil dine kompetencer tillært på sidefaget ikke blive beskrevet her. Det afgørende er, at du besidder akademisk viden inden for to felter, som du kan anvende i dit fremtidige arbejdsliv. Dette giver dig tværfaglig viden gennem samspillet mellem samfundsfag og dit sidefag.

Din brede samfundsmæssige viden fokuserer primært på politologiens kerneområder, såsom international politik, dansk og komparativ politik og politisk teori. Udover dette har du grundlæggende kendskab til andre samfundsvidenskabelige discipliner som sociologi, økonomi, jura og samfundsvidenskabelig metode.

Med denne viden kan du identificere og analysere politiske og samfundsmæssige udfordringer både i Danmark og internationalt. Du kan argumentere videnskabeligt for brugen af din samfundsvidenskabelige viden og formulere løsninger baseret på forskning.

Din tværfaglige viden gør dig også velegnet til samarbejde på tværfaglige problemstillinger med forskellige fagligheder. Din tværfaglige viden giver dig også evnen til at se problemstillinger fra begge akademiske felter og reflektere kritisk over udsagn fra dig selv og andre.

Endelig har du erhvervet metodiske, analytiske, kommunikative og administrative kompetencer, der gør dig i stand til at analysere komplekse organisatoriske og politiske udfordringer.

Med bacheloruddannelsen i samfundsfag får du direkte adgang til:

Du kan også søge andre kandidatuddannelser, f.eks.:

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang til

De fleste bachelorer vælger at læse videre på en kandidatuddannelse.

Med en samfundsfagsuddannelse vil du have et bredt jobsigte, da din samfundsmæssige viden og tillærte kompetencer gør dig i stand til at varetage mange forskellige stillinger. Samtidig kan dit valg af sidefag være med til at specialisere dig, så du er særligt egnet indenfor bestemte stillinger.

Sat på tal så ender ca. 1/3 af kandidater i Samfundsfag med en stilling inden for det private og 2/3 med en stilling i det offentlige. I det offentlige varetager samfundsfagere meget varierede stillinger, primært er det dog som embedsmænd, undervisere eller kommunikationsmedarbejdere. I det private er samfundsfagere ofte ansat som konsulenter eller i kommunikationsafdelinger.

En udtømmelig liste over mulige stillinger findes ikke, men tidligere kandidater har f.eks. fundet arbejde i:

  • Uddannelsesinstitutioner (forskning, undervisning, administration)
  • Forlag
  • Efterretningstjenester
  • Ministerier
  • Styrelser
  • Kommuner
  • Konsulenthuse
  • Analysefirmaer
  • EU
  • NGO’er
  • Interesseorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer og erhvervsorganisationer

Med en afsluttet kandidatuddannelse i samfundsfag har du mulighed for at søge ind som ph.d.-studerende og dermed blive forsker. Instituttet har cirka 45 ph.d.-studerende ad gangen. To-tredjedele er ansat på institutstipendier, mens resten har stipendier fra eksternt finansierede forskningsprojekter eller fra sektorforskningsinstitutioner. Der er stor konkurrence om stipendierne, så du skal forberede dig på en del benarbejde i udviklingen af et originalt forskningsprojekt, hvis du drømmer om at skrive ph.d. i statskundskab.

Du kan læse mere om ph.d.-studiet samt instituttets forskning generelt.

Studieliv

Der er generelt et godt studiemiljø med rig mulighed for at engagere sig både socialt og fagligt. 

Hvad enten du er passioneret for internationale politiske debatter, film, journalistisk, studenterpolitik, politisk satire i revyen eller noget helt femte, så vil der være en studenterorganisation som passer til dig.

Uddannelsen i samfundsfag foregår primært på City Campus.

En studiestart for alle

Er du nysgerrig på studiestarten? 

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Læs om studiestart på bacheloren

Studielivet på KU

Lær City Campus at kende

Undervisningen foregår på City Campus – mellem søerne og Botanisk Have, tæt på Nørreport.

På City Campus finder du uddannelser indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

Læs mere om City Campus

Læs om studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? 

Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Læs om studielivet på KU

Mød de studerende

Så giver det mig bare noget ro i maven at vide, at det som jeg har uddannet mig til, det er to specialer, som helt specifikt interesserer mig super meget.

Mød os

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgning og optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • adgangskrav
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Her ligger uddannelsen

  • City Campus, Øster Farimagsgade 5, 1357 København.

Lignende uddannelser