Bachelor i geografi og geoinformatik

Om uddannelsen

Geografer arbejder med både samfund og natur – fra klima, jord og vand, til migration, regional ulighed, naturressourcer og byudvikling.

Hvorfor læse geografi og geoinformatik?

Du skal læse geografi, hvis du synes, det er spændende at undersøge, hvordan samfund, kultur og miljø former vores omgivelser og levevilkår. Du lærer at bruge samfunds- og naturvidenskabelige metoder og digitale værktøjer som GIS (geografiske informationssystemer), hvor du kortlægger rumlige data om både natur og mennesker.

Hvad kan jeg blive med geografi og geoinformatik?

Med en uddannelse i geografi og geoinformatik kan du arbejde i både det offentlige og i private virksomheder med byplanlægning, miljøundersøgelser, klimasikring og erhvervsudvikling. Som geograf kan du også få job i udlandet, for eksempel i NGO’er og internationale organisationer, og der er også muligheder inden for undervisning.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på geografi og geoinformatik skal du opfylde det generelle adgangskrav:

Desuden skal du have bestået disse fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

• Kvote 1: 5. juli kl. 12

• Kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1Læs mere om kvote 2

Optagelsestal geografi og geoinformatik 2026
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) (58)
Optagelsestal geografi og geoinformatik 2025
Adgangskvotient 6,0
Standby-kvotient Alle optaget
Optagne 81
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) 180 (68)
Aldersgennemsnit 23,6
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) 48% / 52%

Undervisning og opbygning

På bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik bliver du primært undervist på fire måder:

  • Forelæsninger i auditorier med 50-100 studerende, hvor en underviser gennemgår nyt stof.
  • Øvelsestimer, som bruges til gennemgang af tekster, regneopgaver og teoretiske opgaver. Det ligner den undervisning, du kender fra din ungdomsuddannelse med et hold studerende og en underviser i et mindre lokale.
  • Ekskursioner, hvor du kommer ud og observerer de fænomener og processer, du har arbejdet med til forelæsninger og øvelser.
  • Feltkurser og feltarbejde, hvor du skal bruge din teoretiske og metodiske viden ude i 'felten' og behandle dine data efterfølgende. Enten i et laboratorium (inden for naturgeografi) eller ved at anvende specialiserede computerprogrammer (for eksempel til analyse af spørgeskemaer). Første år på bacheloruddannelsen slutter med to feltkurser i henholdsvis kultur- og naturgeografi. 

Hvordan ser et feltkursus ud?

Det kan du blive klogere på i videoen her, hvor du møder en række førsteårsstuderende på naturgeografisk feltkursus.

Opbygning

På bacheloruddannelsen kan du vælge mellem en generel profil og en gymnasierettet specialisering, som giver dig kompetencer til at undervise i faget. På den gymnasierettede specialisering læser du geografi med et sidefag på tredje år i stedet for at følge valgfrie kurser.

Vælger du den generelle profil, har du en del valgfrie og begrænset valgfrie kurser. 

Du kan bruge noget af valgfriheden på et virksomhedsprojekt, følge kurser på andre universiteter eller tage på studieophold i udlandet. Du kan også målrette dit studie mod det, der interesserer dig mest, ved at vælge et studieforløb.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet

Specialiseringer og studieforløb på geografi og geoinformatik

Den generelle profil består af sammenlagt to års obligatoriske kurser og et år med begrænset valgfrie og valgfrie kurser. På den obligatoriske del af uddannelsen får du en grundig introduktion til kulturgeografi og naturgeografi, og sammenhængen mellem de forskellige dele af geografien. Geoinformatik og andre redskaber til at arbejde med geografiske problemstillinger er også vigtige elementer.

Du afslutter første år på uddannelsen med feltkurser, hvor du prøver teorien af i praksis. Der er desuden stor fokus på projektarbejde og udarbejdelse af rapporter, både i grupper og individuelt.

De begrænset valgfrie kurser er inddelt i fire grupper

  • miljøgeografi,
  • samfundsgeografi,
  • naturgeografi og
  • geoinformatik

Det betyder, at du enten kan specialisere dig eller vælge at fortsætte med den brede profil fra de obligatoriske kurser. Du kan læse mere om de fire grupper under Studieforløb nedenfor.

Den generelle profil ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1Blok 2
Kultur- og naturgeografi
Geografiske informations systemer og kartografiIntroduktion til datavidenskab og statistik
Blok 3 Blok 4
Problemorienteret projektarbejde
Begrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursus

3. år

Blok 1Blok 2
Valgfrit kursusValgfrit kursus
Begrænset valgfrit kursusValgfrit kursus
Blok 3Blok 4
Begrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursus
Bachelorprojekt

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge dine begrænset valgfrie kurser fra listen herunder:

Den gymnasierettede specialisering er tiltænkt dig, der gerne vil undervise i geografi, for eksempel i gymnasiet.

Specialiseringen har stort set de samme obligatoriske kurser som den generelle profil. Du har dog færre valgfrie kurser, da du kombinerer geografi og geoinformatik med et sidefag, som kan være et af de andre naturvidenskabelige fag, for eksempel matematik, biologi eller fysik.

Du kan også gå i en anden retning og vælge mellem de mange sproglige, samfundsfaglige eller teologiske fag, der udbydes på Københavns Universitet.

Den gymnasierettede specialisering ser således ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1Blok 2
Kultur- og naturgeografi
Geografiske informations systemer og kartografiIntroduktion til datavidenskab og statistik

3. år

Blok 1Blok 2
SidefagSidefag
SidefagSidefag
Blok 3Blok 4
SidefagSidefag
Bachelorprojekt

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Du kan tilrettelægge din uddannelse i et studieforløb gennem de forskellige valgfrie og begrænset valgfrie kurser. På den måde får du mulighed for at arbejde mere indgående med et område, der interesserer dig. Du kan sammensætte dit eget studieforløb eller vælge et af de forløb, som vi har sammensat:

Geoinformatik 

Studiet i geoinformatik har fokus på indsamling, analyse og formidling af digitale geodata. Specielt har anvendelsen af Geografiske Informationssystemer (GIS) og jordobservation fra droner en central plads i geoinformatikken. Disse IT-værktøjer kan lagre og kombinere digitale kort, fly- og satellitbilleder med registreringer af arealinformation og menneskelig aktivitet. GIS anvendes for eksempel til vurderinger af naturressourcer og konsekvenser af menneskelige påvirkninger af miljøet. Det kan også bruges til distriktsplanlægning og i geo-marketinganalyser af optimale placeringer af eksempelvis nye virksomheder eller butikscentre i forhold til kundegrundlaget.

Studiet i geoinformatik giver dig en unik mulighed for at kombinere en bred geografisk forståelse med viden om de moderne IT-værktøjer, der kan danne baggrund for en avanceret geografisk computerbaseret analyse af fænomener i "den virkelige verden".

Miljøgeografi 

Studiet i miljøgeografi er læren om ressourcer, miljø og produktion. Her får du viden om de natur- og kulturgeografiske aspekter af samfundets forvaltning af ressourcer og miljø på forskellige geografiske skalaer (for eksempel regionalt, nationalt eller globalt). Denne viden opnår du gennem teoretiske og analytiske tilgange til samfundets måde at forvalte stof- og energiressourcer på, for eksempel i landbrug og andre produktionsformer.

Du arbejder med centrale problemstillinger indenfor natur- og landskabsforvaltning, global fødevareproduktion, og forandringsprocesserne i den globale arealanvendelse. Det giver dig en bedre forståelse af komplekse ressource- og miljøproblemer på grænsefladen mellem natur- og samfundsvidenskab.

Naturgeografi 

Studiet i naturgeografi er læren om landskabsanalyse, miljø- og naturprocesser. Her får du viden om både naturlige og menneskeskabte fysiske processer i landskabet. Samtidig lærer du, hvordan forskellige processer hænger sammen, og hvordan de skaber og påvirker miljøforandringer.

Du oparbejder desuden en praktisk viden gennem felt- og laboratoriearbejde, hvor du lærer at indsamle, analysere og vurdere data (for eksempel klimadata), som kan bruges i forvaltning af landskab og miljø.

Samfundsgeografi 

Studiet i samfundsgeografi er læren om samfundsmæssige processer og rumlig forandring. Her opnår du en bred samfundsfaglig viden og forståelse for, hvordan sociale, politiske og økonomiske forhold sammen skaber rammerne for geografiske forskelle i forskellige skalaer (for eksempel lokalt, regionalt, nationalt eller globalt).

Du får også viden om teorier og begreber indenfor byplanlægning og erhvervsudvikling, samt om forskellige aspekter indenfor den sociale, økonomiske og politiske geografi. For eksempel arbejder du med forandringer i “det globale nord”, blandt andet Danmark, udviklingen i “det globale syd” og sammenhængen mellem globalisering og ændringer i lokale forhold.

I samfundsgeografien lærer du desuden at indsamle og databehandle kvalitative og kvantitative data, og på den måde får du også prøvet kræfter med feltarbejde.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordning

Vil du gå i detaljen med uddannelsens faglige indhold, regler og eksamenskrav, skal du kigge i studieordningen – det juridiske grundlag for uddannelsen.

Der findes en studieordning for den enkelte uddannelse og en, der gælder på tværs af fakultetet.

Studieordningerne revideres ofte hvert år. Nye versioner af studieordningerne bliver senest offentliggjort i løbet af foråret.

Forstå verden som en helhed

Bliv klogere på bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik på Københavns Universitet. I videoen her fortæller de studerende og en underviser om uddannelsen, studielivet og feltturene. Du møder desuden to færdiguddannede kandidater i job.

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet din bacheloruddannelse, får du titlen bachelor i geografi og geoinformatik.

Med en uddannelse i geografi har du et stærkt udgangspunkt for at arbejde med lokale, nationale og globale problemstillinger på et tværvidenskabeligt grundlag.

Du har en solid viden om, hvordan de store samfundsmæssige udfordringer er opstået og kan håndteres – fx klimaforandringer, naturbeskyttelse, plastikforurening, byplanlægning, samt sociale og økonomiske forandringer i Danmark og andre dele af verden.

Som færdiguddannet i geografi og geoinformatik har du fået mange forskellige kompetencer:

  • Du forstår komplekse miljøproblemer som klimaforandringer og plastikforurening, både gennem studiet af de naturlige processer og samfundets håndtering af miljøet.
  • Du ved, hvilke lokale og globale socioøkonomiske relationer og processer, der påvirker byudviklingen og -planlægningen i storbyer.
  • Du har forståelse for, hvad globaliseringen betyder for det danske arbejdsmarked og for den regionale erhvervsudvikling.
  • Du har indsigt i, hvordan lokal udvikling påvirker global migration og ændrede bosættelsesmønstre i Det Globale Syd.
  • Du har forståelse for de vigtigste kyst- og vandmiljøprocesser, som for eksempel årsager til og konsekvenser af kysterosion og iltsvind. Den forståelse kan du koble til den mest hensigtsmæssige naturforvaltning.
  • Du har indsigt i jordbundsudvikling, som for eksempel jordens binding eller frigivelse af CO2 ved global opvarmning i arktiske områder eller danske vådområder.
  • Du forstår landskabernes dannelse og hvilken betydning, det har for vores brug af arealer i nutiden.
  • Du kan bruge forskellige værktøjer til at arbejde med disse problemstillinger, for eksempel geografiske informationssystemer, satellit- og dronebaseret jordobservation, interviewmetoder og brug af måleinstrumenter.

På baggrund af denne brede viden har du desuden fået nogle meget vigtige kompetencer, der ofte fører til at geografer ’’sidder for bordenden’, når andre discipliner skal tale sammen:

  • Du kan indgå i tværfaglige grupper og projekter på baggrund af en bred faglig forståelse.
  • Du kan forstå og samarbejde med personer med anden videnskabelig baggrund.

Læs mere om studiet under Undervisning og opbygning

Verden er så at sige din arbejdsplads. Geografer ansættes i mange forskellige typer job inden for den offentlige administration, i private virksomheder eller som undervisere på forskellige niveauer.

Ofte ansættes geografer på baggrund af deres problem- og projektorienterede tilgang til opgaverne samt et bredt kendskab til samfunds- og naturmæssige problemstillinger, der giver en forståelse for andre discipliner.

Kombinationen imellem 'bredde' og 'dybde' betyder, at geografer ansættes i mange forskellige typer af job, som for eksempel:

  • det private erhvervsliv – det kunne være i rådgivende ingeniørfirmaer, virksomheder, der arbejder med infrastruktur eller i produktions- og finanssektoren, hvor der arbejdes med bæredygtig produktion og investeringer.
  • den offentlige administration – som byplanlægger, projektkoordinator, miljømedarbejder, fritidskonsulent, erhvervsudviklingskonsulent, eller studie- og erhvervsvejleder.
  • danske og internationale organisationer som Verdensnaturfonden (WWF), Mellemfolkeligt Samvirke eller FN – som projektmedarbejder eller leder, hjemme eller udstationeret.
  • interesseorganisationer som konsulent.
  • ungdomsuddannelser eller på professionsuddannelser som underviser.

Ja, det kan du.

Geografi på Københavns Universitet har et levende og aktivt forskningsmiljø med mange ph.d.-studerende og forskere. For at blive forsker skal du først læse videre på en kandidatuddannelse og derefter gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. i geografi på Københavns Universitet og på andre universiteter både i Danmark og i udlandet.

Det kan du blive som geograf

Claus er kandidat i geografi fra Københavns Universitet og arbejder som lærer i naturgeografi på Frederiksborg Gymnasium.

Studieliv

Som ny studerende kan du få rigeligt med hjælp og støtte fra både ældre studerende der har prøvet det før, samt af underviserne, som kan fokusere på vejledning af de individuelle studerende.

Der foregår mange ting på instituttet, som uddannelserne hører til, især på grund af de mange studenterdrevne foreninger og råd. Det er dem, der sørger for, at hjulene kører rundt i den sociale mølle – og gennem dem får du rig mulighed for selv at sætte dit eget præg på studiet.

Her er nogle af de foreninger, studielivet byder på:

Geofagrådet beskæftiger sig med alt, hvad der rører sig på geografistudiet i et forsøg på at skabe et godt studie og de bedste betingelser for et godt studieliv. Fagrådet arrangerer blandt andet sociale og faglige arrangementer og arbejder for at fremme det sociale liv på tværs af årgange og studier. 

Foreningen er også i løbende dialog med ansatte og ledelsen på universitetet om uddannelsens indhold og udvikling.

Derudover administrerer fagrådet Geotavlen, som er en facebookgruppe, der er opslagstavle for alle studerende på geografi, geologi og klimaforandringer. Her er blandt andet opslag om faglige og sociale arrangementer på studierne, studentermedhjælperjobs og meget andet.

Geobaren er de studerendes fælles fredagsbar og naturlige samlingssted. Baren åbner dørene cirka hver anden fredag, og der er altid gang i den, med vekslende temaer og konkurrencer! 

Datoer og tidspunkter kan ses på Geobar og plakater på instituttet. Geobaren administreres af frivillige studerende på geografi og geologi.

Festudvalget består af studerende på tværs af studier og årgange, som afholder tre årlige fester: semesterstartsfesten, julefesten og forårsfesten. 

Festudvalget står for planlægning, oppyntning, afholdelse og oprydning efter festerne. 

Hvis du har lyst til at være med, skal du holde øje med opslag på instituttet og Geotavlen.

  • Isbjerget – instituttets fælleskøkken, der lægger hus til alt fra fællesspisninger til juleklip, drevet af studerende
  • Geofodbold – vores fodboldhold i fakultetets fodboldturnering SCIENCEcup’en
  • Begynderbold (geo) – fodboldholdet til nybegynderne

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

I Det Kongelige Danske Geografiske Selskab deltager geografer og andre interesserede fra en bred del af samfundet. Selskabet har eksisteret siden 1876 og har til formål at fremme kendskabet til Jorden og dens beboere samt at udbrede interessen for geografisk videnskab.

Selskabet afholder løbende møder med foredrag om geografiske emner. Geografistuderende kan blive medlem af selskabet.

European Geography Association (EGEA) i København

EGEA er en faglig netværksorganisation, som sætter studerende og unge geografer i forbindelse med hinanden. På EGEA's hjemmeside kan man indgå i forskellige udvekslingsaftaler, og der er gode muligheder for at skabe netværk i Europa.

Studerende fortæller om studielivet

Kaspers vej fra japansk højskole til feltture i Lejre

Kasper regnede ikke med, at han skulle studere geografi og geoinformatik. I interviewet fortæller han, hvorfor valget faldt på uddannelsen, og hvordan undervisning, feltarbejde og studiemiljø gør studiet både konkret og globalt.

Jeg har altid interesseret mig for klima og mennesker, og mit mål har været at gøre en forskel i verden
Kasper
Studerende på geografi og geoinformatik

Læs flere interviews med studerende

At det var geografi, som skulle blive mit fag, stod ikke klart for mig den dag, jeg fik trykket studenterhuen på hovedet. Efter mange overvejelser fik jeg dog formuleret mit vigtigste udvælgelseskriterium: Mit studium skulle give mig mulighed for at kombinere mine interesser for både natur og samfund. Jeg havde lyst til at finde et studium, som var vidtfavnende og så verden "lidt fra oven". Mit valg faldt på geografi - og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt.

Det har været en stor og spændende udfordring for mig at navigere i et bredt fag, der indeholder elementer fra flere fag-felter. Nu er mit fokus snævret ind, og jeg er i gang med at specialisere mig indenfor samfundsgeografien og vil lægge en nordisk profil på mit studie bl.a. gennem et udlandsophold på Tromsø Universitet og tilvalgsfag på Eskimologi og Arktiske Studier.

Geografi er ikke en videnskab, der giver lette løsninger, men fagets styrke er netop, at det er tværfagligt og synliggør, at der er mange forhold, som skal sammentænkes, før vi kan håbe på at forstå lidt mere af verden.

Det vi læser om, kan vi genfinde udenfor universitetet, og gennem ekskursioner og feltarbejde kan vi få lov til at se resultaterne af nogle af de processer, vi lærer om, uanset om det handler om kysterosion eller ghettoisering. De mange ture på studiet skaber desuden et stærkt studiemiljø, hvor man ikke bare forsvinder i mængden. Vi lærer vores medstuderende og undervisere godt at kende, og det øger det faglige udbytte og gør kaffepauserne, fredagsbarerne og festerne utrolig hyggelige.

Geografi er med andre ord et studie for dig, som både er til grønne gummistøvler og byvandringer. Det er for dig, som har lyst til at engagere dig i vores verden og det er for dig, som gerne vil have muligheden for at blive en del af et stærkt studiefællesskab.

Jeg håber, vi ses.

I hvilket land er Jakarta hovedstad? Hvad hedder Afrikas højeste bjerg? Hvor ligger Næstved?

Kender du de rigtige svar, er du så godt som geograf – vil nogle mene. Fordommene om geografi er mange. Det er noget med at være god til de blå spørgsmål i Trivial Pursuit, kunne forudsige vejret og have let ved at finde vej, selv uden Krak!

Vi lærer godt nok om klimatologiske forhold og bruger nogle gange kortblade og atlas i undervisningen, men det er dog ikke det eneste vi lærer. Sandheden er, at man som geografistuderende beskæftiger sig med alt lige fra dannelsen af landskabet, den globale opvarmning og digitalisering af kort til miljøforvaltning, migrationsstrømme og nationalitetsbegrebet.

At hovedstaden i Indonesien lige netop hedder Jakarta, er ikke så afgørende for geografer. Det er derimod det voksende indbyggertals betydning for byens udvikling, fx de knappe vandressourcer og boligproblemer.

Det første halvandet år på studiet består af et bredt introduktionsforløb. Det gør, at man som studerende får lov til at 'snuse' lidt til mange af geografiens faggrene.

Derefter kan man så specialisere sig inden for ens interesseområde, hvad enten det så er kysterosion, byudvikling, miljøbeskyttelse eller satellitsystemer, og det er svært ikke at finde et emne inden for geografien, som man synes er spændende. Bredden i studiet gør også, at man kan kombinere geografien med en lang række andre studier. For eksempel kan man kombinere jordbundsgeografi med kemi, miljøgeografi med biologi eller samfundsgeografi med statskundskab.

En rigtig god ting ved geografistudiet er de mange ekskursioner. Med kaffe i termokanden og madpakken i tasken tager vi ud og ser de begreber og teorier vi til daglig læser om blive omdannet til praksis. Det giver en lang større forståelse for stoffet, og samtidig giver ekskursionerne rig mulighed for at lære andre studerende på ens årgang bedre at kende.

Samtidig gør ekskursionerne også, at man som studerende kan få et mere uformelt forhold til ens undervisere. Geografi er et fag, hvor det er nemt at lære folk at kende, også på tværs af årgangene. Det er en klar fordel, idet man som ny studerende ofte har brug for råd og vejledning om valgfag, eksamen m.m. og det får man bedst hos andre medstuderende, der har studieerfaring.

Det der fik mig til at starte på geografi var min interesse for samfundet, om landes opbygning, verdenshandel og globaliserings betydning for fx det danske arbejdsmarked. Men samtidig havde jeg også en fascination af naturens processer, blandt andet hvordan gletscheris har været med til at forme Danmarks landskab. Jeg fandt hurtigt ud af, at mange naturmæssige og kulturelle forhold hænger sammen, og geografi er netop et studie, der samler natur og kultur. Så interesserer du dig både for samfund, miljø og natur, er geografi måske lige et studie for dig.

Jeg valgte at læse geografi, fordi faget har en stor vidensbredde, hvor der er mange muligheder for at specialisere i vidt forskellige retninger. Bredden i faget kan til tider virke meget stor – til gengæld er det geografiens styrke, at den er i stand til at rumme og beskrive et så bredt vidensfelt. Kombinationen af naturvidenskab og samfundsvidenskab gør geografi til et spændende fag.

Geografistudiet er bygget op om relevante problemstillinger i undervisningen, som bidrager til en helhedsforståelse. Jeg har eksempelvis beskæftiget mig med følgende aktuelle problemstillinger: Er den øgede globalisering kun en yderligere belastning af u-landene og udelukkende en fordel for Vesten, eller er billedet mere nuanceret? Er den globale opvarmning menneskebetinget, eller forekommer den som en naturlig proces? Er det landbruget eller de østeuropæiske industriområder, der er skyld i iltsvind i de indre danske farvande? Er det fornuftig at foretage naturgenopretningsprojekter som Skjern Å?

Alt sammen er komplekse problemstillinger, hvor der ikke findes et entydig svar. Jeg har oplevet, at geografiundervisningen har bidraget til, at jeg har fået et nuanceret billede af problemstillingerne. Jeg synes, der er stor mulighed for at forholde sig til lærestoffet, fordi det netop beskriver synlige og mærkbare fænomener.

Undervisningen på geografi består både af forelæsninger og øvelser. I øvelserne fremlægger de studerende i grupper overfor hinanden samt afleverer grupperapporter. Jeg har selv fået stort udbytte af dette, da jeg har lært at samarbejde i grupper og formidle et vanskeligt tilgængeligt videnskabeligt stof til et forståeligt niveau. En egenskab som jeg helt sikkert kommer til at drage stor nytte af den dag, hvor jeg skal arbejde i en virksomhed. Under uddannelsesforløbet er der mulighed for at komme i praktik i erhvervslivet, således man kan afprøve sine kompetencer.

I løbet af min uddannelse har jeg været på en lang række ekskursioner lige fra Tryggevælde Å til det mere eksotiske Italien og Grønland. Jeg har haft stor glæde af disse ekskursioner. Jeg har set det, jeg ellers kun ville have mulighed for at læse om i lærebøger og artikler. En sidegevinst ved ekskursionerne er, at de bidrager til tæt sammenhold mellem de studerende og underviserne, hvilket resulterer i et uformelt studiemiljø.

På geografi har vi et godt studiemiljø. Vi har gode studiefaciliteter som studiesale, hvor de nye studerende kan få hjælp af ældre studerende. Desuden har vi en række faglige og sociale foreninger, og endelig har vi miljørummet, hvor der ugentlig afholdes fredagsbar.

Hør mere om livet som studerende

Mød Caroline

Caroline fortæller om livet som studerende på bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik.

Få svar på spørgsmål om hverdagen på studiet

Mød Nikoline og Joseph

Til Åbent Hus kunne du møde Nikoline og Joseph, som læser geografi og geoinformatik. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Se dine muligheder for at få en forsmag på studielivet

En studiestart for alle

Er du nysgerrig på studiestarten? 

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Læs om studiestart på bacheloren

Studielivet på KU

Lær City Campus at kende

Undervisningen foregår på City Campus – mellem søerne og Botanisk Have, tæt på Nørreport.

På City Campus finder du uddannelser indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

Læs mere om City Campus

Læs om studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? 

Find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter og alt muligt andet, et studieliv indeholder.

Læs om studielivet på KU

Mød de studerende

Det sociale liv er en meget stor del af geografi og geoinformatik. Vi har rigtig mange fede udvalg, og så har vi også vores egen fredagsbar, som hedder Geobar. Den er jeg selv med i, og det er en mega fed bar.
Mia, studerende på geografi og geoinformatik, fra KU Studieliv podcasten

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på geografiuddannelsen og få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgning og optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • adgangskrav
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Du kan også prøve:

Her ligger uddannelsen

  • City Campus, Øster Voldgade 10, 1350 København.

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nytskema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
  • feltture og ekskursioner

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 18-20 timers undervisning om ugen det første år og lidt mindre på andet og tredje år.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 20 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 20 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære. 

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • skriver opgaver.
  • regner øvelser.
  • løser tidligere eksamenssæt.
  • læser undervisningsmateriale.
  • laver gruppearbejde.

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse. Men forberedelsen er meget vigtig for at få et godt udbytte af undervisningen.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

Lignende uddannelser