Om uddannelsen
Hvorfor læse geografi og geoinformatik?
Du skal læse geografi, hvis du synes, det er spændende at undersøge, hvad samfundsmæssige, kulturelle og miljømæssige processer betyder for vores omgivelser og levevilkår. Du bruger samfunds- og naturvidenskabelige metoder og digitale værktøjer som bl.a. GIS (geografiske informationssystemer), der er digital kortlægning af rumlige data om både natur og mennesker.Hvad kan jeg blive med geografi og geoinformatik?
Uddannelsen giver jobmuligheder i både den offentlige forvaltning og i private virksomheder, fx inden for byplanlægning, miljøundersøgelser, klimasikring samt erhvervsudvikling. Som geograf får du jobmuligheder både i Danmark og i udlandet, fx ved NGO’er og internationale organisationer. Der vil også være jobmuligheder inden for undervisning.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på geografi og geoinformatik skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal geografi og geoinformatik 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | 6,1 |
Standby-kvotient | Alle optaget, ledige pladser |
Optagne | 90 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 191 (67) |
Aldersgennemsnit | 23,2 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 37% / 63% |
Undervisning og opbygning
På bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik bliver du primært undervist på fire måder:
- Forelæsninger i auditorier med 50-100 studerende, hvor en underviser gennemgår nyt stof.
- Øvelsestimer, som bruges til gennemgang af tekster, regneopgaver og teoretiske opgaver. Det ligner den undervisning, du kender fra din ungdomsuddannelse med 15-20 studerende og en underviser i et mindre lokale.
- Ekskursioner, hvor du kommer ud og observerer de fænomener og processer, du har arbejdet med til forelæsninger og øvelser.
- Feltkurser og feltarbejde, hvor du skal bruge din teoretiske og metodiske viden ude i 'felten' og behandle dine data efterfølgende. Enten i et laboratorium (inden for naturgeografi) eller ved at anvende specialiserede computerprogrammer (fx til analyse af spørgeskemaer). Første år på bacheloruddannelsen slutter med to feltkurser i hhv. kultur- og naturgeografi.
Naturgeografisk feltkursus
Mød en række studerende på naturgeografisk feltkursus - et førsteårskursus på geografi & geoinformatik på Københavns Universitet.
Opbygning
På bacheloruddannelsen kan du vælge mellem en generel profil og en gymnasierettet specialisering, som giver dig kompetencer til at undervise i faget. På den gymnasierettede specialisering læser du geografi med et sidefag på tredje år i stedet for at følge valgfrie kurser.
Vælger du den generelle profil har du en del valgfrie og begrænset valgfrie kurser. Du kan fx bruge noget af valgfriheden på at lave et virksomhedsprojekt, følge kurser på andre universiteter eller tage på studieophold i udlandet.
Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her
Specialiseringer og studieforløb på geografi og geoinformatik
Den generelle profil består af sammenlagt to års obligatoriske kurser og et år med begrænset valgfrie og valgfrie kurser. På den obligatoriske del af uddannelsen får du en grundig introduktion til kulturgeografi og naturgeografi, herunder sammenhængen mellem de forskellige dele af geografien. Geoinformatik og andre redskaber til at arbejde med geografiske problemstillinger er også vigtige elementer.
Du afslutter første år på uddannelsen med feltkurser, hvor du afprøver teorien i praksis. Der er desuden stor fokus på projektarbejde og udarbejdelse af rapporter, både i grupper og individuelt.
De begrænset valgfrie kurser er inddelt i fire grupper: miljøgeografi, samfundsgeografi, naturgeografi og geoinformatik, som betyder, at du enten kan specialisere dig eller vælge at fortsætte med den brede profil fra de obligatoriske kurser (se under studieforløb).
Den generelle profil ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
1. år
2. år
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Problemorienteret projektarbejde | |
Begrænset valgfrit kursus | Begrænset valgfrit kursus |
3. år
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Valgfrit kursus | Valgfrit kursus |
Begrænset valgfrit kursus | Valgfrit kursus |
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Begrænset valgfrit kursus | Begrænset valgfrit kursus |
Bachelorprojekt |
En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Begrænset valgfrie kurser
Du skal vælge dine begrænset valgfrie kurser fra listen herunder.
- Arealanvendelse i globalt perspektiv
- Bæredygtig naturressourceforvaltning
- Etablering af digitale grundkort
- Fluviale, estuarine og marine processer og miljøforhold
- Fødevarernes globale geografi
- GIS i analyser af klimatilpasning
- GIS i planlægning og forvaltning
- Globalisering og lokal udvikling i det globale syd
- Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik
- Introduktion til Remote Sensing – satellitbaseret kortlægning af naturressourcer
- Jordbundsressourcer og jordbundens miljøgeokemi
- Klassifikation af rumlige data
- Kystprocesser & -morfologi
- Laboratory Methods in Geosciences
- Landskabsanalyse og økologi
- Naturforvaltning og integreret kystzoneforvaltning
- Planet Earth
- Planlægning af by og land: aktører og processer
- Praktisk klimatologi og hydrologi i det overfladenære miljø
- Socialgeografi - sted, rum og ulighed
- Økonomisk geografi - Erhverv, arbejdskraft, stat og ulige udvikling
- Virksomhedsprojekt
På den gymnasierettede specialisering får du kompetencer til at undervise i geografi, fx i gymnasiet.
Specialiseringen har stort set de samme obligatoriske kurser som den generelle profil. Du har dog færre valgfrie kurser, da du kombinerer geografi og geoinformatik med et sidefag, som kan være et af de andre naturvidenskabelige fag, fx matematik, biologi eller fysik.
Du kan også gå i en anden retning og vælge mellem de mange sproglige, samfundsfaglige eller teologiske fag, der udbydes på Københavns Universitet.
Den gymnasierettede specialisering ser således ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
1. år
2. år
3. år
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Sidefag | Sidefag |
Sidefag | Sidefag |
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Sidefag | Sidefag |
Bachelorprojekt |
En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Ved at tilrettelægge din uddannelse i et studieforløb, får du mulighed for at beskæftige dig mere indgående med et emneområde. Gennem de forskellige valgfrie og begrænset valgfrie kurser kan du sammensætte dit eget studieforløb eller vælge et af nedenstående studieforløb:
Geoinformatik
Studiet i geoinformatik har fokus på indsamling, analyse og formidling af digitale geodata. Specielt har anvendelsen af Geografiske Informationssystemer (GIS) og jordobservation fra droner en central plads i geoinformatikken. Disse IT-værktøjer kan blandt andet lagre og kombinere digitale kort, fly- og satellitbilleder med registreringer af arealinformation og menneskelig aktivitet. GIS anvendes fx til vurderinger af naturressourcer og konsekvenser af menneskelige påvirkninger af miljøet. Det kan også bruges til distriksplanlægning og i geo-marketinganalyser af optimale placeringer af eksempelvis nye virksomheder eller butikscentre i forhold til kundegrundlaget.
Studiet i geoinformatik giver dig en unik mulighed for at kombinere en bred geografisk forståelse med viden om de moderne IT-værktøjer, der kan danne baggrund for en avanceret geografisk computerbaseret analyse af fænomener i "den virkelige verden".
Miljøgeografi
Studiet i miljøgeografi er læren om ressourcer, miljø og produktion. Her opnår du viden om de natur- og kulturgeografiske aspekter af samfundets forvaltning af ressourcer og miljø på forskellige geografiske skalaer (for eksempel regionalt, nationalt eller globalt). Denne viden opnår du igennem teoretiske og analytiske tilgange til samfundets måde at forvalte stof- og energiressourcer på, fx i landbrug og andre produktionsformer.
Du arbejder med centrale problemstillinger indenfor natur- og landskabsforvaltning, global fødevareproduktion, samt forandringsprocesserne i den globale arealanvendelse. Det giver dig en bedre forståelse af komplekse ressource- og miljøproblemer på grænsefladen mellem natur- og samfundsvidenskab.
Naturgeografi
Studiet i naturgeografi er læren om landskabsanalyse, miljø- og naturprocesser. Her opnår du en teoretisk viden om naturlige og menneskeskabte fysiske processer i landskabet. Du lærer også om sammenhængen mellem forskellige typer af processer samt relationen imellem processer og miljøforandringer.
Du oparbejder desuden en praktisk viden gennem felt- og laboratoriearbejde, hvor du lærer at indsamle, analysere og vurdere data (fx klimadata), som blandt andet kan bruges i forvaltning af landskab og miljø.
Samfundsgeografi
Studiet i samfundsgeografi er læren om samfundsmæssige processer og rumlig forandring. Her opnår du en bred samfundsfaglig viden og forståelse for, hvordan sociale, politiske og økonomiske forhold tilsammen skaber rammerne for geografiske forskelle i forskellige skalaer (fx lokalt, regionalt, nationalt eller globalt).
Du får også viden om teorier og begreber indenfor byplanlægning og erhvervsudvikling, samt om forskellige aspekter indenfor den socioøkonomiske og politiske geografi. Fx arbejder du med udviklingen i Det Globale Syd og Det Globale Nord. forandringer i den industrialiserede verden og udviklingen i udviklingslandene og sammenhængen mellem globalisering og ændringer i lokale forhold.
I samfundsgeografien lærer du desuden at indsamle og databehandle kvalitative og kvantitative data, og på den måde får du også prøvet kræfter med feltarbejde.
Udlandsophold eller virksomhedsprojekt
Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.
Geografi – forstå verden som en helhed
Bliv klogere på bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik på Københavns Universitet. De studerende og en underviser fortæller om uddannelsen, studielivet og feltturene. Du møder desuden to færdiguddannede kandidater i job.
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Med en uddannelse i geografi har du et stærkt udgangspunkt for at arbejde med lokale, nationale og globale problemstillinger på et tværvidenskabeligt grundlag.
Du har en solid viden om, hvordan de store samfundsmæssige udfordringer er opstået og kan håndteres – fx klimaforandringer, naturbeskyttelse, plastikforurening, byplanlægning, samt sociale og økonomiske forandringer i Danmark og andre dele af verden.
Som færdiguddannet i geografi og geoinformatik har du fået mange forskellige kompetencer:
- Du forstår komplekse miljøproblemer som fx klimaforandringer og plastikforurening, både gennem studiet af de naturlige processer og samfundets håndtering af miljøet.
- Du ved, hvilke lokale og globale socioøkonomiske relationer og processer, der påvirker byudviklingen og -planlægningen i storbyer.
- Du har forståelse for, hvad globaliseringen betyder for det danske arbejdsmarked og for den regionale erhvervsudvikling.
- Du har indsigt i, hvordan lokal udvikling påvirker global migration og ændrede bosættelsesmønstre i Det Globale Syd.
- Du har forståelse for de vigtigste kyst- og vandmiljøprocesser, fx årsager til og konsekvenser af kysterosion og iltsvind. Den forståelse kan du koble til den mest hensigtsmæssige naturforvaltning.
- Du har indsigt i jordbundsudvikling, fx jordens binding eller frigivelse af CO2 ved global opvarmning i arktiske områder eller danske vådområder.
- Du forstår landskabernes dannelse og hvilken betydning, det har for vores brug af arealer i nutiden.
- Du kan bruge forskellige værktøjer til at arbejde med disse problemstillinger, fx geografiske informationssystemer, satellit- og dronebaseret jordobservation, interviewmetoder og brug af måleinstrumenter.
På baggrund af denne brede viden har du desuden fået nogle meget vigtige kompetencer, der ofte fører til at geografer ’’sidder for bordenden’, når andre discipliner skal tale sammen:
- Du kan indgå i tværfaglige grupper og projekter på baggrund af en bred faglig forståelse.
- Du kan forstå og samarbejde med personer med anden videnskabelig baggrund.
Med en bacheloruddannelse i geografi og geoinformatik kan du læse videre på den to-årige, engelsksprogede kandidatuddannelse i geografi og geoinformatik. Her kan du specialisere dig i kulturgeografi, naturgeografi eller geoinformatik.
Du kan også læse videre på disse engelsksprogede kandidatuddannelser på Københavns Universitet:
- Klimaforandringer (Climate Change)
- Naturressourcer og udvikling (Environment and Development)
- Naturforvaltning (Nature Management)
Du kan også læse videre på lignende uddannelser på andre universiteter i Danmark og i udlandet.
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til
Verden er så at sige din arbejdsplads. Geografer ansættes i mange forskellige typer job inden for den offentlige administration, i private virksomheder eller som undervisere på forskellige niveauer.
Ofte ansættes geografer på baggrund af deres problem- og projektorienterede tilgang til opgaverne samt et bredt kendskab til samfunds- og naturmæssige problemstillinger, der giver en forståelse for andre discipliner.
Kombinationen imellem 'bredde' og 'dybde' betyder, at geografer ansættes i mange forskellige typer af job, som fx:
- det private erhvervsliv – det kunne være i rådgivende ingeniørfirmaer, virksomheder, der arbejder med infrastruktur eller i produktions- og finanssektoren, hvor der arbejdes med bæredygtig produktion og investeringer.
- den offentlige administration – som byplanlæggere, projektkoordinatorer, miljømedarbejdere, fritidskonsulenter, erhvervsudviklingskonsulenter, studie-og erhvervsvejledere, mv.
- danske og internationale organisationer som Verdensnaturfonden (WWF), Mellemfolkeligt Samvirke eller FN – som projektmedarbejder eller leder, hjemme eller udstationeret.
- interesseorganisationer som konsulent.
- ungdomsuddannelser eller på professionsuddannelser som underviser.
Ja, det kan du.
Geografi på Københavns Universitet har et levende og aktivt forskningsmiljø med mange ph.d.-studerende og forskere. For at blive forsker skal du først læse videre på en kandidatuddannelse og derefter gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. i geografi på Københavns Universitet og på andre universiteter både i Danmark og i udlandet.
Det kan du blive som geograf - Claus
Claus er kandidat i geografi fra Københavns Universitet og arbejder som lærer i naturgeografi på Frederiksborg Gymnasium.
Studieliv
Som studerende har du mulighed for at engagere dig fagligt og socialt i studielivet på det niveau, der passer dig. Her kan du læse om de forskellige tilbud, vi har til dig.
Råd og foreninger for geografi-studerende
Geofagrådet er for studerende på geografi-geoinformatik samt klimaforandringer. Som studerende er du automatisk medlem og kan deltage i møder og arrangementer om studenterpolitik, uddannelseskvalitet, studiemiljø og fællesskabet på uddannelserne. Geofagrådet er også din kontakt til universitetets større råd og struktur.
Geofagrådet beskæftiger sig altså med alt, hvad der rører sig på geografistudiet i et forsøg på at skabe et godt studie og de bedste betingelser for et godt studieliv. Fagrådet arrangerer blandt andet sociale og faglige arrangementer og arbejder for at fremme det sociale liv på tværs af årgange og studier. Derudover er foreningen i løbende dialog med ansatte og ledelsen på universitetet om uddannelsens indhold og udvikling.
Fagrådets skiftende formandskab kan kontaktes personligt eller på mailen geofagradet@gmail.com. Derudover administrerer fagrådet Geotavlen, en facebookgruppe der er opslagstavle for alle studerende på geografi, geologi og klimaforandringer. Her er blandt andet opslag om faglige og sociale arrangementer på studierne samt om studentermedhjælperjobs og andet relevant.
Geobaren er de studerendes fælles fredagsbar og naturlige samlingssted. Der afholdes bar ca. hver anden fredag gennem blokkene, og der er altid gang i den, med vekslende temaer og konkurrencer! Datoer og tidspunkter kan ses på Geobar og plakater på instituttet. Geobaren administreres af frivillige studerende på geografi og geologi.
Festudvalget består af studerende på tværs af studier og årgange, som afholder tre årlige fester: semesterstartsfesten, julefesten og forårsfesten. Festudvalget står for planlægning, oppyntning, afholdelse og oprydning efter festerne. Hvis du har lyst til at være med, skal du holde øje med opslag på instituttet og Geotavlen.
- Isbjerget – instituttets fælleskøkken, der lægger hus til alt fra fællesspisninger til juleklip, drevet af studerende
- Geofodbold – vores fodboldhold i fakultetets fodboldturnering SCIENCEcup’en
- Begynderbold (geo) – fodboldholdet til nybegynderne
Det Kongelige Danske Geografiske Selskab
I Det Kongelige Danske Geografiske Selskab deltager geografer og andre interesserede fra en bred del af samfundet. Selskabet har eksisteret siden 1876 og har til formål at fremme kendskabet til Jorden og dens beboere samt at udbrede interessen for geografisk videnskab.
Selskabet afholder løbende møder med foredrag om geografiske emner. Geografistuderende kan blive medlem af selskabet.
European Geography Association (EGEA) i København
EGEA er en faglig netværksorganisation, som sætter studerende og unge geografer i forbindelse med hinanden. På EGEA's hjemmeside kan man indgå i forskellige udvekslingsaftaler, og der er gode muligheder for at skabe netværk i Europa.
Læs interviews med studerende fra geografi og geoinformatik
"Jeg har altid interesseret mig for klima og mennesker, og mit mål har været at gøre en forskel i verden."
“Geografi er ikke en videnskab, der giver lette løsninger, men fagets styrke er netop, at det er tværfagligt og synliggør, at der er mange forhold, som skal sammentænkes, før vi kan håbe på at forstå lidt mere af verden.”
“Det første halvandet år på studiet består af et bredt introduktionsforløb. Det gør, at man som studerende får lov til at 'snuse' lidt til mange af geografiens faggrene.”
“Undervisningen på geografi består både af forelæsninger og øvelser. I øvelserne fremlægger de studerende i grupper overfor hinanden samt afleverer grupperapporter.”
Frederiksberg Campus
Uddannelsen hører hjemme på Frederiksberg Campus, som ligger mellem Rolighedsvej, Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederikberg. Her finder du både en stor del af de naturvidenskabelige uddannelser og en mindre del af de sundhedsvidenskabelige uddannelser.
Geografi og geoinformatik dagbogsvideo
Caroline fortæller om livet som studerende på bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik.
En studiestart for alle
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.
Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.
En snak om uddannelsen i geografi og geoinformatik
Til Åbent Hus kunne du møde Nikoline og Joseph, som læser geografi og geoinformatik. I videoen fortæller de om uddannelsen.
Mød de studerende
Besøg os
Du har flere muligheder for at besøge os på geografiuddannelsen og få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Studiepraktik
Kontakt vejledningen
SCIENCE Studenterservice
Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, adgangskrav, optagelse, studiemiljø eller karrieremuligheder, er du altid velkommen til at kontakte en studie- og karrierevejleder i SCIENCE Studenterservice.
Kontakt SCIENCE StudenterserviceKU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Her ligger uddannelsen
- Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.
Spørgsmål og svar om studiet
Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.
Studieåret er delt op i blokke:
- Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
- Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni
Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
Det sker i undervisningsugerne
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
Det sker i eksamensugen
I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at
- forberede dig til eksamen
- deltage i eksamen.
Det sker i mellemugen
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen på at
- gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
- forberede dig til dine næste kurser
- deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
- holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.
Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nytskema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.
Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.
På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.
Sådan er skemagrupperne fordelt
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:
- Mandag kl. 8.00-12.00
- Tirsdag kl. 13.00-18.00
- Fredag kl. 8.00-13.00
Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
- forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
- øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
- feltture og ekskursioner
Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Det er dit ansvar at deltage i undervisningen
På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.
Du vil typisk have ca. 18-20 timers undervisning om ugen det første år og lidt mindre på andet og tredje år.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.
I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om
- hvor meget undervisning de har
- hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.
Du skal regne med ca. 20 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.
Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.
Om du kommer til at bruge 20 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.
Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.
Din forberedelse kan fx bestå i, at du
- skriver opgaver.
- regner øvelser.
- løser tidligere eksamenssæt.
- læser undervisningsmateriale.
- laver gruppearbejde.
Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse. Men forberedelsen er meget vigtig for at få et godt udbytte af undervisningen.
Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.
På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.
Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Vær med i en studiegruppe
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
- forberede dig til undervisningen
- vende din tvivl om det faglige stof
- samarbejde omkring opgaver på studiet.
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.
Noget læsestof vil være
- svært, fordi det er helt nyt for dig
- lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Du vænner dig til det engelske
Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.
Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.