Bachelor i antropologi

Som udviklingskonsulent inden for sundhed i Viborg Kommune bruger Anja Elkjær Rahbek dagligt sine sundheds-antropologiske kompetencer. Det gælder i hendes arbejde med både borgere og medarbejdere. For hende har antropologien altid været et stærkt fagligt kort at have på hånden. 

"Arbejdsgivere har haft stor interesse for mine specialiserede kvalitative kompetencer, herunder den professionelle antropologiske empati," siger Anja Elkjær Rahbek

Hvad er dit arbejde?

Jeg er Udviklingskonsulent i Viborg Kommune, Sundhed og Omsorg, og arbejder hovedsageligt med kvalitetsudvikling. Jeg arbejder også med proces- og projektstyring og er ressourceperson/sparringspartner for Omsorgs- og Sundhedschefen på Rådhuset og for lederne ude i hjemmeplejen og på plejecentrene.

Som et konkret eksempel er jeg Viborg Kommunes projektleder på det nationale projekt ”I Sikre Hænder”. Målet med projektet er at øge patientsikkerhedskulturen i kommunen og at give borgerne i ældreplejen (hjemmepleje og plejecentre) en sikker pleje og behandling ved at reducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner. Det sker ved, at medarbejderne får metoder til at systematisere deres arbejdsgange. 

Hvordan anvender du antropologien i dit arbejde?

Som projektleder på projektet ”I Sikre Hænder” har jeg anvendt antropologien på mange måder. For eksempel lavede jeg en stor vidensindsamling, hvor jeg udførte feltarbejde på plejecentre og i hjemmeplejen med både interviews og deltagerobservation. 

Da jeg lavede projektplan for ”I Sikre Hænder” trak jeg på min antropologiske viden om fleksibelt projektdesign, som udarbejdes i konstant samspil med praksis. 

Eftersom målet med projektet er at forankre og implementere det i driften, så medarbejderne fremover selv oplever ejerskab, har jeg haft stor fokus på brugerinddragelse og samskabelse. Her har jeg i høj grad trukket på antropologisk metode og viden.

Antropologien er hele tiden i spil i mit arbejde. Mine antropologiske kompetencer til at skabe dyb kvalitativ viden, og stille spørgsmål til det ”vi plejer” kan give nye handlemuligheder. Evnen til at skabe forståelse og forandring er meget væsentlig i en stilling, hvor jeg skal skabe udvikling og agere som konsulent. 

Er der en sammenhæng mellem dine studier og det arbejde du laver nu?

Fra starten af studiet vidste jeg, at jeg gerne ville arbejde inden for sundhedsområdet. På studiet har jeg derfor så vidt muligt specialiseret mig inden for sundhedsantropologien.

Jeg har hele vejen haft stor interesse i den anvendte antropologi, og derfor valgte jeg fx faget evalueringsantropologi. Jeg var også i praktik på Dansk Sundhedsinstitut. Begge dele har givet mig meget værdifulde og brugbare erfaringer til mit nuværende job, da jeg fik udvidet min metodiske værktøjskasse og ikke mindst fik erfaring med metoderne i praksis.

Jeg har flere gange været tilbage i nogle studiebøger for at hente inspiration til løsning af en arbejdsopgave.

Har du et godt råd til unge, der overvejer at læse antropologi?

Skynd dig at søge ind på antropologi – du vil ikke fortryde det! Det er en utrolig meningsfuld uddannelse, og man uddanner sig til fremtiden, so to speak :-) Jeg har blandt arbejdsgivere fundet stor interesse for mine specialiserede kvalitative kompetencer, herunder den professionelle antropologiske empati – en evne til at skabe dyb mellemmenneskelig viden, som ikke bare lige kan overtages af robotter.

Du behøver ikke fra starten at have en klar plan for, hvad du vil bruge antropologien til – for antropologien kan bruges på mange forskellige måder og i mange forskellige kontekster. 

Det kan for nogle synes uoverskueligt, sammenlignet med en professionsuddannelse – omvendt skaber det uanede muligheder, som du kan forfølge resten af livet. Så vær åben og nysgerrig og udnyt muligheden for at prøve dig selv af i løbet af studietiden, og skab derved din egen vej.

Som partnerskabsudvikler i Nordsjællands Politi fungerer Maya Nyborg som bindeled mellem politiet og civile samarbejdspartnere såsom borgere, kommuner eller det private erhvervsliv. "Jeg har erfaret, at arbejdsmarkedet i Danmark i høj grad har brug for antropologer som mig. Antropologer, der er praktiske anlagt og bruger den anvendte antropologi mere end de bruger den klassiske, akademiske antropologi"

Hvad består dit arbejde i?

Som Partnerskabsudvikler i Nordsjællands Politis forebyggelsesafdeling er jeg ansat til at være bindeled mellem politiet og civile samarbejdspartnere såsom borgere, kommuner eller det private erhvervsliv. Konkret er jeg projektleder på forebyggende kampagner om fx tricktyveri eller indbrud. Her indsamler jeg viden, udarbejder materiale, holder oplæg, skaber kontakter til samarbejdspartnere som fx ældrecentrer, butikker eller relevante kommunale steder.

Jeg arbejder også med tryghed i udsatte boligområder, hvor jeg blandt andet faciliterer beboerpaneler, arrangerer oplæg, stormøder og workshops. Derudover er jeg tovholder for en platform for tryghed bestående af interessenter fra politiet, kommunen, de sociale initiativer i området samt beboere.

Jeg er også med til at udarbejde strategiske linjer for politiets forebyggende arbejde. Det indebærer vidensindsamling, analyse af politiets data, præsentationer for ledelsen og kortlægning af eksisterende initiativer.

Derudover evaluerer jeg forskellige indsatser og står for tilrettelæggelsen af undervisningen i forebyggelse for de politiskolestuderende, som er i praktik i Nordsjælland.

Alt i alt en meget bred akademisk stilling med meget borgerkontakt.

Hvordan anvender du antropologien i dit arbejde?

Overordnet bruger jeg antropologien i alt mit arbejde ved at ”oversætte” politiets arbejde over for borgere og borgernes behov over for politiet. Jeg er en form for kulturel tolk, der skaber sammenhængskraft mellem forskellige grupperinger.

Metodisk bruger jeg antropologien ved fx kampagnearbejde, hvor jeg inddrager borgere, som har været udsat for tricktyveri eller indbrud i udarbejdelsen af kampagnen. Her bruger jeg kvantitative og kvalitative interviews samt fokusgruppeinterviews. Når jeg arbejder med præsentationer, oplæg for borgere eller til planlægning af nye initiativer, bruger jeg mine statistikfærdigheder til at indhente, analysere og formidle data. Jeg bruger det kvalitative perspektiv til at understøtte data med direkte viden fra vores forskellige områder.

Jeg bruger ikke direkte antropologiske teorier til at understøtte fx en rapport. Men teorierne ligger i baghovedet, og er med til at skabe forståelse af, hvordan samfundet og samfundsgrupper kan forstås og hænger sammen.

Udover generelle akademiske kompetencer som kortlægning, evaluering, projektstyring, dokumentation, som jeg også har fået gennem studiet på antropologi, så har antropologien givet mig en viden om menneskers sociale færden, en måde at gå til mennesker som kan være svær at kategorisere. 

Det er ikke et bestemt fag på antropologi, som har givet mig det, men studiet som helhed. Det er en tilgang og en måde at tænke på, som man tilegner sig løbende.

I mit job er det rigtig vigtigt at få nuancerne med; at belyse forskellige sider af en sag. Altid at forsøge at forstå andres bevæggrunde, er noget antropologien har lært mig. 

Derudover har den lært mig ikke at tage ting for givet eller bare at regne med, at de er på en bestemt måde, fordi du tænker, at det hænger sådan sammen. I antropologien lærer du ikke at sige: rigtig og forkert – du lærer at sige: på den ene side og på den anden side. Denne konstante afvejning bruger jeg ofte i mit arbejde.

Er der en sammenhæng mellem dine studier og det arbejde du laver nu? Kan du se en rød tråd?

Både-og. Jeg er blevet uddannet sundhedsantropolog og har under studiet haft tilvalgt fag med medicinsk antropologi. Men forebyggelse af kriminalitet og forebyggelse af sygdomme har sine ligheder. 

Derudover har jeg løbende under studiet beskæftiget mig meget med inddragelse af patienter og pårørende, hvilket ikke ligger så langt fra inddragelse af civilsamfundet og samarbejdet mellem borgere og politiet. 

Mit speciale var omkring inddragelse, ligesom mit studiejob under studietiden omhandlede dette felt. Jeg er derfor i høj grad blevet ansat på baggrund af dette.

Så selvom tråden ikke er knaldrød, så er der helt klart en sammenhæng mellem mit studie på antropologi og mit nuværende arbejde.

Har du et godt råd til give unge, der overvejer at læse antropologi?

Mens jeg læste antropologi, blev jeg ofte i tvivl, om det var det rigtige studie, da jeg ofte følte mig middelmådig. 

Efterfølgende har jeg erfaret, at arbejdsmarkedet i Danmark i høj grad har brug for antropologer som mig. Antropologer, der er praktiske anlagt og bruger den anvendte antropologi mere end de bruger den klassiske, akademiske antropologi.   

Mit råd til dig er derfor: Kast dig ud i studiet med fuld nysgerrighed og forsøg at tillær dig det undrende perspektiv, som er så karakteristik for antropologien. 

Antropologi er ikke kun for personer, som ønsker at blive forskere eller arbejde på universitet efter endt studie. Antropologien kan tilkobles så mange områder, at du har talrige muligheder, når du bliver færdig. Det er snarere afgrænsningens kunst, som bliver den sværeste.

Christoffer Nejrup er erhvervsantropolog i Dansk Design Center. Her hjælper han virksomheder med at bruge design, når de skal nytænke deres forretning. 

”De antropologiske redskaber er kun et skelet for din faglighed. Du skal selv skabe lige netop din måde at være antropolog på”

Hvad er dit arbejde?

Jeg er projektleder og erhvervsantropolog i Dansk Design Center. Jeg arbejder med, hvordan man kan bruge design strategisk i virksomheders arbejde med innovation og forretningsudvikling. 

For eksempel har jeg hjulpet virksomheder med at nytænke deres forretning og fremtidige markeder ved at inddrage designmetoder og antropologiske perspektiver på verden. Det har jeg blandt andet gjort ved at undersøge virksomhedernes organisering og fagligheder. På den måde hjælper jeg dem til at forstå deres egen virksomhed og kunder. 

Jeg har også præsenteret dem for forskellige brugerstudier og lavet inddragende workshops for dem. Jeg er med andre ord gået i dialog med virksomhederne, og talt med dem og vist dem deres potentialer.

Hvordan bruger du antropologien i dit arbejde?

For mig handler antropologi om nysgerrighed, refleksion og empati. Jeg går nysgerrigt til værks, når jeg interviewer og observerer alt fra virksomhedsledere til produktionsmedarbejdere. Jeg finder mening i deres virkelighed ved at inddrage og dele den viden, antropologer har skabt gennem tiden. 

Uanset hvem jeg interviewer og observerer, går jeg ud i verden med empati, for det er helt centralt for mig at skabe en viden, som er genkendelig for de mennesker, jeg har talt med. Kun med empati er det muligt at skubbe til forestillinger og faste rutiner, og sammen finde ud af hvilke ændringer der er meningsfulde – og det er uanset om det handler om et produkt, en løsning eller indretning af vores samfund. 

Er der en sammenhæng mellem dine studier på IA og det arbejde du laver nu?

De første tre år på studiet famlede jeg i blinde, fordi jeg havde svært ved at se mig selv i antropologien. Da jeg startede på kandidaten, tog jeg et aktivt valg og ansøgte om at blive optaget på elite-master linjen Anthropology and People-Centered Business. 

Her gik det hele op i en højere enhed for mig. Jeg sørgede for, at alle mine beslutninger pegede i samme retning. Jeg arbejdede på et innovationsbureau, jeg tog til Sillicon Valley for at lave feltarbejde, og jeg læste alle videnskabelige artikler om innovation og koblede alt dette til antropologiens verden. 

På kandidaten fandt jeg ud af, at der er plads til mange måder at være antropolog på. Antropologistudiet er fantastisk, fordi man selv skal skabe kernen i sin egen faglighed. Det giver ikke mening, hvis du tror, at du skal lære at være antropolog på en måde, som andre er det. Du skal tilegne dig de redskaber, som antropologien stiller til rådighed, men de skal kun betragtes som et skelet for din faglighed. Du skal selv skabe lige netop din måde at være antropolog på.

Hvis du skulle give unge, der overvejer at læse antropologi et godt råd, hvad skulle det så være?

Kan du godt lide at rejse? Kan du lide at tale med mennesker og høre deres fortællinger? Tænker du ofte ”gad vide hvad det handler om?” når din kammerat siger, at det går skidt med hans mor?

Så har du en naturlig nysgerrighed i dig, og den er dit vigtigste redskab som antropolog. Du skal nok lære alle teorierne og metoderne. Det vigtigste er, at du er pisse nysgerrig og næsten ikke kan lade være med at reflektere over, hvad der får mennesker til at gøre det, som de gør.

Mille Schiermacher er projektleder i Det Grønlandske Hus, hvor hun arbejder med at forebygge udsathed blandt grønlandske borgere i Danmark. "For mig har det været en fordel at jeg tidligt på studiet valgte et specialiseret område inden for antropologien"

Hvad består dit arbejde i?

Jeg er projektleder i Det Grønlandske Hus, Rådsmedlem i Rådet for Socialt Udsatte, samt rådsmedlem i Københavns Udsatteråd. Jeg arbejder til dagligt med tiltag, der skal forbygge udsathed blandt grønlandsk borgere i Danmark.

Hvordan anvender du antropologien i dit arbejde?

Jeg bruger antropologien i den måde jeg anskuer og arbejder med at løse de mange problemstillinger som mit arbejde er fyldt af i kraft af de komplekse forhold, der er imellem det grønlandske og det danske samfund.

Er der en sammenhæng mellem dine konkrete studier på IA og det arbejde du laver nu?

Jeg skrev speciale om udsatte grønlændere i 2010, og grundlagde meget af min viden og netværk i den proces. Jeg får stadig mange henvendelser fra studerende og fagfolk om mit speciale, selvom det efter min egen optik er blevet lidt forældet med tiden.

Jeg havde et udvekslings ophold ved universitetet i Nuuk, og jeg begyndte at specialisere mig inden for mit nuværende felt, allerede fra min bachelor og gennem hele kandidaten.

Har du et godt råd til unge, der overvejer at læse antropologi?

For mig har det været en fordel vælge et specialiseret området inde for antropologien tidligt på studiet. Så hvis du har en interesse for et særligt område, så hold fast det den -man kommer længere ved at vide meget om noget, fremfor lidt om det hele.

Amalie Kjær Kristiansen skrev speciale om lokal vandforvaltning i Burkina Faso. I dag arbejder hun med digitalisering og oplevelsesudvikling i rådgivningsvirksomheden Seismonaut. 

For Amalie er forskellen ikke så stor. Det antropologiske arbejde har for hende altid handlet om at skabe de bedste vilkår for udvikling i forhold til den kulturelle kontekst

Hvad består dit arbejde i?

Jeg arbejder som rådgiver i virksomheden Seismonaut. Vi er et lille rådgivningshus der arbejder med digitalisering, strategisk oplevelsesudvikling, digital og kreativ økonomi samt designtænkning. 

Det lyder måske rimelig langt væk fra antropologien, men vores primære fokus er brugerforståelse - at hjælpe med at få større indsigter i, hvem der for eksempel besøger et naturcenter i Nordjylland eller hvordan internationale turister oplever det københavnske offentlige transportsystem. 

Helt konkret laver jeg analyser, for eksempel af målgrupper eller brancher samt evalueringer og effektmålinger.

Et typisk projekt løber over et par måneder, og indledes altid med et opstartsmøde, hvor forventninger for projektet og vores tilbud (projektbeskrivelsen) afstemmes med kunden. Herefter går vi i gang med den indledende fase, som kan være desk-research, at identificere aktører vi skal interviewe, samt at udvikle metoder og værktøjer til dataindsamlingen. Vi er som regel 2 seismonauter på et almindeligt projekt, på de større kan vi være helt op til 5-6 stykker.

Næste skridt er typisk dataindsamlingen, som oftest er ren kvalitativ eller kombineret med kvantitativ data i form af surveys, vi selv udfører eller data, vi for eksempel får fra Danmarks Statistik. Herefter holder vi en analyse og/eller kvalificeringsworkshop både internt, sammen med kunden og ofte også med interviewpersoner for at få kvalificeret vores indsigter og udvikle dem til redskaber, som kan bruges i kundens fremadrettede arbejde. Til sidst laver vi en rapport på baggrund af indsigter fra dataindsamling, workshops, møder med kunden og hvad vi ellers har haft med i processen.

For mig giver det god mening at arbejde så tæt med kunderne, fordi jeg har en oplevelse af, at de virkelig får meget ud af det tætte samarbejde. Med en agil proces forankres vores viden løbende hos kunden, og vi kan få sparring samt kvalificering på vores indsigter, også i forhold til at udarbejde anbefalinger, så vi sikrer, at vores arbejde giver værdi og mening for dem som skal bruge det. 

Hvordan anvender du antropologien i dit arbejde?

Som antropolog går jeg til mine projekter med et brugerfokus. Et eksempel er en evaluering af et sports- og fritidsanlæg, hvor det i mindre grad handlede om at evaluere etableringsprocessen, og i højere grad handlede om at tage ud og møde brugerne på anlægget. 

Det gjorde jeg for at opleve anlægget sammen med dem og egentlig lave et helt klassisk feltarbejde, for at forstå forskellige brugergruppers perspektiver på anlægget. Samtidig havde jeg en landskabsarkitekt med mig som evaluerede anlægget ud fra nogle arkitektoniske principper, hvilket gav en virkelig god tværfaglig sparring i evalueringen.

I den forstand arbejder jeg langt hen ad vejen som en klassisk antropolog, hvor jeg er i felten for at lave deltagerobservation og dybdegående kvalitative interviews for at forstå kompleksiteterne af en given situation/projekt.

Metoderne er klassiske, men undersøgelsesfelterne er nutidige. Derfor er jeg også nødt til konstant at tænke i nye baner, for eksempel hvordan man bruger kvalitative metoder på nettet, og i hvilke sammenhænge det er vigtigt.

Er der en sammenhæng mellem dine konkrete studier og det arbejde du laver nu?

I løbet af min studietid har jeg arbejdet meget med problemstillinger indenfor international udvikling. Mit speciale handlede om lokal vandforvaltning baseret på frivillighedsprincipper i det sydøstlige Burkina Faso. 

Få kan se sammenhængen mellem, hvad jeg gør nu og dengang, men det handler egentlig om at jeg har været - og stadig er drevet af - hvordan man kan skabe de bedst mulige vilkår for udvikling i forhold til den kulturelle kontekst. 

De metoder og analytiske redskaber jeg har fået på studiet, bruger jeg hver dag i mit arbejde. 

Jeg oplever at mine metoder og de data jeg kommer hjem med bliver værdsat af mine kolleger - også af dem som ikke selv har en kvalitativ baggrund.

Har du et godt råd til unge, der overvejer at læse antropologi?

For mig har det været vigtigt at det var min interesse for antropologi, for kulturer og mennesker som var min motivation. Jeg var ikke kommet igennem studiet uden den. Og jeg havde heller ikke fået det arbejde jeg har i dag uden den.

Antropologi er et studie, hvor det er vigtigt at prøve det man lærer af, og ikke mindst prøve sig selv af. Er du klar til at kaste dig i armene på en masse informanter, bruge dig selv som redskab? Det kan være ret grænseoverskridende, men det bliver federe for hver gang man gør det. 

Samtidig skal man også være indstillet på, at det er et teoretisk tungt studie - det syntes jeg var virkelig fedt, men jeg vil også anbefale, at man på forskellig vis prøver at arbejde med anvendt antropologi under sin studietid. 

Det er vigtigt at fordybe sig på studiet, men det er også vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad man kan bruge antropologien til, hvad der interesserer en, og hvor man kunne tænke sig at bevæge sig hen med antropologien. 

Det fik jeg gennem studiejobs og praktikker. Her lærte jeg både mine egne faglige styrker og svagheder, samt oplevede hvor jeg kunne skabe værdi - og hvor jeg syntes det var sjovt at skabe værdi!

Agnete Suhr arbejder i Landbrugsstyrelsen med gøre politik, regulering, tilskudsordninger, service og kommunikation kundevenlig. Hun bruger mange af sine antropologiske kompetencer og så får hun også helt nye kompetencer inden for det landbrugsfaglige

Hvad består dit arbejde i?

Jeg arbejder i Landbrugsstyrelsen i Team Serviceudvikling, der er en del af Miljø- og Fødevareministeriet.

Vi samarbejder med resten af styrelsen om at gøre politik, regulering, tilskudsordninger, service og kommunikation kundevenlig. Styrelsens kunder er primært landmænd, gartnere og fødevarevirksomheder. Det er vigtigt, at vi har kundevenlige løsninger, både fordi at løsningerne har en stor betydning i kundernes hverdag og fordi det er gennem deres praksis, at vi opnår de effekter, som politikerne ønsker – for eksempel effekter på miljø.

Mit arbejde består primært i at være med til at designe tilskudsordninger og regler så det kan passe ind i fx landmandens hverdag. Mine konkrete arbejdsopgaver er blandt andet interview af kunder og interessenter, analyser, udarbejdelse af løsningsforslag og inddragelse af kunderne i designprocessen. Derudover udarbejder jeg vejledninger og øvrig kommunikation samt tester it-løsninger og underviser nye medarbejdere i, hvad det betyder at være kundeorienteret i en styrelse.

Hvordan anvender du antropologien i dit arbejde?

Jeg anvender antropologien både metodisk og analytisk i mit arbejde dagligt. Det er vigtigt at kunne se tingene fra kunders, interessenters og samarbejdspartneres perspektiv. I den forbindelse er mine antropologiske metoder og nysgerrighed meget anvendelig.

Jeg tager på feltbesøg hos kunderne, hvor jeg interviewer dem og oplever deres dagligdag. Jeg anvender antropologisk analyse, hvor jeg undersøger de bagvedliggende behov hos kunderne.

I mit team arbejder vi også med servicedesign, hvor vi bruger inputs fra interviews og skaber løsningerne sammen med dem, som skal bruge dem efterfølgende.

Har du et godt råd til unge, der overvejer at læse antropologi?

Antropologi er et rigtig spændende fag, som åbner op for mange muligheder. Man skal dog være opmærksom på, at man ofte selv skal ud at skabe sit eget job efter studiet. Det er ikke alle der kan se, at det vil være oplagt at ansætte en antropolog, og det er ikke så tit, at man ser et jobopslag, hvor der står ”Antropolog søges”.

Det vil være en god idé at komme i praktik under studiet og prøve sine kompetencer af på nogle projekter. Det er også en god idé at tage nogle tværfaglige fag på studiet, så man får prøvet sine kompetencer af blandt andre fagligheder.  

Patrik Stoopendahl bruger sine antropologiske evner til at give virksomheder nye indsigter i, hvordan folk forholder sig til deres produkter. Den viden er essentiel for moderne virksomheders arbejde med bedre at forstå kundernes ønsker og behov. 

“Jeg er lige kommet tilbage fra et par timers trendhunting i Stockholm. Jeg har blandt andet set på, hvordan butikkerne fremstiller deres produkter. Som antropolog ville jeg nok kalde det observationsanalyse, men metoden er cirka den samme,” forklarer Patrik Stoopendahl med et grin over telefonen fra den svenske hovedstad.

Patrik Stoopendahl arbejder for det internationale svenske konsulentbureau Kairos Future, hvor han har været ansat siden han blev færdig som antropolog i september 2014. 

Under sin bacheloruddannelse, som han tog på Uppsala universitet, studerede Patrik overvejende ”klassisk” antropologi med fokus på Afrika og Latinamerika. Men da han var færdig med sin bachelor, ville han gerne bevæge sig i en mere erhvervsorienteret retning. 

Derfor søgte han ind på Business & Organisational Anthropology på Københavns Universitet. Her specialiserede han sig i organisationskultur og forbrugsmønstre, hvilket også dannede udgangspunkt for hans speciale. 

Nye internetidentiteter

"Traditionel analyse er økonomisk. Logikken er, at folk handler der, hvor de får mest for pengene. Men sådan er det ikke udelukkende i dag. I mit speciale undersøgte jeg, hvordan internettet giver folk en helt ny identitet, når de shopper. 

Et eksempel var en familie, der ledte efter det perfekte legetøj til deres barn. De lagde meget energi i at researche en masse forskelligt legetøj med forskellige egenskaber, og til sidst endte de med at bestille legetøjet fra en helt særlig butik i Frankrig. For disse forældre var der meget identitet i at vælge det helt rigtige legetøj. 

Man kan sige, at de gennem deres forbrug fik lejlighed til at udtrykke en særlig måde at være bevidste og reflekterede forældre på. Nethandel skaber mange sådanne nye sammenhænge mellem forbrug og identitet," forklarer Patrik Stoopendahl.

Feltarbejde på byggepladsen

Mens Patrik skrev sit speciale arbejdede han allerede for Kairos Future. Her får han lejlighed til at bruge de antropologiske metoder i en lang række nye sammenhænge. De fleste af opgaverne tager udgangspunkt i virksomheders ønske om at forstå deres kunder bedre.

“For nylig var jeg på 10 dages feltarbejde på en byggeplads. Vores kunde var en svensk fabrikant af værktøj, der gerne ville vide, hvordan deres brugere arbejder med værktøjet. 

Opgaven gik ud på at være sammen med folkene på arbejdspladsen, snakke med dem om løst og fast, men også observere deres måde at bruge værktøjet på. På den måde lærer man meget, man ikke kan få at vide fra et spørgeskema. 

En af de ting vi fandt ud af er, at noget af værktøjet er unødvendigt tungt, hvilket slider på arbejderne. 

Når man aldrig har tænkt på at designe lettere værktøj, skyldes det blandt andet, at arbejdet med værktøj er knyttet til en særlig forestilling om maskulinitet. Værktøjet skal være tungt, fordi det er lavet til mænd. Men i virkeligheden ville de selv samme mænd ofte foretrække, at værktøjet var lettere og havde et anderledes design. Denne pointe kom først frem gennem vores observationer. Det var vigtig ny viden for producenten af værktøjet,” forklarer Patrik Stoopendahl. 

Mennesket i centrum

Ifølge Patrik Stoopendahl har den moderne økonomi udviklet sig på en måde, der gør det absolut nødvendigt for virksomhederne at foretage den slags undersøgelser, som netop antropologer er eksperter i.

“Virksomheder tænker anderledes i dag end tidligere. De er nødt til at bekymre sig om deres kunder på en helt anden måde, hvis deres brand skal konkurrere på markedet. De skal kunne relatere til dem. 

Her kan vi som antropologer tilbyde noget helt særligt. Vores metode er at putte mennesket i centrum. Jeg kan tilbyde virksomhederne et indblik i, hvordan deres kunder eller brugere forholder sig til deres produkter. 

Statistikker og tal er vigtige, men for at fortolke tallene ordentligt, må vi gå et skridt dybere, give tallene liv, gøre materialet dynamisk, fortolke det ud fra en menneskelig optik. Det er det, vi kan som antropologer,” siger Patrik Stoopendahl.

Som konsulent i rådgivningsvirksomheden Niras har Rasmus Brun Hansen rig lejlighed til at bruge sine antropologiske kernekompetencer. Han oplever, at virksomheder i stadig større grad efterspørger kvalitative undersøgelser, fordi de skaber innovation og udvikling

Det var lidt et tilfælde, at Rasmus Brun Hansen kom til at læse antropologi. Som matematisk student var det umiddelbart mere oplagt at gå andre veje, men Rasmus havde tit tænkt, at han gerne ville studere noget med mennesker. 

En dag sagde hans storebror, der er ingeniør, at hvis han kunne vælge studie om igen, ville han vælge antropologi. Det fik Rasmus til at tage chancen og søge ind.

I 2010 kom han i praktik i rådgivningsvirksomheden Niras, hvor han har arbejdet lige siden. Først som student og siden som konsulent i et af det store firmas mindre teams, der har fokus på kvalitative metoder.

“Vi er et lille team af sociologer og antropologer, der adskiller sig ved, at vi er relativt meget i marken. Vores arbejde handler om at se og forstå folks hverdag. I øjeblikket arbejder vi for eksempel på en evaluering for en fond, der donerer penge til sportshaller med fokus på gymnastik. 

Vi undersøger, hvordan folk i praksis bruger disse haller og om de er rigtigt indrettet set fra brugerens perspektiv. Det kan være svært at svare på, hvis man kun bruger spørgeskemaer. Man får meget bedre information, hvis man observerer folk og taler med dem, mens de bruger hallen. På den måde kan vi give fonden de bedste erfaringer med videre til det næste byggeri,” forklarer Rasmus Brun Hansen.

Efterspørgsel på antropologi

I løbet af sine fire år i Niras har Rasmus oplevet, at efterspørgslen på antropologiske undersøgelser og evalueringer har været stærkt stigende. Både i det private erhvervsliv og blandt offentlige aktører.

“Da jeg startede som praktikant i Niras i 2010, var der ikke så mange ”antropologiske” projekter. I dag efterspørger kunderne dem mere og mere, fordi de ønsker at komme et spadestik dybere. De vil have en forståelse, der går ud over tallene. Kvantitative metoder er vigtige, men i spørgeskemaer kan man kun spørge til emner, man kender i forvejen. Med de kvalitative metoder får man helt ny viden på bordet, og det giver innovation,” siger Rasmus Brun Hansen.

Formidling som kernekompetence

Niras er en verdensomspændende virksomhed med mange forskellige faggrupper ansat. Antropologer er en af de mindste faggrupper i virksomheden, men det er ikke et problem for gruppens arbejde, forklarer Rasmus Brun Hansen.

“Jeg oplever, at antropologer har ry for at kunne noget særligt, der på samme tid er lidt uhåndgribeligt. Det er nok fordi antropologi ikke bare er bestemte metoder, men også er en dannelse og et særligt blik, der ligger på rygraden af os,” siger Rasmus Brun Hansen.

“Men jeg tror også det handler om kulturforståelse, der jo er blevet lidt et buzzword. Der er et stort behov for at forstå forskellige kulturer. Her tænker jeg ikke kun på etniske grupper, men også på faggrupper, socialgrupper og forholdet mellem ledelse og ansatte. Det handler alt sammen om kultur. I den forbindelse er formidling af viden til andre meget vigtigt. Antropologer kan sætte sig ind i folks verden og formidle den videre. Det er vores kernekompetence,” siger Rasmus Brun Hansen.