Kandidat i sociologi

Helene Louise Fog er uddannet fra sociologi. I dag er hun ansat som fuldmægtig i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Hvor arbejder du, og hvad arbejder du med?

Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Jeg arbejder i Socialforvaltningen i en lille enhed, der hedder data og strategi. Socialforvaltningen er én af seks forvaltninger i Købehavns Kommune med lige over 8.000 ansatte. Vi betjener socialudvalget, hvor blandt andet socialborgmesteren sidder. Derudover betjener vi Socialforvaltningens direktion og de fire borgercentre, der hører under Socialforvaltningen.

Et oplyst grundlag for de politiske beslutninger

Min stillingsbetegnelse er fuldmægtig. Man kan sige, at jeg overordnet set arbejder for at sikre, at politiske og ledelsesmæssige beslutninger bliver taget på et oplyst grundlag. Socialforvaltningen har et ønske om i højere grad at bruge data strategisk, da der er et stort potentiale i at forbedre de borgerrettede services og ikke mindst sikre, at vores begrænsede ressourcer bliver brugt på den rigtige måde.

Hvordan bruger du din sociologiske faglighed i dit arbejde?

Research og formidling i politiske notater.

Hvis direktionen eller socialudvalget mangler viden for at kunne tage en beslutning om et eller andet, så bestiller de et såkaldt notat eller en indstilling, som er 2-3 siders deskriptiv tekst om et socialpolitisk emne. Jeg har fx lige skrevet et notat om Københavns udvikling i forhold til regeringens ti mål for social mobilitet. Når jeg skal skrive et notat handler det om research og formidling, og det har jeg trænet i alle opgaver på sociologiuddannelsen. På studiet havde vi meget fokus på at formidle vores data, således at vores mor kunne forstå det – det betyder fx, at vi ikke sætter en tabel ind og regner med, at den er selvforklarende.

Kombinerer kvalitative og kvantitative kompetencer

I mit arbejde sidder jeg som bindeled mellem borgercentrene, der arbejder i en kompleks dagligdag og vores IT udviklere, der tænker i logisk programmering. Hvis ledelsen i vores borgercentre fx ønsker en månedlig rapport omkring overholdelsen af sagsfrister inden for en bestemt paragraf i serviceloven, så er det mit job at forstå deres konkrete behov – og her trækker jeg særligt på mine kvalitative kompetencer. Derefter skal jeg tale med vores IT udviklere om, hvordan en digital løsning kan se ud, så den matcher borgercentrenes behov – og her trækker jeg i høj grad på mine kvantitative kompetencer.

Bruger sociologien til at komplementere statskundskabere og jurister

Hele min tilgang til mit arbejde er præget af en sociologisk forståelse for, at vi skal løfte blikket og kigge på alle de sociale og relationelle aspekter, der influerer et givent problem. Hvis vi fx har en borger med et handikap, så er det ikke kun selve handikappet, vi skal fokusere på - det er også borgerens familie, hvor borgeren bor osv. Og det blik er et godt supplement til mine statskundskabs- og juristkolleger, som helt sikkert har en bedre forudsætning for henholdsvis det forvaltningsmæssige og det lovmæssige arbejde i en kommune.

Har du et godt råd til studerende på sociologi?

Vær skarp på dit metodeapparat

Min erfaring er, at vi som sociologistuderende har en klar fordel, hvis vi er skarpe på vores metodeapparat, da flere og flere arbejdsgivere får øjnene op for sociologers brede metodekendskab både inden for de kvalitative og de kvantitative metoder. Som sociolog behøver du ikke være ekspert i alle metoder, men du har som minimum en viden om, hvad forskellige metoder kan.

Få erfaring fra en politisk styret organisation (hvis du gerne vil arbejde i én som færdiguddannet)

I rigtigt mange jobopslag fra offentlige organisationer efterspørger de erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Jeg har fx haft studiejob i FOA og til alle mine jobsamtaler er denne erfaring blevet vægtet højt. Som studerende kan man derfor overveje praktik eller studiejob i en politisk styret organisation.

Ida Vendel Thyrring er uddannet fra sociologi. I dag arbejder hun som intern procesrådgiver i Operate, som er et kommunikations- og adfærdsbureau.

Hvor arbejder du, og hvad arbejder du med?

Operate

Jeg arbejder i Operate, som er et digitalt kommunikations- og adfærdsbureau. Vi er en virksomhed med cirka 60 medarbejdere. I Operate tilbyder vi vores kunder forskellige kommunikationsydelser inden for agenda setting og adfærdsdesign. Vi har både offentlige organisationer og private virksomheder som kunder. Rigtig mange af vores opgaver får vi gennem udbud. Et udbud betyder, at vi byder på en opgave for en potentiel kunde i konkurrence med andre virksomheder.

Optimering af processer

Min stillingsbetegnelse i Operate er intern procesrådgiver. Jeg har til opgave at tilrettelægge den bedst mulige proces, når vi skal skrive et tilbud til en potentiel kunde. Det kan være omfattende at lave et tilbud, og det er derfor vigtigt, at vi prioriterer hvilke opgaver, vi vil byde på. Derfor har jeg udviklet et værktøj, hvor vi, på baggrund af ti parametre, kan identificere hvilke udbud, vi vil byde på. Med dette værktøj skaber jeg et fælles beslutningsgrundlag for de seks direktører. Tidligere kunne der blive brugt uhensigtsmæssigt mange ressourcer på at finde ud af, om vi ville byde eller ej.

Hvordan bruger du din sociologiske faglighed i dit arbejde?

Sikrer de bedste løsninger med et stærkt datagrundlag

Jeg har arbejdet i Operate i fem måneder, og for to dage siden afleverede jeg en analyse af, hvad det er for udfordringer, vi har i tilbudsprocessen. Analysen baserer sig på systematisk indsamling af data via kvalitative metoder som fx fokusgruppeinterviews, dokumentanalyse af værktøjer på intranettet, individuelle interviews samt et feltarbejde i, hvad det vil sige at være ansat i Operate.

Analysen indeholder også mine forslag til, hvor vi kan optimere tilbudsprocessen, da direktørerne selvfølgelig er meget interesserede i, hvad vi kan gøre anderledes. Jeg er derfor med helt inde i diskussionen om, hvilke løsninger vi skal forfølge, og jeg er også med til at implementere løsningerne.

Anvender teori om soldaterenheder

Min analyse omhandler også mere følsomme, men ikke desto mindre helt afgørende temaer som faglige hierarkier, samarbejdskultur, incitamentsstrukturer og magtkampe. Det er forholdsvist ukompliceret at aftale en proces for et forløb med leverancer, frister og så videre, men hvis processen skal køre optimalt, skal vi også have fokus på de ting, der sker mellem mennesker.

I mit speciale skrev jeg om arrangeret vold, hvor jeg anvendte teori om soldaterenheder – fx om hvordan man performer sammen som en kollektiv soldaterenhed på trods af interne stridigheder i gruppen. Jeg sidder ikke og citerer soldaterteori over for direktørerne, men jeg bruger teorierne som en forståelsesramme, når jeg analyserer vores kulturelle udfordringer og hvilke løsninger, vi bør se på.

Har du et godt råd til studerende på sociologi?

Studiejob og praktik giver indblik i jobmuligheder

Da jeg startede på min kandidatuddannelse, var jeg i tvivl om, hvad jeg ville arbejde med som færdiguddannet. Min strategi var derfor at blive klogere på mine muligheder og interesser gennem praktik og studiejob. Jeg prøvede kræfter mere flere forskellige brancher, og jeg fandt min rette hylde i konsulentverdenen.

Fortæl din arbejdsgiver, hvad du kan

Som sociolog står du stærkt, hvis du kan formidle din værdi til en kommende arbejdsgiver. Alle ved, hvad en økonom og en jurist kan. Langt fra alle ved, hvad en sociolog kan bidrage med på en arbejdsplads. På den måde har vi sociologer en udfordring, der er værd at være opmærksom på, når vi søger job.

Line Fynbo Deleuran Lindequist er uddannet fra sociologi. I dag er hun ansat som Business Intelligence Specialist i Flügger Group A/S.

Hvor arbejder du, og hvad arbejder du med?

Flügger Farver

Jeg arbejder i Flügger Group A/S, som er en international koncern med afsæt i Norden. Vi er kendt for vores kædekoncept Flügger Farver, hvor der findes 500 butikker fordelt i Norden, Østeuropa og Kina, men Flügger har også seks fabrikker i fire lande. Flügger er en virksomhed med rigtig mange forskellige fagligheder. Jeg arbejder på vores hovedkontor i Danmark, men har kontakt med hele koncernen grundet mine arbejdsopgaver.

Databehandling, -formidling og -præsentation

Min stillingsbetegnelse er Business Intelligence Specialist. Jeg plejer at forklare mit arbejde ved at sige, at jeg samler relevant data og præsenterer det på en måde, så folk kan forstå og bruge det til at træffe beslutninger baseret på fakta i stedet for mavefornemmelser. Helt konkret arbejder jeg med at udtrække, behandle og præsentere data. Præsentationen af data foregår i et Business Intelligence (BI) program, der hedder Power BI, hvori jeg udvikler applikationer til de forskellige afdelinger i koncernen. Programmet er interaktivt, så mine kollegaer kan tilgå data og analysere det og på den måde finde svar på deres spørgsmål.

Et eksempel på en arbejdsopgave kunne være at udvikle en applikation til butikscheferne, som giver dem overblik over hvor meget de solgte i går, til hvem, til hvilken pris osv. Først afholder jeg en workshop med brugerne, hvor jeg afdækker deres behov. Derefter udvikler og designer jeg løsningen i Power BI med relevant data. Herefter tester brugerne løbende funktionaliteterne i deres nye applikation samt om data stemmer. Når applikationen er færdig, sørger jeg for, at alle slutbrugere får træning i, hvordan de skal bruge applikationen.

Hvordan bruger du din sociologiske faglighed i dit arbejde?

Kombinerer kvalitative og kvantitative metoder

Det, jeg allerbedst kan lide ved mit arbejde, er skiftet mellem at nørde data fx i Power BI og at have kontakten med mennesker. I mit arbejde foran computeren trækker jeg i høj grad på mine kvantitative kompetencer og i mit arbejde med brugerne (fx butikscheferne) trækker jeg mere på de kvalitative, hvor jeg fx skal stille de rigtige spørgsmål for at forstå deres behov og kunne udvikle den bedste løsning til dem.

Sætter sig i brugerens sted

I mit detektivarbejde med at forstå brugernes behov trækker jeg også i høj grad på den sociologiske evne til at se verden fra andre menneskers perspektiv. På sociologistudiet har jeg skrevet utallige diskussionsafsnit, hvor du bliver tvunget til at finde argumenter for og imod en eller anden påstand – og den øvelse er vigtig i forhold til at kunne sætte sig selv i en andens sted. Og det er noget, jeg hele tiden gør, da de forskellige dele af forretningen tænker forskelligt. 

Aktør-netværksteorien som en teoretisk rammesætning

Jeg bruger ikke sociologisk teori eksplicit i mit arbejde, men teorien ligger som en overordnet forståelsesramme. Man kan eksempelvis spore aktør-netværksteorien (ANT) i mit arbejde. En central pointe i teorien er, at det ikke kun er mennesker, der handler og interagerer med hinanden, men også at ikke-menneskelige artefakter gør det. Når jeg udvikler Power BI applikationer, skal jeg tænke over, hvordan jeg skaber det bedste produkt ud fra, hvordan mine kollegaer interagerer med data i programmet og anvender det til at skabe værdi for forretningen.

Har du et godt råd til studerende på sociologi?

En indgang kan blive en anden udgang

I slutningen af 4. semester på bacheloruddannelsen fik jeg et studiejob i Udlændingestyrelsen, hvor jeg blev ansat til at rapportere data i Excel og Power Point. Kort tid efter min ansættelse fik jeg mulighed for at være med til at implementere ledelsesværktøjet QlikView. Den erfaring har været afgørende for, at jeg valgte at gøre karriere inden for BI – og det var ikke den tiltænkte udgang, da jeg blev ansat. BI er noget, som bruges både i det offentlige og private, og indtil videre har det ført mig til stillinger i Udlændingestyrelsen, Rigspolitiet og nu hos Flügger.  

Hold din LinkedIn profil opdateret

Jeg blev headhuntet til min stilling i Flügger via LinkedIn, og det er ikke unormalt, når en arbejdsgiver skal rekruttere BI-medarbejdere. Jeg vil anbefale, at man allerede som studerende holder sin LinkedIn-profil opdateret – både med de programmer, som man behersker og med buzzwords, der beskriver ens kompetencer som fx Excel, Surveys, Analyse, STATA Fokusgruppeinterviews, Kvalitativ metode, Kvantitativ metode mv.

Malene Olsen er uddannet fra sociologi. I dag er hun ansat som User Experience Researcher og Proces Manager i IT-virksomheden Tradeshift.

Hvor arbejder du, og hvad arbejder du med?

Tradeshift

Jeg arbejder i IT virksomheden Tradeshift. Tradeshift er en startup virksomhed, som blev grundlagt i 2009 i Skype-investor, Morten Lunds, garage på Østerbro. Siden da er hovedkontoret flyttet til San Francisco, og Tradeshift har i dag knap 700 ansatte fordelt på 12 lande. Virksomheden startede på baggrund af en vision om at forbinde virksomheder i hele verden. Til det formål tilbyder Tradeshift en IT platform og et netværk, hvor virksomheder kan håndtere deres forretninger ét sted, herunder blandt andet indkøb og e-fakturering.

Procesledelse og brugeroplevelser

Min stillingsbetegnelse i Tradeshift er User Experience Researcher og Process Manager. Jeg har overordnet to jobfunktioner. Cirka halvdelen af min tid går med at være procesleder for et tværfagligt team bestående af designere og arkitekter. Her er det mit ansvar, at få teamets arbejde til at gå op i en højere enhed med den overordnede release-proces i Tradeshift.

Den anden halvdel bruger jeg på User Experience Research. I Tradeshift skal vi blive klogere på vores brugere og kunder, og jeg er derfor ansvarlig for at bygge et Research-team op. Med vores researcharbejde skal vi se på, hvor vi kan forbedre eksisterende produkter, og hvor der er potentiale for at udvikle nye produkter.

Hvordan bruger du din sociologiske faglighed i dit arbejde?

Sikrer valide data

I mit researcharbejde indsamler jeg data fra vores brugere gennem klassiske sociologiske metoder som fx observation, interviews og spørgeskemaundersøgelser. Her trækker jeg på min sociologiske viden om, hvordan jeg systematisk sikrer valide data.

Finder fælles løsninger på tværs af fagligheder

Som procesleder for et tværfagligt team skal jeg kunne forene mine kollegers forskellige perspektiver, så alle er med i processen og bliver tilfredse med det endelige resultat. Det er en vigtig sociologisk kompetence, at inddrage forskellige perspektiver i forhold til en specifik problemstilling for at nå frem til en løsning på tværs af fagligheder.

Kommunikerer til forskellige målgrupper

Undervejs i mine studier tog jeg flere valgfag på Journalisthøjskolen, ligesom jeg tilbragte seks måneder i en praktik på P1 Orienterings redaktion i DR. Min viden om tilrettelæggelse af kommunikation og målgruppeforståelse bruger jeg dagligt, når jeg kommunikerer internt i virksomheden med såvel ledelsesteam som programmører og designere.

Fokuserer på mennesker i en IT virksomhed

På et mere overordnet plan kan man sige, at jeg med min sociologiske faglighed sikrer The Human Touch i Tradeshift. I IT-virksomheder kan der være en tendens til et dominerende instrumentelt og funktionelt udgangspunkt, og det kommer hurtigt til at handle om, hvad der teknologisk kan lade sig gøre. Men vores brugere er mennesker, og ofte værdsætter de en vis grad af menneskelig interaktion, også i udførelsen af deres arbejde. Det er her, sociologer virkelig kan gøre en forskel i IT virksomheder og bidrage med en forståelse for de sociale dynamikker, der altid vil være på spil, når mennesker samarbejder.

Har du et godt råd til studerende på sociologi?

Få job i en start-up virksomhed – og gerne inden for IT

I en start-up har man som nyuddannet gode muligheder for at prøve kræfter med forskellige arbejdsopgaver. Da jeg først startede i Tradeshift var det i rollen som rekrutteringskonsulent, men i takt med, at virksomheden er vokset, er der opstået et behov for at besætte flere funktioner, og her har man ofte søgt internt for at besætte de stillinger. Derfor byder et job som nyuddannet i en start-up virksomhed både på en stejl læringskurve, men også på rige muligheder for at avancere internt og få afprøvet mange kompetencer fra studiet og efterhånden finde sin rette hylde.

Inden for IT er der særligt mange start ups, og det giver virkelig god mening af koble IT med sociologi.  

Lars Dyrby Andersen er uddannet fra sociologi. I dag er han ansat som konsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Hvor arbejder du, og hvad arbejder du med?

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Jeg arbejder i EVA, som er et analysehus, der udarbejder analyser inden for uddannelse og dagtilbud. EVA er tre typer af organisationer i én: Vi fungerer som en klassisk forskningsinstitution ligesom universiteter, vi er en tænketank, der gerne vil skabe debat, og så er vi et klassisk konsulenthus, hvor vi har kunder, der køber vores ydelser. Der sidder mange sociologer i EVA, så det er en almindelig uddannelse på min arbejdsplads.

Analyser af kvantitative data

Min stillingsbetegnelse i EVA er konsulent. Mine primære arbejdsopgaver er at lave analyser på det videregående uddannelsesområde. Jeg er særligt glad for kvantitative data, så nogle af mine mest spændende opgaver er at rode rundt med de helt unikke data, som EVA ligger inde med.

Fx har jeg lige færdiggjort en rapport, hvor jeg har kigget på nystartede studerendes studiekompetencer. Analysen viser, at mange oplever at være gode til de mere ’bløde’ kompetencer som samarbejde og tværfaglighed. Omvendt oplever færre at være gode til de ’hårde’ kompetencer som planlægning og studieteknik. Med rapporten kan EVA lægge op til en offentlig debat om dette emne, og på den måde har vi her chancen for at forbedre noget.

Hvordan bruger du din sociologiske faglighed i dit arbejde?

Planlægger det bedste undersøgelsesdesign

Det, jeg bruger allermest fra sociologi, er de kvantitative metoder. Men samtidig har jeg også en forståelse for, hvordan de spiller sammen med kvalitative metoder. Vi har fx haft til opgave at evaluere 7-trinsskalaen for Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. I første omgang fik vi en masse kvantitative data til at arbejde med. Det brugte vi til at kortlægge karaktergivningen over en årrække, og vi lavede også en smule regressionsanalyse i forsøg på at forklare de tendenser, vi fandt. På baggrund af vores fund gik vi i fase to ud og lavede kvalitative interviews og surveys. Jeg sad med surveydelen.

Stiller de rigtige spørgsmål

Sociologi kan godt være en lidt diffus uddannelse. Ud over metoderne er det ikke altid nemt at gennemskue, hvad det præcis er, man lærer, og hvordan man skal tage det videre med ud på arbejdsmarkedet. Som jeg ser det, så får du på sociologiuddannelsen et blik og et sprog for alt det, der sker mellem mennesker – det man kan kalde sociale dynamikker. Det blik er vigtigt i mit arbejde med de videregående uddannelser. Det er fx nemt at drage den konklusion, at man starter på en videregående uddannelse for at sikre sig en høj indkomst senere i livet. Men der er så meget andet på spil, som for eksempel positiv social arv, ønsket om selvrealisering eller at man godt kan lide den livsstil, der følger med at være studerende.

Har du et godt råd til studerende på sociologi?

Brug muligheden for et praktikophold

Praktikopholdet er en oplagt mulighed for, at man som studerende kan prøve kræfter med sine kompetencer i en organisation eller en virksomhed. Et andet plus ved praktik er, at man får indblik i, hvad et almindeligt arbejde for en sociolog indebærer. Og hvis man har mulighed for at få et relevant studiejob, så kan det virkelig også anbefales. Mit studiejob hos EVA var en åbning for et specialesamarbejde med EVA, som i sidste ende førte til et job her, da jeg var færdiguddannet.

Andreas Reventlow er uddannet fra sociologi. I dag arbejder han i sin egen virksomhed Elderlearn med flere ansatte.

Hvor arbejder du, og hvad arbejder du med?

Elderlearn

Jeg arbejder i Elderlearn, som er en socialøkonomisk virksomhed. Jeg grundlagde Elderlearn for et år siden på baggrund af mit speciale. Ud over min partner og jeg, så er vi tre studentermedhjælpere ansat; to softwareudviklere og en sociologistuderende. Vi arbejder for at afskaffe ensomhed blandt ældre og samtidig hjælpe udlændinge med at blive integreret i det danske samfund. Helt konkret matcher vi udlændinge, der gerne vil lære dansk med ældre i risikogruppen for ensomhed. Pt. har vi samarbejdsaftaler med fem kommuner. Drømmen er, at Elderlearn skal rulles ud i hele Danmark og derefter internationalt i lande som Tyskland, Sverige, Norge, Holland og Belgien.

Drift, udvikling og strategi

Jeg har hænderne nede i mange forskellige arbejdsopgaver; jeg kontakter sprogskoler og ældregrupper for at rekruttere frivillige, jeg kontakter kommuner for at sælge vores produkt, jeg skriver fondsansøgninger og et hav af andre ting. Vores mål er at komme på en fast post i kommunernes budgetter, og derfor består mit vigtigste arbejde i at gøre vores produkt til en rentabel forretning for kommunerne. Til det formål spiller IT en kæmpe rolle, da det kan aflaste mange af de manuelle driftsopgaver, og derved gøre vores produkt billigere. I starten matchede jeg fx alle vores par med hjælp fra et Excel-ark. I dag er det IT systemet, der finder ud af, hvem der passer sammen.

Hvordan bruger du din sociologiske faglighed i dit arbejde?

Skriver fondsansøgninger og projektbeskrivelser

En stor del af mit arbejde er at skrive fondsansøgninger, samarbejdsaftaler med kommuner og projektbeskrivelser. Lige nu sidder jeg fx og skriver fondsansøgninger til Veluxfonden og integrationspuljen i Høje Taastrup Kommune. I det arbejde trækker jeg konsekvent på min erfaring med at skrive eksamensopgaver på sociologi, hvor jeg skulle holde læseren i hånden gennem hele opgaven.

Kender til vigtigheden af evalueringer

Kommunerne er Elderlearns kunder, og de er derfor interesserede i at vide, om vores produkt virker. Effekten af vores produkt kan vi illustrere gennem evalueringer. Som sociolog står du stærkt, da du enten selv kan udarbejde evalueringer eller som minimum være med til at kvalitetssikre dem.

Løser samfundsudfordringer gennem mellemmenneskelige relationer

På sociologistudiet var jeg ret begejstret for teoretikere som Collins og Goffmann, der begge fokuserer på interaktioner mellem mennesker. Jeg bruger ikke Collins og Goffmann direkte i mit arbejde, men min interesse for deres teorier har helt sikkert betydet, at idéen til Elderlearn har taget en meget mikrosociologisk form, hvor vi fokuserer på ’det gode møde’ mellem to personer.

På studiet var jeg ikke udpræget god til at læse sociologi, da særligt teorien kunne blive for abstrakt for mig. Det konkrete og anvendelsesorienterede huer mig lidt bedre. Man kan sige, at Elderlearn er et produkt af sociologien sat i anvendelse med det formål at løse en konkret udfordring i vores samfund.

Har du et godt råd til studerende på sociologi?

Overvej at blive iværksætter – som sociolog har du et godt udgangspunkt

Jeg har hørt en oplægsholder fortælle om en gruppe ingeniører, der havde udviklet den fedeste tekniske dims, men ingen kunne anvende den, for den var ikke brugerorienteret. Her har sociologer virkelig en vigtig kompetence, da vi kan generere indsigt om mennesker. Derudover har vi blik for, hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted, og det er fedt at starte en virksomhed med det formål.

Arbejd sammen med andre fagligheder

Det sjoveste, jeg har prøvet, er at arbejde sammen med softwareingeniører. I sådan et samarbejde bliver din idé til virkelighed. Vi har lige udviklet nyt materiale med anbefalinger til samtaleemner målrettet de par, vi har matchet - fx er der et emne om arkitektur i lokalområdet. Dette materiale er blevet implementeret i IT systemet og sendes nu ud automatisk forud for hver samtale.

Brug specialet til at dyrke den gode idé

Jeg har altid drømt om at starte min egen virksomhed, men jeg manglede en idé. Specialet er et godt redskab til at få og dyrke en idé, da du har tiden til at dykke ned i et emne. Jeg startede med en løs problemformulering om ældre og IT, da ældre, i min optik, er et overset marked.

Den løse problemformulering var en nødvendighed, da jeg jagtede den gode idé til min virksomhed, men det betød samtidig, at min specialeproces var grusom i flere måneder, da jeg ikke have en klar vej at gå. På et tidspunkt kredsede jeg mig ind på ensomhed blandt ændre, og så blev idéen til Elderlearn løsningen på denne udfordring.

Alberte Alsø Dokkedal er uddannet fra sociologi. I dag er hun ansat som samfundsfaglig underviser i Rigspolitiet. Hun underviser på Politiskolen.

Hvor arbejder du, og hvad arbejder du med?

Politiskolen

Jeg arbejder i Rigspolitiet på Politiskolen i Brøndbyøster. Politiskolen er en institution, der uddanner kommende politibetjente. Studerende på Politiskolen skal ikke kun undervises i polititeori, men også i fag som dansk, psykologi og idræt. Derfor er der mange forskellige fagligheder repræsenteret på skolen. Dansk politi vil gerne arbejde evidensbaseret, hvilket betyder, at akademikere spiller en større og større rolle i politiet.

Undervisning og udvikling

Min stillingsbetegnelse er samfundsfaglig underviser. Jeg underviser på 1. semester i faget Samfundsforståelse. Når jeg bliver spurgt om, hvad i alverden sådan en sociolog skal uddanne politibetjente i, så plejer jeg at sige, at jeg uddanner dem i at blive moralsk og etisk reflekterede mennesker, som forstår deres rolle i samfundet – særligt deres magtposition.

Politiet er en politisk styret organisation. Det betyder, at der ofte sker ændringer i uddannelsen af betjentene. Der er derfor en del løbende udvikling i mit arbejde, hvor vi arbejder på at implementere de ændringer, der sker både strukturelt og indholdsmæssigt. Samtidig har vi stor fokus på at integrere aktuelle politiske og samfundsmæssige debatter i undervisningen som fx den seneste debat om etnisk profilering.

Hvordan bruger du din sociologiske faglighed i dit arbejde?

Applicerer sociologisk teori i en anvendt politi-kontekst

I min undervisning trækker jeg bl.a. på den sociologiske teori, som jeg også selv blev undervist i på studiet. De studerende skal fx læse Bourdieus teori om kapitalformer, felter, habitus og det sociale rum. Med udgangspunkt i Bourdieus begreber diskuterer vi fx, hvorfor det kan være svært for en person, der har været i fængsel, at undgå at falde tilbage i kriminalitet.

Politiuddannelsen er ekstremt anvendelsesorienteret. Derfor bliver jeg altid udfordret på, om det, jeg underviser i, har en konkret relevans for politifagligheden. Det er ikke ligesom på sociologiuddannelsen, hvor videnskabsteori måske først giver mening to år efter, du har haft faget. I politiet handler det om, hvad den samfundsfaglige viden kan bruges til i den konkrete politiforretning.

Udvider de studerendes og egne perspektiver på verden

Gennem min undervisning i sociologisk, politologisk og kriminologisk teori, udfordrer jeg de studerende til at reflektere over samfundet og dem selv. En ting er at fortælle dem, at de skal behandle alle borgere lige – en anden ting er at forholde sig til, hvordan det skal forvaltes i virkeligheden. Vi arbejder derfor med begrebet ’Procedural retfærdighed’, som beskriver, hvordan man kan møde borgerne på en måde, hvor de føler sig retfærdigt behandlet. Det sker bl.a. ved at tage folk alvorligt, lytte til dem, forklare sine handlinger og generelt behandle dem retfærdigt i processen. Derfor er det vigtigt, at de studerende forholder sig til egne fordomme og forforståelser i mødet med borgerne.

Som sociolog i politiet udvider jeg også mit eget perspektiv på verden, og jeg skal lære at forstå nye sociale koder. Jeg er ikke indlejret i de logikker, der er i politiet, så nogen gang kan jeg godt undre mig over måden, vi gør tingene på. Fx skulle jeg i starten vænne mig til at give hånd til mine kolleger hver morgen, indtil jeg forstod, at håndtrykket handler om tillid og at se hinanden i øjnene, inden man skal ud på gaden. På den måde har håndtrykket en vigtig social funktion i politiet.

Har du et godt råd til studerende på sociologi?

Gå efter interesse og ikke efter den fornuftige strategi

Når jeg har forsøgt at være strategisk i mine valg omkring fx fag eller studiejobs, er det sjældent blevet godt, da jeg ikke har brændt for emnet. Det har betydet, at jeg har en profil, der ikke er specialiseret. Omvendt har det givet en alsidighed, som gør, at jeg kan træde ind i flere roller på arbejdsmarkedet. Jeg har ikke gået og drømt om, at jeg skulle undervise kommende politibetjente, men det er en spændende mulighed, hvor jeg prøver kræfter med den ’virkelighed’, som vi sociologer taler så meget om.  

Træk både på faglige og personlige kompetencer i din jobsøgning

Jeg har altid spillet basketball på højt plan ved siden af studie og arbejde. Gennem basketball har jeg erhvervet mig kompetencer, som fx det at være en holdspiller samt at være målrettet og struktureret. Jeg har aldrig været til en jobsamtale, hvor min sport ikke har været omtalt – enten pga. de kompetencer det har givet mig, eller som et udtryk for hvem jeg er som person.