Vi kan spare menneskeliv og milliarder med mindre nitrat i drikkevandet

FOLKESUNDHED Danmark kan spare over to milliarder kroner om året, hvis vi sænker mængden af nitrat i vores drikkevand. Det viser beregninger lavet af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og GEUS. Mere og mere forskning konkluderer nemlig, at nitrat i de mængder, som man finder ...
Nærbillede af ældre person der drikker vand
Foto: Getty Images

Drikkevand med høje niveauer af nitrat er et globalt problem, som er koblet til forskellige helbredseffekter som fødselsdefekter og kræft. For eksempel vokser den videnskabelige evidens for, at nitrat i drikkevandet øger risikoen for tyk- og endetarmskræft, som over 5.000 danskere rammes af hvert år.

I Danmark følger vi EU’s grænse på højst 50 milligram nitrat per liter vand. Men selvom vi de fleste steder i landet ligger langt under den grænse, er nitratmængderne i drikkevandet adskillige steder i Danmark store nok til at øge risikoen for at udvikle tyk- eller endetarmskræft. Det har både en stor dansk befolkningsundersøgelse fra 2018 og adskillige internationale studier påvist.

Et nyt studie lavet af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) viser, at vi som samfund kan opnå en gevinst på 2,2 milliarder kroner om året, hvis vi sænker koncentrationen af nitrat i vores drikkevand, fordi vi på den måde kan undgå 127 tilfælde af tarmkræft årligt.

”EU’s krav om højst 50 milligram nitrat per liter vand er et minimumskrav, så vi kan sagtens fastsætte strengere krav i Danmark. Og vores forskning viser, at dette ville gavne folkesundheden og samtidig spare samfundet for rigtig mange penge,” siger Brian H. Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. 

15 % STØRRE KRÆFTRISIKO

Det nye studie bygger oven på den store befolkningsundersøgelse fra 2018, som bl.a. Jörg Schullehner og Birgitte Hansen fra GEUS stod bag.

Undersøgelsen viste, at de danskere, som er eksponeret for koncentrationer af nitrat i drikkevandet over 9,25 mg/l har 15 % større risiko for at udvikle tarmkræft end dem, der er mindst eksponeret for nitrat (under 1,3 mg/l).

Den forhøjede kræftrisiko kunne ses allerede ved nitratkoncentrationer over ca. 4 mg/l vand.

Han er førsteforfatter til det nye studie udgivet i tidsskriftet Science of the Total Environment. 

Gevinsten overstiger regningen

Den danske befolkningsundersøgelse fra 2018 påviser en statistisk signifikant sammenhæng med forhøjet risiko for tyk- eller endetarmskræft, når nitratniveauet i vandet er over cirka 4 mg/L og en endnu højere risiko, når det kommer over cirka 9 mg/L.

En analyse af nitratmængderne i landets vandforsyninger viser, at cirka 10 % af det danske drikkevand har et nitratindhold over 9 mg/L, og yderligere cirka 10 % ligger over 4 mg/L som et gennemsnit for 2018-2021. De fleste vandforsyninger med nitratindhold på disse niveauer udgøres af små privatejede boringer, der forsyner færre end ni husstande. Men det gælder også for flere hundrede almene vandværker, særligt i området omkring Aalborg (se kort).

Opgørelse af nettogevinster ved ny grænseværdi baseret på om nitratmængden i dag er over eller under 3,87 mg/L. Kortet er baseret på gennemsnitlige nitratkoncentrationer i almene vandværker 2018-2021 (figur fra forskningsartiklen).

”Omkring 20 % af danskerne drikker altså vand med mere end 4 mg/L nitrat, mens cirka 10 % af os har vand i hanerne med mere end 9 mg/L. Det betyder ikke, at du som privatperson skal være bekymret for at drikke vand fra hanen. Mange andre risikofaktorer er vigtigere end nitrat i drikkevandet, når det gælder tarmkræft – fx hvad man spiser, hvor meget man bevæger sig, og om man ryger. Men ud fra et samfundsperspektiv ville det være godt med mindre nitrat i vandet,” siger Jörg Schullehner, medforfatter og adjunkt ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. 

OM STUDIET

  • Det nye studie er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment.
  • Studiet er udført af Brian H. Jacobsen fra Københavns Universitet, Birgitte Hansen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samt Jörg Schullehner fra Aarhus Universitet og finansieret af Innovationsfonden som del af Mapfield-projektet. 

Forskerne har på grundlag af resultaterne fra befolkningsundersøgelsen beregnet både gevinster og omkostninger ved at sænke nitratindholdet i det danske drikkevand. Og gevinsterne overstiger regningen for at mindske nitratindholdet, uanset hvilken måde man mindsker det på.

”Statistisk set kan cirka 127 danske tilfælde af tarmkræft hvert år kobles til det nuværende indhold af nitrat i vandet. Værdien af de leveår, som man gennemsnitligt taber, hvis man får konstateret tarmkræft, lagt sammen med sundhedsomkostningerne ved et kræftsygdomsforløb løber op i mange hundrede millioner kroner per år. Så vi kan både spare mennesker for en frygtelig sygdom og samfundet for en masse penge,” siger Brian H. Jacobsen.

Sænker man standarden til højst 9 mg/L nitrat, ville der ifølge beregningerne være 72 færre tilfælde af tyk- og endetarmskræft og en årlig nettogevinst at hente på godt 1,2 milliard kroner. Og sænker man standarden yderligere til cirka 4 mg/L kan man lægge ekstra 965 millioner kroner oveni og undgå yderligere 55 kræfttilfælde. Det giver i alt 2,2 milliarder kroner.

Beregnede besparelser og undgåede kræfttilfælde (grafik: Jacob Lind Bendtsen, GEUS)

Beskyt grundvand, flyt boringer, rens vandet

Forskerne har i deres regnestykke trukket de omkostninger fra, der er forbundet med at sænke nitratmængderne. De har beregnet prisen for tre forskellige løsningsmodeller. 

Nitratforureningen stammer fortrinsvis fra kvælstofgødning i landbruget. Den første mulighed er derfor at beskytte grundvandet ved for eksempel at tage landbrugsarealer ud af driften og gøre dem til beskyttede områder, hvor der ikke bruges kvælstof, og hvor der derfor efter en årrække udledes mindre nitrat. 

MEST NITRAT I DE PRIVATE VANDBORINGER

Drikkevandsanalyser fra GEUS’ Jupiter database viser, at cirka 10 % af det danske drikkevand har et nitratindhold over 9 mg/L, og yderligere cirka 10 % ligger over 4 mg/L som et gennemsnit for 2018-2021.

Nitratindholdet er generelt højere i de 50.000 private drikkevandsboringer, som hver forsyner mindre end ni husstande, end det er i vand fra de almene vandværker. Her har ca. 53 % af boringerne nitratkoncentrationer højere end 9 mg/l, hvor dette er tilfældet for ca. 11 % af de almene vandværker.

De private boringer, som kun forsyner én husholdning, er fra 2019 ikke længere underlagt kontrol af drikkevandet for nitrat, og derfor er nitratindholdet i disse ukendt. Samlet set får ca. 4 % af danskerne deres vand fra private boringer. Det svarer til ca. 237.000 mennesker.

Den anden mulighed er at flytte vandboringerne væk fra de områder, hvor nitratindholdet i drikkevandet overskrider niveauerne eller at udføre dybere boringer for dermed at undgå det øvre grundvand med for højt niveau af nitrat.

Den tredje mulighed er at rense vandet for nitrat med teknologier (såsom denitrifikation, ionbytning og omvendt osmose), der anvendes i udlandet, men som på nuværende tidspunkt ikke bliver anvendt på vandværker i Danmark.

Forskerne har beregnet de gennemsnitlige omkostninger til at ligge på henholdsvis 65 millioner kroner for at nå 9 mg/L og yderligere 45 millioner kroner årligt for at nå 4 mg/L.

”Der er fordele og ulemper ved alle tre løsninger, og det kommer an på de lokale forhold og tidshorisonten, hvad der giver bedst mening. At udtage landbrugsarealer er fx relativt billigt, men der kan gå op til 50 år, før effekten af grundvandsbeskyttelsen er slået igennem,” siger Birgitte Hansen, seniorforsker fra GEUS.

”Selv med de højeste omkostninger til at fjerne nitrat og de mest pessimistiske antagelser om sundhedsgevinsterne er der en fortjeneste ved at sænke nitratmængderne til maksimalt 9 mg/L,” påpeger Brian H. Jacobsen.

Derudover vil tiltag mod mindre nitrat i drikkevandet formentlig føre flere gavnlige effekter med sig, pointerer Jörg Schullehner slutteligt:

“Man skal huske, at vi her kun ser på effekterne i forhold til tarmkræft. Der kunne sagtens være andre afledte effekter. Hvis vi renser vandet med mere avancerede metoder, kan vi muligvis også fjerne andre uønskede stoffer, som også kan påvirke vores sundhed. Og hvis man mindsker nitratudledningen fra landbruget, beskytter vi samtidig andre dele af vandmiljøet og naturen mod negative effekter af kvælstof. Så det er faktisk meget konservative beregninger.”

Kontakt