Danske virksomheder øger indsatsen mod skovrydning i globale værdikæder

Selvom EU’s afskovningsforordning (EUDR) er udskudt med et helt år, har den allerede sat gang i nye indkøbspolitikker, certificeringer og digitale løsninger. Men forvirring omkring forordningen skaber usikkerhed.
Kaffe er blandt de 7 råvarer, som er omfattet af EUDR og associeret med afskovning, blandt andet i det nordlige Vietnam hvor kaffe og anden landbrug fører til skovrydning. Foto: Aske Skovmand Bosselmann

En ny udredning fra IFRO dokumenterer, hvordan EU’s afskovningsforordning (EUDR) har ledt til et større engagement blandt danske virksomheder i globale værdikæder og øget arbejde med risikoforvaltning for råvarer, der kan være forbundet med skovrydning.

Den fortsatte politiske debat om EUDR og usikkerheder omkring påtaget ansvar og implementering af forordningen udløser dog nervøsitet for spildte investeringer og skaber frygt for manglende effekt på skovrydning. Danmark importerer hvert år omkring 9 millioner tons landbrugs- og træprodukter, som er omfattet af EU’s afskovningsforordning (EUDR).

Selvom forordningens ikrafttrædelse igen er udskudt (30. december 2026), har den allerede sat gang i en række initiativer hos danske virksomheder. Mange har valgt at investere i kortlægning af værdikæder og identificering og håndtering af skovrydningsrisici. Virksomhederne anvender forskellige tiltag som opdaterede indkøbspolitikker og certificeringsordninger samt lokale projekter med leverandører og fysiske inspektioner.

Danmarks bruttoimport af produkter omfattet af varegrupperne i bilag 1 i EUDR (tabel 0.1. fra udredning, s. 2).

Derudover er digitale systemer til dataindsamling og risikostyring blevet udbredt – både blandt store og små virksomheder. Tendensen peger på et øget engagement hos leverandører, også i tredjelande.

ENGAGEMENT OPSTRØMS OG NEDSTRØMS

Engagement opstrøms handler om at skabe interesse og involvering tidligt i en proces, værdikæde eller udvikling (opstrøms), i modsætning til nedstrøms (senere/output).

”Hvis udviklingen mod større overblik og engagement opstrøms i forsyningskæderne fortsætter som et resultat af EUDR og eventuelt andre krav fra nye EU-direktiver og forordninger, så er denne institutionalisering af krav til ansvarlighed (det vil sige fra frivillige tiltag til lovkrav) et tydeligt tegn på, at afskovningsforordningen er i gang med at forme, hvordan virksomheder i fremtiden forholder sig aktivt til miljø, natur, klima og sociale forhold i globale landbrugsværdikæder,” forklarer lektor og sektionsleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Aske Skovmand Bosselmann og fortsætter:

IFRO UDREDNING

Serien FRO Udredning består af notater og udredninger, som forskere på IFRO har leveret som led i myndighedskontrakter.

Find alle udgivelser i serien her.

”Men udviklingen er udfordret af de nuværende usikkerheder omkring den endelige udformning af EUDR, for eksempel i forhold til det påtagede ansvar blandt forskellige typer af virksomheder og den usikre startdato for implementering.”

Usikkerheden udgør en risikofaktor. Både for virksomheder, der frygter spildte investeringer, og for verdens skove, som stadig er under pres, når landbrugsarealer udvides.

Hvornår danske virksomheder står i en situation med mere vished, afhænger blandt andet af implementeringen af forordningen, som i øjeblikket stadig er til politisk debat. Hos danske virksomheder, og særligt de virksomheder, som føler sig parate til EUDR, er denne usikkerhed blandt de største kilder til frustration over EUDR-forordningen.

Det efterlader både virksomhederne og de globale skove i en sårbar position, hvor konsekvenserne af den fortsatte uvished endnu ikke kan vurderes fuldt ud.

Rapporten anbefaler et skifte mod fysiske sporbarhedsmodeller, større gennemsigtighed og bedre overensstemmelse mellem virksomheders målsætninger og gældende lovgivning. Uden disse ændringer risikerer Danmark at miste sin position som grøn foregangsnation, når det gælder sojaimportens globale konsekvenser.Læs hele udredningen her: “Skovrydning og ansvarlighed, herunder EUDR og mulige risikominimeringstiltag

FORFATTERE

Rapporten er skrevet af Olivia Frandsen, Aske Skovmand Bosselmann og Julie Christine Thirsing (IFRO) og udarbejdet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i henhold til aftalen mellem IFRO, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Ministeriet for Grøn Trepart om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Kontakt