Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
• Kvote 1: 5. juli kl. 12
• Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
For at søge ind på nanoscience skal du opfylde det generelle adgangskrav:
Desuden skal du have bestået disse fag:
En af følgende muligheder
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
• Kvote 1: 5. juli kl. 12
• Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Se dine muligheder, hvis du ikke opfylder adgangskravene.
Læs om adgangskrav og supplering
Læs kriterier og søg støtte, hvis du har en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent.
Vær opmærksom, når du søger optagelse som tidligere studerende.
Optagelsestal nanoscience 2025 | |
---|---|
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 80% / 20% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | Ansøgningsfrist 5. juli (44) |
Optagelsestal nanoscience 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | Alle optaget, ledige pladser |
Standby-kvotient | - |
Optagne | 24 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 80% / 20% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 112 (44) |
Aldersgennemsnit | 21,9 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 50% / 50% |
På bacheloruddannelsen bliver du primært undervist på tre måder:
Fra første dag kommer du i laboratoriet i kurset Grundlæggende nanokemi. Her bliver du kastet ud i en række avancerede teknikker, som du får en dybere forståelse for i løbet af studiet. De første knap to år af uddannelsen består af en række obligatoriske grundkurser i kemi, fysik og biologi, som er lavet specielt til nanoscience.
På andet og tredje år har du stor valgfrihed og kan forme din egen faglige profil. Du skal vælge tre begrænset valgfrie kurser og fire helt valgfrie kurser. De begrænset valgfrie kurser skal du vælge fra en pulje (se listen længere nede). De helt valgfrie kurser bestemmer du selv indholdet af. Du kan også lave et forskningsprojekt, et virksomhedsprojekt eller tage på studieophold i udlandet.
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du har mulighed for at fordybe dig i et emne, du synes er spændende. Du laver projektet under vejledning af en forsker i emnet, eventuelt i samarbejde med andre studerende fra hendes/hans forskningsgruppe.
Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her
Bacheloruddannelsen i nanoscience ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 |
---|---|---|---|
Termodynamik og kinetik | Nanokvant | Quantum Phenomena in Nano Systems | Nanobio 2 |
Elektromagnetisme og kredsløb | Nanobio 1 | Valgfrit kursus | Valgfrit kursus |
Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 |
---|---|---|---|
Valgfrit kursus | Valgfrit kursus | Begrænset valgfrit kursus | Begrænset valgfrit kursus |
Begrænset valgfrit kursus | Begrænset valgfrit kursus | Bachelorprojekt |
En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Du skal vælge ét af nedenstående begrænset valgfrie kurser:
Derudover skal du vælge tre kurser fra denne liste:
Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.
Bemærk: Uddannelsens studieordning er gældende for det nuværende studieår. En revideret studieordning for det kommende studieår følger senere.
Bliv klogere på bacheloruddannelsen i nanoscience på Københavns Universitet. De studerende og en underviser fortæller om uddannelsen og studielivet. Du møder desuden tre færdiguddannede kandidater i job.
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i nanoscience. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Kandidater i nanoscience er anerkendt for deres stærkt tværfaglige mindset. Du står på et bredt naturvidenskabeligt fundament der giver dig mulighed for at se en udfordring fra forskellige faglige perspektiver.
Du kender tre naturfaglige fag indefra. Det betyder, at du kan tale med fysikere om fysik, biologer om biologi og kemikere om kemi. Det giver dig perfekte forudsætninger for at indgå i tværfaglige teams, der kan tackle store projekter og udfordringer.
Den faglige profil, du vælger gennem din uddannelse (se afsnittet Undervisning og opbygning ovenfor), vil afgøre om det er dig, der laver proteinberegninger på kvantecomputere eller bruger spektroskopi til at se ind i kræftceller.
Med bacheloruddannelsen i nanoscience får du direkte adgang til:
Du kan også søge andre kandidatuddannelser, f.eks.:
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang til
Virksomhederne efterspørger tværfaglige, naturvidenskabelige kandidater. Som kandidat i nanoscience kan du bruge din faglighed i mange forskellige jobfunktioner i både små, mellemstore og store virksomheder. De ansættes både i det private og i det offentlige. Den faglige profil, du har fået gennem de valgfrie kurser på uddannelsen, vil ofte afgøre, om du arbejder med bioteknologi, kvanteteknologi, data science eller som konsulent.
Ja, det kan du.
Mellem 40% og 50% af kandidaterne i nanoscience fortsætter med en treårig ph.d.-uddannelse, som er en forskeruddannelse, du kan tage, når du har gennemført den to-årige kandidatuddannelse.
Det leder ofte frem mod ansættelse i en forskningsafdeling i industrien. Nogle tager til udlandet i nogle år og bliver ansat som postdoc på et udenlandsk universitet. Det kan lede frem til en forskerstilling ved et universitet i udlandet eller i Danmark.
Nanoscience er et lille studie med en stærk studenterkultur på tværs af årgangene. Der er mange forskellige arrangementer, både faglige og sociale, som du kan være en del af.
Det daglige studieliv foregår tit i studenterrummet NaKe, der deles af nanoscience- og kemistuderende. Her foregår lektielæsning, hygge, bordfodbold, etc.
Nanoscience-studerende er organiseret i Fagrådet for Nanoscience. Fagrådets aktiviteter er både faglige og sociale. Fagrådet er de studerendes politiske stemme og vælger repræsentanter til studienævn og undervisningsudvalg, hvor de har indflydelse på undervisningen. Fagrådet organiserer også fester, som den årlige Dværgfest (nanos er græsk og betyder dværg) og andre sociale arrangementer.
Nano-Science Center arrangerer besøg i de forskellige forskningsgrupper, så du tidligt i uddannelsen kan blive inspireret til, hvad du skal vælge af fag og projekter. Vi har også et årligt Science Dating event, hvor repræsentanter fra virksomheder – ofte tidligere nanoscience studerede – kommer og fortæller om jobmuligheder eller måske et virksomhedsprojekt.
Simon Bo Jensen har, som en del af sit ph.d.-projekt i nanoscience, gjort en opdagelse, der gør det muligt at udvikle endnu bedre medicin i fremtiden.
Esben Gad: "Jeg valgte jobbet, fordi jeg gerne ville lære noget om ledelsesprocesser og forretningsovervejelser, og så er jeg glad for at arbejde i teams"
Titoo Jain: “Opkald fra kollegaer og kunder i Latinamerika og Asien er hverdag, og jeg er glad for, at jeg kan trække på min erfaring med at arbejde i et internationalt miljø på Nano-Science Center.”
Uddannelsen hører hjemme på Nørre Campus, som ligger ved Mærsk Tårnet, Københavns største og mest populære park, Fælledparken, og Panum på Blegdamsvej. Her finder du både naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsvidenskabelige uddannelser.
Casper læser nanoscience på Københavns Universitet. I filmen her fortæller han om det faglige indhold på uddannelsen.
Casper fortæller om studiemiljøet og livet som studerende på nanoscience.
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.
Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.
Til Åbent Hus kunne du møde Emma og Emilie, som læser nanoscience. I videoen fortæller de om uddannelsen.
Jeg er overrasket over, hvor godt fagene klikker sammen. De kan virkelig bruges – og når jeg er færdiguddannet, har jeg mange muligheder med nanoscience.
Du har flere muligheder for at besøge os på nanoscienceuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.
Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.
Studieåret er delt op i blokke:
Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen på at
Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nytskema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.
Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.
På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:
Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.
Du vil typisk have ca. 24 timers undervisning om ugen.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.
I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om
Du skal regne med ca. 20 timers forberedelse om ugen.
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.
Om du kommer til at bruge 20 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.
Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.
Din forberedelse kan fx bestå i, at du
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.
Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.
På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.
Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.
Noget læsestof vil være
Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.
Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.