Bachelor i bioinformatik

Om uddannelsen

Som bioinformatiker har du en grundlæggende forståelse for biologi og bruger matematik og computere til at analysere biologiske data.

Hvorfor læse bioinformatik?

Alt liv kan oversættes til data i form af DNA-sekvenser og proteinstrukturer. Med computeren som dit vigtigste værktøj lærer du at analysere og skabe mening ud fra disse data. Det gør dig i stand til at løse konkrete problemer inden for områder som sundhed og medicin, fødevarer, klima og miljø og kunstig intelligens.

Hvad kan jeg blive med bioinformatik?

Moderne bioteknologisk og medicinsk udvikling er afhængig af folk, der kan analysere biologiske data. Som uddannet bioinformatiker har du en efterspurgt, højteknologisk værktøjskasse, som baner vejen til jobs i virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejder med fx bioteknologi, medicinfremstilling eller miljø- og klimateknologi.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på bioinformatik skal du opfylde det generelle adgangskrav:

Desuden skal du have bestået disse fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
Samt en af følgende muligheder:
  • Fysik B og Kemi B
  • Fysik B og Bioteknologi A
  • Kemi B og Geovidenskab A
  • Kemi B og Biologi A og Fysik C

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

• Kvote 1: 5. juli kl. 12

• Kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1Læs mere om kvote 2

Optagelsestal bioinformatik 2025
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) Ansøgningsfrist 5. juli (91)
Optagelsestal bioinformatik 2024
Adgangskvotient 6,9
Standby-kvotient Alle optaget, ledige pladser
Optagne 44
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) 209 (99)
Aldersgennemsnit 21,7
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) 41% / 59%

Undervisning og opbygning

Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger og øvelser. I forelæsningerne får du præsenteret teori og den faglige baggrundsviden, mens du i øvelserne træner, hvordan du bruger forskellige programmer og løser praktiske opgaver.

Opbygning

I det første år er der fokus på at give dig en stærk basisviden indenfor biologi, matematik og datalogi. I hver af de fire undervisningsblokke har du har et biologisk og et matematisk/datalogisk kursus. Det forbereder dig på de mere specialiserede kurser i bioinformatik på andet år, hvor du lærer om algoritmer og modeller i bioinformatik, machine learning og kunstig intelligens.

På tredje år er der mere fleksibilitet, både med hensyn til fagligt fokus og til undervisningsformatet. Du får mulighed for at vælge kurser inden for de fagområder, du er mest begejstret for og på den måde sammensætte din egen profil. Du kan også lave projektarbejde i forskningsgrupper eller i industrien, eller du kan vælge at tage på udlandsophold.­

Uddannelsen ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 3Blok 4
Introduktion til diskret matematik og algoritmerMetagenomic Analysis of Microbiome
Begrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursus

3. år

Blok 1Blok 2
Begrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursus
Valgfrit kursusValgfrit kursus
Blok 3 Blok 4
Bachelorprojekt
Sygdomssystembiologi og Health Data ScienceDatalogiens videnskabsteori

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge begrænset valgfrie kurser fra listen herunder.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordning

Studieordningen for bioinformatik

Bemærk: Uddannelsens studieordning er gældende for det nuværende studieår. En revideret studieordning for det kommende studieår følger senere.

Bioinformatik på Københavns Universitet

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i bioinformatik. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

I de fleste bio- og sundhedsvidenskabelige jobs bliver bioinformatik mere og mere centralt, fordi mængden af data øges og stærkere computere giver mulighed for nye og bedre typer af dataanalyse. Bioinformatikuddannelsen kombinerer den biologiske forståelse med evnen til at lave avanceret dataanalyse.

FAQ Karrieremuligheder

Som bioinformatiker har du mange jobmuligheder, fordi uddannelsen giver dig værktøjer til at bygge modeller og analysere data i mange forskellige sammenhænge. Kombineret med en god forståelse af biologi, biokemi og molekylærbiologi giver uddannelsen dig det bedste udgangspunkt for at analysere komplekse biologiske datasæt.

Som færdiguddannet vil du kunne:

  • forstå biologiske problemstillinger
  • håndtere og analysere store datasæt
  • udvikle algoritmer til at analysere komplekse biologiske problemstillinger
  • drage konklusioner af analyserne og foreslå løsninger

Læs mere om uddannelsens opbygning her

Med bacheloruddannelsen i bioinformatik får du direkte adgang til:

Du kan også søge andre kandidatuddannelser, f.eks.:

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Er du interesseret i bioteknologi, kan du blive en del af et team, der udvikler bioteknologiske produkter, fx vacciner, medicin, fødevareprodukter eller enzymer. Du kan også arbejde på driftsforbedring ved at optimere den eksisterende produktion eller de processer, der indgår i produktionen.

Brænder du for sundhed, kan du arbejde for at forbedre forebyggelse, hurtig diagnostik og behandling af sygdomme. Du kan også bygge redskaber til at følge og undersøge sygdomme og deres udbredelse, fx kræft eller nye epidemier.

Vil du gerne forbedre miljø, klima og biodiversitet, kan du udvikle værktøjer inden for opsporing af forurening, måling og optimering af energiforbrug eller klimamodeller. Du kan også undersøge status på forskellige arters trivsel i naturen og arbejde på at sikre biodiversiteten.

Vil du være med til at udvikle oganvende kunstig intelligens kan du fokusere på machine learning og informationsteknologi, som bruges overalt i vores samfund. Du kan være med til at sikre, at robotter kan give den ønskede assistance og har sprogalgoritmer, som passer til vores kultur og behov.

Ja, det er der god mulighed for. Uddannelsen er opbygget med et stærkt fokus på at lære dig at løse forskningsrelaterede problemstillinger.

Hvis du læser videre på kandidatuddannelsen i Bioinformatics, vil du komme til at lave et speciale, der er et rigtigt forskningsprojekt. En stor del af de færdiguddannede kandidater i bioinformatik fortsætter med tage en ph.d. enten på Københavns Universitet eller et andet sted i verden.

Forskere ansættes i industrien, i offentlige erhverv eller på universiteterne. Nogle starter endda deres egne firmaer enten på fuld tid, eller samtidig med at de har en anden stilling.

Karrieremuligheder med Bioinformatik

Studieliv

Når du starter som studerende på bioinformatik, bliver du en del af det levende miljø på Nørre Campus under Københavns Universitet.

Du vil blive mødt af talrige sociale og faglige tilbud ved siden af studierne.

Nørre Campus

Uddannelsen hører hjemme på Nørre Campus, som ligger ved Mærsk Tårnet, Københavns største og mest populære park, Fælledparken, og Panum på Blegdamsvej. Her finder du både naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsvidenskabelige uddannelser. 

Læs mere og se en film om Nørre Campus

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Mød de studerende

Besøg os

Du kan besøge uddannelsen i bioinformatik til Åbent Hus i uge 9. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgning og optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • adgangskrav
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Du kan også prøve:

Her ligger uddannelsen

  • Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Spørgsmål og svar om studiet

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende fra forskellige uddannelser (op til 350 i få kurser, dog ofte færre)
  • øvelsestimer i mindre hold på 25-40 studerende, hvor I diskuterer og løser opgaver i grupper eller individuelt – for større forelæsninger vil bioinformatikerne typisk har øvelser sammen i 1-2 hold
  • undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse
  • projektarbejde i en forskningsgruppe

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 15 timers undervisning og øvelser om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 28 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 28 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære. 

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • løser opgaver
  • læser undervisningsmateriale eller ser en videooptagelse af undervisningen
  • gennemgår slides fra forelæsningerne
  • laver gruppearbejde
  • forbereder dig til programmeringsøvelser

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Lignende uddannelser