Om uddannelsen
Hvorfor læse forsikringsmatematik?
Forsikringsmatematikere arbejder med virkelighedsnær matematik og statistik. I løbet af studiet bliver du klog på blandt andet skadeforsikringsmatematik, livsforsikringsmatematik, finansmatematik og forsikringsregnskab og -jura. Vigtige kompetencer i et samfund, hvor de fleste mennesker har forsikringer og pensioner, der skal sikre dem i hverdagen.Hvad kan jeg blive med forsikringsmatematik?
Der er rift om forsikringsmatematikere, som er blandt dem, der tjener mest som nyuddannede. Forsikringsmatematikere får job hos forsikringsselskaber, pensionskasser, banker, konsulenthuse og tilsynsmyndigheder. Her skal du fx løse statistiske og risikoteoretiske problemer med de kompetencer, du har fået på studiet.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på forsikringsmatematik skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A med et gennemsnit på mindst 7,0
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal forsikringsmatematik 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | 10,7 |
Standby-kvotient | 10,4 |
Optagne | 76 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 394 (161) |
Aldersgennemsnit | 20,8 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 72% / 28% |
Undervisning og opbygning
Her kan du læse om undervisning og opbygning på bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik. Du kan læse mere om indholdet af de enkelte kurser via skemaet nederst på siden.
Undervisning
På bacheloruddannelsen bliver du primært undervist på følgende måder:
- Forelæsninger i auditorier med dine medstuderende, hvor én underviser gennemgår nyt stof.
- Regneøvelser - bruges til gennemgang af stof og regning eller gennemgang af teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, man kender fra gymnasiet med 15-30 studerende og en underviser i et mindre lokale.
- Computerøvelser, hvor teorien kan afprøves ved hjælp af computerprogrammer.
Opbygning
Der indgår en betydelig mængde matematik og statistik i uddannelsen i forsikringsmatematik, og næsten hele bacheloruddannelsen udgøres af obligatoriske kurser i matematik, statistik og forsikringsrelaterede emner.
Blandt de emner, du skal beskæftige dig med, er skadesforsikring, der handler om modellering af forsikringshændelser i forbindelse med fx brand og tyveri.
Et andet er livsforsikringsmatematik, hvor du lærer noget om forsikring i forbindelse med store personlige livsforhold, for eksempel pension, dødsfald, invaliditet og ægteskab.
Det sidste område, forsikringsregnskab og -jura, giver dig kendskab til de love og regler, der regulerer området, så du kan lave en meningsfuld analyse af en forsikringsrisiko.
Der er 15 ECTS valgfrihed på bachelorstudiet i forsikringsmatematik (svarende til et kvart års studier), hvor du selv sammensætter indholdet. Du kan specialisere dig inden for et særligt område inden for forsikringsmatematik eller tage kurser i et andet fagområde.
Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet herBacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ser sådan ud:
1. år
2. år
3. år
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Finansiering 1 | Grundlæggende livsforsikringsmatematik |
Regression for Actuaries | Valgfrit kursus |
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Bachelorprojekt | |
Regnskab og jura | Valgfrit kursus |
En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Udlandsophold og virksomhedsprojekt
Du har mulighed for at tage på udlandsophold eller lave et virksomhedsprojekt i løbet af uddannelsen. Da du har rigtig mange obligatoriske kurser på forsikringsmatematik, anbefaler vi dog at du får hjælp af vores vejledere til at planlægge opholdet eller projektet. Læs mere om udlandsophold og virksomhedsprojekt her >>
Studieordninger
Det kan du blive som aktuar - Nichlas
Nichlas er kandidat i forsikringsmatematik fra Københavns Universitet og arbejder som aktuar hos Danica Pension.
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Forsikringsmatematik er en uddannelse, hvor du arbejder anvendelsesorienteret med en kombination af matematik og statistik. Du får kompetencer, som er meget efterspurgte, og som kun få besidder. Kandidater i forsikringsmatematik har derfor gode jobmuligheder efter endt uddannelse.
Du skal vælge at læse forsikringsmatematik, fordi du først og fremmest kan lide matematik. I løbet af studiet beskæftiger du dig med blandt andet skadeforsikringsmatematik, livsforsikringsmatematik, finansmatematik og forsikringsregnskab og -jura. De kompetencer du får med en uddannelse i forsikringsmatematik er vigtige i det moderne samfund, for hvem har ikke en forsikring eller en pension i dette land for at sikre sig i hverdagen og i alderdommen?
FAQ Karrieremuligheder
På bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik får du kompetencer til at:
- tage et komplekst forsikringsmatematisk problem og dele det op i lettere tilgængelige delproblemer
- løse komplekse forsikringsmatematiske problemer med en matematisk og statistisk tilgang
- formidle og kommunikere komplekse forsikringsmatematiske spørgsmål
Uddannelsen giver dig en teoretisk og praktisk indsigt i matematik, statistik og sandsynlighedsregning. Med en uddannelse i forsikringsmatematik får du redskaber til at løse de statistiske og forsikringsmatematiske problemer, som kan opstå i den virkelige verden.
Med en bachelor i forsikringsmatematik kan du læse videre på:
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til
Forsikringsmatematikere (aktuarer) er meget eftertragtede på arbejdsmarkedet og er blandt dem, der tjener den højeste løn som nyuddannede. Du møder derfor reelt ingen arbejdsløshed efter uddannelsen. Som forsikringsmatematiker kan du fx blive ansat i:
- Forsikringsselskaber
- Pensionskasser
- Banker eller andre finansielle institutioner
- Konsulentvirksomheder
- Tilsynsmyndigheder
Her skal du blandt andet arbejde med at løse statistiske og risikoteoretiske problemer ved hjælp af de kompetencer, du har fået på studiet.
Det kan du blive som aktuar - Marie
Marie er kandidat i forsikringsmatematik fra Københavns Universitet og arbejder som aktuar hos Codan Forsikring.
Studieliv
De matematiske studier er kendt som nogle af København Universitets mest sociale studier, og det er ikke uden grund! Hver studieretning har sine faglige foreninger, idrætsforeninger og traditioner. Det bliver til en lang stribe arrangementer, store som små, som handler om at mødes på tværs af årgange og sommetider sammen med resten af MATH (Institut for Matematiske Fag).
Læs interviews med studerende fra forsikringsmatematik
"Så jeg kan kun sige, at udfordringerne er der, så hvis du synes, du er klar til at springe ud i et studie med hygge, matematik, og udfordringer, så vælg aktuarstudiet."
“Det første år handler meget om at få en fornemmelse for matematikken og statistikken, man lærer at tænke over sammenhængen og baggrunden, hver gang man ser et tal.”
Studielivet på forsikringsmatematik byder på
Skattejagten er en af de nyere traditioner på de matematiske fag, som har slået igennem med stor succes. Her møder du en masse af dine medstuderende på tværs af alle årgangene til en dag med leg rundt i København. I får udleveret en liste med poster - nogle mere seriøse end andre - og så gælder det ellers om at udføre flest, inden tiden er gået. Skattejagten bliver afholdt i løbet af efteråret.
Matematikrevyen er med god tilnærmelse årets største begivenhed på MATH. Her samles en gruppe studerende på tværs af årgange og studier for at sammensætte en forestilling til stor glæde for instituttets øvrige ansatte og studerende. Revyen finder typisk sted omkring d. 1. december.
I begyndelsen af det nye år, vender vi næsen sydpå mod snedækkede bakker og står på ski. Nybegynderne hygger sig sammen på skiskolen, mens de mere garvede racer rundt andre steder i terrænet - kort sagt, alle kan være med. Når mørket falder på, samles vi til hygge, afterski, pubcrawl og andre spas og løjer. En tur for alle, der har lyst til at fjolle rundt på bakkerne og i byen - ta’ med!
Det er skam ikke kun i studiestarten, at vi på forsikringsmatematik ynder at klæde os i nogle uvante dragter. Det gør vi gerne ved enhver given lejlighed. Derfor har vi selvfølgelig også vores egen fastelavnsfest, hvor bedste udklædning præmieres. Så klæd dig i dit mest opfindsomme skryd, trop op og vær med til at hygge, grine og slå katten af tønden.
Årets smukkeste fest! Gallafesten, der foregår i sydenden af Vandrehallen, er for alle på MATH - fra den spæde rus til den kløgtige professor. Vi hjælpes altså fra alle tre fagmiljøer om at arrangere dette brag af en fest med mange deltagere fra alle retninger og årgange. Der vil være en lækker 3-retters menu, masser af sjov og selvfølgelig adskillige omgange Les Lanciers. Så stryg skjorten, find kjolen frem og kom glad! Gallafesten kommer sandsynligvis til at ligge i blok 4.
Med jævne mellemrum arrangeres seminarer, hvor enten ansatte eller gæsteforelæsere over et par timer fortæller om et mere avanceret emne. Typisk relaterer dette sig til deres forskning. Et studenterkollokvium er på samme måde et fagligt forum, hvor ældre studerende fortæller om emner, der interesserer dem. Den faglige tilgængelighed af kollokvierne svinger meget. Kollokvier og seminarer bliver slået op rundt omkring på HCØ. Virksomhedsbesøg arrangeres af de faglige foreninger eller af alumneforeningen GamMa.
Nørre Campus
Uddannelsen hører hjemme på Nørre Campus, som ligger ved Mærsk Tårnet, Københavns største og mest populære park, Fælledparken, og Panum på Blegdamsvej. Her finder du både naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsvidenskabelige uddannelser.
En studiestart for alle
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.
Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.
En snak om uddannelsen i forsikringsmatematik
Til Åbent Hus kunne du møde Michala, som læser forsikringsmatematik. I videoen fortæller hun om uddannelsen.
Mød de studerende
Besøg os
Du har flere muligheder for at besøge os på forsikringsmatematikuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Studiepraktik
Kontakt vejledningen
SCIENCE Studenterservice
Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, adgangskrav,optagelse, studiemiljø eller karrieremuligheder, er du altid velkommen til at kontakte en studie- og karrierevejleder i SCIENCE Studenterservice.
Kontakt SCIENCE StudenterserviceKU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Her ligger uddannelsen
- Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.
Spørgsmål og svar om studiet
Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.
Studieåret er delt op i blokke:
- Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
- Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni
Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
Det sker i undervisningsugerne
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
Det sker i eksamensugen
I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at
- forberede dig til eksamen
- deltage i eksamen.
Det sker i mellemugen
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen på at
- gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
- forberede dig til dine næste kurser
- deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
- holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.
Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.
Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.
På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.
Sådan er skemagrupperne fordelt
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:
- Mandag kl. 8.00-12.00
- Tirsdag kl. 13.00-18.00
- Fredag kl. 8.00-13.00
Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
- forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
- undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse
- regn-selv tid/studiecafé, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt og kan stille spørgsmål, når noget er svært
Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Det er dit ansvar at deltage i undervisningen
På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.
Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.
I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om
- hvor meget undervisning de har
- hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.
Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.
Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.
Om du kommer til at bruge 26 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.
Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.
Din forberedelse kan fx bestå i, at du
- skriver opgaver
- regner øvelsesopgaver
- løser tidligere eksamenssæt
- læser undervisningsmateriale
- forbereder fremlæggelser til mundtlig eksamen
Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.
Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.
På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.
Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Vær med i en studiegruppe
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
- forberede dig til undervisningen
- vende din tvivl om det faglige stof
- samarbejde omkring opgaver på studiet.
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.
Noget læsestof vil være
- svært, fordi det er helt nyt for dig
- lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Du vænner dig til det engelske
Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.
Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.