Bachelor i forsikringsmatematik

Om uddannelsen

Forsikringsmatematikere arbejder med matematik, sandsynlighedsregning og statistik. De bruger data og beregninger til at vurdere risikoen ved og fastsætte prisen på fx en forsikring eller pensionsordning.

Hvorfor læse forsikringsmatematik?

Forsikringsmatematikere arbejder med virkelighedsnær matematik og statistik. I løbet af studiet bliver du klog på blandt andet skadeforsikringsmatematik, livsforsikringsmatematik, finansmatematik og forsikringsregnskab og -jura. Vigtige kompetencer i et samfund, hvor de fleste mennesker har forsikringer og pensioner, der skal sikre dem i hverdagen.

Hvad kan jeg blive med forsikringsmatematik?

Der er rift om forsikringsmatematikere, som er blandt dem, der tjener mest som nyuddannede. Forsikringsmatematikere får job hos forsikringsselskaber, pensionskasser, banker, konsulenthuse og tilsynsmyndigheder. Her skal du fx løse statistiske og risikoteoretiske problemer med de kompetencer, du har fået på studiet.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på forsikringsmatematik skal du opfylde det generelle adgangskrav:

En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller
En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve

Desuden skal du have bestået disse fag:

Dansk A
Engelsk B
Matematik A med et gennemsnit på mindst 7,0

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

• Kvote 1: 5. juli kl. 12

• Kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1 Læs mere om kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene?

Se dine muligheder, hvis du ikke opfylder adgangskravene.

Læs om adgangskrav og supplering

Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?

Læs kriterier og søg støtte, hvis du har en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent.

Læs om særlig støtte

Har du studeret før?

Vær opmærksom, når du søger optagelse som tidligere studerende.

Læs om regler for tidligere studerende

Optagelsestal forsikringsmatematik 2025
Fordeling i kvote 1 og kvote 2	90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2)	Ansøgningsfrist 5. juli (188)

Optagelsestal forsikringsmatematik 2024
Adgangskvotient	10,7
Standby-kvotient	10,4
Optagne	76
Fordeling i kvote 1 og kvote 2	90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2)	394 (161)
Aldersgennemsnit	20,8
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k)	72% / 28%

Søg om optagelse på uddannelsen

Undervisning og opbygning

Her kan du læse om undervisning og opbygning på bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik. Du kan læse mere om indholdet af de enkelte kurser via skemaet nederst på siden.

Undervisning

På bacheloruddannelsen bliver du primært undervist på følgende måder:

Forelæsninger i auditorier med dine medstuderende, hvor én underviser gennemgår nyt stof.
Regneøvelser - bruges til gennemgang af stof og regning eller gennemgang af teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, man kender fra gymnasiet med 15-30 studerende og en underviser i et mindre lokale.
Computerøvelser, hvor teorien kan afprøves ved hjælp af computerprogrammer.

Opbygning

Der indgår en betydelig mængde matematik og statistik i uddannelsen i forsikringsmatematik, og næsten hele bacheloruddannelsen udgøres af obligatoriske kurser i matematik, statistik og forsikringsrelaterede emner.

Blandt de emner, du skal beskæftige dig med, er skadesforsikring, der handler om modellering af forsikringshændelser i forbindelse med fx brand og tyveri.

Et andet er livsforsikringsmatematik, hvor du lærer noget om forsikring i forbindelse med store personlige livsforhold, for eksempel pension, dødsfald, invaliditet og ægteskab.

Det sidste område, forsikringsregnskab og -jura, giver dig kendskab til de love og regler, der regulerer området, så du kan lave en meningsfuld analyse af en forsikringsrisiko.

Der er 15 ECTS valgfrihed på bachelorstudiet i forsikringsmatematik (svarende til et kvart års studier), hvor du selv sammensætter indholdet. Du kan specialisere dig inden for et særligt område inden for forsikringsmatematik eller tage kurser i et andet fagområde.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet herBacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ser sådan ud:

1. år

Blok 1	Blok 2
Introduktion til de matematiske fag	Lineær algebra i de matematiske fag
Diskrete matematiske metoder	Introduktion til økonomi

Blok 3	Blok 4
Analyse 0	Analyse 1
Sandsynligheds-regning og statistik	Forsikring og jura

2. år

Blok 1	Blok 2
Lebesgueintegralet og målteori	Sandsynlighedsteori
Introduktion til numerisk analyse	Statistiske metoder

Blok 3	Blok 4
Sandsynlighedsteori 2	Matematisk statistik
Videnskabsteori for matematiske fag	Basic Non-Life Insurance Mathematics

3. år

Blok 1	Blok 2
Finansiering 1	Grundlæggende livsforsikringsmatematik
Regression for Actuaries	Valgfrit kursus

Blok 3	Blok 4
Bachelorprojekt
Regnskab og jura	Valgfrit kursus

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Udlandsophold og virksomhedsprojekt

Du har mulighed for at tage på udlandsophold eller lave et virksomhedsprojekt i løbet af uddannelsen. Da du har rigtig mange obligatoriske kurser på forsikringsmatematik, anbefaler vi dog at du får hjælp af vores vejledere til at planlægge opholdet eller projektet. Læs mere om udlandsophold og virksomhedsprojekt her >>

Studieordninger

Studieordningen for forsikringsmatematik Fælles studieordning for alle SCIENCE uddannelser

Bemærk: Uddannelsens studieordning er gældende for det nuværende studieår. En revideret studieordning for det kommende studieår følger senere.

Det kan du blive som aktuar - Nichlas

Nichlas er kandidat i forsikringsmatematik fra Københavns Universitet og arbejder som aktuar hos Danica Pension.

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Forsikringsmatematik er en uddannelse, hvor du arbejder anvendelsesorienteret med en kombination af matematik og statistik. Du får kompetencer, som er meget efterspurgte, og som kun få besidder. Kandidater i forsikringsmatematik har derfor gode jobmuligheder efter endt uddannelse.

Du skal vælge at læse forsikringsmatematik, fordi du først og fremmest kan lide matematik. I løbet af studiet beskæftiger du dig med blandt andet skadeforsikringsmatematik, livsforsikringsmatematik, finansmatematik og forsikringsregnskab og -jura. De kompetencer du får med en uddannelse i forsikringsmatematik er vigtige i det moderne samfund, for hvem har ikke en forsikring eller en pension i dette land for at sikre sig i hverdagen og i alderdommen?

FAQ Karrieremuligheder

På bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik får du kompetencer til at:

tage et komplekst forsikringsmatematisk problem og dele det op i lettere tilgængelige delproblemer
løse komplekse forsikringsmatematiske problemer med en matematisk og statistisk tilgang
formidle og kommunikere komplekse forsikringsmatematiske spørgsmål

Uddannelsen giver dig en teoretisk og praktisk indsigt i matematik, statistik og sandsynlighedsregning. Med en uddannelse i forsikringsmatematik får du redskaber til at løse de statistiske og forsikringsmatematiske problemer, som kan opstå i den virkelige verden.

Med bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik får du direkte adgang til:

Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik

Du kan også søge andre kandidatuddannelser, f.eks.:

Kandidatuddannelsen i statistik

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Forsikringsmatematikere (aktuarer) er meget eftertragtede på arbejdsmarkedet og er blandt dem, der tjener den højeste løn som nyuddannede. Du møder derfor reelt ingen arbejdsløshed efter uddannelsen. Som forsikringsmatematiker kan du fx blive ansat i:

Forsikringsselskaber
Pensionskasser
Banker eller andre finansielle institutioner
Konsulentvirksomheder
Tilsynsmyndigheder

Her skal du blandt andet arbejde med at løse statistiske og risikoteoretiske problemer ved hjælp af de kompetencer, du har fået på studiet.

Det kan du blive som aktuar - Marie

Marie er kandidat i forsikringsmatematik fra Københavns Universitet og arbejder som aktuar hos Codan Forsikring.

Studieliv

De matematiske studier er kendt som nogle af København Universitets mest sociale studier, og det er ikke uden grund! Hver studieretning har sine faglige foreninger, idrætsforeninger og traditioner. Det bliver til en lang stribe arrangementer, store som små, som handler om at mødes på tværs af årgange og sommetider sammen med resten af MATH (Institut for Matematiske Fag).

Læs interviews med studerende fra forsikringsmatematik

Aktu-hva-for-noget? Det er tit, hvad folk siger, når de hører man er aktuarstuderende, altså læser forsikringsmatematik. Jamen, det er også et lille studium, svarer man nærmest undskyldende.

De fleste forstår det så godt, når man fortæller, at aktuarerne finder ud af hvad forsikringen skal koste og holder styr på pengene, så folk kan få deres forsikring udbetalt. Det er alligevel håbløst at begynde at forklare ord som reserver, risikoanalyser og alt det andet.

Det er svært at forklare såkaldt almindelige mennesker, hvad aktuarerne går og laver, og det skyldes ikke mindst, at der undervises ganske lidt i statistik og sandsynlighedsregning på de gymnasiale uddannelser. Måske har man tegnet streger på normalfordelingspapir og beregnet sandsynligheden for 5 ens i yatzy, men her er brug for kraftigere værktøjer.

Inden man starter på studiet, ved man ikke ret meget om statistik og endnu mindre om, hvordan forsikringer er skruet sammen. For mig var det ikke så meget statistikken, der trak, men det skulle være noget med matematik, og jeg ville i hvert fald ikke ende som gymnasielærer. Det spillede også ind, at lønnen var god og arbejdsløsheden i bund, og også at det er et lille studium.

Jeg valgte at søge ind på aktuarstudiet og så se, hvad det var for noget. Og langsomt fandt jeg ud af, at emnerne interesserede mig, og det bar hen imod noget, jeg godt ville arbejde videre med de næste mange år. Man bliver nødt til at føle sig lidt frem for at få et indtryk af det. Desværre, men også klart nok, kan man ikke give et resume af en fem års uddannelse på et par sider.

Det første år handler meget om at få en fornemmelse for matematikken og statistikken, man lærer at tænke over sammenhængen og baggrunden, hver gang man ser et tal. Hvorfor er det nemt at slå 7 kroner i 10 møntkast, mens 70 ud af 100 nærmest er umuligt?

De følgende år tager man dele af virkeligheden ud og prøver at beskrive dem. Fra tredje år begynder man at kombinere disse værktøjer for at kunne give detaljerede beskrivelser af virkeligheden. Det er noget man ser frem til i begyndelsen, mens man endnu har svært ved at se, hvordan formler og ligninger skal bruges til noget fornuftigt, men det er også her, det bliver rigtig sjovt.

Mange udnytter muligheden for at tage et studiejob allerede efter andet studieår. Det er de færreste studier, hvor det er så nemt at finde et studiejob som på aktuarstudiet. Der er næsten altid ledige jobs, og det er meget rart, at man kan prøve rigtigt aktuararbejde tidligt i studieforløbet, også selv om det typisk forlænger studietiden lidt.

Jeg nævnte før, at det er et lille studium, og det er også noget, man påvirkes af dagligt. Når man mødes i kantinen i pauserne, så lærer man ikke bare sin egen årgang at kende, men også studerende fra årgangene over og under. Dels er det rart, at man kender dem man har fag sammen med, hvis man bliver forsinket i studierne, men det er også med til at give studiet et meget stærkt, socialt sammenhold på tværs af årgangene.

Studielivet på forsikringsmatematik byder på

Skattejagten er en af de nyere traditioner på de matematiske fag, som har slået igennem med stor succes. Her møder du en masse af dine medstuderende på tværs af alle årgangene til en dag med leg rundt i København. I får udleveret en liste med poster - nogle mere seriøse end andre - og så gælder det ellers om at udføre flest, inden tiden er gået. Skattejagten bliver afholdt i løbet af efteråret.

Matematikrevyen er med god tilnærmelse årets største begivenhed på MATH. Her samles en gruppe studerende på tværs af årgange og studier for at sammensætte en forestilling til stor glæde for instituttets øvrige ansatte og studerende. Revyen finder typisk sted omkring d. 1. december.

I begyndelsen af det nye år, vender vi næsen sydpå mod snedækkede bakker og står på ski. Nybegynderne hygger sig sammen på skiskolen, mens de mere garvede racer rundt andre steder i terrænet - kort sagt, alle kan være med. Når mørket falder på, samles vi til hygge, afterski, pubcrawl og andre spas og løjer. En tur for alle, der har lyst til at fjolle rundt på bakkerne og i byen - ta’ med!

Det er skam ikke kun i studiestarten, at vi på forsikringsmatematik ynder at klæde os i nogle uvante dragter. Det gør vi gerne ved enhver given lejlighed. Derfor har vi selvfølgelig også vores egen fastelavnsfest, hvor bedste udklædning præmieres. Så klæd dig i dit mest opfindsomme skryd, trop op og vær med til at hygge, grine og slå katten af tønden.

Årets smukkeste fest! Gallafesten, der foregår i sydenden af Vandrehallen, er for alle på MATH - fra den spæde rus til den kløgtige professor. Vi hjælpes altså fra alle tre fagmiljøer om at arrangere dette brag af en fest med mange deltagere fra alle retninger og årgange. Der vil være en lækker 3-retters menu, masser af sjov og selvfølgelig adskillige omgange Les Lanciers. Så stryg skjorten, find kjolen frem og kom glad! Gallafesten kommer sandsynligvis til at ligge i blok 4.

Med jævne mellemrum arrangeres seminarer, hvor enten ansatte eller gæsteforelæsere over et par timer fortæller om et mere avanceret emne. Typisk relaterer dette sig til deres forskning. Et studenterkollokvium er på samme måde et fagligt forum, hvor ældre studerende fortæller om emner, der interesserer dem. Den faglige tilgængelighed af kollokvierne svinger meget. Kollokvier og seminarer bliver slået op rundt omkring på HCØ. Virksomhedsbesøg arrangeres af de faglige foreninger eller af alumneforeningen GamMa.

Nørre Campus

Uddannelsen hører hjemme på Nørre Campus, som ligger ved Mærsk Tårnet, Københavns største og mest populære park, Fælledparken, og Panum på Blegdamsvej. Her finder du både naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsvidenskabelige uddannelser.

Læs mere og se en film om Nørre Campus

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

En snak om uddannelsen i forsikringsmatematik

Til Åbent Hus kunne du møde Michala, som læser forsikringsmatematik. I videoen fortæller hun om uddannelsen.

Mød de studerende

Studiemiljøet er det bedste. Folk er søde, sjove og hjælpsomme. Der er ikke nogen konkurrencementalitet. Hvis der er noget med karakterer, så er det mere med sig selv end med hinanden.

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på forsikringsmatematikuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Uge 9

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

ansøgning og optagelse i kvote 1 eller kvote 2
adgangskrav
uddannelsernes faglige indhold og opbygning
studielivet
studievalg eller studietvivl

Kontakt studievejledningen

Du kan også prøve:

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

forberede dig til eksamen
deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
forberede dig til dine næste kurser
deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

Mandag kl. 8.00-12.00
Tirsdag kl. 13.00-18.00
Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse
regn-selv tid/studiecafé, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt og kan stille spørgsmål, når noget er svært

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

hvor meget undervisning de har
hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 26 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

skriver opgaver
regner øvelsesopgaver
løser tidligere eksamenssæt
læser undervisningsmateriale
forbereder fremlæggelser til mundtlig eksamen

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

forberede dig til undervisningen
vende din tvivl om det faglige stof
samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

svært, fordi det er helt nyt for dig
lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.