Ny rapport undersøger dansk sojaimport og EU's skovrydningsforordning

Forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi sætter fokus på de udfordringer, som Danmark står over for i forhold til import af soja, der ikke bidrager til at verdens skove og andre naturlige økosystemer ryddes eller forringes.
Soyamark i Brasilien. Foto: Anne-Sofie Freltoft Knudsen
Delegation fra Danmark på felttur blandt sojaproducenter i Aqua Fria de Goais, Goais, Brasilien. Foto: Anne-Sophie Freltoft Knudsen

Danmark importerer årligt mellem 1,2 og 1,7 millioner ton sojaskrå, primært til foder i husdyrproduktionen. Selvom en stor del af denne soja er certificeret under ordninger som Round Table on Responsible Soy (RTRS), er den mest anvendte certificeringsmodel ikke fysisk sporbar.

”Import af soja uden fuld fysisk sporbarhed skaber problemer i forhold til både lovkravene i EU's skovrydningsforordning – EDUR – og virksomhedernes egne klima- og bæredygtighedsmål, herunder dem under Science Based Targets initiative (SBTi),” forklarer Aske Skovmand Bosselmann, lektor og sektionsleder på IFRO.

Sojaplantager med og uden vandingssystem
Sojaplantager med og uden vandingssystemption. Aqua Fria de Goais, Goais, Brasilien. Foto: Anne-Sophie Freltoft Knudsen, 2025.

Rapporten, der er skrevet af Aske Skovmand Bosselmann, videnskabelig assistent Olivia Frandsen og seniorrådgiver Saraly Andrade de Sá fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi viser, at kun 6 procent af den certificerede soja, der importeres til Danmark, er fysisk sporbar.

IFRO Dokumentation

Serien IFRO Dokumentation indeholder dokumentation for metoder, modeller og begreber samt ubearbejdede og ellers upublicerede data udviklet eller indsamlet i forsknings- eller udredningsarbejde. Serien udgives på dansk eller engelsk.

Find alle udgivelser i serien her.

Resten er baseret på kreditsystemer eller massebalancemodeller, som ikke kan stå alene som garant for, at sojaproduktionen er fri for skovrydning eller omdannelse af naturlige økosystemer.

Ved hjælp af nylige studier af klimapåvirkningen fra soja og data for oprindelse af dansk sojaimportviser rapporten, at målrettet indkøb fra verificerede områder uden skovrydning og omdannelse (deforestation- and conversion-free, DCF) kan reducere udledningerne fra højrisikoimport fra Brasilien med op til 54 procent.

Men danske virksomheder skal navigere i et uoverskueligt landskab af standarder, virksomhedsspecifikke ordninger og offentlige politikker, som ofte ikke er afstemt med hinanden.

Brejo, Maranhão, Brasilien. Foto: Anne-Sophie Freltoft Knudsen, 2025.
Skel mellem landbrug og skovområde. En bestemt andel af landbrugsejendomme i Brasilien skal sættes til side som naturbevaring. Brejo, Maranhão, Brasilien. Foto: Anne-Sophie Freltoft Knudsen, 2025.

Rapporten anbefaler et skifte mod fysiske sporbarhedsmodeller, større gennemsigtighed og bedre overensstemmelse mellem virksomheders målsætninger og gældende lovgivning. Uden disse ændringer risikerer Danmark at miste sin position som grøn foregangsnation, når det gælder sojaimportens globale konsekvenser.

Rapporten er udarbejdet som en del af et forskningsbaseret konsulentarbejde for WWF Verdensnaturfonden.

Læs hele rapporten her: “Status of Danish imports of sustainable and deforestation- and conversion-free soy”, IFRO Documentation no. 1, 2025

Aqua Fria de Goais, Goais, Brasilien. Foto: Aske Skovmand Bosselmann, 2025.
En certificeret sojaplantage med pivot-vandingssystem. Aqua Fria de Goais, Goais, Brasilien. Foto: Aske Skovmand Bosselmann, 2025.

Kontakt