Økologiske mælkeproducenter halter stadig bagefter
For konventionelle mælkeproducenter forventes driftsresultatet før aflønning af brugerfamilien at stige fra 2,1 mio. kr. i 2023 til 3,0 mio. kr. i 2024, mens det for økologiske mælkeproducenter forventes at stige fra 820 t.kr. i 2023 til 1,5 mio. kr. i 2024. Der begynder at vise sig et betydeligt indkomstgab mellem konventionelle og økologiske mælkeproducenter, som kan udfordre regeringens mål om et økologisk landbrugsareal på 500.000 ha i 2030.
”Vi forventer, at mælkeproducenternes resultater i 2025 bliver bedre med højere priser og lavere renter. Konventionelle mælkeproducenter kan forvente et resultat på omkring 4,0 mio. kr. De økologiske mælkeproducenter kan forvente en fremgang til cirka 2,3 mio. kr., som igen placerer dem langt under de konventionelle mælkeproducenter”, fortæller Michael Friis Pedersen.
Fortsat bedre forretning i eksport af smågrise
For de store svineproducenter forventes 2024 at blive et år med middelhøj indtjening med et driftsresultat før aflønning af brugerfamilien på 2,3 mio. kr., modsat sidste år, hvor tallet lød 3,3 mio. kr. For 2025 forventes en nedgang i resultatet til omkring 1,5 mio. kr., hvilket stadig er acceptabelt.
”Vi vurderer, at smågriseproducenter, som eksporterer smågrise, vil få et markant højere resultat end bedrifter med slagtegriseproduktion i 2024, da smågriseprisen igen i år har været høj,” fortæller Jakob Vesterlund Olsen.
Afslutningen på to svære år
Den gode høst og de høje priser i 2022 har fået Danmark sikkert gennem 2023 og 2024. Det forventes, at 2025 gerne skulle markere afslutningen på to svære år. Generelt ser det ud til, at landbruget kommer godt igennem den korte højrenteperiode fra 2022 til 2024, og de forventede resultater for 2025 bliver markant forbedrede med udsigterne til lavere renter.
Geopolitisk påvirkning af agro- og fødevareindustrien
Krigen i Ukraine og spændinger mellem Vesten og Kina har haft stor indflydelse på flere virksomheder i agro- og fødevareindustrien. Carlsberg har solgt sine aktiviteter i Rusland og nedskrevet værdierne med 40-50 mia. kr., hvilket gør Carlsberg til den virksomhed globalt, der har taget det største tab i Rusland. Den geopolitiske ustabilitet har også ført til tabt eksport til Rusland og Kina, og ustabiliteten præger i stigende grad virksomhederne i agro- og fødevareindustrien.
Fødevarekrisen kradser endnu
Fødevarekrisen, der begyndte med stigende priser på landbrugsvarer i midten af 2020 som en indirekte konsekvens af COVID-19-pandemien, har påvirket hele værdikæden og generelt skabt stor usikkerhed om markedsudviklingen. Nogle virksomheder har ikke været i stand til fuldt ud at overvælte de stigende råvarepriser på deres salgspriser, mens andre har formået at gøre det med mindre konsekvenser for indtjeningen.
Agro- og fødevareindustriens store brancheforskelle
Indtjeningen og produktionen for den danske agro- og fødevareindustri har samlet set været relativt stabil over de senere år. Men forskellene blandt brancher og virksomheder er store. Flere virksomheder nævner de kraftigt stigende råvarepriser som forklaring på deres faldende indtjening eller som en årsag til usikkerhed.
”Mejerisektoren har set stigende omsætning på grund af høje globale priser, mens kødindustrien, domineret af Danish Crown, har oplevet et betydeligt fald i overskud siden sidste år. Fjerkræsektoren fortsætter med et underskud for fjerde år i træk, og også brød-, mel- og kagesektoren har haft et udfordrende år på grund af de svingende råvarepriser og en presset købekraft. Sukkerindustrien har oplevet stigende omsætning og indtjening på grund af høje verdensmarkedspriser på sukker. Grovvaresektoren har set faldende omsætning og indtjening på grund af råvareprisfald, stigende renteudgifter og faldende efterspørgsel”, forklarer Henning Otte Hansen.
Politisk usikkerhed præger stadig investeringslysten
På trods af den længe ventede politiske aftale om implementeringen af et Grønt Danmark hersker der stadig stor politisk usikkerhed i forhold til det danske landbrug. Særligt den kommende kvælstofregulering vil få stor strategisk betydning for de enkelte producenter.
”Selvom den høje indtjening giver appetit på investeringer, vurderes det primært at være i driftsoptimeringer med kort tilbagebetalingstid, fordi de politiske rammer for større investeringer endnu ikke er på plads – og det gælder både investeringer i animalsk produktion såvel som i arealomlægning”, forklarer Jakob Vesterlund Olsen.
Landbrugets Økonomi 2024 kan læses i sin helhed her.
