Farlig type salmonella er stadig ikke nedkæmpet i Danmark

Den smitsomme og multiresistente kvægsygdom Salmonella Dublin kan være dødelig for både mennesker og dyr og medfører desuden store tab for landmændene. Danmark har forsøgt at udrydde sygdommen siden 2008 uden at det er lykkedes. Et studie fra KU peger på den mulige årsag og de nødvendige løsninger.
Sortbroget ko

Mens vi alle sammen har hørt om salmonella i kyllinger, er salmonella i køer formentlig ukendt for mange. Ikke desto mindre er Salmonella Dublin en sygdom, som i årtier har været til stede i kvægbesætninger både i Danmark og i mange andre lande. Og den er i global fremmarch. Den forårsager lungebetændelse, blodforgiftning og aborter og slår tusindvis af kalve og køer ihjel hvert år.   

Selvom Salmonella Dublin smitter mennesker langt sjældnere end den mere almindelige salmonella, er der god grund til at tage den alvorligt: Den er nemlig langt farligere og slår op til 12% af de mennesker, som bliver smittet, ihjel. Samtidig er den ofte resistent over for antibiotika. Og man kan både smittes gennem kontakt med dyr og gennem upasteuriserede mejeriprodukter og kød, der ikke er tilstrækkeligt tilberedt.

Alligevel er det ikke lykkedes at udradere sygdommen i Danmark, som har været et politisk mål siden 2008, hvor man indførte en national bekæmpelsesplan med ambitionen om at udrydde sygdommen. Forekomsten i Danmark er nu anslået til at være nede på ca. 5% af kvægbesætningerne, hvor den i 2008 lå på 20–25 %. I USA er smitten derimod de senere år steget til cirka 18% af besætningerne og i Storbritannien til hele 60% af besætningerne.

"Salmonella Dublin er ikke bare en alvorlig trussel i stalden. På verdensplan er det en potentiel trussel mod folkesundheden, som højst sandsynligt vil vokse i takt med, at antibiotikaresistens breder sig. Vi taler om en bakterie, der hvert år koster mennesker livet, og det er på tide, at vi gør mere for at få bugt med den," siger Dagim Belay, adjunkt ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Usynlig smitte med høj pris

Om Salmonella Dublin

  • Salmonella Dublin er en smitsom og multiresistent variant af Salmonella-bakterien, der er tilpasset kvæg, men som også kan smitte mennesker og andre dyr.
  • For kvæg kan Salmonella Dublin-bakterien føre til lungebetændelse, blodforgiftning, aborter og dødsfald. For mennesker – især ældre, børn og personer med svækket immunforsvar – giver den ofte blodforgiftning, den fører oftere til indlæggelse end almindelig Salmonella, og i op mod 12% af smittetilfældene er den dødelig.
  • Ifølge tal fra Statens Serum Institut bliver der hvert år registreret 20-30 tilfælde af personer smittet med Salmonella Dublin i Danmark.
  • Der er dokumenterede tilfælde af smitte fra kontakt med kvæg, gødning og udstyr – også hos personer, der ikke har spist ubehandlede fødevarer.

Læs mere om den danske indsats her

”Danmark er kommet langt i sin kamp mod sygdommen, men hvorfor er vi stadig ikke i mål? En af grundene er muligvis, at landmændene ikke har et stærkt nok incitament til at bekæmpe den. Vores undersøgelse viser dog, at der ikke alene er sundhedsmæssige konsekvenser, men der er også skjulte økonomiske konsekvenser af at have smitten i sin stald,” siger seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Studiet viser, at Salmonella Dublin giver øget kalvedødelighed, lavere mælkeydelse, højere medicinomkostninger og flere dyrlægebehandlinger.

"Det særligt tricky ved Salmonella Dublin er, at den ofte går under radaren. Mange besætninger er smittede uden synlige symptomer, og det betyder, at både sygdommen og de økonomiske tab kan udvikle sig langsomt uden at blive opdaget. Smitten nedsætter produktiviteten og svækker dyrene år efter år, og de økonomiske konsekvenser hober sig ligeledes op over tid,” siger Dagim Belay.

Hvor kvægbedrifter med høj infektionsgrad årligt har ekstra udgifter for godt 84.000 kr. i gennemsnit, har også lavt smittede bedrifter ekstra tab. En typisk besætning med 200 malkekøer og en lav grad af smitte vil opleve øgede variable udgifter for ca. 50.000 kroner om året.

“Vores estimater er konservative. De er baseret på data fra et dansk system, hvor man faktisk har et bekæmpelsesprogram – modsat de fleste andre lande. Hvis man lavede lignende estimater i Storbritannien eller USA, ville de økonomiske omkostninger være meget, meget højere,” siger Dagim Belay.

Tid til mere handling

Forskerne påpeger et væsentligt problem ved den måde, som de danske myndigheder overvåger Salmonella Dublin på i dag. Det foregår ved, at Fødevarestyrelsen måler mængden af antistoffer mod bakterien i kvægejendommens mælketank, og hvis antistofmængderne befinder sig under et bestemt niveau, anses bedriften for at være salmonellafri. 

Om studiet

  • Forskerne har analyseret, hvordan Salmonella Dublin har påvirket alle danske malkekvægsbedrifter i perioden 2011-2021.
  • Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Agricultural Economics. 

Læs studiet her

”Tærskel-baseret regulering har spillet en vigtig rolle i at hjælpe Danmark med at reducere forekomsten af Salmonella Dublin til det nuværende lave niveau. Men den nuværende tærskel er ret tilfældigt fastsat. Og vi kan se, at produktionstabet allerede sker på smitteniveauer langt under den fastsatte tærskel,” siger Jakob Vesterlund Olsen.

Dagim Belay tilføjer:

”Så det er også vigtigt at give landmændene et stærkere incitament til at udrydde problemet. Det kunne oplagt være at give subsidier til landmænd, der investerer i bekæmpelse og smitteforebyggelse eller at indføre en lavere mælkepris for mælk fra besætninger med langtidssmitte.”

Endelig bør myndighederne målrettet oplyse kvægproducenterne om de skjulte omkostninger ved Salmonella Dublin og om effektive bekæmpelsesstrategier, vurderer forskerne.

Kontakt