Det var efterår, og en ung, specialestuderende Eske Willerslev kiggede ud ad vinduet. Han og hans studiemakker Anders Hansen kunne ikke få fat på dyrebare og sjældne gamle knogler og havde brug for at finde på et andet materiale til DNA-analyser, de kunne bruge i deres afhandling.
Heldigvis. For ellers havde Eske måske aldrig lagt mærke kvinden, der gik tur med sin hund, og som ikke samlede dens hundelort op.
”Der er DNA i det hele. Efterårets blade, hundelorten, jorden. Så jeg spurgte mig selv: Hvad sker der med DNA’et? Kunne man forestille sig, at det blev i jorden?” siger Eske Willerslev, der i dag er professor på Globe Instituttet på Københavns Universitet.
På det tidspunkt var det en vild tanke, men Eske Willerslev holdt fast i den, og det førte til opdagelsen af, at man kan udvinde både nutidigt og fortidigt plante- og dyre DNA direkte fra jorden. Det endte med at blive et af Eske Willerslevs største videnskabelige gennembrud – og det, der førte til etableringen af forskningsfeltet Environmental-DNA (eDNA).
”DNA er i dag anerkendt i hele verden. Det gør indsamlingen af data meget billigere, hurtigere, mere følsom og meget mere standardiseret. Det betyder, at data bliver sammenlignelige, og at vi derfor meget bedre kan monitorere biodiversitet i hele verden,” siger han.
DNA fra et helt økosystem
Metoden betyder rent praktisk, at man med par et par gram jord eller en lille vandprøve kan aflæse både fortidigt og nutidigt DNA i et helt økosystem, altså alt fra bakterier til svampe, dyr og planter, uden at man behøver at finde synlige rester efter for eksempel planterne og dyrene.
”Ved hjælp af gammelt eDNA kan vi se, at arter i fortiden har haft andre egenskaber og har været sammensat på helt andre måder, end de er i dag. Dette gør det svært at forudsige, hvordan fremtidens økosystemer vil udvikle sig, men samtidig giver viden om fortidens tilpasninger os indsigt, der kan bruges til at håndtere nogle af de store udfordringer, klimaforandringer medfører. Med eDNA mener vi at kunne adressere to af de største problemer, verden står overfor: fødevaresikkerhed og biodiversitet.”
Netop på grund af det store videnskabelige gennembrud og det forskningsfelt, der er vokset ud af det, modtager Eske Willerslev i dag en stor videnskabelig anerkendelse med Villum Fondens Villum Kann Rasmussens Årslegat. Legatet på 5 mio. kr. bliver uddelt for at anerkende en særlig værdifuld indsats inden for teknik og naturvidenskab.
”Jeg er vildt glad for at modtage Årslegatet. Jeg har modtaget internationale priser før, men det er noget helt særligt, når man bliver hyldet af sine egne. Det er en meget fornem pris, og jeg er meget stolt over det,” siger Eske Willerslev og tilføjer:
”Sådan en pris bliver ikke bare givet til mig, men den bliver også givet til alle de mennesker, jeg arbejder sammen med omkring eDNA. Videnskab er en team-effort.”