Hvem er instituttets målgrupper?
”Institutwebstedet er instituttets og forskernes ansigt udadtil og skal kort og klart formidle instituttets forskningsmæssige profil og sammensætning, uddannelsesaktiviteter og organisering.
Webstedets målgrupper er de personer, der naturligt vil orientere sig mod instituttet som enhed: Potentielle medarbejdere og samarbejdspartnere, bevillingsgivere og fonde, alumner samt andre med en særlig interesse for forskningsområderne.
Til de mennesker, der kender, arbejder sammen med eller interesserer sig særligt for instituttets forskningsområde.”
- Revideret af WebKoo 3. marts 2025
Et institut har flere forskellige målgrupper med forskellige behov. Det er vigtigt at forstå hvilke målgrupper, I bedst når på institutwebstedet og hvilke målgrupper, I bedst kommer i kontakt med gennem andre kanaler.
Det betyder også, at websitets målgrupper for eksempel ikke er gymnasieelever eller studiesøgende generelt, da de sjældent finder frem til et institutwebsite. Deres umiddelbare behov er at finde optagelsesinformation om forskellige uddannelser og lignende.
Herunder kan du læse mere om, hvordan I bedst rammer nogle af instituttets målgrupper.
Forskningsmiljøer og forskere fra andre institutioner
Det er vigtigt, at forskere fra andre universiteter let kan finde personprofilerne på de forskere, der er ansat på jeres institut. De har brug for at se, at der er tale om en valid forskningsenhed.
Fokusér på den aktuelle forskning og de konkrete resultater og publikationer, der er kommet ud af det. Det er ofte mere interessant end forskningsplaner og -strategier.
Hvis I har forskningshistorier og -nyheder, så link til forskernes CURIS- profiler, hvor deres kontaktoplysninger og publikationer er samlet. På den måde kan man altid kan finde kontaktinformationer til konkret forskning.
Derudover er det vigtigt for instituttets egne forskere, at de udadtil kan knytte deres navn til deres forskningsenhed. Særligt de ph.d.-studerende har brug for at blive koblet sammen med en forskergruppe, så de kan fremvise deres tilknytning og komme videre ”ude i verden”.
Sørg derfor for at forskerne opdaterer de enkelte CURIS-forskerprofiler, og link til dem hvor det er relevant.
Potentielle medarbejdere (VIP og TAP)
VIP-rekruttering sker typisk gennem forskernetværk og personlige kontakter, så det skal jeres website understøtte.
Vi kan se på søgeordsanalyser, at mange søger på ”ledige stillinger” og lignende termer. Derfor er det relevant at have et punkt om det på ”Om instituttet”-siden.
Vi anbefaler, at I skriver en kort tekst om at søge job hos jer og nøjes med at linke til KU’s 2 jobportaler, hvor alle ledige stillinger bliver slået op:
På siden “Snitflader” kan du læse mere om visning af jobopslag på institutter.
Undgå at lave omfattende sider om ansættelsesforhold og procedurer. Reglerne kan skifte, så det giver meget arbejde med at vedligeholde. Enheden ”International Staff Mobility” (ISM) i HR & O driver en portal om at arbejde i Danmark for tilflyttende forskere, som I kan linke til i stedet for at lave lokalt indhold, I skal vedligeholde selv:
Bevillingsgivere
Institutternes websites skal afspejle instituttet som en troværdig og aktiv forsknings- og undervisningsenhed overfor bevillingsgivere. Derfor er det særlig vigtigt, at alt jeres webindhold er aktuelt, gennemarbejdet og følger god ”webpraksis”.
Besværlig navigation og uaktuelt eller irrelevant indhold giver et negativt indtryk af instituttet som helhed.
Derudover skal man også kunne se, hvad pengene går til. Fremhæv de konkrete resultater af forskningen med forskningshistorier og -nyheder. Det er lige så vigtigt at skrive om, hvad tidligere bevillinger har ført til af ny viden, som det er, at I har fået en ny stor bevilling.
Følg derfor op på tidligere projekter og skriv om resultaterne. Samlet set betyder det, at I skal:
- Sørge for at fremhæve nye og opdaterede forskningsresultater på websitet.
- Undgå at have gammelt eller uaktuelt indhold, der kan virke uprofessionelt.
- Fremhæve resultater og ny viden fra tidligere bevillinger og projekter.
Potentielle studerende
Studiesøgende, der endnu ikke har bestemt sig for en uddannelsesretning, leder som regel efter information på KU’s fælles studieportal ku.dk/studier - ikke på et instituts website. Hvis I vil ramme den målgruppe bedre, så gør noget ved studiebeskrivelserne dér. Det gør I ved at kontakte KU Uddannelse, der vedligeholder studiebeskrivelserne.
Husk: De potentielle studerende, der slet ikke ved, hvad de vil læse, kommer højst sandsynligt ikke ind på jeres website. Hvis de først kommer derind, har de nok allerede en interesse for faget og har allerede læst beskrivelserne på både Uddannelsesguiden (ug.dk) og ku.dk/studier.
Derfor skal du ikke bare gentage den samme information på instituttets website. Fortæl i stedet lidt mere konkret om, hvad instituttet forsker og underviser i. De er måske også interesserede i, hvilke arrangementer instituttet afholder.
Brug instituttets website til at nå de potentielle studerende, som allerede har en særlig interesse for faget - og måske har en forsker i maven. Det kan gøres ved at fokusere på samspillet mellem forskning og undervisning - fx under ’Om instituttet’.
Potentielle internationale studerende kan være en særlig målgruppe for det engelske website. Også her skal I primært fokusere på at forbedre studieinformationen på den engelske udgave af studier - ku.dk/studies, som også bliver vedligeholdt af KU Uddannelse.
Kurser til studerende på andre institutioner
Meritstuderende fra andre uddannelsesretninger og -institutioner, der vil følge enkelte fag på instituttet, kan være en vigtig målgruppe for nogle institutter. Det er ikke dækket af en fælles portal endnu, men er under opbygning. De studerende, der leder efter et specifikt kursus, kunne godt tænkes at lede på et institutwebsite.
Derfor er det vigtigt, I samler informationen ”Uddannelse”-siden sammen med det andet uddannelsesrettede indhold med et link til et fælles område på ku.dk/studier. Det fælles område er stadig under opbygning.
Skole- og gymnasieelever
Gruppen af skole- og gymnasieelever overlapper med gruppen af potentielle studerende. Det kan dog være, I har specifikke arrangementer eller opgaver målrettet gymnasie- eller folkeskoleklasser, som I gerne vil promovere.
Eleverne er som udgangspunkt ikke interesserede i, hvilket institut informationerne kommer fra. Derfor finder de sjældent frem til et instituts website. Samtidig er der krav om tværfaglighed i mange af opgaverne på gymnasiet. Derfor når I bedst denne målgruppe ved at samle informationerne på tværs af flere institutter, så det er muligt for eleverne at søge på flere forskellige fag.
Brug KU’s fælles portal for området – FoKUs, i stedet for at oprette indholdet på instituttets eget website. Prioritér, at besøgs- og undervisningsmaterialet på FoKUs er godt og detaljeret beskrevet og nøjes med at linke til det konkrete besøgs- eller undervisningsmateriale fra instituttets website:
Pressen
Kontakt presseteamet, hvis I har en god historie, I gerne vil have bredt ud. De skriver nyheder til:
Disse nyheder bliver udsendt til både pressen og KU's cirka 1200 nyhedsabonnenter og bliver læst af mange flere end nyheder, der kun ligger på et instituts website. I kan også sagtens vise nyheden på instituttets website.
Find instituttets medlem af nyhedsredaktionen og læs mere om nyhedskriterier på KUnet
Pressen er en vigtig målgruppe for forskningsformidlingen. Journalister har oftest brug for at få kontakt til en pressemedarbejder, der kan finde en bestemt oplysning eller kilde til dem, eller at få fat i en bestemt forsker.
Der er generelt 2 ting, vi kan gøre for at hjælpe dem:
- På instituttets kontaktside skal der være tydeligt link til den generelle side om pressekontakt på KU, så der ikke er forvirring om, hvordan man får fat i en pressemedarbejder.
- Sørg for alle forskningshistorier, der kunne være interessante for pressen, har tydelig kontaktperson (helst med mobilnummer), og for at forskerne holder deres CURIS-profiler opdaterede.
"Offentligheden"
KU har en forpligtigelse til at være med til at oplyse den brede offentlighed. Det gør vi i dag primært gennem forskningsformidling og populærvidenskabelige artikler. Effekten er svær at måle i kroner og ører, men det giver en generel goodwill, der er vigtig for universitetet.
Det er en meget broget skare, der kan påvirke instituttet og KU på mange forskellige måder: Skatteborgere, forældre, opinionsdannere og lignende. De kan have en interesse i at se, hvordan instituttet bidrager til resten af samfundet. Derfor er det godt, hvis I skriver en ”letforståelig” forklaring af forskningen under ”Om instituttet”.
Der kan også være specifikke hensyn på et institut – for eksempel donationer eller frivillige til undersøgelser eller klinikker, der er åbne for offentligheden. Sørg for at fremhæve dem på forsiden, da målgruppen ofte vil være besøgende, der ikke kender instituttet i forvejen. Blandt andet skal I huske at:
- Forklare forskningen på forsiden og 1. niveau af forsknings-menupunktet, så alle kan forstå den.
- Profilere enheder på forsiden, hvis de har et meget eksternt fokus.