Infektion med klamydia i kønsdelene

Sygdommen skyldes infektion med bakterien Chlamydia trachomatis serovar D-K og det er den hyppigste seksuelt overførte bakterieinfektion hos mennesker.

Om projektet

På verdensplan bliver ca. 90 mio. mennesker årligt smittet med genital klamydia, og i Danmark alene blev der i 2009 registreret ca. 30.000 tilfælde, men det faktiske antal vurderes at være højere, da ca. 70% af inficerede kvinder og 50% af inficerede mænd ikke har symptomer på akut infektion.

Projektinformation

Projektleder

Projektperiode

-

Organisering

Infektion med klamydia i kønsdelene er en del af: Sektion for Reproduktion og Obstetrik

Scenariet

På verdensplan bliver ca. 90 mio. mennesker årligt smittet med genital klamydia, og i Danmark alene blev der i 2009 registreret ca. 30.000 tilfælde, men det faktiske antal vurderes at være højere, da ca. 70% af inficerede kvinder og 50% af inficerede mænd ikke har symptomer på akut infektion.

Sygdommen skyldes infektion med bakterien Chlamydia trachomatis serovar D-K og det er den hyppigste seksuelt overførte bakterieinfektion hos mennesker. Ubehandlet kan infektionen give anledning til alvorlige komplikationer som kronisk æggelederbetændelse og ufrugtbarhed. Det er derfor af stor betydning, at sygdommen opdages og behandles, og udviklingen af en vaccine vil potentielt kunne hindre smittespredning samt udvikling af komplikationer.

Af etiske grunde er det ikke muligt at studere forløbet af en genital klamydia-infektion i mennesker. Til dette anvendes i stedet dyremodeller. Vi arbejder på at udvikle en infektionsmodel i grise, hvor vi poder med et humant klamydia isolat. Grise anvendes bl.a. fordi de i mange anatomiske og fysiologiske sammenhænge ligner mennesker.

Grisemodellen og vaccine

Grisemodellen skal især bruges til at vurdere effekten af en vaccine mod klamydia, som udvikles til forebyggelse af klamydia hos kvinder. Denne vaccine udvikles og afprøves i projektet Genivac, der er baseret på en ny vaccinationsstrategi. Grisene vaccineres både ved injektion i muskulaturen og ved en spray i næsen (aerosol). De hidtidige undersøgelser har vist at grisene udvikler et stærkt immunsvar.

Grise kan også inficeres med grise-klamydier, men der kendes ikke meget til denne infektion. I projektet studeres også hvorledes en infektion med grise klamydier forløber og om grisene bliver syge af infektionen.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor de enkelte parters ekspertise vedr. klamydia, vacciner, immunologi, grisen som dyremodel, reproduktion og patologi kombineres.

Finansiering

Der er tilknyttet 3 ph.d. studerende til projektet. De er finansieret af henholdsvis:

  • Et strategisk KU ph.d.-stipendium
  • En bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen (Det Frie Forskningsråd – Sundhed og Sygdom)
  • Et ph.d.-stipendium finansieret af Institut for Produktionsdyr og Heste (1/3), SUND (1/3) og SSI/Højteknologifonden (1/3).

Genivac-projektet finansieres af Højteknologifonden og de involverede parter. Det samlede budget er på 30 millioner, hvoraf Højteknologifonden bidrager med 15 millioner kroner.

Fremtidige perspektiver af forskningen

Grise anvendes i stigende omfang som modeldyr for sygdomme hos mennesker og erfaringerne fra dette projekt vil blive anvendt til at studere andre infektionssygdomme i kønsvejene hos både grise og mennesker. Projektet er i sin helhed til gavn for eksperimentel og klinisk forskning for både dyr og mennesker.

Vaccination mod seksuelt overførte sygdomme hos mennesker er genstand for en intens forskning og der er stadig mange sygdomme, hvor vi mangler den optimale strategi.

Kontaktperson

Projektleder

Jørgen Agerholm
Professor, dr.med.vet., ph.d.

Ph.d.-studerende

  • Karin Susanne Erneholm
    Ph.d.-studerende
  • Sarah Henriette Bøje
    Ph.d.-studerende
  • Emma Lorenzen
    Ph.d.-studerende

Primære vejledere

  • Jørgen Agerholm
    Professor
    • Arbejdsområde
      KU-SUND
  • Frank Follmann
    Sektionsleder
    • Arbejdsområde
      SSI
  • Anja Olsen
    Specialkonsulent
    • Arbejdsområde
      SSI
  • Gregers Jungersen
    Professor MSO
    • Arbejdsområde
      DTU-VET

Andre partnere

Camilla Foged
lektor
  • Arbejdsområde
    KU-SUND