Kongelister, breve og bureaukrati
Blandt samlingen har forskerne fundet et eksemplar af en meget berømt kongeliste, som beskriver mytiske og historiske konger.
Det er et vigtigt politisk dokument, som beskriver konger helt tilbage fra før syndfloden. Lige præcis den tavle, der findes på Nationalmuseet, er en skoletekst, og den nævner konger, som regerede i slutningen af det 3. årtusinde før Kristi fødsel. Andre eksemplarer nævner også sagnkongen Gilgamesh, som nogle måske kender fra det berømte Gilgamesh-epos.
- Derfor er denne kongeliste et af de få levn, vi har, som tyder på, at Gilgamesh måske fandtes i virkeligheden. Vi anede ikke, at vi havde en kopi af den liste herhjemme. Det er ret spektakulært, fortæller Troels Pank Arbøll.
En anden gruppe tekster i samlingen stammer fra de danske udgravninger af Tell Shemshara i 1957 i det nuværende nordlige Irak. Teksterne fra Tell Shemshara består af en brevveksling mellem en lokal leder og en assyrisk konge fra cirka 1800 f.Kr. og en række administrative dokumenter, som sammen med mange andre af sin slags fra diverse perioder, var en væsentlig del af grunden til, at kileskriften oprindelig blev opfundet.
- Rigtig mange af de kileskrifttavler, vi har i dag, vidner om et højt udviklet bureaukrati. Man havde simpelthen brug for at holde styr på de avancerede samfund, man var ved at opbygge, og vi har fundet en stor mængde kileskrifttavler med lavpraktisk indhold, fx regnskaber og lister over varer og mandskab. Det er derfor heller ikke så overraskende, at en af tavlerne i Nationalmuseets samling indeholder noget så hverdagsagtigt som en meget gammel ølkvittering, slutter Troels Pank Arbøll.
Gemte Skatte: Nationalmuseets Kileskriftsamling ledes af Nicole Brisch (Hamburg Universitet) og Anne Haslund Hansen (Nationalmuseet) og projektet er støttet af Carlsberg Fondet, Augustinus Fonden og Edubba Fonden.
