For over 2000 år siden var Teotihuacan en blomstrende storby i det centrale Mexico med op mod 125.000 indbyggere. Byen havde gigantiske pyramider og var formodentlig et kulturelt midtpunkt i datidens Mesoamerika.
Men byen, som i dag består af ruiner, og er et kendt rejsemål for både arkæologer og turister, rummer et stort mysterium. Hvem var indbyggerne?
Forskerne Magnus Pharao Hansen og Christopher Helmke fra Københavns Universitet har i det anerkendte tidsskrift Current Anthropology præsenteret et bud på mysteriets løsning.
Ved at analysere tegnene på Teotihuacans farverige vægmalerier og på mange øvrige genstande har de konkluderet, at tegnene udgør et egentligt skriftsprog, og de mener, at dette skriftsprog er en tidlig form af det uto-aztekiske sprog, som tusind år senere udviklede sig til sprogene cora, huichol samt aztekernes sprog nahuatl.
Mesoamerikas Rom
Teotihuacan blev grundlagt omkring 100 år før vores tidsregning og var indtil år cirka 600 et stort kulturelt center i det centrale Mexico. Magnus Pharao Hansen og Christophe Helmke sammenligner byen med Rom, der var centrum for Romerriget. På samme måde havde Teotihuacan en stor kulturel betydning i oldtidens Mesoamerika.
Men forestil dig, at vi havde fundet ruiner fra romerriget, men ikke vidste noget om de mennesker, der boede der. Det er i stor udstrækning tilfældet for Teotihuacan.
”Der er mange forskellige kulturer i Mexico. Nogle af dem kan man knytte til nogle bestemte arkæologiske kulturer. Men andre er man mere i tvivl om. Teotihuacan er et af de steder. Man ved ikke, hvilket sprog de har talt, eller hvilke senere kulturer de har været knyttet til,” siger Magnus Pharao Hansen.
Ifølge Christophe Helmke kan det trænede øje sagtens adskille Teotihuacan-kulturen fra andre samtidige kulturer. Eksempelvis kan man se på ruinerne i Teotihuacan, at dele af byen har været bosat af mayaer - en civilisation som i dag er mere kendt end teotihuacanerne.
Genoplivningen af et sprog
Oldtidens teotihuacanere har efterladt sig en række tegn i form af især vægmalerier og pyntet keramik. I forskerkredse har der i årevis været debat om, hvorvidt disse tegn udgør et egentligt skriftsprog.
Magnus Pharao Hansen og Christophe Helmke viser, at skriften fra væggene i Teotihuacan faktisk er et skriftsprog og tilhører en sproglig forfader til sprogene cora og huichol og aztekernes sprog nahuatl.
Aztekerne er en anden berømt kultur fra Mexico. Man har hidtil ment, at aztekerne er indvandret til det centrale Mexico efter Teotihuacans fald. Men Magnus Pharao Hansen og Christophe Helmke peger på et sprogligt fællesskab mellem teotihuacanerne og aztekerne, som kunne indikere, at aztekerne kom til området betydeligt tidligere, og at aztekerne er direkte efterkommere af teotihuacanerne.
For at finde frem til de sproglige ligheder mellem teotihuacanernes sprog og disse andre mesoamerikanske sprog, har Magnus Pharao Hansen og Christophe Helme været nødt til at genskabe en meget tidligere version af nahuatl.
”Ellers ville det svare lidt til at forsøge at dechifrere runeteksten på Jellingstenen med moderne dansk. Det ville være anakronistisk. Man er nødt til at prøve at læse teksten med et sprog, der er tættere på datidens,” siger Christophe Helmke.

