Det er ikke kun rester af nitrat, pesticider og PFAS, der måske kommer ud af din vandhane. Højst sandsynligt gemmer der sig rester fra hundreder – ja, nogle steder tusinder – af andre miljøfremmede stoffer. De fleste er formentlig ufarlige, mange af dem kender vi ikke effekten af endnu, men nogle af dem ved vi kan være sundhedsskadelige. Selvom drikkevandet i Danmark generelt er af høj kvalitet, er kemikalier i grundvandet et stigende problem.
Mens man på Christiansborg diskuterer nitrat og andre enkeltstoffer i vores drikkevand, og myndighederne løbende udvider listerne over problematiske stoffer, påpeger forskere bag en ny spinout-virksomhed fra Københavns Universitet et mere grundlæggende problem: Overvågningen af drikkevand følger fortsat et princip om kun at lede efter det, man allerede kender.
”I dag tester vi kun vores drikkevand for en lille udvalgt skare af stoffer – dem vi allerede frygter – og det efterlader et stort mørketal af kemikalier, som aldrig bliver opdaget. Det er for eksempel derfor, at PFAS var ’usynligt’ i så mange år,” siger miljøkemiker Jan H. Christensen, som til dagligt er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
”Flere og flere undersøgelser viser, at der ofte findes hundredvis af miljøfremmede stoffer i drikkevandsboringer. Problemet er, at mange af dem aldrig bliver opdaget med de nuværende analysemetoder,” siger Jan H. Christensen.
Han har sammen med en håndfuld forskerkolleger fra Københavns Universitet stiftet spin-out-virksomheden NTS Analytica, der tilbyder en langt bredere screening af kemikalier i blandt andet drikkevand.
Virksomheden anvender bl.a. såkaldt non-target-screening, hvor man med avancerede analyseinstrumenter scanner vandprøver for tusindvis af stoffer på én gang. Resultatet er et ’kemisk fingeraftryk’ af prøven, som giver et langt mere komplet billede af, hvilke stoffer der findes i vandet.
”Vi er nødt til at lave bredspektrede screeninger, der giver et retvisende billede af, hvad der faktisk findes i vandet og ikke kun afslører, om lige netop nitrat eller PFAS er til stede. Ellers risikerer vi at blive ved med at få dårlige overraskelser, som koster forbrugerne både på sundheden og pengepungen,” siger professoren videre.
Flere nyere studier – herunder et studie fra netop Jan H. Christensens forskningsgruppe på Københavns Universitet – har vist fund af nye typer bekymrende stoffer i danske drikkevandsboringer. Her var der bl.a. tale om industrikemikalier som bruges i insektmidler, rengøringsmidler, brandslukningsskum og bildæk, og som bl.a. kan have skadelige virkninger på organer og være kræftfremkaldende.
