Åndenød, hoste og luftvejsinfektioner.
Astma blandt småbørn, såkaldt astmatisk bronkitis, rammer 10 til 20 procent af alle børn og er en af de hyppigste årsager til indlæggelser blandt de 0-3-årige.
Men hvorfor opstår sygdommen? Forskning viser, at forhold i den helt tidlige livsfase – allerede under graviditeten – formentlig er afgørende.
Astma er en udbredt kronisk sygdom i lungerne i form af vedvarende irritation i luftvejene. 150.000 børn lever med astma i Danmark, hvilket gør den til den mest udbredte kroniske sygdom hos børn.
Astma er en paraplybetegnelse for en række astmatyper, hvoraf nogle opstår hos småbørn, andre får det senere i livet, nogle former forsvinder med alderen, mens andre bliver der hele livet.
Småbørnsastma, også kaldet astmatisk bronkitis, ses hos 10 til 20 procent af alle småbørn og er en af de hyppigste årsager til indlæggelser blandt 0-3-årige.
Kilder: Klinisk professor Bo Chawes, Lungeforeningen og Sundhed.dk
I et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet og Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk BørneAstma Center på Herlev og Gentofte Hospital undersøgt sammenhængen mellem en bestemt fedtsyre i blodet hos gravide og risikoen for, at deres børn udvikler småbørnsastma.
”For første gang viser vi, at et bestemt fedtsyremolekyle hos gravide er koblet til barnets risiko for at udvikle astmatisk bronkitis: Har mødrene ikke en målbar mængde af dette molekyle i deres blod under graviditeten, er der en øget forekomst af småbørnsastma i barnets første leveår,” siger astmaforsker og klinisk professor Bo Chawes fra Institut for Klinisk Medicin og COPSAC.
Forskerne fandt, at forekomsten af småbørnsastma i løbet af de første ti leveår var 62 procent højere, hvis moren ikke havde målbare mængder af fedtsyremolekylet 12-HETE i blodet, sammenlignet med de mødre, hvor forskerne godt kunne måle det.
Forskerne understreger, at der er tale om et statistisk sammenfald, og at man af studiet ikke kan udlede, om mangel på 12-HETE direkte forårsager astma.