Forsøgsgårdene

• På Højbakkegård findes driftsbygninger og forsøgsfaciliteter i form af væksthuse og klimakamre. Markerne udnyttes intensivt til forsøg og demonstrationer til brug i undervisningen, bl.a. Undervisningsmarken. En stor del af arealet anvendes af Pometet, dvs. til dyrkning af frugt og bær.

  I hovedbygningen er der undervisningslokaler og kantine, og i de øvrige bygninger er der laboratorier og kontorer for Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Højbakkegårds samlede areal er 57,80 ha. Fakultetets nye stordyrshospital blev indviet på Højbakkegård i 2008 og er et topmoderne veterinært hospital hvor også de veterinære studerende ved SUND har undervisning.

• På Snubbekorsgård anvendes en stor del af arealerne til økologiske dyrkningssystemer.

  Mest markant er KFE-systemet med energipilehegn og kløvergræsmarker, og ældst er økomarken, som siden 1988 har været dyrket økologisk. Den lette jord mod vest er attraktiv og bruges i mange forsøg som kontrast til lerjorden på de øvrige arealer.

  Der findes to kulturminder på gården: Snubbekorset og Chr. 4s vildtbanepæl. Bygningerne ejes og anvendes ikke af Københavns Universitet. Snubbekorsgårds samlede areal er 52,50 ha.

• Staldene på Rørrendegård huser nogle af universitetets forsøgsdyr og bygningerne anvendes af Afdeling for Eksperimentel Medicin. Arealerne på Rørrendegård er præget af de mange folde, hvor dyrene græsser.

  På de øvrige marker arbejdes bl.a. med nedsivning til dræn og i udpiningsmarken forskes i planters optagelse af næringsstoffer. Rørrendegårds samlede areal er 51,50 ha.

• Bakkegården er fakultetets eksperimentarium for udvikling af fremtidens økologiske jordbrug, og hovedparten af arealerne har en økologisk autorisation.

  I CRUCIAL-værkstedsarealet forskes der i anvendelsen af byernes affald som gødning i jordbruget, og dette areal er ikke økologisk autoriseret. Bygningerne på Bakkegården ejes og anvendes ikke af Københavns Universitet. Bakkegårdens samlede areal er 47,87 ha.

Forsøgsgårdenes arealer anvendes til kortere og længerevarende forsøg med planter og til undervisningsformål. Vi tilpasser sædskifter og afgrødevalg efter forsøgenes behov og bestræber os på at sikre forsøgsfrie år, så eftervirkninger undgås.

Nogle af arealerne dyrkes med fast sædskifte eller dyrkningspraksis. De kaldes værkstedsarealer og giver særlige muligheder for markforsøg. På Højbakkegård findes undervisningsmarken, hvor alle nye og gamle landbrugsafgrøder, der kan dyrkes i Danmark er repræsenteret.

Markkort og arealanvendelse
Kort over Forsøgsgårdene og oversigt over afgrøder og forsøg i 2019 kan efterspørges per mail til Birgitte Wendelboe.

Undervisningsmark
På Højbakkegård findes en Undervisningsmark, hvor alle dyrkede afgrøder er udsået. Marken ligger syd for Højbakkegårds bygninger. Arealet anvendes bl.a. i forbindelse med undervisning i afgrødelære og ved kurser i diagnosticering af plantesygdomme og -skadedyr.

Arealet sprøjtes ikke mod ukrudt, sygdomme og skadedyr, så det er muligt at studere såvel afgrøderne som de fleste af de dertil hørende skadegørere. Alle parceller er mærket med en gult træskilt, hvor afgrødens navn er anført. For enden af hver mark findes et oversigtsskilt, der viser markplanen.

Studerende og andre interesserede er velkomne til at aflægge besøg i marken.

Markplan fra 2019 kan modtages ved efterspørgsel.

Værkstedsarealer
Ved et værkstedsareal forstås en eller flere marker, der dyrkes med et fast sædskifte eller en fast dyrkningsform, f.eks. økologisk drift eller pløjefri dyrkning.

På Forsøgsgårdene findes følgende værkstedsarealer:

• KFE-systemet (Kombineret Foder og Energi-system), der dyrkes økologisk med et kløvergræsrigt sædskifte egnet til en bedrift med malkekvæg. Samtidig dyrkes energipil i læbælter, som producerer en mængde energi, der modsvarer energi til drift af markerne. Arealet blev etableret i 1994 og har været drevet efter økologiske principper siden da.
   
• Udpiningsmarken, der fra 1965 til 1994 ikke blev gødet med fosfor og kalium, men kun med kvælstof. I 1997 blev der udlagt felter, som tildeles forskellig mængde af de 3 gødningskomponenter, herunder felter, der stadig ikke gødes. Sædskiftet består af byg og kløvergræs.
   
• AgroVand, der anvendes til opsamling og analyse af stoffer, der udvaskes via drænvand. Der arbejdes med 2 forskellige jordbehandlingsmetoder (med og uden pløjning), og der er etableret brønde m.v., der muliggør automatiseret udtagning af vandprøver fra drænrørene.
   
• Crucial, som er et stort parcelopdelt areal med forsøg med bygødninger, dvs. anvendelse af byens affaldsstoffer i jordbruget.

For alle værkstedsarealer gælder, at de kan anvendes til markforsøg, hvis sædskiftet, dyrkningsmetoden eller de tekniske installationer er relevante for forsøget. Værkstedsarealerne disponeres i samarbejde mellem Forsøgsgårdenes driftschef og de respektive faglige koordinatorer for arealerne.

Driftsformer på Forsøgsgårdene

Tre af Forsøgsgårdenes ejendomme drives konventionelt, dvs. med brug af kunstgødning og pesticider: Højbakkegård, Snubbekorsgård og Rørrendegård.

Den fjerde ejendom, Bakkegården, har været drevet efter reglerne for økologisk jordbrug siden 1996, hvor fakultetet overtog arealerne, og gården fik økologisk autorisation i 1999.

På Snubbekorsgård findes to værkstedsarealer, der drives efter økologiske principper: KFE-systemet og mark 29 - de indgår dog ikke i det autoriserede areal.

Jordbehandling og såning

På hovedparten af arealerne anvendes en traditionel praksis med pløjning efterfulgt af enten harvning eller rotorhavning - både på konventionelt og økologisk drevne arealer.

Hovedparten af markerne tilsås med en af følgende 3 metoder:

1. To gange harvning med en såbedsharve, plus radsåning
2. En gang harvning, plus kombiharve såning
3. En gang harvning, plus rotorharvesåning.

Om efteråret sås lige efter pløjning med rotorsættet og med frontpakker monteret på traktoren.

En tidligere medarbejder ved Forsøgsgårdene, Benny Kastrup Hansen, har samlet alle tilgængelige oplysninger om Forsøgsgårdenes 4 ejendomme fra lokale arkiver, kirkebøger m.v.

Oplysningerne er skrevet sammen og de spændende historier kan læses her:

• Højbakkegård
• Snubbekorsgård
• Rørrendegård
• Bakkegården

En naturplan er en konkret plan for, hvordan den eksisterende natur kan bevares, eventuelt forbedres og måske også hvordan, der skabes ny natur på landbrugsarealer.

Forsøgsgårdene har iværksat udarbejdelsen af en naturplan, som skal medvirke til at sikre størst mulig biodiversitet samt tilgodese offentlighedens adgang, men det skal ske under hensyntagen til Forsøgsgårdenes brugeres interesse.

En række forsøgsfaciliteter til brug for plantedyrkning er til rådighed på Forsøgsgårdene, og de er til rådighed for såvel Københavns Universitets ansatte og studerende som for forskere og studerende fra andre forskningsinstitutioner.

Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om faciliteterne og deres indretning eller om muligheder for reservation.

• Karplads
  Bag væksthus 8-80 på Højbakkegård findes et flisebelagt areal, hvor det er muligt at dyrke planter i kar og potter til forsknings- eller undervisningsformål.
  Arealet er udstyret med et vandingsanlæg, der giver mulighed for såvel håndvanding som drypvanding til hvert kar. Arealet er ubeskyttet i forhold til vind og vejr.

  Kontaktperson for karpladsen er René Hvidberg Petersen.

• Klimastation
• Klimakamre
• Lysimeter
• Væksthuse

Forsøgsgårdenes maskinpark er tilpasset til en hverdag, hvor hovedopgaven er forsøgsdrift. Dyrkning af marker uden forsøg og al høst udover forsøgparcelhøsten foretages af en maskinstation. Maskinparken bærer præg af denne prioritering, idet der hovedsagelig findes maskiner, der er egnet til moderne markforsøg udført med fokus på kvalitet, og flertallet af forsøgsmaskinerne er af nyere dato.

Betjening af dataloggere og af instrumenter til måling af plantevækstfaktorer er også en del af vores ekspertise.

Kontakt os gerne og hør nærmere om mulighederne for at opfylde netop dine behov i relation til markforsøg.

Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, har udviklet en mobil phenotyping-platform baseret på multispektral billeddannelse. Platformen har fået navnet PhenoField.

Platformen består af en kasse, der ved hjælp af et udvendigt monteret, bevægeligt dæksel kan lukke af omkring afgrøden og skærme den for vind og lys.

Inde i kassen er monteret et panel af dioder, som udsender stroboskopisk lys i 9 forskellige bølgelængder fra 450 til 850 nm. Øverst og centralt i kassen er kameraet monteret. Når kassen er placeret over afgrøden, og dækslet er sænket ned til jordoverfladen, tager kameraet en serie billeder af afgrøden. Billederne optages fra en højde på 1 meter over planterne.

• Bladarealmåling
  Bladarealmåleren Area Meter LI-3100 er placeret i forsøgsladens grovlaboratorium. Apparatet kan bruges til måling af eksakt areal af bladmateriale.

  Princippet er, at bladene placeres på et bånd hvor materialet køres forbi en fotocelle og bladets areal i kvadratcentimeter kan aflæses som en opsummering af det materiale, der føres igennem.

• Grovlaboratorium
  I forsøgsladen er der indrettet et grovlaboratorium med udstyr til brug for forarbejdning af jord- og planteprøver forud for analyse.

  Rummet indeholder:

  • vægte (fra 5 kg til 0,01 g)
  • bladarealmåler
  • frysetørrer
  • frysere (-18 og -80 grader)
  • tørrerum med hylder og varmluftblæsere
  • gulvtørreri med varmluftblæsere
  • Tørreskabe
    • 4 Lytzen ovne
    • 1 dobblet Lytzen tørreskab
    • 1 lille Heraeus varmeskab
       

  Desuden er der lager af poser og andet emballage, der anvendes til prøveopbevaring.

• Tærskemaskiner
  I forsøgsladen findes en række tærskemaskiner, som anvendes til forskellige typer af prøver. Til større prøver, såsom korn neg, bruger vi en Wintersteiger LD 350.
   
• Frørensning
  I forsøgsladen findes en række rensemaskiner, som kan bruges til at sortere ukrudtsfrø fra høstprøver eller til at sortere kornprøver i forskellige størrelsesfraktioner. Vi har bl.a. en A/S Rationel SLN3 og en Westrup LA-LS air screen cleaner.
  Rensemaskinerne betjenes af forsøgsgårdenes medarbejdere eller af forskere/studerende.
   

• Møller
  I møllerummet i den sydlige ende af forsøgsladen (bygning 8-57) kan alle typer af prøver formales ned til analyseklar partikelstørrelse. Formalingen foretages af Forsøgsgårdenes medarbejdere eller af forskeren/den studerende. Vi udregner gerne et tidsforbrug og en pris for formalingsopgaver.

  Der findes følgende møller i rummet:

  • Retsch PM 100 Planet kuglemølle
    • Materiale: Blødt, hårdt, sprødt, vådt eller tørt
    • Partikelstørrelse efter formaling: <1 µm
    • Kørsel 3 5 min. afhængig af materiale. Evt. tilsætttes flydende kvælstof for at undgå klumpning af meget fedtholdige prøver.
    • Stålbeholder og stålkugler med kapacitet til 75 300 ml materiale. Materialet skal være snittet < 10 mm inden formaling.
    • Til analyser, hvor der ikke må være rester af metal i prøven anvendes zirconiumbeholder og zirconiumkugler med kapacitet til 25 150 ml materiale. Materialet skal være snittet < 6 mm inden formaling.
       
  • Retsch SM 2000 Snittemølle
    • Materiale: Blødt, medium hård, elastisk, fibre og sejt. Hvis materialet bliver statisk elektrisk kan man med fordel bruge tøris.
    • Materialestørrelse 60 80 mm
    • Partikelstørrelse efter formaling afhænger af soldstørrelse, dvs. 1,5 4,0 10,0 mm
    • Kørselstid afhænger af mængde og materialetype.
       
  • Super Mill 1500
    • Materiale: De fleste former for kerner - også med højt fedtindhold og fibre - skal være tørre.
    • Rotorsnitter af titanium
    • Partikelstørrelse efter formaling: < 0,01 1,2 mm
    • Kørselstid 1,5 min. 3,0 min.
    • Prøvestørrelse: 100 ml
       
  • Cyclotec Mill
    • Materiale: Byg, hvede, havre og rugkerner
    • Rotor af aluminium, sold af stål
    • Soldstørrelse 0,5 1,0 2,0 mm
    • Prøvestørrelse: små prøver.
       

  Kontakt farms@plen.ku.dk for yderligere informationer eller reservation.

Brugerbetalingsordningen omfatter følgende:

• Forsøgsteknikerassistance i forbindelse med markforsøg og undervisning leveret af medarbejdere fra PlanteFaciliteter og Værksteder (PFV)
• Faciliteter og redskaber, der anvendes til markforsøg og undervisning
• Græsningsarealer

Brugere

Brugerbetalingsordningen er gældende for Københavns Universitets ansatte og studerende. Øvrige brugere, dvs. forskere, undervisere og studerende ved andre danske eller udenlandske universiteter, forskningsinstitutioner eller virksomheder, er velkomne til at kontakte os for nærmere aftale om brug af vores faciliteter og services. Vi laver gerne tilbud på en samlet forsøgsopgave.

Basis

I forbindelse med markforsøg afholdes følgende udgifter af basisbevillingen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab til PlanteFaciliteter & Værksteder, herunder Forsøgsgårdene:

• Forberedelse af arealet, dvs. standardjordbehandling.
• Pasning af arealet, dvs. ukrudtsregulering, sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse, gødskning m.v., som ikke er forsøgsspecifik og kan foretages samtidigt i den omgivende mark.
• Behandling af forsøgsarealet efter forsøgets afslutning, dvs. høst med mejetærsker, jordbehandling m.m., når det kan foretages samtidigt i den omgivende mark.
• Materialer, dvs. udsæd, pesticider, gødning m.v., som er standard på Forsøgsgårdene

Bemærk, at studerende har særlige fordele se nedenfor.

Brugerbetalte ydelser

Brugerne skal betale for forsøgsspecifikke opgaver, der udføres af Forsøgsgårdenes medarbejdere: (se prisliste nederst på siden)

• Planlægningsmøder og andre møder mellem brugeren og Forsøgsgårdenes medarbejdere
• Opmåling af forsøg, dvs. opmåling i mark, afsætning af parcelgrænser
• Såning af forsøg, dvs. forberedelse og afvejning af såsæd, indstilling af såmaskine, såning af forsøget, såning omkring forsøget og anlæg af værn
• Beskyttelse af forsøg mod fugle og harer, f.eks. netdækning af forsøg.
• Opstilling af måleudstyr, f.eks. målerør i jord, fælder og dataloggere.
• Forsøgsspecifikke målinger, f.eks. jordfugt, fotosyntese, registrering af planters udvikling, sygdomsangreb og ukrudtsdækning.
• Forsøgsspecifikke behandlinger, f.eks. særlig gødskning, sprøjtning, ukrudtsregulering, slåning eller jordbehandling, der afviger fra behandlinger i den omgivende mark. Herunder klargøring og rengøring af redskaber til brug for disse behandlinger.
• Vanding, dvs. arbejde forbundet med anvendelse af vandingsmaskiner på Højbakkegård
• Prøveudtagning af planter eller jord
• Høst af forsøgsparceller, dvs. håndhøst og høst med forsøgsmejetærsker.
• Behandling af jord- og planteprøver, f.eks. rensning, tærskning, formaling, tørstofanalyser, 1000-kornsvægt, udvaskning af rødder.
• Oprydning og rengøring efter forsøg
• Indtastning og fremsendelse af forsøgsdata

Brugerne kan i nogen udstrækning medvirke ved udførelse af opgaverne efter aftale med Forsøgsgårdenes medarbejdere.

Kørsel med landbrugs- og forsøgsmaskiner samt anvendelse af forsøgsteknisk udstyr og pesticider må dog ikke udføres af andre end Forsøgsgårdenes medarbejdere.

Brugerbetaling for forarbejdning af plante- og jordprøver

Forarbejdning af plantemateriale og jord foretages normalt af Forsøgsgårdenes medarbejdere mod brugerbetaling - enten i form af registreret timeforbrug eller i form af fast pris pr. prøve.

Studerende kan benytte udstyr i forsøgsladen møllerne i forbindelse med speciale, bachelor og temaprojekter.

Møllerne udlånes mod betaling pr. påbegyndt time.

Kontakt os gerne for udregning af tilbud på forarbejdning af dine prøver.

Særligt for studerende

Specialestuderende har mulighed for at gennemføre markforsøg.  

De studerende skal selv tage sig af alle de praktiske opgaver i forbindelse med deres forsøg dog ikke anvendelsen af landbrugs- og forsøgsmaskiner i marken og pesticider.

Ofte vil der være mulighed for, at den studerende kan være medhjælper på denne type opgaver.

Studerende skal ikke betale for:

• Planlægningsmøde med Forsøgsgårdenes medarbejdere
• Vejledning i praktisk udførelse af forsøgsopgaverne og brug af redskaber, måleudstyr m.v.

Alle øvrige ydelser fra Forsøgsgårdene afregnes med brugerbetaling. Den studerende skal derfor i forvejen undersøge omkostningerne ved det ønskede forsøg og lave aftale om finansiering af forsøget med vejleder og med PlanteFaciliteter & Værksteder.

Materialer og varer

Standardmaterialer dækkes af basisbevillingen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, dvs. udsæd, gødning og pesticider, som anvendes i omgivende marker.

Særlige materialer, der normalt ikke anvendes på Forsøgsgårdene, og særligt store mængder af f.eks. poser eller etiketter til forsøg, betales af brugeren.  

Lån af udstyr

Ansatte på KU kan låne udstyr, f.eks. rensemaskiner og møller til prøveformaling. Der betales en afgift pr. time afhængig af hvilken maskine, der er tale om.

Arealleje

For forsøgsarealer med afgrøder, der ikke kan sælges, opkræves en årlig arealleje, hvis arealet er større end 2000 m2. Areallejen modsvarer dækningsbidraget ved dyrkning af byg.

For arealer, der anvendes til græsning opkræves en årlig arealleje, der modsvarer dækningsbidraget ved dyrkning af byg. Lejen dækker følgende serviceydelser:

• anlæg af græsset evt. som udlæg i en kornafgrøde året før anvendelsen
• 2 gange gødskning i foråret 

Den årlige leje reguleres forholdsmæssigt, hvis arealet benyttes i kortere tid end en hel sæson, og der kan tages slæt på arealet.

Øvrige opgaver i forbindelse med etablering eller pasning af græsningsfolde udføres af Forsøgsgårdenes medarbejdere mod brugerbetaling. Lejer sørger selv for opsætning og nedtagning af hegn.