Tvivlen på vores egne valg skyldes forskellige mekanismer

Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
Foto: Jon Tyson, Unsplash

Det viser studiet

  • Tvivl på egne valg opstår gennem forskellige mekanismer hos kvinder og personer med angst – to grupper, der er særligt kendte for at tvivle på beslutninger.
  • Angst: Selvtilliden falder, jo længere tid man reflekterer efter en beslutning.
  • Køn: Kvinder er mindre selvsikre end mænd lige efter en beslutning, men forskellen mindskes med tid.
  • Praktisk råd: Hurtige vurderinger kan være bedre for personer med angst, mens kvinder kan drage fordel af ekstra refleksion.

Vi træffer et hav af beslutninger hver dag, og vores tro på egen dømmekraft påvirker, hvordan vi handler efterfølgende. Men hvad kan egentlig få os til at tvivle på os selv?

“Lav selvtillid ikke er et enkelt fænomen med én årsag. Folk kan ende med samme mønster af selvundervurdering, men via helt forskellige mentale processer,” siger Sucharit Katyal, lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Sammen med Stephen M. Fleming (University College London) står han bag et nyt studie om mekanismerne bag selvundervurdering, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Psychological Medicine.

To veje til tvivl

Forskerne har analyseret data fra 1.447 personer og på den baggrund udviklet en dynamisk model for, hvordan selvtillid ændrer sig over tid, efter man har truffet en beslutning. De konkluderer, at særligt angst og køn påvirker selvtillid på modsatrettede måder:

  • Angst: Jo længere tid en person med angst bruger på at reflektere over sine valg, desto mere falder selvtilliden. Negative tanker akkumuleres og forstærker tvivlen.
  • Køn: Kvinder er typisk mindre selvsikre end mænd lige efter en beslutning – men forskellen mindskes, når de får tid til at tænke sig om. Ekstra refleksion kan altså hjælpe med at overvinde kønsrelaterede bias.

“For kvinder kan det være en fordel at tage sig tid til at overveje store beslutninger. For personer med angst er det derimod bedre at stole på den første fornemmelse,” forklarer Sucharit Katyal.

Sådan gjorde forskerne

Fire store datasæt: Forskerne analyserede data fra 1.447 personer, der løste opgaver online. Efter hver opgave skulle deltagerne angive, hvor sikre de var på deres svar.

Angst og køn: Deltagerne udfyldte spørgeskemaer om angstsymptomer og oplyste deres køn.

Tid som nøglefaktor: Forskerne kiggede på, hvor lang tid folk brugte på at vurdere deres egen selvtillid efter en beslutning – og hvordan mængden af tid påvirkede selvtvivlen.

Avanceret computer­model: Forskerne brugte en matematisk model, der simulerer, hvordan vi samler beviser for, om vi har ret, både før og efter en beslutning. Modellen kan vise:

  • Om man bliver mere eller mindre sikker, når man tænker længere.
  • Om lav selvtillid skyldes negative tanker over tid (som ved angst) eller en fast indgroet bias (som ved køn).

Ny viden kan forbedre rådgivning

Studiet peger på, at vi bør skræddersy interventioner for at hjælpe de grupper, der er mest tilbøjelige til at tvivle på sig selv:

For personer med angst: Stol på din første mavefornemmelse – ekstra tid kan give plads til formålsløs selvkritik. For kvinder: Tag dig tid til at reflektere – det kan styrke din selvtillid og gøre dig mere sikker i dine gode valg.

“Ved at afdække mekanismerne bag disse bias kan vi designe målrettede interventioner. Det handler grundlæggende om at afbryde negative selvvurderinger hos mennesker med angst – og om at fremme refleksion for at mindske kønsforskelle,” slutter Sucharit Katyal.

Studiet hedder “Gender and Anxiety Reveal Distinct Computational Sources of Underconfidence”. Læs det her.

Kontakt