KU-forsker udgiver alternativ til den klassiske børnebibel

I sit daglige arbejde beskæftiger lektor Frederik Poulsen sig med Det Gamle Testamente. Han er blandt andet optaget af eksil- og migrationstemaer, og han arbejder også med oversættelse af de hebraiske grundtekster.

Nu har han kastet sig ud i en ny form for forskningsformidling. Sammen med sin hustru, sognepræst Maren Pitter Poulsen, har han skrevet bogen ’Usædvanlige bibelhistorier’.

Bogen indeholder bibelfortællinger, som for mange vil være ukendte. Man kan blandt andet læse om, hvordan Peter prøver at uddrive en dæmon, de skrækkelige gudssønner og Kong Sauls jagt på David.

Her fortæller Frederik Poulsen om arbejdet med bogen.

Hvordan har I udvalgt historierne til bogen?

Det første kriterium har været ’den gode historie’. Det skal være fortællinger, som vil noget og kan appellere til et bredt publikum. Nogle af historierne er både dramatiske og brutale. Og i nogle af dem møder man Gud i nogle andre roller, end hvad vi kender fra de mest gængse bibelfortællinger.

De første to historier i bogen handler eksempelvis om skabelsen af verden. De fleste kender fortællingen om, at Gud skabte verden på seks dag og hvilede på den syvende dag. Men der er faktisk en del andre forestillinger om skabelsen i Det Gamle Testamente. For eksempel er der en forestilling om, at det hele er et stort kaos i begyndelsen, og at Gud skal kæmpe imod havet og et syvhovedet søuhyre for at skabe rum til liv. De forskellige poetiske og mytiske fragmenter i Det Gamle Testamente har vi så sammensat til en fortælling om, hvordan Gud kæmper mod et havmonster.

Der er også i Det Gamle Testamente en idé om, at Gud skaber verden ved hjælp af visdom. Og den visdom er portrætteret som en kvinde. Den kvindelige visdomsfigur hedder Håkma, og hvis man ser på loftet af Det Sixtinske Kapel, hvor Gud rækker fingeren ud og møder Adam, så kan man se, at Gud har armen om en kvinde, og det er højst sandsynligt Håkma. Hun er ukendt for mange, men er altså en figur fra Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente, og vi har også en fortælling om hende i bogen her.

Hvordan forbliver man tro mod Biblens oprindelige tekster, når man omskriver dem til nutidens børn og unge?

Enhver genfortælling kendetegnes ved en vis grad af frihed. Det vil sige, at vi i nogle situationer skulle forenkle et meget stort materiale – altså skære ind til benet. I andre tilfælde har vi skullet udfolde få vers fra Bibelen til en hel fortælling i novelleform.

Når vi gør det, så gør vi det med stor respekt for den oprindelige tekst. Jeg har været tilbage i de gamle hebraiske tekster og hentet inspiration fra grundteksten for at kunne bruge elementer derfra til at lave en ny fortælling. Som et eksempel skildrer vi kvinden Debora som omgivet af en bisværm, hvis summen stiger, når hun er i kontakt med Gud. Det står der ikke noget om i Det Gamle Testamente, men det er et interessant billede, som kommer sig af, at Debora betyder ’bi’ på hebraisk.

Så mange af de elementer, vi har skrevet ind i fortællingerne, kommer faktisk fra en fortolkning af de originale tekster, som jeg blandt andet arbejder med som forsker. Derfor betragter jeg også dette som en form for forskningsformidling, selvom vi uden tvivl er ude i en mere skønlitterær fortællegenre. Men hele tiden bygger det på forskerens dybe fortrolighed med sit materiale.

Hvad synes du om at lave den type forskningsformidling?

Det har været rigtig sjovt. Den type forskningsformidling, jeg normalt laver, er oftest i form af bøger, lærebøger og foredrag. I mange tilfælde er mit publikum folk, der er over 60-70 år, så det er interessant at prøve at formidle sin forskning til unge læsere.

Vi har udgivet bogen sammen med Bibelselskabets Forlag, hvor der sidder en dygtig redaktør, som selv har en baggrund som børnebogsforfatter. Og det betyder, at vi har fået en hel anden form for feedback, end hvad jeg ellers normalt får som forsker, når jeg udgiver en tekst. Og det har været en virkelig spændende del af arbejdsprocessen.