Det var efterår, og en ung, specialestuderende Eske Willerslev kiggede ud ad vinduet. Han og hans studiemakker Anders Hansen kunne ikke få fat på dyrebare og sjældne gamle knogler og havde brug for at finde på et andet materiale til DNA-analyser, de kunne bruge i deres afhandling.
Heldigvis. For ellers havde Eske måske aldrig lagt mærke kvinden, der gik tur med sin hund, og som ikke samlede dens hundelort op.
”Der er DNA i det hele. Efterårets blade, hundelorten, jorden. Så jeg spurgte mig selv: Hvad sker der med DNA’et? Kunne man forestille sig, at det blev i jorden?” siger Eske Willerslev, der i dag er professor på Globe Instituttet på Københavns Universitet.
På det tidspunkt var det en vild tanke, men Eske Willerslev holdt fast i den, og det førte til opdagelsen af, at man kan udvinde både nutidigt og fortidigt plante- og dyre DNA direkte fra jorden. Det endte med at blive et af Eske Willerslevs største videnskabelige gennembrud – og det, der førte til etableringen af forskningsfeltet Environmental-DNA (eDNA).
”eDNA er i dag anerkendt i hele verden. Det gør indsamlingen af data meget billigere, hurtigere, mere følsom og meget mere standardiseret. Det betyder, at data bliver sammenlignelige, og at vi derfor meget bedre kan monitorere biodiversitet i hele verden,” siger han.
DNA fra et helt økosystem
Metoden betyder rent praktisk, at man med par et par gram jord eller en lille vandprøve kan aflæse både fortidigt og nutidigt DNA i et helt økosystem, altså alt fra bakterier til svampe, dyr og planter, uden at man behøver at finde synlige rester efter for eksempel planterne og dyrene.
