Siden oldtiden har vådområder præget menneskers liv i Danmark som i resten af Europa. De har forsynet os med mad, brændsel og byggematerialer, fungeret som fristeder for planter og dyr og mange steder dannet ramme om religiøse og rituelle praksisser. I årtusinder dækkede vådområder store dele af det europæiske kontinent.
I dag er billedet et ganske andet. Halvdelen af Europas vådområder er gået tabt som følge af dræning, opdyrkning og ressourceudnyttelse. I Danmark gælder det for over 75 procent af vådområderne.
Vådområder er dog ikke kun en del af vores kultur- og naturarv - de er også nogle af naturens mest effektive CO₂-lagre. Men når de drænes, kan de gå fra at optage kulstof til i stedet at udlede store mængder drivhusgasser. Derfor forpligter EU’s naturgenopretningslov alle medlemslande til at genskabe mindst 30% af deres vådområder senest i 2030.
Men indtil nu har der manglet et overblik over, hvor vådområderne rundt om i Europa egentlig er og hvilken forfatning, de er i. Det overblik leverer et nyt studie netop udgivet i Nature og anført af forskere fra Global Wetland Center på Københavns Universitet.
”For at kunne nå målet om at genoprette vådområder har man brug for et kort i høj opløsning over størrelserne og typerne af vådområder, og hvad der forstyrrer dem i dag. Uden den viden er det svært at vurdere deres reelle klimaeffekt. Sådan et kort har man ikke haft før, men det er vi lykkedes med at lave, og kortet viser samtidig, hvor opsplittede Europas vådområder er, siger postdoc Gyula Mate Kovács fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der er førsteforfatter til studiet.
Kort viser egnede kandidater
Ved hjælp af satellitbilleder i 10 meters opløsning og machine learning har forskerholdet udviklet det nye kort, der dækker seks kategorier af vådområder i 38 europæiske lande. Det digitale kort giver et grundlag for at vurdere, hvor genopretning af vådområder kan gavne klimaet og biodiversiteten mest. Studiet er netop udgivet i Nature.
