Regeringen har en ambition om at gøre Danmark verdensførende inden for anvendelsen af kunstig intelligens. Konkret har politikerne et mål om at spare 30.000 årsværk ved at ibrugtage teknologien. Men mange af de AI-projekter, som kommuner og myndigheder har investeret millioner i, kommer aldrig i drift.
Ifølge et nyt studie fra forskere ved Det Juridiske Fakultet, skyldes det ikke nødvendigvis teknologien, men snarere manglen på klare juridiske rammer. Danmark risikerer derfor at bremse sin egen ambition om at blive blandt verdens førende lande i anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor.
"Der er et stort ønske om at tage AI i brug i den offentlige sektor, men også usikkerhed om de retlige rammer for anvendelsen. Fra et retssikkerhedsperspektiv er det derfor vigtigt, at der er tydelighed og forudsigelighed om, hvornår og hvordan AI kan anvendes, så både myndigheder og borgere kan have tillid til den måde, teknologien bruges på," siger Aysel Küçüksu, adjunkt ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og fellow ved CAISA – Det Nationale Center for AI i Samfundet.
Med afsæt i begrebet ’digital kirkegård’ beskriver forskerne, hvordan lovende AI-projekter aldrig når fra udvikling til praktisk anvendelse.
Syv ud af ti projekter nåede aldrig i drift
Studiet bygger på juridiske analyser af dansk og europæisk lovgivning, Datatilsynets praksis samt erfaringer fra en række danske AI-signaturprojekter i den offentlige sektor. Forskerne peger blandt andet på, at kun seks ud af 22 afsluttede signaturprojekter blev sat i drift, mens resten blev lukket uden implementering. Juridisk usikkerhed om lovhjemmel var en af de væsentligste årsager.
