Strontium er et grundstof, som findes i jordskorpen i hele verden, men forekomsten varierer meget fra sted til sted. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde, og det strontium kan forskerne aflæse og bruge til at bestemme, hvor i verden arkæologiske genstande som fx tømmer stammer fra.
I et nyt studie i tidsskriftet PLOS ONE viser lektor Aoife Daly og Alicia Van Ham-Meert fra Københavns Universitet, at analyser af grundstoffet strontium i tømmer kan supplere årringsanalyserne og give et mere detaljeret billede af tømmerets oprindelsessteder.
- Dendrokronologi er en velegnet metode til at bestemme oprindelsen af historisk tømmer. Men den database af gammelt tømmer, vi bruger til at sammenligne nye fund med, kan selv indeholde træ, der har været transporteret og genbrugt. Derfor kan vi ikke altid være sikre på, at analyserne er 100 procent pålidelige. Det gælder især, når tømmer brugt i bymiljøer stammer flere forskellige steder fra. Det er her, strontium kommer ind i billedet, fortæller Aoife Daly.
Hun uddyber:
- Konkret har vi taget prøver af 400 år gammelt tømmer fra tre huse i Aalborg og Horsens. Et godt eksempel er en prøve fra huset Nørregade 12 i Horsens, hvor den dendrokronologiske analyse fejlagtigt viste, at træet var dansk; strontiumsignaturen i træet matchede i stedet en lokalitet i det sydlige Sverige, hvilket viser, at tømmeret er blevet fragtet fra Sydsverige til Horsens og brugt til at bygge huset der. Det er ikke så overraskende, for Sverige var en del af det danske rige på det tidspunkt, men det er vigtigt for os at kunne skelne præcist mellem oprindelsessteder, når vi støder på nye fund.