I 2020 arbejdede forskere fra Københavns Universitet og Nationalmuseet med arkæologiske fund fra den nordirakiske by Nimrud, som var en vigtig kongeby i det assyriske oldtidsrige fra 900-612 f.v.t. Under arbejdet fik forskerne en unik mulighed for at udtage prøver fra kernen af en 2.900 gammel mursten af ler, der også bar en kongelig indskrift.
Fordi prøverne kom fra murstenens indre kerne, havde de været beskyttet mod forurening med moderne DNA fra omverdenen. Dette gav forskerne mulighed for, i samarbejde med kollegaer fra Aalborg Universitet og Oxford Universitet, at forsøge at udtrække og beskrive ældgammelt DNA fra leret. Til deres store overraskelse viste analysen, at der var bevaret forhistorisk DNA i leret, og det var muligt at identificere ikke mindre end 34 unikke taksonomiske grupper af planter.
Ifølge assyriolog Troels Pank Arbøll, som er førsteforfatter på studiet sammen med biolog Sophie Lund Rasmussen, var DNA-prøverne ikke i en stand, der gjorde, at forskerne med sikkerhed kunne bestemme planterne på artsniveau. Men det faktum, at man overhovedet kan uddrage DNA af en mursten fra oldtiden, rummer et stort potentiale for fremtidig forskning:
- Det viser, at der er store perspektiver i denne metode, fordi den potentielt gør det muligt at få indblik i biodiversiteten i et udvalgt geografisk område på et specifikt tidspunkt i historien, siger Troels Pank Arbøll, og tilføjer, at denne metode tilbyder et relevant perspektiv til det massive nutidige fokus på biodiversitetstab som en ny kilde til sammenligning.
Han siger dog også, at det aktuelle studie har visse begrænsninger, blandt andet fordi DNA-fundene, ud fra et forsigtighedsprincip, er beskrevet på et overordnet niveau, og plantearterne dermed ikke kunne identificeres med den nødvendige videnskabelige sikkerhed. Men metoden er stadig i sin vorden, og med justeringer vil den kunne anvendes bredt inden for en lang række discipliner, mener han og kollegerne bag studiet.