Den er så lillebitte, at man slet ikke kan se den. Den består nemlig af kun et enkelt molekyle og måler en milliontedel af en millimeter. Alligevel fungerer den præcis som en maskine, vi kender fra hverdagen.
Et internationalt forskerhold med centrale bidrag fra Københavns Universitet har udviklet det, forskerne beskriver som verdens mindste turbine: Et skrueformet molekyle, der begynder at rotere, når der sendes elektrisk strøm igennem det.
Resultatet, som netop er udgivet i Nature, er et vigtigt skridt inden for et af kemiens og fysikkens mest ambitiøse forskningsfelter: udviklingen af kunstige molekylære maskiner.
”Når vi sender en ganske lille elektrisk strøm gennem molekylet, begynder det at dreje rundt. Det særlige er, at vi kan få det til at rotere kontinuerligt, styre rotationsretningen og endda styre hastigheden. Det er ikke set før,” siger professor og seniorforfatter Per Hedegård fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Forskningen i molekylære maskiner blev hædret med Nobelprisen i kemi i 2016, og forskere verden over arbejder på at udvikle maskiner i nanostørrelse, som fungerer på samme måde som motorer, pumper og andre mekaniske systemer gør i vores hverdag. Lykkes det, kan vi løse opgaver, som er umulige med de teknologier, der findes i dag.
En ny type af molekylære maskiner
Den nye molekylemaskine er inspireret af den såkaldte arkimedesskrue, som i over 2.000 år har været brugt til at transportere vand.
Den molekylære udgave består af et spiralformet kulstofbaseret molekyle, der er spændt ud mellem to elektroder af guld. Når forskerne sender strøm gennem molekylet, sættes det i rotation. Selvom molekylet er alt for lille til at kunne ses i et mikroskop, kan forskerne aflæse dets bevægelser ved at måle ændringer i den elektriske strøm. På den måde kan de følge, hvordan molekylet roterer, og hvor hurtigt det gør det.
Arbejdet er resultatet af et mangeårigt samarbejde mellem teoretiske fysikere, eksperimentelle fysikere og kemikere. En afgørende del af projektet har været at fremstille netop det molekyle, som kunne fungere som den roterende skrue.
”For os som kemikere har udfordringen været at designe et enkeltmolekyle, der ikke bare har den rigtige form og størrelse, men som også kan fungere mellem to elektroder. Molekylet skal kunne bevæge sig, samtidig med at det forbliver stabilt og leder strøm. Det er et eksempel på, hvordan kemi og fysik kan skabe noget, som ingen af felterne kunne have opnået alene,” siger professor og seniorforfatter Michael Pittelkow fra Kemisk Institut på Københavns Universitet.

