Forbløffede forskere: Vulkan rydder op efter sig selv og fjerner metan fra luften

Salt, sollys og ny kemi

Ifølge forskerne tyder alt derfor på, at et ganske særligt fænomen fandt sted. Et fænomen, som de samme forskere opdagede i 2023 – men et helt andet sted på Jorden.

De opdagede, at når sandstøv fra Sahara blæser ud over Atlanterhavet, blander det sig med havsalt fra havsprøjt, og så dannes der nogle små partikler kaldet jern-salt-aerosoler. Når disse aerosoler bliver ramt af sollys, skaber de kloratomer. Kloratomerne reagerer med metan og hjælper med at nedbryde det i atmosfæren. Opdagelsen ændrede videnskabens forståelse af troposfærisk kemi.

”Men det nye og komplet overraskende er, at den samme mekanisme gør sig gældende i en vulkansk askesky helt oppe i stratosfæren, hvor alle de fysiske betingelser er fuldstændig anderledes,” siger professor Matthew Johnson fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, som er en af forskerne bag begge opdagelser.

Vulkanudbruddet i 2022 slyngede enorme mængder salt havvand op i stratosfæren sammen med vulkansk aske. Tesen er, at da sollys ramte blandingen af salt og aske, blev der dannet stærkt reaktivt klor, som hjalp med at nedbryde den metan, der blev frigivet under udbruddet. Det synlige bevis på metan-nedbrydningen var altså de store mængder formaldehyd, som forskerne kunne se på satellitbillederne.

Inspiration til fremtidige løsninger

Forskerne bag det nye studie tror, at opdagelsen kan hjælpe det voksende felt af forskere, der arbejder på løsninger, der kan mindske metan-udledningen ved kunstigt at accelerere nedbrydningen af metan i atmosfæren – altså på lignende måde som vulkanen ryddede op efter sig selv. Lige nu bliver forskellige metoder undersøgt. Men en grundlæggende udfordring er at måle og dokumentere, hvor meget metan, der fjernes.

”Hvordan beviser du, at du har fjernet metan fra atmosfæren? Hvordan ved du, om din metode virker? Det er svært. Men her løser vi problemet ved at vise, at man faktisk kan se metan-nedbrydningen med satellitter,” siger Dr. Jos de Laat fra Royal Netherlands Meterological Institute, der er seniorforfatter på studiet.

Målingerne blev foretaget med det avancerede instrument TROPOMI ombord på ESA’s Sentinel‑5P‑satellit, som dagligt overvåger luftforurening og drivhusgasser globalt.

“At måle formaldehyd med TROPOMI i en vulkansk askesky i stratosfæren ligger langt uden for instrumentets normale arbejdsområde. Derfor måtte vi nøje korrigere satellittens følsomhed for signalets usædvanlige højde og samtidig indregne forstyrrelser fra de høje koncentrationer af svovldioxid i skyen. Det var afgørende at få de korrektioner helt rigtige for at kunne bekræfte, at det, vi så, faktisk var virkeligt,” siger Dr. Isabelle De Smedt fra Royal Belgian Institute for Space Aeronomy.

Forskerne tror, at ingeniørerne i industrien vil lade sig inspirere af de nye resultater:

”Det er oplagt for industrien at efterligne dette naturfænomen, men kun hvis det kan gøres sikkert og effektivt. Vores satellit-metode kan måske blive en hjælp til at finde en løsning på, hvordan vi mennesker kan bremse den globale opvarmning,” slutter Matthew Johnson.