Alderen på havbundsprøverne bestemmes ved hjælp af såkaldt radionuklid-datering.
På grund af måden, de henfalder på, kan man ved hjælp af naturlige blyisotoper og kunstige cæsiumisotoper - sidstnævnte er resultatet af atomvåbentest i atmosfæren i 1960'erne og har en halveringstid på omkring 30 år - datere havbunden og den plast, der findes i den
På den måde kan man fastslå dens alder.
Ved at jage et rør ned i havbunden kunne forskerne hente kerner af havbunden op til analyse. Disse prøver blev dateret ved hjælp af såkaldt radionuklid-datering, hvor henfaldende isotoper måles for at bestemme et materiales alder.
Ved at skære kernerne op i, hvad der svarer til relativt korte tidsperioder, og isolere mikroplasten fra havbundens bestanddele (sand, ler, organisk affald osv.), kunne de derefter sammenligne plastikkens kemiske sammensætning med et bibliotek af kendt plastik fra forskellige aldre.
Ved til sidst at matche mikroplasttypen med alderen på det havbundssediment, som den blev udvundet fra, kunne de opbygge en oversigt tilbage i historien.
Ifølge forskerne kan sådanne metodiske forbedringer ende med at spille en større rolle i vores forståelse af plastikforurening i verdenshavene, fordi de kan anvendes mange andre steder i verden, og give solide, mere ensartede globale data.
"Når vi mødes for at kommunikere vores resultater i det videnskabelige samfund, skal vi kunne "tale samme sprog", så bredt anvendelige metoder og gennemsigtighed om undersøgelsesstedernes karakteristika er vigtige for at kunne afstemme resultater på tværs af kloden og mellem laboratorier", siger Posth.
Håndgribelige beviser på antropocænen
Antropocænen refererer til den periode i Jordens nyere historie, hvor menneskelig aktivitet har påvirket klimaet og økosystemerne på vores planet. Begrebet er blevet et accepteret udtryk i kulturelle og samfundsmæssige debatter, men som videnskabeligt begreb er det stadig kontroversielt.