”Ost, ost, ost, jeg må have ost!” Sådan lyder det i Sebastians populære sang fra Skatteøen, og mange af os deler forkærligheden for den mangeartede mejerivare. I hvert fald spiser vi europæere i snit 20,5 kilo ost om året.
Men ost er jo som bekendt baseret på mælk og sætter således et betydeligt aftryk på klimaet. Derfor forskes der meget i, hvordan man i stedet kan fremstille ost af planter. Indtil videre er det dog svært at opstøve en lutter plantebaseret ost, som stiller osteelskere tilfreds, når det gælder både tekstur og smag. Især teksturen er svær at få til at sidde i skabet.
På Københavns Universitet har fødevareforskerne en anden tilgang. De tror på, at hybridost er vejen frem. Altså en ost, der både består af proteiner fra mælk og planter.
”Det er virkelig svært at lave en tekstur, der svarer til en almindelig ost, hvis man kun bruger planteproteiner. Så vores strategi er at få det bedste fra begge verdener ved at erstatte så mange mælkeproteiner som muligt med planteprotein uden at gå på kompromis med smag og tekstur” siger professor Lilia Ahrné fra Institut for Fødevarevidenskab og fortsætter:
”For hvis forbrugerne ikke kan lide smagsoplevelsen, køber de ikke produktet, bare fordi du fortæller dem, at det er bæredygtigt.”
Hun og hendes forskerhold er nu lykkedes med at finde en opskrift på en hybridost, der minder om den populære madlavningsost paneer, som især bruges i det indiske køkken. Den består dels af mælkeproteinet kasein, som er hovedkomponenten i paneer, og af ærteprotein. Sidstnævnte dyrkes i Europa og derfor et mere bæredygtigt valg end fx sojaprotein.

