Skilteguide

Skilteprogrammet skal altid anvendes ved nybyggeri og ved renoveringer (for eksempel af en hel etage i en bygning), så det dermed efterhånden implementeres på hele universitetet.

Skilteprogrammet indeholder to typer skilte:

Indendørs skilte er som hovedregel papir-printskilte (op til A3-format). Som almindelig bruger har du normalt kun brug for disse. Du henter skabeloner til printskilte i KU-skabelonsystemet i Word (KU-fanen). Indendørs hovedorienteringsskilte mv. fremstilles dog som folieskilte.

På steder, hvor der stilles særlige krav til hygiejnen, kan der udføres stålskilte med graveret tekst, der fuges til væggen, for eksempel i dyrestalde.

Udendørs skilte kan opdeles i folieskilte og specialskilte og kræver involvering af en grafiker til at udarbejde layout til skiltene i henhold til denne skiltemanual.

Al udendørs skiltning på Københavns Universitet bærer universitetets bomærke og universitetets navnetræk på dansk og engelsk. På ankomst- og oversigtsskilte angives desuden campusnavn på dansk og engelsk. Dette gælder også indendørs hovedorienteringsskilte.

På indendørs hovedorienteringsskilte benyttes universitetets bomærke og universitetets navnetræk på dansk og engelsk. Indendørs skiltning på fakulteter og institutter bærer universitetets bomærke samt fakultets- eller institut-navnetræk. 

Alle fakultets- og institutnavne samt betegnelser på væsentlige funktioner skal anføres på både dansk og engelsk på oversigtsskilte og ved enhedernes hovedindgange.

Ved enhver form for skiltning, ude som inde, bør det overvejes, om skiltet med fordel også kan have engelsk tekst.

Skiltningen bør generelt være begrænset. Den skal først og fremmest lede gæster på rette vej. Det er for eksempel ikke nødvendigt at skilte på bagindgange og andre, eventuelt aflåste, adgangsveje, som man ikke ønsker bliver benyttet.

I skiltevejledningen findes informationer, som kan hjælpe i forbindelse med større skiltningsopgaver: Skilte trin for trin, Skilteordbog, Skiltekategorier, Skiltets opbygning og Skiltelayout.

Universitetets skilteprogram er ved at blive sendt i udbud. Kontakt Peter Runge i KU Bygninger, T: 29 17 74 97, peru@adm.ku.dk, hvis du har brug for at indkøbe skilte.

Af praktiske årsager, både i forhold til orientering, drift og sikkerhed, skal frontpladen på indendørs rumskilte altid være forsynet med et for det pågældende bygningskompleks entydigt/unikt KU-rumnummer (bygning/etage/rum), der hentes i KU’s Facility Management system (KUnet/intranet). Dette sikrer, at et rum altid kan identificeres på stedet, også hvis der ikke er isat et print. Et print kan være isat et forkert skilt og dermed angive et forkert rumnummer – i værste fald med alvorlige konsekvenser til følge.

Der er udviklet papir-printskilte i tre størrelser: A5, A4 og A3.

Papir-printskiltenes indhold fremstilles af Københavns Universitets egne medarbejdere ved hjælp af skabeloner, som findes under KU-fanen i værktøjsbjælken i Word.

Hav følgende oplysninger klar, inden du bestiller:

•  Antal og størrelse
•  Materiale på frontpanel, se evt. Bygningstype
•  Evt. graveret tekst på frontpanel, se evt. Panel

Se eventuelt Udførelsesvejledningen

Papir-printskabeloner benyttes til fx henvisnings-, etage- og rumskilte og findes i det skabelonsystem, som alle ansatte på Københavns Universitet skal have installeret på deres pc. Skabelonerne åbnes ved at klikke på KU-fanen i værktøjsbjælken i Word. Kontakt din lokale it-enhed, hvis du ikke har det installeret. 

Skabelonsystemet kan ikke installeres på Mac, men du kan i stedet downloade enkeltstående wordskabeloner i højreboksen på denne side i Medarbejderguiden på KUnet (intranet). 

Piktogrammer til papir-printskilte tilvælges direkte i skabelonerne i Word.

Pyloner opsættes ved hovedfærdselsårer, fx ved hovedindgange til et område. På pyloner findes som regel et oversigtskort over området med tilhørende tekst.

Pylonerne er for det meste udført i glas. Nogle steder anvendes pyloner med indlagt belysning (se længere nede på denne side).

Downloadfil med opsætningseksempler på glaspyloner:Pylonopsætning (Illustrator-PDF)

Se evt. Skiltevejledning. 

Pylon med indbygget lys

Pylonen består af en ramme i kobber eller pulverlakeret stål.

Denne type pylon placeres altid i periferien til et campusområde. Hovedkort over området der viser bygninger, postadresser, parkeringsforhold med mere.

Skiltebibliotek

Der skal benyttes særlige godkendte oversigtskort, som findes i skiltebiblioteket (i billedarkivet). Hvis der endnu ikke er udarbejdet et godkendt kort, skal Campus Service i fællesadministrationen kontaktes (se boksen til højre).

Skiltene monteres fladt på en væg.

Formater

Skiltene er udviklet i tilpassede A-formater, A5-A0 (markeret med rød), samt en lang række specialformater som vist på illustrationen nedenfor. Tilsammen dækker disse størrelser stort set alle behov for udendørsskiltning.

Downloadfiler til fremstillling af vægskilte:
Vægskilteopsætning (Illustrator-PDF)Skilteoversigt (Illustrator-PDF)

Se Skiltelayout , inden du går videre.

Skiltet monteres ud fra en væg, så glasplade/tekst står vinkelret på vægfladen. 

Formater

Skiltet er udviklet i tilpassede A-formater, A5-A3, samt en række specialformater, som vist på illustrationen.

Downloadfil med målangivelser til fremstilling af vægskilte:
Udhængsskilte opsætning (Illustrator-PDF)

Se Skiltelayout inden du går videre.

Skiltet monteres i loftet og anvendes primært på steder, hvor væggene ikke er anvendelige som skilteflade.

Ophængsbeslag

For at tilgodese forskellige lofthøjder, er der udviklet to typer ophængsbeslag, ét til forholdsvis lave lofter og ét til høje lofter. Ved høje lofter tilpasses beslagets højde, så optimal skiltningshøjde opnås – typisk så der er ca. 220 cm fra gulvniveau til skiltets underkant.

Formater

Skiltet er udviklet i tilpassede A-formater, A5-A1, samt en række specialformater.

Downloadfiler til fremstilling af loftskilte:

Loftskilteoversigt (Illustrator-PDF)

Loftskilteopsætning (Illustrator-PDF) Se evt. også Skiltevejledning.

Registreringens formål er at gøre den skilteansvarlige fortrolig med den bygning eller det område, han skal i gang med at beskilte.

Registreringen omfatter typisk: 

• Indsamling af plantegninger, etageplaner, facadetegninger og andet tegningsmateriale for området eller bygningen.
• Digitalfotografering af bygninger og område i det omfang det er muligt. Det er en god ide at medbringe en målepind på fx 1 m, som placeres op ad husvæggen, så fotos er tilnærmelsesvis målfaste. Vær desuden opmærksom på døre, porte mm. som kan åbnes og dermed komme til at dække et skilt.
• Foto skal vise den typiske adgangsvej.
• En umiddelbar vurdering og registrering af særlige forhold ved bygningen eller området, fx fredninger, myndighedskrav, særligt komplicerede eller enkle adgangsforhold.

For at gøre det så let som muligt at finde vej i en bygning eller et område er det nødvendigt at fastlægge hvor mange og hvilke typer af skilte, der skal opsættes. Med dette formål gennemføres en wayfindinganalyse som fastlægger hvert enkelt skilts type og overordnede placering samt skiltenes betragtningsafstand.
Wayfindingsanalysen dokumenteres på plantegninger. Analysens delpunkter er:

1. Typer af besøgende og deres flow
Enhver af Københavns Universitets bygninger har en større eller mindre gruppe af brugere, der færdes dagligt på stedet, samt en gruppe af besøgende, der kun kommer en enkelt gang. Find ud af hvem de forskellige brugere er, hvor de skal finde hen, og hvilke ruter de følger. Deres bevægelsesmønstre indtegnes på plantegningerne.

2. Fordelings- og knudepunkter
På plantegningen kan man nu aflæse, hvor i bygningen eller området der kommer mange mennesker (knudepunkter), hvor deres veje deles (fordelingspunkter), og hvor de skal hen, (bestemmelsessteder). På disse steder er der behov for skilte.

3. Skiltetekst og placering
Det er vigtigt at give den rigtige information på det rette sted og hermed begrænse antallet af skilte til et minimum, da for mange skilte forvirrer mere end det gavner. På planerne afsættes den overordnede placering.

Knudepunkter

• Oversigtskort typisk ved indgange til et område.
• Etageoversigter ved trapper og elevatorer.

Fordelingspunkter

• Henvisningsskilte

Bestemmelsessteder

(fx bygninger, kontorer, afdelinger, auditorier, mødelokaler, bibliotek, toiletter og kopirum)

• Identifikationsskilte

4. Læseafstand og skriftstørrelse
Læseafstand og de hertil hørende skriftstørrelser fastlægges. Se supplerende informationer på Informationsfelt.

Når skiltets tekstindhold og tekstens størrelsen er fastlagt, vælges et skilt som passer i størrelsen og layoutarbejdet udføres.

Tekster på skilte skal være korte og præcise. Overvej for eksempel følgende:

• Er informationen relevant for besøgende?
• Kan titler på ansatte udelades?
• Er informationen på rette skilt og sted, eller er der tale om gentagelse?

Der skal være særlig opmærksomhed på skiltetekster til folieskilte. Når folieskilte er monteret, kræver det involvering af en skilteleverandør, hvis de skal ændres. Printskiltene er betydeligt lettere at ændre, og er derfor knap så kritiske.

Det vil altid være en god ide at se på hvordan andre lokaliteter på universitetet har anvendt tekst på skilte.

Det er den omhyggelige kombination af skiltetype (indvendige skilte og udvendige skilte), skiltekategori og tekst, der sikrer, at skiltningen opfylder sit formål bedst muligt. Ved skiltning i interiøret kan det være ganske enkelt, fx når der skal sættes en række A5-printskilte op ved dørene i en gang. I større projekter kan arbejdet være omfattende, fx når der skal monteres flere henvisningsskilte for at lede de besøgende på vej.

Det mest enkle er som regel at lade en grafiker udarbejde et forslag i form af layouts af skiltene ud fra den udarbejdede tekst og wayfindinganalyse.

Layout af folieskilte udarbejdes af en grafiker i henhold til retningslinjerne for layout, mens layout af printskilte kan udarbejdes af alle medarbejdere ud fra printskabeloner.

Københavns Universitet har til huse i såvel ældre som yngre bygninger. Skiltningen skal som hovedregel understøtte bygningernes arkitektur, og universitetets skilteprogram produceres derfor i to varianter:

• Kobberskilte med frontplade i kobber som anvendes eksteriør på ældre, klassiske bygninger.
• Stålskilte med frontplade i børstet rustfrit stål som anvendes til interiørskilte samt til eksteriørskilte på nyere, modernistiske bygninger.

For opsætning af skilte er der udviklet nogle generelle retningslinjer. Det er dog vigtigt, at de ikke følges slavisk, men at der  tages udgangspunkt i arkitekturen og de rumlige forhold, fx søjler, forsætninger i muren, karme, postkasser, rørføring og andre installationer som lyskontakter ved døre eller lignende.

Placering af skilte

I forbindelse med lokalisering af fordelings- og knudepunkter er den overordnede placering blevet fastlagt. Skiltet skal dernæst placeres i den rigtige højde og afstand til karm/hjørne:

• Skiltet placeres så det er mest synligt.
• Højden er som udgangspunkt 1.600 mm fra grund til glasoverkant, høje skilte (større end A3) dog 1.900 mm til overkant. 
• Hvor flere skilte placeres i umiddelbar nærhed af hinanden, holder skiltene underkant med hinanden.
• Skilte placeres ca. 150-250 mm fra karm eller hjørne. Ved store vægflader centreres de på fladen.
• Skiltet centreres under eventuel belysning.
• Skiltes indbyrdes afstand:

Små skilte (A5-A4) 30-50 mm.
Store skilte 100 mm.

Når skilteprojektet er gennemarbejdet og dokumenteret skal der gennemføres en korrektur. Korrekturen skal sikre, at der ikke er faktuelle fejl, stavefejl eller andre graverende fejl i skiltene.

En korrektur består af en gennemgang og et gennemsyn af hvert enkelt skiltelayout. Det nemmeste er at printe skiltene ud – for eksempel i skalaforhold 1:5 – på papir, og notere bemærkninger med rødt direkte på printet. Når rettelserne er indarbejdet i layoutet gennemføres en ny korrektur, og dette fortsættes til alle skilte er godkendte.

Det er typisk en chef, fx den medarbejder som har bedt om at få opgaven løst, der gennemfører korrekturen.

Når korrekturen er afsluttet udarbejdes en simpel stykliste og et finishlayouts til skilteleverandøren, som ligger til grund for skilteleverandørens tilbud. Husk at angive om leverandøren skal montere skiltene på stedet.

Efter godkendelse af tilbuddet kan der afgives bestilling. Skiltene vil typisk være monteret 1 til 2 måneder senere.

Når det er kontrolleret, at leverandøren har monteret det bestilte, kan opgaven betragtes som afsluttet.

Domicilskilt: Skilt med stort logo, typisk placeret ved de vigtigste adgangsveje til et område eller en bygning,  så besøgende kan identificere lokaliteten som den del af Københavns Universitet. Domicilskilte kaldes også velkomstskilte.

Fjernkending: Stort logo til placering på facade, så det kan ses fra lang afstand.

Folie: Vejrbestandigt klæbende plastmateriale.

Folieskilt: Skilt med skilteinformationer udskrevet på folie. Primært udendørsskilt. Layout udføres af grafiker.

Fordelingspunkt: Sted hvor man kan vælge mellem flere veje.

Henvisning: Anvisning af hvor man skal gå hen for at finde et bestemt sted.

Identifikationsskilt (id-skilt): Skilt, som beskriver, hvad der befinder sig netop her eller bag denne dør.

Knudepunkt: Sted, hvor mange mennesker kommer forbi, fx hovedindgang, hall og kantine.

Loftskilt: Skilt monteret i loftet.

Læseafstand: Den afstand, hvorfra en normalt seende person kan læse en tekst.

Maske: Skabelon, som har et fast layout med mulighed for at redigere i teksten.

Panel: Metalplade placeret nederst på alle skilte. Stål eller kobber. Panelet kan være forsynet med information som ikke kan eller skal ændres, fx lokalenummer, husnummer eller etage.

Panelinformation: Information, som et panel kan være forsynet med, og som ikke  kan eller skal ændres.

Plantegning: Tegninger, hvor en bygning er set lige oppefra.

Printskilt: Indendørsskilt med informationer udskrevet på papir på en printer.

Pylon: Fritstående skilt, som ofte er placeret ved indkørsler og hovedindgange.

Skiltedatabase: Database over skilte på Københavns Universitet, Amager.

Skiltekategorier: Tre overordnede typer af skilte: oversigter, henvisninger og identifikationer.

Specialskilt: Skilt som ikke er printskilt eller folieskilt.

Udhængsskilt: Skilt monteret vinkelret ud fra væggen.

Vinduesfolie: Folie med tryk som klæbes på indersiden af glaspartier i forbindelse med indgange.

Væghængt skilt: Skilt monteret fladt på væggen.

Wayfindingsanalyse: Metode til at fastlægge hvilket antal og hvilke typer af skilte et område skal forsynes med, så det bliver let at finde vej.

Toppen indeholder skiltets overordnede identifikation, logo for den pågældende enhed. Skiltetoppen indeholder aldrig anden information end logo.

Eksteriørskilte

Eksteriørskilte har stort eller lille KU-logo og navnetræk på dansk og engelsk. Der anvendes ikke fakultetslogoer på udendørs skilte.

Primære eksteriørskilte
har stort logo. De anvendes i form af fritstående pyloner ved hovedindgangen til et område eller monteret på en bygning, og er det første, den besøgende møder. De skal primært vise, at man er på Københavns Universitets område.

Sekundære eksteriørskilte Pyloner og facadeskilte
anvendes inde på det pågældende campusområde i form af fritstående pyloner eller vægmonterede skilte. Størrelsen på logoet afhænger af anvendelsen.

Interiørskilte

har små logoer. De skal kun sekundært vise, at man er på Københavns Universitets område. Interiørskilte har altid det fakultetslogo og navnetræk, som hører til pågældende enhed.

Informationsfeltet indeholder skilteinformationer, som kan være i form af tekst og illustrationer som piktogrammer og kort.

Skiltene er bygget op omkring et system for tekststørrelser, der er udviklet i forbindelse med skilteprogrammet. Systemet tager udgangspunkt i nogle læseafstande, som derved er bestemmende for tekststørrelsen. Læseafstande går fra 1,88 - 25 m.

Tekstsystem

Til hver tekststørrelse er defineret en størrelse på sekundær information (grå tekst), pile og tykkelse på streger.

OBS: Der må ikke anvendes andre end de angivne størrelser.

 

Læseafstand

Læseafstanden fastlægges ud fra rumlige forhold og den besøgendes bevægelse og hastighed.

Eksempel på lang læseafstand

• Store pladser og rum med højt til loftet.
• Lange lige strækninger (vej eller gang).
• Den besøgende bevæger sig hurtigt (bil, cykel, hurtigt gående).
• Henvisningsskilte og visse identifikationsskilte med særlig tilkaldeeffekt.
• Overskrifter på skilte der er meget teksttunge.

Eksempel på kort læseafstand

• Små rum.
• Smøger, trappeopgange og snævre gangarealer.
• Den besøgende bevæger sig langsomt, går eller står helt stille tæt på skiltet.
• Oversigtskort og teksttunge skilte.
   

Tekststørrelser (Illustrator-PDF)

Panelet indeholder skiltets specifikke identifikation: husnummer, skiltenummer og stedbetegnelse, fx bygningsnummer. På eksteriørskilte findes kun et eventuelt husnummer, mens interiørskilte kan have både skiltenummer og stedbetegnelse.

Eksteriørskilt

Stedbetegnelse, husnummeret, står altid til venstre. Husnummer er hvidt.

Interiørskilt

Stedbetegnelse står altid til højre og er hvid.

Alle identifikationsskilte ved rum (kontorer, teknik rum, holdrum, auditorier mv.) skal på panelet være lasergraveret med Teknisk Administrations officielle lokalenummerering. Den består af bygningsnummer, etagenummer og rumnummer, adskilt med punktummer. Lokalenummeret anvendes af studerende, teknikere og andre besøgende til identifikation af selve lokalet.

Udover lokalenummeret kan der på panelet angives et skiltenummer, som altid står til venstre og er gråt. Skiltenumre bør dog så vidt muligt undgås, da denne information ikke har relevans for den besøgende.

De farver, der anvendes til skiltene, er bestemt af produktionsformen. Det betyder, at de farver, der anvendes til printskilte, er forskellige fra dem, der anvendes til folieskilte.

For farve til piktogrammer, vælges definitionen for sekundær tekst.

Printskilte

Logoet følger de generelle retningslinjer som angivet i kapitlet Grunddesign.
Farver for printskilte er fordefineret i Printskabeloner.

Folieskilte

Til folieskilte er der defineret nogle særlige farver, således at de opfylder SBI-anvisningerne om god kontrast mellem tekst og baggrundsfarve. Forskel min. 60 målt i lysrefleksionsværdi, LRV. Se skema nedenfor.

Identitet udendørs

Al udendørs skiltning på Københavns Universitet bærer universitetets bomærke og universitetets navnetræk på dansk og engelsk. På ankomst- og oversigtsskilte angives desuden campusnavn på dansk og engelsk. Også skiltenes øvrige indhold - som minimum navnet på enheder - skreves på både dansk og engelsk. Dansk skrives med sort, og engelsk med grå.

Identitet indendørs

Indendørs skiltning på fakulteter og institutter bærer fakultetsidentitet.

Farvepalette

Her finder du informationer om de generelle layoutprincipper. Specifikke informationer for de pågældende skiltetyper finder du på Layoutanvisninger.

Placering i informationsfelt

Det grundlæggende princip for skilteindholdet er at alle informationerne placeres nedefra.
En afvigelse fra dette princip er ved skilteserier – når to eller flere skilte er opsat ved siden af hinanden. Her placeres informationerne oppefra.

Margin for informationsfelt

Der er defineret et maksimalt område for informationer. Overkanten regnes som tekstens overlængder (fx d og k). Underkanten regnes som tekstens underlængder (fx g og j).

Informationsniveauer

For at give skiltene en lethed anvendes generelt kun et snit af skriften Frutiger til skilte, Frutiger Roman. Til overskrifter anvendes derfor en større skriftstørrelse frem for fx Frutiger Bold.

Primære tekstinformationer er sorte. Sekundære, fx informationer på engelsk, er grå.

Niveaudelt information

Der anvendes indryk ved niveaudelt information frem for bullets.

Her kan du se de anvisninger på specifikke typer af folieskilte.

Layoutanvisninger (ZIP-mappe med Illustrator-filer)

Kort udformes helt enkelt. Der anvendes flader for markering af de nødvendige dele. Diverse tekster skrives i grå, sort eller hvid. "Her står du" skrives i rød eller hvid. Til tekster på kort til skilte anvendes Frutiger Bold.

Der er defineret nogle særlige farver til kort til skilte, se Skiltefarver.

Der er udviklet kort til:
KU-bykort
Nørregade-komplekset
Geocenter
KUA

KU-kort (ZIP-mappe med Illustrator-filer)