”Indtil nu har vi troet, at inuit ankom til Grønland for 800 år siden, men i slædehundenes genom kan vi se, at der allerede 200-300 år før har været en tidligere bølge af immigranter,” fortæller en af forskerne bag studiet Anders Johannes Hansen, der er professor på Københavns Universitets GLOBE Institute.
Gener afslører evolutionshistorien
I de omkring 1000 år, inuit og slædehunde sammen har levet i Grønland, har deres historier flettet sig ind i hinandens, og derfor fortæller slædehundenes samlede genetiske materiale flere detaljer om de tidlige inuits færden.
Ved at se på, hvor nært beslægtede hundene er med hinanden og med deres fælles nordamerikanske forfædre, får forskerne både viden om, hvornår bruddet med Canada er sket, og hvornår grupper af slædehunde sammen med mennesker har bosat sig i forskellige egne af Grønland.
”Vi undersøger menneskets færden gennem deres slædehunde, som kombineret med arkæologiske fund giver en bedre generel forståelse af udviklingen gennem flere hundrede år,” siger Tatiana Feuerborn fra Københavns Universitet og National Institute of Heath, US, der er hovedforfatter på studiet.
”Det er første gang, vi har genetisk belæg for at fastslå, hvornår inuit ankom, og at de efterfølgende delte sig i fire grupper, der bosatte sig isoleret fra hinanden i adskilte egne,” siger Tatiana Feuerborn.
Det er ikke kun de geografiske forandringer, hundenes genom afspejler. Også perioder, hvor antallet af slædehunde i de enkelte områder er faldet på grund af sygdom eller sult, kan forskerne aflæse i DNA’et.
