Ny bog fortæller de færøske håndskrifters historie

FÆRØERNE Sprogforsker Seán Vrieland står bag den første samlede fremstilling af de færøske håndskrifters historie – fra middelalderens love til de første tekster på det nye færøske skriftsprog i 1800-tallet. Bogen dokumenterer samtidig de tætte forbindelser mellem dansk og færøsk kultur, som...
Håndskriftet Fugloyarbók (Fugløbogen)
Håndskriftet Fugloyarbók (Fugløbogen) blev produceret af en bonde på Færøernes nordligste ø, der nedskrev flere end 90 kvad på færøsk eller dansk. Foto Suzanne Reitz, Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet

Fra 1380 og frem til 1800-tallet var dansk det dominerende skriftsprog på Færøerne. Derfor er mange af de håndskrifter, som sprogforsker Seán Vrieland gennemgår i sin nye bog Úr gomlum ritum (Fra gamle skrifter) skrevet på dansk. Men giver det så stadig mening at kalde dem færøske?

- Selvom mange af håndskrifterne er skrevet på dansk, er de typisk enten skrevet på Færøerne af en dansker og omhandler færøske forhold. Eller også er de fx afskrevet af en færing i København. Den definition, jeg har brugt i arbejdet med bogen, er derfor, at teksten skal kunne studeres fra en færøsk vinkel, forklarer Seán Vrieland. Han tilføjer:

- Færøsk nedstammer fra det norrøne sprog, som havde sin oprindelse i Norge og blandt andet blev spredt til Island og Færøerne med vikingerne. De få gamle norrøne håndskrifter, vi har fra Færøerne, kan derfor i en vis forstand siges at indeholde færøsk skrift, selv om vi ikke kan vide, om det er en færing, der har skrevet teksten, eller hvordan den færøske udgave af norrønt har lydt.

De få middelalderlige håndskrifter med forbindelse til Færøerne, der har overlevet til i dag, indeholder for det meste lovtekster. Det mest berømte bevarede lovskrift, som stammer fra slutningen af 1200-tallet, omhandler dyreavl på Færøerne og er kendt under navnet Fårebrevet.

Færøsk skriftsprog blev ”født” på Regensen

Det er sjældent, at et skriftsprog har en fødselsdato, men lige netop færøsk kan vi faktisk datere ret præcist til den 18. juni 1773 på kollegiet Regensen i København
Sprogforsker Seán Vrieland

Efter middelalderen og frem til 1700-tallet blomstrede især en særlig genre, rejsebeskrivelser af færøsk geografi og dyreliv, og det fleste af dem er skrevet på dansk.

Det er først i slutningen af 1700-tallet og i løbet af 1800-tallet, at færøsk får sit eget moderne skriftsprog. Det er to sproginteresserede færinger, J.C. Svabo og V.U. Hammershaimb, som står bag pionerarbejdet med at udvikle et nyt skriftsprog.

- Det er sjældent, at et skriftsprog har en fødselsdato, men lige netop færøsk kan vi faktisk datere ret præcist til den 18. juni 1773 på kollegiet Regensen i København. Det var den dag, da færingen Jens Christian Svabo lagde sidst hånd på sin første ordbog over færøsk, som derfor også er det tidligst daterede håndskrift på moderne færøsk, fortæller Seán Vrieland.

Præsten V.U. Hammershaimb fortsatte Svabos arbejde og udviklede i 1840’erne en retskrivning, som lagde grundlaget for, hvordan færøsk skrives den dag i dag. Hammershaimbs fødselsdag 25. marts fejres i dag på Færøerne som Modersmålsdag.

Kvad og kædedans – også på dansk

Ud over arbejdet med udviklingen af et nyt færøsk skriftsprog lagde især Svabo mange kræfter i at få indsamlet og nedskrevet de mange mundtligt overleverede kvad, som stadig udgør en af de vigtigste og stadig meget levende traditioner på Færøerne. Kvadene synges, mens der danses en traditionel kædedans.

Kvadene kan være meget gamle og er ofte genfortællinger af mytisk stof ligesom de islandske sagaer. Og ifølge Seán Vrieland har en del kvad danske rødder:

- Det kommer måske bag på nogle, men fordi der historisk har været så tætte forbindelser mellem Færøerne og Danmark, findes der kvad med stof fra danske folkeviser og eventyr, og de fremføres stadig på dansk på Færøerne. Og ikke nok med det: Kvadene er i dag kun kendt på Færøerne, så det er ældgammel dansk kultur, der kun findes, fordi færinger holder liv i den.

Seán Vrieland mener, at det understreger, at relationen mellem Færøerne og Danmark ikke kun er vigtig for færingerne, men at den er særdeles vigtig for dansk kultur.

- Danskerne kan lære meget om deres egen historie og kulturarv ved at beskæftige sig med Færøerne og Rigsfællesskabet, og jeg håber, at min bog kan være med til at åbne vores øjne for, hvor meget vi har til fælles, og hvor meget vi kan lære af og om hinanden.


Seán Vrielands nye bog Úr gomlum ritum er skrevet på tre sprog – færøsk, dansk og engelsk – og udgivet på det færøske forlag NÀM.

Kontakt