Nu ved vi muligvis, hvorfor overvægt fører til tidlig pubertet

BIOLOGI Overvægtige børn går ofte for tidligt i puberteten. Det har længe været en kendsgerning, men den videnskabelige forklaring mangler stadig. Nu har et forskerhold fra Københavns Universitet fundet, hvad der kan være en del af svaret.
Nærbillede af barn i bikini med tyk mave
Foto: Getty Images

Samtidig med at der bliver flere og flere overvægtige børn i verden, går børnene også tidligere og tidligere i puberteten. Det gælder ikke mindst pigerne. For hvert årti siden 1977 er pigers pubertet gennemsnitligt startet tre måneder tidligere, har en kortlægning vist.

For tidlig pubertet kan ikke alene volde børnene psykiske og sociale problemer og føre til lav kropshøjde, det kan også øge risikoen for bl.a. kræft, diabetes, depression og hjerte-kar-sygdomme senere i livet, tyder studier på.

Man gætter på, at der kan være forskellige årsager til tidlig pubertet, men der findes ingen klare videnskabelige svar. At der er en sammenhæng mellem overvægt hos børn og tidlig pubertet, har man længe kunnet se - at jo mere kropsfedt børn har, jo større er sandsynligheden for, at de går tidligt i pubertet. Ingen har dog været i stand til helt at forklare, hvordan de to ting hænger sammen. Men nu har et forskerhold fra Københavns Universitet sandsynligvis fundet en del af svaret i en type modelorganismer, der genetisk minder meget om mennesker – nemlig bananfluer. 

TIDLIG PUBERTET I DANMARK

  • I Danmark betragter vi det som for tidlig pubertet, når piger begynder at udvikle bryster eller kønsbehåring før 8-årsalderen eller får menstruation før 10-årsalderen, og når der hos drenge er tegn på forstørrede testikler eller kønsbehåring, før de fylder 9 år.
  • Ifølge forskning fra Rigshospitalet var danske piger i 1991 gennemsnitligt omkring 11 år, da de gik i puberteten, mens de i 2005 var knap 10 år

”Kolesterol er et fedtstof, og er man overvægtig, har man mere kolesterol i sit fedtvæv. Og netop kolesterol er nøglen til tidligere kønsmodning i vores dyremodel, bananfluen. Vores resultater viser, at mængden af kolesterol i fedtvævet og i nogle bestemte støtteceller i hjernen påvirker bananfluernes vækst og styrer, hvornår de bliver kønsmodne,” fortæller professor Kim Rewitz fra Biologisk Institut, der er seniorforfatter på studiet udgivet i det anerkendte tidsskrift Current Biology.

Han fortsætter:

”Og fordi systemet i bananfluer og mennesker ligner hinanden utrolig meget, tror vi, at det samme gælder for mennesker – altså at kolesterol i fedtvævet kan være med til at forklare sammenhængen mellem overvægt hos børn og tidlig pubertet,” siger Kim Rewitz.

Man skulle måske ikke tro det, men bananfluen minder genetisk meget om mennesker (foto: Getty Images)

Pubertet indtræffer, når kroppen når en bestemt vægt

Han og resten af forskerholdet fra Biologisk Institut testede deres hypotese ved at sætte bananflue-larver på en ”fedekur” af kolesterol-rig kost. Deres udvikling blev så sammenlignet med larver, som ikke havde fået ekstra kolesterol i diæten.

”Vi kunne se, at larverne på kolesterolkur konsekvent voksede hurtigere og gik tidligere i ”pubertet”. Det viste sig, at den større mængde kolesterol i bananfluernes fedtvæv og støtteceller i hjernen øger frigivelsen af nogle væksthormoner, som får dyret til at vokse hurtigere. Og netop væksten er den signalfløjte, der fortæller kroppen, hvornår den skal sætte gang i puberteten,” siger Kim Rewitz. 

OM STUDIET

  • Mekanismen, som forskerne fra Biologisk Institut har opdaget, fungerer ved, at bananfluer er i stand til at sanse mængden af kolesterol i fedtvævet og i de såkaldte gliaceller (støtteceller) i blod-hjerne-barrieren. Øget kolesterol øger frigivelsen af såkaldte insulinlignende vækstfaktorer, som dermed øger dyrets vækst. Dette fører til tidligere kønsmodning.
  • Det har længe været et af de helt store ubesvarede spørgsmål i biologien, hvilke mekanismer, der sikrer, at man bliver kønsmoden på et bestemt tidspunkt. Via en række studier i bananfluer er forskerne fra Biologisk Institut de seneste år kommet meget tættere på en forståelse af det system, som styrer, hvornår dyr bliver kønsmodne.

…

Signalfløjten i bananfluernes system lyder, når deres vægt og mængde af kropsfedt når et bestemt punkt, forklarer professoren:

”Dyr skal på en eller anden måde vide, hvornår de er store nok til at blive kønsmodne, så de kan reproducere sig. Organismer har et checkpoint i deres udvikling, de skal passere for at gå i pubertet, som man kalder ’kritisk vægt’. Dette checkpoint findes i bananfluer og højst sandsynligt også i mennesker. Det betyder, at både bananflue-larver og børn formentlig skal nå en vis kropsstørrelse og have vis mængde fedt lagret for at gå i pubertet. Vi har nu fundet ud af, at mængden af kolesterol lagret i fedtvævet er vigtigt i den proces.”

Kim Rewitz fortsætter:

”Vi kan her se, at bananfluerne har en mekanisme, der sanser, hvor meget kolesterol, de har lagret i fedtvævet og støttecellerne i hjernen. Systemet sender så på et bestemt punkt signal til de hjernecentre, der sætter gang i deres kønsmodning ved at producere steroidhormoner, der i mennesker svarer til testosteron og østrogen,” siger Kim Rewitz.

Men det betyder også, at hvis mængden af lagret kolesterol øges, kan organismen faktisk fejlestimere dens samlede størrelse, så den rammer det kritiske vægtpunkt tidligere, end det normalt ville gøre:

”Fordi overvægtige børn har en større mængde kropsfedt, vil de formentlig også have lagret mere kolesterol tidligere i deres udvikling. Så hvis vores antagelse om, at den samme mekanisme findes i mennesker, holder stik, kan det være med til at forklare den tidligere pubertet,” siger forskeren.

Kim Rewitz fra Biologisk Institut (foto: Københavns Universitet)

Kolesterol styrer måske også kræft

Kim Rewitz håber, at andre forskere nu vil følge op på dette studie med pattedyrsmodeller og senere mennesker.

”Tidlig pubertet er et voksende globalt problem. Nu, hvor vi måske har en vigtig del af forklaringen på sammenhængen mellem overvægt og tidlig pubertet, kan vi måske bedre cementere den store betydning, som overvægt kan have for børns udvikling. Så kan man jo se, om der kan findes nye måder at imødegå problemet på. Umiddelbart er den bedste løsning nok livsstilændringer,” siger Kim Rewitz.

Rewitz og hans forskerkolleger er nu gået i gang med at kigge videre på kolesterol-mekanismens betydning for udviklingen af cancer. Deres forskning viser nemlig også, at kolesterol via samme mekanisme kan aktivere celler til at vokse og dermed udvikle kræft.

Bananflues centralnervesystem (credit: Kim Rewitz)

Kontakt